123: Almene udsagnsord ABC: Udsagnsords bøjning i tid og måde A Nogle eksempler på '-ede' bøjede udsagnsord B Nogle eksempler på '-te' bøjede udsagnsord C Nogle eksempler på stærkt bøjede udsagnsord i-ii-iii: Grundformer og opdelinger af udsagnsord

LEKSIKON: UDSAGNSORD

Definition: Almene udsagnsord

Felt A Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber). Hovedgruppen af udsagnsord opdeles traditionelt i flere forskellige grupper, og på Side a, b & c opdeles de efter deres fælles og afvigende bøjningsformer (morfo-syntaktisk) altså som udsagnsord med '-ede', '-te' eller omlyd i datid (præteritum/imperfektum) og førnutid (perfektum).

Denne opdeling opstår altså, når man bøjer udsagnsord i tid.

Udsagnsord i sætningen

FUNKTION: Udsagnsord og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbum) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt bevægelse til navneordsled (nominaler).

Type ABC verbum: Verber. To svage og en stærk bøjning + varianter (verbum og verbal i temporal finit & infinit form).

De to svage og den ene stærke bøjninger af udsagnsord

Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'jeg henter' 'jeg sender' & 'jeg drikker', deler de sig i datid (præteritum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og 'omlyd' for eksempel: 'jeg hentede', 'jeg sendte' & 'jeg drak'.

Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså:  '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der den sidste gruppe, de stærkt bøjede udsagnsord med omlyd. De kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for førnutid (perfektum) 

Udsagnsordenes tider i sætningen

NETVÆRK: Udsagnsord og udsagnsled (verbum og verbal) udtrykker tid gennem bøjning og bøjningsformer (deklination & fleksiv) gennem sambøjning med andre udsagnsord og efterstavelser (morfemisk suffiks).

FUNKTION: Udsagnsord  og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbum) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt bevægelse i nominalet (n) (N) (verbalsubstantiver og substantiverede verbaler samt tillægsmådeformer).

De mest almindelige tider

Her et skema der anvender de mest almindelige tider:

Udsagnsordenes tider og måder
(tempus & modus fleksion)

Understående findes et foreløbigt forsøg på at sammenfatte de gamle, ægte, oprindelige tider (tempus) og måder (modus), som man før hen kunne bruge ved kun at bøje udsagnsordet i forskellige former.

Dansk bruger ikke disse former mere, men de eksisterer stadig som del af den universelle grammatik (UG) og når de først kendes, opdages det hurtigt hvilke udtryk dansk nu om dage (2000-2020) bruger for at udtrykke disse 7 trekanters tider og måder.

Senere gik dansk jo overvejende over til at danne udsagnsled (verbaler) præciseret i tid (tempus) og måde (modus) ved hjælp af tids- & mådesbiordsled (temporale & modale adverbialer).

Type C Udsagnsords 3 * 6/7 tider & måder (tempus & modus) og de 2 * 6/7 personer og genstande (pronominerne).

Den aktive passive omskrivningscirkel rummer udsagnsordets rod (verbal radix), den form man sætter alle de andre endelser på, samt de to måder udsagnsord udtrykker sig gennem nemlig enten handlemåde (aktiv) hvor grundledet gør noget eller lidemåde (passiv). Men udsagnsordet 'at elske' bliver det til roden 'elsk' og til de to former 'elsker' og 'elskes' som i den aktive sætning 'jeg elsker hende Gud' og '¨Hun elskes af alle'

I den første aktive mådetrekant kommer nu de tre former bydemåde (imperativ) som i sætningen 'elsk din næste', så kommer den måde hvor man fortæller om noget (indikativ) som i sætningen 'altid elsker han hende' og endelig kommer så ønskemåden (optativ) som moderne dansk (2020) har erstattet med mådes- og gradsbiordsled i stil med 'bare' og 'gid' og 'blot' men som i gammelt sprog stadig kan udtrykkes med det gammeldags mådesbiord 'monne' for eksempel som i sætningen 'monne jeg bare elske hende evindeligt' eller i ældre form: 'elske Hende evindeligt ønsker jeg mig'. Dog oprindeligt kunne man blot bruge det 'elske' og man kan stadig dannes den gammeldags ønskemåde ved at tage 'at' væk fra udsagnsordets navnemåde for eksempel: 'han længe leve'.

Angående rubrikken fortids nutidsmåde (supinum) så eksisterer den egentlig ikke - og på dansk har ordet "supinum" ingen klar definition, mens det på f.eks. svensk bruges som et udtryk for en bøjet form at den korte tillægsform.

Som anført vil moderne dansk (2000-2020) langt nemmere og mere præcist kunne fastholde meningen i de øvrige trekanters betydning ikke ved hjælp af udsagnsordets bøjning (verbal fleksiv) med med store nøjagtigt udfoldede sammensatte udsagnsled samt små, præcist forholdte tidsbiordsled og forholdsordsforbindelser med placerings-, retnings- og forklaringsledsætninger om nødigt. 

Men hil de poeter der skrev digte og taler, som brugte alle tiderne korrekt til alles fornøjelse og oplysning, for hver gang menneskesindet vælger én vej for en nemheds skyld og dermed fravælger en anden vej, der opleves som ineffktiv og besværlig, så går der noget tabt, noget der med tiden kunne blive en skat. 

Den aktive passive omskrivningscirkel
verbum (v)	udsagnsordets rod (radix)	handlemåde  (aktiv)	lidemåde (passiv)
elsk	elsk	elsker	elskes
Infinit mådestriangel (aktiv):
verbum (v)	bydemåde (imperativ)	fortællemåde (indikativ)	ønskemåde (optativ)
elsk	elsk!	elsker	elske
Finit tidstriangel
verbum (v)	datid (præteritum)	nutid (præsens)	fremtid (futurum)
elsk	elskede	elsker	vil elske
Enkel sammensat tidstriangel
verbum (v) verbal (V)	førdatid (plusquamperfektum)	førnutid (perfektum)	førfremtid (futurum exactum)
elsk	havde elsket	har elsket	vil have elsket
Kompleks sammensat tidstriangel
	fortids førfremtid (2. konditional)	fortids fremtid (1. konditional)	fortids nutidsmåde (supinum)
elsk	ville have elsket	ville elske	at have elsket
	fremtids førfortid	fremtids fortid	fremtids nutidsmåde (participium)
elsk	vil skulle have elsket	vil have elsket	at blive elskende
Kompleks sammensatte mådestriangel
Verbal (V)	infinitiv (med at)	substantiveret infinitiv	substantiveret participium
	det at elske	en elsken	den elskende

 

Aktiv  passiv omskrivningscirkel
verbum (v)	bydemåde rod	aktiv (handlemåde)	passive (lidemåde)
byg	byg	bygger	bygges
Infinit mådestriangel (passiv):
verbum (v)	bydemåde (imperativ)	fortællemåde (indikativ)	ønskemåde (optativ)
byg	byg!	bygger	bygge ...!
Finit tidstriangel
verbum (v)	datid (præteritum)	nutid (præsens)	fremtid (futurum)
byg	byggede	bygger	vil bygge
Enkel sammensat tidstriangel
verbum (v) verbal (V)	førdatid (plusquamperfektum)	førnutid (perfektum)	førfremtid (futurum exatum)
byg	var/havde bygget	er/har bygget	vil være bygget
Kompleks sammensat tidstriangel
	fortids førfremtid (2. konditional)	fortids fremtid (1. konditional)	fortids nutidsmåde
byg	ville blive bygget	ville bygge	at være bygget
	fremtids førfortid	fremtids fortid	fremtids nutidsmåde (participium)
byg	vil skulle blive elsket	vil være blevet elsket	at blive byggende
Kompleks sammensatte mådestriangel
Verbal (V)	infinitiv (med at)	substantiveret infinitiv	substantiveret participium
byg	det at bygge	(en byggen)	den byggende