NAVNEORD (substantiver): Nominalet (n)

grundled (subjekt)

Nominalet (n)
Regler
Øvelser

side 1

side 2

side 3

Grundled (subjekt)

Definition: Navneord som grundled

Grundled af almindelige navneord

Grundled af stedord

Grundled af tillægsord som navneord

Grundled af lang tillægsmåde som navneord

Grundled af navnemåde som navneord

Formelle og foreløbige grundled

Omsagnsled - subjektsprædikater

Definition: Navneord som grundled

For en fuldere forståelse af disse øvesider anbefales her i Ganske grundig grammatik Kapitlet om Ordstilling (syntaks), her gennemgås sætningsskemaet, der ganske godt kan benyttes som redskab til at forstå elementære sætningsdannelser på nydansk nedenstående primært navneord (substantiver og nominaler), når de placerer sig i sætningsskemaets Forfelt F(n) og Centralfelt (n).

De analyserede ord markers med rød skrift, mens tre små røde prikker (...) - ofte i et tomt felt - betyder, at ordet har flyttet sig fra den plads gerne til forfeltet F().

 

(n)-nominalet når det dannes af ord der står som:

Grundled (subjekt)

udsagnsled (verbum)

Nejla smiler! Hvem smiler?
 Nejla 

smiler

Nejla står som grundled i sætningen: 'Nejla smiler'

Grundled (subjekt) (n)-nominal og dets omsagnsled (prædikat) består primært af navneord (substantiver) og deres partikler  men endvidere sekundært af stedord (pronominer) og stedordsforbindelser (pronominaler) samt tillægsord (adjektiver) og dertil endelig udsagnsordenes lange tillægsmåde og navnemåden (verbale participier & infinitiver):

 

Grundled af almindelige navneord

Grundled skabt med almindelige navneord (substantiver) altså substantivisk subjekt her i fire grundformer: ubestemt & bestemt ental samt ubestemt & bestemt flertal.

Subjekt af substantiver grundled:
(n) nominalet  substantivisk subjekt: Hvem? + udsagnsord (v)
sub (sinsub) singularis indetermineret 
substantivisk  subjekt
ental ubestemt 
navneord som grundled
sub (sdnsub) singularis determineret 
substantivisk subjekt
ental bestemt
navneord som grundled
sub (pinsub) pluralis indetermineret 
substantivisk subjekt
flertal ubestemt
navneord som grundled
sub (pdnsub) pluralis determineret 
substantivisk subjekt
flertal bestemt
navneord som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(sinsub
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(sinsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
en præst tævede ... - - rockerne i går
et myg fløj ... forbi - mit vindue i nat
en lampe lyser ... mat - - -
noget kaffe dufter ... skønt - - -
et cirkus kom ... forbi - - i forgårs

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental bestemt & bekendt i Forfeltet F(sdnsub

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sdnsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
den mand sagde ... gerne - et venligt ord til folk
manden skulle ... altid vise sig - -
aben sad ... lige så stille - -
kaffen dufter ... faktisk - - smadder godt

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(pinsub

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(pinsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
nogle mænd kom ... nu løbende - til hjælp
mænd skal ... altid vise sig - -
to aber sad ... lige så stille - -
penge skal man ikke kimse ... af
katte mjaver ... i maj - - ikke?

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal bestemt & bekendt i Forfeltet (pdnsub

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F (pdnsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
mændene kom ... nu løbende - til hjælp
kunstnerne vil ... gerne vise deres kunst her
aberne sad ... lige så stille - -
de aber der gider ... ikke komme - i gang

Grundled af stedord

Med stedordene (pronominer) regner dansk sprog ikke med en ubestemt eller ubekendt form, for så vidt at stedordene referer til noget der formodes både bestemt & bekendt. Dansk bruger til grundled (subjekt) stedordene (pronominerne) i deres navneform (nominativ).

Dog kan sprogbrugere ofte høres bruge udtryk som: 'én bliver taget ud', eller: 'én skal jo tage slæbet' som en art ubestemt men ikke helt ubekendt førstepersons entalsform, der samspiller med 'man' som en art bestemt men ubekendt tredjepersons entalsform for eksempel i udtryk som: 'man bliver taget ud', 'man skal jo tage slæbet'.

På samme vis kan den sprogligt interesserede i flertalsfeltet høre 'nogle' & 'nogen' anvendt i flæng (år 2000-2020).

Oprindeligt betyder 'nogen' 'en eller anden', men 'nogle' betyder 'nogle stykker blandt flere' altså begge ubestemt og ubekendt men henholdsvis ental (singularis) og flertal (pluralis). Anvendes stadig i sætninger som: 'nogen må jo tage slæbet' og kan også forekomme med forklarende bestemmende og bekendtgørende omsagnsled (prædikat) som i sætningen: 'nogle standsede krigen igen nogle guttermænd yes-yes!'

Men generelt vil grundled der dannes af navneordenes stedord (pronominalt subjekt) følge anførte stedord i bestemt og bekendt ental og flertal.

Subjekt af pronominer grundled af stedord:
(npro) nominalet pronominalt subjekt: Hvem? + udsagnsord (v)
pro (sdnpro) singularis determineret
subjektspronominal
ental bestemt
stedord som grundled
pro (pbnpro) pluralis determineret
subjektspronominal
bestemt flertal
stedord som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental bestemt & bekendt i Forfeltet F(sdnpro

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(sdnsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
jeg skriver ... gerne - det brev -
du husker ... vel - vores bryllupsdag -
han regner ... med - lønforhøjelse -
hun sender ... nok - brevet snart
den ligger ... vist - - derhjemme
det kommer ... gerne - - i tide
- - - - - - -
man skal ... også huske frihedskampen -
en har ... jo meget at takke frihedskæmperne  for
folk skal   altid have ordentlig besked desangående

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal bestemt & bekendt i Forfeltet F(pdnpro

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(pdnsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
vi skal ... nok høste hamp snart
I bliver ... helt sikkert glade - igen
de tager ... faktisk - toget i morgen
De ... ikke læne dem ud, Hr.

 

Grundled af tillægsord som navneord

Subjekt af adjektiver grundled af tillægsord:
(nadj) nominalet adjektivisk subjekt: Hvem? + udsagnsord (v)
adj (sinadj) singularis indetermineret
adjektivisk subjekt
ental ubestemt
tillægsord som grundled
adj (sdnadj) singularis determineret 
adjektivisk  subjekt
ental bestemt
tillægsord som grundled
adj (pinadj) pluralis indetermineret
adjektivisk subjekt
flertal ubestemt
tillægsord som grundled
adj (pdnadj) pluralis determineret 
adjektivisk subjekt
flertal bestemt
tillægsord som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(sinadj
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(sinadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
en sort skal ... også have menneskeret ikke?

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental bestemt & bekendt i Forfeltet F(sdnadj

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(sdnadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
 den fritstillede  kan ... ikke kaldes fyret endnu

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(pinadj

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(pinadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
nogle sorte kunne ... sagtens undslippe  krigens helvede  i tide

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal bestemt & bekendt i Forfeltet F(pdnadj

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(pdnadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
de røde vil ... så endelig deres land tilbage

 

Grundled af lang tillægsmåde som navneord

Subjekt af participier lang tillægsform som grundled:
(npar) nominalet participial subjekt: Hvem? + udsagnsord (v)
par (sinpar) singularis indetermineret
participial subjekt
ental ubestemt
lang tillægsmåde som grundled
par (sdnpar) singularis determineret 
participial subjekt
ental bestemt
lang tillægsmåde som grundled
par (pinpar) pluralis indetermineret
participial subjekt
flertal ubestemt
lang tillægsmåde som grundled
par (pdnpar) pluralis determineret 
participial subjekt
flertal bestemt
lang tillægsmåde som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(sinpar
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sinpar) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
en gående kom ... mig - smilende - i møde

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental bestemt & bekendt i Forfeltet F(sdnpar)

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sdnpar) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
den leende kunne ... næsten ikke  holde op - igen

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(pinpar

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(pinpar) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
 nogle gående   krydsede  ... stille - vejen i mørket

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) flertal bestemt & bekendt i Forfeltet F(pdnpar

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(pdnpar) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
alle gående skal ... altså holde - til højre

Grundled af navnemåde som navneord

Udsagnsordenes navnemåder (infinitiv), altså 'at + udsagnsordet' for eksempel 'at spille', 'at elske' & 'at holde', bruges ikke så meget som grundled i moderne dansk (år 2000-2020).

 Når de bruges betegner de, både i ubestemt, ubekendt og i bestemt, bekendt form, en abstrakt, lidt tingslig forståelse af et større handlingsmønster.

For eksempel en person der spiller meget guitar, hvorom det kan siges 'at spille var hans et og alt' eller i lignende udtryk for eksempel: 'at elske er loven' eller 'at holde sit ord bør enhver person - især en politiker - lære' og så videre.

Dansk kan skabe en slags bekendthed med disse former ved at eftersætte et '-n', med eksemplet: 'spillen betød stadig meget for ham', men det lyder ikke som moderne dansk (i år 2000), heller ikke 'elsken er loven'. Dansk bruger i stedet en anden endelse, der gør navnemåden til et rigtigt navneord, for eksempel 'spilleri', 'elskov', 'ordpåholdenhed' og lignende.

Men dansk kan sagtens bestemme en navnemåde, og gør det ganske ofte, blandt andet fordi sprogbrugeren ikke altid kan regne med at navnemåden alene bliver forstået. Altså: 'det at spille guitar', 'det at elske', 'det at holde ord' og så videre.

Da dansk jo netop med udtrykket 'det at' har sammenfattet et fænomen under en entalsmæssig begrebsforståelse (singularis koncept), så bruger dansk ikke at sætte navnemåde (infinitiv) i flertal (pluralis).

Subjekt af infinitiver grundled af navnemåder:
(ninf) nominalet infinitiv subjekt: Hvem? + udsagnsord (v)
inf (sdninf) singularis indetermineret
infinitiv subjekt
ental ubestemt
navnemåde som grundled
inf (sdninf) singularis determineret 
infinitiv subjekt
ental bestemt
navnemåde som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental ubestemt & ubekendt i Forfeltet F(sininf
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sininf) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
at spille indebar ... - - hårdt arbejde på ny
at elske betyder ... meget - - -
at tjene penge  drev ... gerne - værket fremad
at prutte er ... ikke tilladt - i bussen
at tænke kan ... - være - farligt
at tale kan ... - være - farligere
at tie kan ...  dog ikke altid  være - tilrådeligt

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) ental bestemt & bekendt i Forfeltet F(sdninf

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(sdninf) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
løben opleves ... overalt - - -
elsken sås ... gerne - - -
det at spille betyder ... meget - - -
det at lyve kan ... ikke anbefales nogen -
det at ville har ... tit skulle læres - fra grunden

 

Formelle og foreløbige grundled

'det'

Eksempler med 'det' om vejret

 Eksempler med 'det' om fysiske og psykiske fornemmelser  
'der'
Eksempler med 'der' (og 'her')
Eksempler med 'der' om situationer
Eksempler med 'der' og 'her'
'det' og 'der'
Eksempler hvor både 'det' og 'der' kan bruges uden betydningsforskel  
  Eksempler hvor både 'det' og 'der' kan bruges men med betydningsforskel   

Formelle og foreløbige grundled

Dansk bruger ganske ofte de såkaldte "det"- og "der/her"-konstruktioner til at danne sætninger (nekus) med. Konstruktionen kendes ved en lang række almene såvel som dybt specialiserede navne: de to her anvendte: "foreløbige grundled" (ofte traditionelt anvendt primært om 'det' ) og "formelle grundled" (ofte traditionelt anvendt primært om 'der') kan lettest give en overordnet begribelse af denne både ekstremt udbredte og alment anvendte men også komplicerede og specielle konstruktion, hvor det egentlige grundliggende navneord i stedet for at danne grundled (subjekt (n)) enten flyttes ned i sætningen til genstandsled eller hensynsled underordnet en slags stedord på grundleddets plads, eller helt udelades formelt erstattet af en art stedord (pronomen) der henviser til noget abstrakt, og i begge tilfælde bruges enten ordene: 'det' og/eller: 'der/her'. 

Disse ekstremt mangetydige og multifunktionelle småord har jo flere andre roller i sprogets finere dele. 'det' jo også som kendeord (determinativ) og som stedord (pronomen), 'der' samt 'her' jo som stedord (pronominer) og som biord (adverbier) og 'der' endvidere som bindeord (konjunktion). I tilfældet med de 'foreløbige' og 'formelle' grundled husker traditionen dem altså generelt som en art stedord (pronominer), der som det jo også fremgik ovenfor om stedordene, kan træde ind på grundleddets plads, og traditionelt har man indset, at sproget faktisk ganske ofte kræver et passende ord på grundleddets plads, før brugerne overhovedet forstår et udsagn, heraf nok også begreberne: "det foreløbige grundled" og "det formelle grundled".

Sine steder kan disse småord, - som sprogforskere gerne reducerer til: 'det' og 'der' (da 'her' i denne type konstruktion kan optræde stort set alle de steder, hvor 'der' kan), - anvendes uden den store forskel, men andre gange bruger man overvejende enten 'det' eller 'der', når man taler flydende dansk. Man kan dertil derfor måske nok mene, at forskellen på tale- og skriftsprog for sprogbrugeren netop i nogen grad består i, at vedkommende, når skrivningen påbegyndes, bevidst sætter egentlige grundled ind i sætningernes forfelt F(n) og centralfeltets (n) og ikke bruger sin flydende talestrøms normale sætningsrækker med mange "foreløbige" og "formelle" grundled.

Men netop talehandlingens flydende situation: dens præg af aktuelt foregående begivenhed disse kendetegn (karkteristika) ved situationer (situativer) kan let genfindes i den udprægede brug af disse grundledskonstruktioner på moderne (2000-2020) dansk. Endvidere også disse begivenheder, hændelser og tilstande med indre bevægelighed, fastgjort på sted (lokativt) både konkret nært og abstrakt fjernt sted, hvor denne konstruktion også gerne bruges omkring vejrlig, altså hvor stedordet der optræder på grundleddets plads henviser stedsmæsigt (lokativt) til vejret.

Eksempler med 'det' om vejret:

De fleste af de udsagnsord (verber), der omhandler vejrets måde at opføre sig på, kan slet ikke stå som grundled i deres form som navneord for eksempel: 'at regne' og 'en/noget regn', 'at blæse' og 'en/noget blæst' og denne type "vejrligsudsagnsord" kræver altså et formelt grundled, som forholder sig til det overordnede vejr - for eksempel. 'at regne', 'at blæse', 'at hagle', 'at fyge', 'at sne'. Kun i overført betydning kan sådanne udsagnsord indgå forbindelse med et egentlig navneord (substantiv): 'præmierne regnede ned over Vinderhesten', 'de hårde ord haglede ned over diktatoren', 'hans løgne føg gennem luften' og lignende.

Det giver altså ikke almindeligvis god vederhæftig mening på dansk at sige: "regn regner" eller "vind blæser", man bruger i stedet det foreløbige, formelle subjekt 'det' og siger på alment forståeligt sprog: "det regner" eller "det blæser".

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) i F(n) med 'det' om vejret

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n/N) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
det sner ... gerne - - om vinteren
det regner ... ret meget - -  lige nu
det blæser ... - - en strid vind over havet
det er ... faktisk blevet godt vejr til aften
det var ... nemlig blevet solskinsvejr igen
det havde ... dog regnet  skomagerdrenge  hele natten

Samme sætninger med det formelle grundled (subjekt) tilbage i centralfeltets (n) og enten slutadverbial (A) eller genstandsled (N) i forfeltet F(A/N)

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) i centralfeltet (n) 'det' om vejret

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(A/N) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
om vinteren sner det gerne - -  (meget) ...
lige nu regner det ret meget - - ...
over havet blæser det - - en strid vind ...
en strid vind  blæser det - - ... over havet
til aften er det faktisk blevet godt vejr (igen) ... 
godt vejr er det faktisk blevet ... (igen) til aften
solskinsvejr var det  nemlig blevet ... igen
 skomagerdrenge  havde det  altså regnet ... hele natten

 

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) og lighedsudsagnsord (kopula) med 'det' om vejret 

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n/N) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
det er ... gerne - snevejr om vinteren
det er ... - - regnvejr lige nu
det bliver ... - - stormvejr over kattegat
det er ... koldt - - -
det er ... varmt - - -
det bliver ... regn - - -
det er ... hundeklaprende - - koldt

 

Eksempler med 'det' om fysiske og psykiske fornemmelser:

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) i F(n) og (n) med 'det' om fornemmelser

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n/a/A/V) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
det blev ... endelig - jul igen
det føles ... godt - i maven  lige nu
endelig blev det ... - jul igen
lige nu føles det godt - i maven ...
det er ... skønt at se den film sammen
den film er det skønt at se ... sammen
sammen er det skønt at se den film ...
det gør ... ikke ondt - i maven mere
i  maven gør  det ikke (mere) - ... (mere) ondt

Og konstrueret med lighedsudsagnsord (kopula):

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) med 'det' og genstandsled eller hensynsled i F(N)

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n/N) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
det ligner ... (igen) -  en sejr for vinderhesten   (igen)
for vinderhesten  ligner det (igen) - en sejr (igen)
en sejr ligner det (igen) - for Vinderhesten (igen)
det er ... (igen) -  en sejr for vinderhesten   (igen)
for vinderhesten  er det (igen) - en sejr (igen)
en sejr er det (igen) - for Vinderhesten (igen)
det blev ... (igen) -  en sejr for vinderhesten   (igen)
for vinderhesten  blev det (igen) - en sejr (igen)
en sejr blev det (igen) - for Vinderhesten (igen)

 

Eksempler med 'der' (og 'her'):

Konstruktioner med 'der' og 'her' beskriver en situation set fra 1. persons synsvinkel, men det egentlige fokus ligger på noget lokalt, de har altså en (ofte) underforstået "person" : et formelt grundled (subjekt), som oplever eller beskriver selve situationen eller som den omfatter; mens 'det' mere forholder sig til en situation i en art tredje person, stadig et formelt grundled (subjekt) vejret for eksempel. I begge tilfælde træder det lille ord ind på grundleds (subjekts) plads enten i forfeltet F(n) eller i centralfeltets (n), men igen viser analysen, at det egentlige navneord ganske gerne optræder på genstandsleddets plads i slutfeltets (N):

Eksempler med 'der' om situationer:

Denne konstruktion udelukker biordet (adverbialet lille (a)), hvis man ser 'der' som et foreløbigt grundled (der efterfølges af et egentlig grundled)  - for det giver ikke umiddelbart forståelig mening på dansk at sige: "der står en betjent (roligt) på hjørnet":

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' i F(n) om en situation (situativ)

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
der står en betjent 0 - - på hjørnet
der sidder en hjemløs 0 - - på gaden

Med denne konstruktion udelukkes biordet (adverbialet lille (a)) ikke helt, sætningen lyder nu næsten gangbar i moderne (2000-2020) tid: 

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) med 'der' i (n) om en situation (situativ)

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(A) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
på hjørnet står der (roligt) - en betjent -
på gaden sidder der (trist) - en hjemløs -

Men sætter man sætningerne i sammensat tid, så ses det straks igen, at de egentlige meningsbærende navneord i situationsbeskrivelsen ('en betjent' og 'en hjemløs') faktisk falder på plads i slutfeltets (N) og nu straks tillader et indsat biord (adverbium) i centralfeltets (a):

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) med 'der' i F(n) om en situation (situativ)

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
der står ... nemlig - en betjent på hjørnet
der sidder ... desværre - en hjemløs på gaden
der har ... faktisk stået en gendarm  på hjørnet i årevis 
der er ...  trist nok ikke  sket  væsentlige forbedringer  endnu da

De samme situations- og begivenhedsbeskrivende sætninger med slut- eller centralfeltets biord (adverbier) i forfeltet F(a/A):

HELSÆTNINGSSKEMAET formelt grundled (subjekt) med 'der' i (n) om en situation (situativ) og F(a/A)

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(a/A) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
på hjørnet står der nemlig - en betjent ...
på gaden sidder der desværre - en hjemløs ...
faktisk har der ... stået en betjent  på hjørnet i årevis 
endnu da er der  trist nok ikke  sket  væsentlige forbedringer   ...

 

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' om en situation (situativ

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n/A/N) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
der løber Vinderhesten  igen-igen -  sin sejrsrunde under jubel
Vinderhesten  løber der igen-igen - sin sejrsrunde under jubel
(der) under jubel løber Vinderhesten igen-igen -  sin sejrsrunde  ...
der har Vinderhesten  igen-igen løbet sin sejrsrunde under jubel
under jubel har  Vinderhesten (der)  igen-igen løbet sin sejrsrunde ... (der)
sin sejrsrunde løber Vinderhesten (der)  igen-igen  -  ...   (der) under jubel  

 

Eksempler med 'der' og 'her':

Herunder et sæt konstruktioner med 'der' eller 'her' frit efter Hansen og Heltberg p. 1216ff, hvor ordet 'hundeklaprende' introduceres. Ordet kan fortås ret så polemisk i forhold til sin tidsramme (2011), hvor netop den politiske, ledelsesmæssige sjargon, når den skulle omtale sine mange nedskæringer og forringelser talte om at "det trækker tænder ud" heraf den ene del af det nye ord: 'tænderklaprende' en kendt leksikaliseret størrelse, den anden del kommer naturligvis at det ligeledes gangbare tillægsord 'hundekoldt', så Hansen og Heltbergs pudsigt polemiske dannelse: "hundeklaprende koldt" lægger sig fint til et i tiden velkendt refræn med en 'det'-konstruktion om vejret og subjektive psykiske samt fysiske oplevelser: "det er en kold tid, som vi lever i, alle går rundt og fryser". 

Dog, her med 'der' og 'her' konstruktionerne og deres fokus på det lokale bliver dannelsen 'hundeklaprende koldt' en mangetydig størelse: '-klaprende' en lang tillægsform af 'at klapre' kan jo ses som et biord, der lægger sig til tillægsordet 'koldt' og det samlede udtryk kan så ses som et 'biordsled' (adverbiale), hvilket primært forsøges nedenfor. Men dannelsen 'hundeklaprende koldt' kan jo ligesåvel ses som en tillægsordsforbindelse (adjektiv) ('der går en hundklaprende iskold vind over Danmark' for eksempel eller: 'et hundeklaprende koldt vindpust går der over Danmark') hvilket også forsøges nedenfor. Dog så længe hunden kunne klapre holdt den sig vel i live?!? - Og læseren her i Ganske grundig grammatik har jo lært at klappe hesten - og vel nu også hunden, der jo blev rask efter Hansens Hestekur?!?

Forskellen på 'der' og 'her' konstruktioner med denne type grundled, forskellen, der trods ligheden findes her i de to konstruktioner der, ligger altså blandt andet i, hvordan udsagnet opfattes og lokaliseres af den talende 1. person og lyttende 2. person, og hvad man mener om eller med den omtalte abstrakte 3. person; dette dels som et aspekt af en situation (situativ) dels som en egenskab ved et sted (lokalitet) og blandingen af begge abstraheret ind i et overordnet dog underforstået foreløbigt, formelt grundled, der eksisterer som sådan, fordi det skal det, for at danskbrugere forstår udsagnet:

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' og 'her' i F(n) om en situation (situativ

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
der indfandt sig faktisk -  mange tilskuere  ved travbanen
her indfandt sig faktisk -  mange tilskuere  ved travbanen
der er ... hundklaprende  - -  koldt (der)
her er ... hundklaprende  - -  koldt (her)
der lever ... faktisk - flittige små mus (her) (der) under gulvet 
her lever ... faktisk - flittige små mus (her) under gulvet
der er ...  hundklaprende koldt - i Danmark for tiden
her er .. hundklaprende koldt  - i Danmark for tiden
der arbejdes ..   - - med tjære (der) ved dækslet (her)  
her arbejdes ..   - - med tjære (her) ved dækslet (der) 

De samme sætninger med centralbiordet (a) eller slutbiordet (A) i Forfeltet (A):

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' og 'her' i F(n) om en situation (situativ

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(A) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
ved travbanen indfandt der sig faktisk -  mange tilskuere   ... (den dag)
(her) ved travbanen indfandt sig (her) faktisk -  mange tilskuere   ... (den dag)
koldt  er der hundeklaprende  - -  ... (koldt)
´ koldt er her hundklaprende  - -  (koldt) (her)
her lever der nemlig - små mus under gulvet
der lever (her) nemlig (her) - små mus under gulvet
der er ...  koldt - i Danmark for tiden
her er .. koldt - i Danmark for tiden
der arbejdes ..   nemlig - med tjære her
her arbejdes (der)  nemlig - med tjære -

De samme sætninger i sammensat tid med verbalerne (v) og (V):

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' og 'her' i Fn om en situation (situativ

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(a) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
der har ... faktisk indfundet sig  mange tilskuere  ved travbanen
her har ... faktisk indfundet sig  mange tilskuere  ved travbanen
der havde ... altid været -  hundklaprende koldt (der) 
her havde ... igen været -  hundklaprende koldt (her)
der har ... faktisk levet flittige mus (her) under gulvet (der)
her havde ... faktisk levet flittige mus (her) under gulvet
der  er  ...  nemlig blevet (koldt)  (her) i Danmark for tiden
her var  ... nemlig  blevet - koldt i Danmark
der blev ...  nemlig arbejdet med tjære her
her blev ... (der) nemlig arbejdet med tjære nu
der går ... desværre  et hundklaprende koldt vindpust   over Danmark i disse år
her har ... faktisk været en hundklaprende kold vind  over Danmark i mange år

De samme sætninger i sammensat tid med centralbiordet (a) eller slutbiordet (A) i Forfeltet (A) bemærk i første eksmpel at 'faktisk' faktisk kan stå i forfeltet F(a) mens 'nemlig' nemlig ikke kan::

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' og 'her' i Fn om en situation (situativ

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(a) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
faktisk har der ...  indfundet sig   mange tilskuere  ved travbanen
faktisk har her ... indfundet sig  mange tilskuere  ved travbanen
altid havde der ... været - hundklaprende koldt (der)
igen havde her ... været -  hundklaprende koldt (her)
faktisk har der ... levet flittige mus (her) (der) under gulvet
faktisk havde her ... levet flittige mus under gulvet (her)
koldt er  der  ... blevet i Danmark for tiden
koldt var  her ... blevet  i Danmark for tiden
altså blev der   ... (nemlig) arbejdet med tjære her
altså blev  her ... (nemlig) arbejdet med tjære (nu)
desværre går der (uomtvisteligt) ...   et hundklaprende koldt vindpust   over Danmark i disse år
faktisk har her ... (uomtvisteligt) været en hundklaprende kold vind  over Danmark i mange år

Eksempler hvor både 'det' og 'der' kan bruges uden betydningsforskel:

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' eller/og 'der' i forfeltet F(n) 

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
det er ... varmt - - på stranden
der er ... varmt - - på stranden
det  bliver ... nok - sne (her) i morgen
der bliver ... nok - sne (her) i morgen
det bliver ... straks - - udsolgt
der bliver ... straks - - udsolgt
det dufter ... skønt - - i templet
der dufter ... skønt - - i templet
det blæser ... - -  med en strid vind over havet
der blæser ... - - en strid vind over havet

De samme sætninger med slutbiordet, (adverbialet A) i forfeltet  F(A): 

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' eller/og 'der' i centralfeltet (n) 

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(A) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
på stranden er det varmt - - ...
på stranden er der varmt - - ...
(her) i morgen bliver det  nok - sne ...
(her) i morgen bliver der nok - sne ...
udsolgt bliver det straks - - ...
udsolgt bliver der straks - - ...
i templet dufter det skønt - - ...
i templet dufter der skønt - - ...
over havet blæser det (med) - en strid vind ...
over havet blæser der - - en strid vind ...

 

Eksempel hvor både 'det' og 'der' kan bruges men med betydningsforskel

To traditionelle klassikere: 'sild er godt' - 'penge er godt':

HELSÆTNINGSSKEMAET foreløbigt grundled (subjekt) med 'der' eller/og 'der

FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
 F(n/N) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
det er ... godt - med sild på bordet
der er ... godt - med sild på bordet
sild er det godt - (med) på bordet
sild er der godt - (med) på bordet
det er ... godt - med penge i banken
der er ... godt - med penge i banken
penge er det godt - med i banken
penge er der godt - med i banken
det har ... altid været godt med sild på bordet
der har ... altid været godt med sild i Øresund

 

F(n)/(n)-nominalet når det danner:

Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat): Hvem? + grundled

 subjektsprædikat
Subjektsprædikat til substantiver
Subjektsprædikat til pronominer

subjektsprædikat til adjektiver

subjektsprædikat til participier
 subjektsprædikat til infinitiver

Omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) dannes særligt efter entydige udsagnsord (monovalente verber) så som: 'at være', 'at blive', 'at hedde', 'at kaldes', 'at synes', 'at anses for', 'at betragtes som', 'at holdes for', 'at regnes for', & 'at døbes'. Uden disse udsagnsord (verber) også kendt som "lighedsudsagnsord" (copulaveber) - men med et af dem underforstået - kaldes det 'løst subjektsprædikat':

Omsagnsled (prædikater) bruges ganske ofte til at uddybe både bestemthed og bekendthed, så dansk bruger sjældent at sætte både grundled (subjekt) og dets omsagnsled i helt samme form som gjort her i en mønstersætning: "At elske gjorde dig godt at elske dybt uhm!' - hvor grundled af navneformen (infinitiv) 'at elske' har omsagnsled af den samme navneform men med et beskrivende biord-tillægsord: 'at elske dybt'.

Men alle de typer grundled (subjekt), der beskrives ovenfor. kan på en eller anden måde tage et omsagnsled (prædikat), og selv om det helt stilrene omsagnsled ikke høres så meget, så kan det genfindes i mange former:

Omsagnsled konstrueres nemlig langt mere almindeligt i moderne tid (2000-2020) ved anvendelse af ekstra forfelt eller ekstra bagfelt (markeret med komma) eller med indskudt sætningsled. Her alle tre muligheder i en almen, moderne sætning som for eksempel: 'Forfatteren, Per Olsen, ham POPmand, skrev også om grammatik, den gamle filur.'

Her følger kunstfærdig skabte forslag til stilrene skoleeksempler indsat i Sætningsskemaet:

Subjektsprædikat til substantiver

Subjektsprædikat af substantiver  omsagnsled til grundled:
(N) nominalet  substantivisk subjekts prædikat: Grundled + hvem/hvad? 
sub_p (sinsub_p) singularis indetermineret
substantivisk subjektsprædikat
ental ubestemt omsagnsled
til navneord som grundled
sub_p (sdnsub_p) singularis determineret 
substantivisk subjektsprædikat
ental bestemt omsagnsled
til navneord som grundled
sub_p (pinsub_p) pluralis indetermineret
substantivisk subjektsprædikat
flertal ubestemt omsagnsled
til navneord som grundled 
sub_p (pdnsub_p) pluralis determineret 
substantivisk subjektsprædikat
flertal bestemt omsagnsled
til navneord som grundled

Her hvor både grundled (subjekt) og omsagnsled (prædikat) dannes af navneord (substantiver) i de mulige former (en undtagelse da omsagnsled jo ganske ofte anvendes til yderligere at bestemme og bekendtgøre sit grundled).

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) (sinsub) med prædikativet (siNsub_p
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sinsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) nominal (siNsub_p) ADVERBIAL (A)
et lem stritter ... -  - en ordentlig stivert  sgu
en hund kom ... glad løbende en puddelhund faktisk
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) (sdnsub) med prædikativ (sdNsub_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sdnsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) nominal (sdNsub_p) ADVERBIAL (A)
døren skal ...  altså lukkes døren der!  -
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) med prædikativ (pinsub_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(pinsub) verbal (v) nominal (pinsub_p) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
jøder skulle i menigheder helst holde sabbat dengang
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled (subjekt) i forfeltet F(pdnsub) med prædikativ (pdNsub_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(pdnsub) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (pdNsub_p) ADVERBIAL (A)
dørene skulle ... - males alle dørene en gang til
 

Subjektsprædikat til pronominer

Subjektsprædikat af pronominer omsagnsled til grundled:
(N) nominalet pronominalt subjekts prædikat:  grundled + hvem/hvad? 
pro_p (sdnpro_p) singularis determineret pronominalt
subjektsprædikat:
ental bestemt omsagnsled
til stedord som grundled
pro_p (pdnpro_p) pluralis determineret pronominalt
subjektsprædikat:
flertal bestemt omsagnsled
til stedord som grundled

Når dansk anvender de personlige stedord med omsagnsled (prædikat), vil brugeren ofte kunne sætte omsagnsleddet (prædikatet) frem i forfeltet (da det jo beskriver grundledet (subjekt) og derfor kan udligne det i forfeltet) og så lade stedordet forblive på Centralfeltets (n)-plads som i det andet skeme herunder - bemærk at de anvendte udsagnsord alle falder i "lighedstegnsudsagnsordene" (copula verber) som gerne bruges til at skabe omsagnsled (prædikater) med:

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af stedord (subjektspronominer) F(sdnpro) med omsagnsled (prædikat) (sdNsub_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F (sdnpro) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (sdNsub_p) ADVERBIAL (A)
jeg kaldes ... gerne - Super Per -
du hedder ... altid - Læserven -
han døbtes ... tidligt - Hurtig Karl -
hun hedder ... - - Flittig Lise blandt venner
den kaldes ... - - Vinderhesten med rette
det hedder ... - - Hjemmehjælpen nu om dage
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F (Nsub_p) verbal (v) nominal (pdnpro) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (Nsub_p) ADVERBIAL (A)
Super Per kaldes jeg - - ... gerne
Læserven hedder du - - ... altid
Hurtig Karl døbtes han - - ... tidligt
Flittig Lise hedder hun - - ... blandt venner
Vinderhesten kaldes den - - ... med rette
Hjemmehjælp hedder det - - ... nu om dage
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af stedord (subjektspronominer)  F(pdnpro) med omsagnsled (prædikat) (Nsub_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F (pdnpro) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (Nsub_p) ADVERBIAL (A)
Vi hedder ... - danskerne -
I kaldes ... jo - Brøndby-supportere -
de kaldes ... gerne - dem fra fredsstyrkerne altså
De hedder ... herefter - Hr. Høfligtalt
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F (Nsub_p) verbal (v) nominal (pdnpro) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
danskerne hedder vi - - ... -
Brøndby-supportere kaldes I jo - ... -
dem fra fredsstyrkerne kaldes de altså - ... gerne
Hr. Høfligtalt hedder De - ... herefter
 

subjektsprædikat til adjektiver

subjektsprædikat af adjektiver omsagnsled til grundled:
(N) nominalet adjektivisk subjekts prædikat grundled + hvem/hvad?
adj_p (sinadj_p)  singularis indetermineret adjektivisk 
subjektsprædikat:
ental ubestemt omsagnsled
til tillægsord som grundled
adj_p (sdnadj_p) singularis determineret  adjektivisk
subjektsprædikat:
ental bestemt omsagnsled
til tillægsord som grundled
adj_p (pinadj-p) pluralis indetermineret adjektivisk
subjektsprædikat:
flertal ubestemt omsagnsled
til tillægsord som grundled
adj_p (pdnadj_p) pluralis determineret adjektivisk
subjektsprædikat:
flertal bestemt omsagnsled
til tillægsord som grundled

Ubestemt grundled (subjekt) tager dog gerne bestemt omsagnsled (prædikat) (og nogle gange også omvendt) så igen skal de understående sætninger fremhæves som kunstige skoleeksempler:

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsord (adjektivisk subjekt) F(sinadj) prædikat (siNadj_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT  (VNA)
F (sinadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (siNadj_p) ADVERBIAL (A)
gult lyste  ... skidengult  - falske farve  -
gult lyste  ...  - falskhedens farve  -
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsord (adjektivisk subjekt) F(sdnadj) prædikat (sdNadj_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT
F (sdnadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (sdNadj_p) ADVERBIAL (A)
den gamle skred ... værdigt frem den sande mester ved Gud
den store rullede ... lystigt ud megamopperen du
HELSÆTNINGSSKEMAET  grundled af tillægsord (adjektivisk subjekt) F(pinadj) prædikat (piNadj_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F (pinadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (piNadj_p) ADVERBIAL (A)
nogle sorte en chance - - smarte sorte faktisk
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsord (adjektivisk subjekt) F(pdnadj) prædikat (pdNadj_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F (pdnadj) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (pdNadj_p) ADVERBIAL (A)
de røde fik deres land tilbage - de oprindelige røde forstås

subjektsprædikat til participier

subjektsprædikat af participier omsagnsled til grundled:
(N) nominalet participial subjekts prædikat  Grundled + hvem/hvad? 
par_p (sinpar_p) singularis indetermineret participial
subjektsprædikat:
ental ubestemt omsagnsled
til lang tillægsmåde som grundled
par_p (sdnpar_p) singularis determineret  participial
subjektsprædikat:
ental bestemt omsagnsled til lang tillægsmåde som grundled
par_p (pinpar_p) pluralis indetermineret participial
subjektsprædikat:
flertal bestemt omsagnsled
til lang tillægsmåde som grundled 
par_p (pdnpar_p) pluralis determineret participial
subjektsprædikat:
flertal bestemt omsagnsled
til lang tillægsmåde som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsmåde (subjektsparticipium) F(sinpar) prædikat (siNpar_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sinpar) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (siNpar_p) ADVERBIAL (A)
en gående går ... der - en power-walkende  faktisk
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsmåde (subjektsparticipium) F(sdnpar) prædikat (sdNpar_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sdnpar) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (N) ADVERBIAL (A)
den smilende kalder ... folk gerne - denne vindende person -
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsmåde (subjektsparticipium) F(pinpar_p) prædikat (piNpar_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(pinpar_p) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (piNpar_p) ADVERBIAL (A)
nogle rejsende vinkede ... glade - ferierejsende fra Thyborøn
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af tillægsmåde (subjektsparticipium) F(pdnpar_p) prædikat (pdNpar_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(pdnpar_p) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL ((pdNpar_p) ADVERBIAL (A)
de gående sås ... gerne - de gamle gående fra forn
 

subjektsprædikat af infinitiver

 subjektsprædikat af infinitiver omsagnsled til grundled:
(N) nominalet infinitiv subjekts prædikat Grundled + hvad for noget? 
inf_p (sininf_p) singularis indetermineret infinitiv
subjektsprædikat:
ental ubestemt omsagnsled
til navnemåde som grundled
inf_p (sdninf_p) singularis determineret infinitiv
subjektsprædikat:
ental ubestemt omsagnsled
til navnemåde som grundled

 

HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af navnemåde (subjekt infinitiv) F(sininf) prædikat (siNinf_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sininf) verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (siNinf_p) ADVERBIAL (A)
at elske gjorde dig godt - at elske dybt uhm!
HELSÆTNINGSSKEMAET grundled af navnemåde (subjekt infinitiv) F(sdninf) prædikat (sdNinf_p)
FORFELT CENTRALFELT (vna) SLUTFELT (VNA)
F(sdninf) = verbal (v) nominal (n) adverbial (a) VERBAL (V) NOMINAL (sdNinf_p) ADVERBIAL (A)
det at le kaldes ... også - det at leve -