perolsen.net

Per Olsens videnskabelige produktion

Teomagiens Trange Tid Portal

Georg Brandes bog "Sagnet om Jesus"

Baggrunden for opgøret med kristdogmatikken

"Sagnet om Jesus"

Kristus-skikkelsens lidelsesvej

Misforståelser og svindelnumre

En virkelig person: Paulus

Kristne lån fra ældre religioner

Testamenterne - dårlig litteratur

Kristen moral?

'Johannes Åbenbaringen' - dilettantisk galimatias?

Delkonklusion

Videre til Crowleys 'Evangelierne ifølge Sankt Bernard Shaw

Kristen moral?

Doktor Brandes fortsætter i sin tekst med at gennemhulle myten om; at i hvert fald bjergprædikenen skulle danne noget originalt og særligt poetisk kristeligt med følgende ord (ibid p. 91):

"Den moral, evangelisterne lader Jesus forkynde, har nutildags kun historisk interesse. Hvor den synes originalest som i bjergprædikenens bud, at man bør elske sine fjender, ): gengælde ondt med godt, der optager den kun gammeljødisk lære og et af den romersk-græske filosofis yndlingsemner."

Brandes henviser i den forbindelse til romerretten, Xenofon, Platon, Seneca, Epiktetes, Cicero og de græske kynikere. Han påpeger endvidere at Markus ikke kender til nogen bjergprædiken, og fastholder (ibid p. 92):

"Det er en compilation, som heller aldrig har været holdt sådan."

Hvortil han pertinent tilføjer (op. cit.):

"Iøvrigt er der ingen modsætning af nogen art mellem bjerg­prædikenens moral og den gammeljødiske."

Blandt de parallelsteder man med gavn kan studere anfører doktor Brandes Salme 90:6 og 24:3, Esajas 66:13 og 57:15, Ordsprogenes bog 29:23 og 21:21 samt flere andre, blandt andet "Talmud", han anfører også tre af sin samtids bibelforskere, hvis undersøgelser har ført til lignende resultater.

Endnu en kilde anføres, det i 1873 e.v. offentliggjorte "Didache"-håndskrift, ældre end evangelierne og genfundet i et kloster i Konstantinobel, et "rent jødisk dokument" (ibid p. 93) og (ibid p. 94): "den vigtigste kilde til hvad der i evangeliet bliver til bjergprædikenen".

Brandes afslutter dette meget sigende kapitel 23 med følgende bemærkning (ibid p. 95):

"Selv Fadervor er, som det nu almindeligt anerkendes, ikke nogen nytestamentlig frembringelse, men compilation efter gammel­testamentligt forbillede."

I sit kapitel 24 bliver det nu den evangeliske moral doktor Brandes blotlægger, som langt mere primitiv end den græske, romerske ideelle spekulation (ibid p. 96):

"Moralen i evangelierne er en belønnings-moral."

Hvor end belønningen foreligger, på jorden eller i himlen, giver den en kræmmermoral, løn og straf, ikke religiøs handling udfra etiske overvejelser. Brandes anfører Mattæus 6:1-6 og Lukas 14:12-14, som gode eksempler herpå.

Dernæst må de evangeliske lignelser holde for. Brandes lægger oplagt ud således (ibid p. 96f):

"Står nu den evangeliske moral ikke på højde med senere tiders mere udviklede retsbevidsthed, så er intelligensen her - som den fremtræder i de så skødesløst gengivne tale-brudstykker - heller ikke af højeste rang."

[TOP]

 


):: et tegn som antyder at herefter kommer der en kort indskudt forklaring. Anvendes nu ikke så ofte som på Brandes tid, nu bruges mere "-:".

Didache: også kaldet "De tolv apostles lære" et oldkristeligt skrift fra cirka år 140 e.v. Indeholder et tidligt forsøg på en kirkeordning, som anført i teksten, først fundet i Konstantinobel i året 1883 e.v.

[TOP]

 


romerretten: jus romanum, den juridiske ret som gjaldt i Romerriget. Udarbejdet fra omkring 450 før e.v. til 3. århundrede e.v. Skaffede relativ fred, samhandel og samfærdsel i det store Romerrige, i såvel kejsertid som under republikken, samt romerkirken fra omkring år 500 e.v. Blev grundlag for de sydeuropæiske landes retsopfattelse. Slog aldrig igennem i mere civiliserede, demokratiske områder så som Skandinavien, Nord-tyskland og England, hvor tingstedskulturen anvendtes i århundreder før og efter. -

Xenofon, Platon, Seneca, Epiktetes, Cicero og de græske kynikere: græske og romerske filosoffer. Xenofon: (cirka 430 - cirka 354 før e.v.) græsk officier og forfatter, elev af Sokrates (cirka 470 - 399 før e.v.) den græsk filosof, som mente at den rette dialog kunne vække ansvarlighed og absolut dyd. Sokrates henrettedes for statsfjendtlig virksomhed, beskrevet gennem Xenofon og især Platon. Platon: (427-347 før e.v.) græsk filosof. Mente, udfra Sokrates, blandt andet; at virkeligheden dannede en skyggverden foran den ideelle virkelighed, hvorfra også menne­sket stammer og kan føres tilbage til. Seneca: (cirka 4 før e.v. - 65 e.v.) romersk filosof, digter og statsmand. Neros lærer en overgang. Hans menneskekærlige moralfilosofi fik stor indflydelse på kristendommen. Epiktet (cirka 50-135 e.v.) græsk moralfilosof, frigiven slave og tilhænger (ligesom Senca) af stoicismens ideer om kontrol med følelser under alle ydre indtryk. De græske kynikere: skole grundlagt af Antisthenes cirka år 400 før e.v. Mente; at mennesket skal frigøre sig for højere og lavere følelser, lyster og vedtagen skik og brug. Kom med tiden til at betyde en rå, ukultiveret person. - Mere herom især betydningen for kirkedannelsen og efter...

[TOP]