Udsagnsord: almene udsagnsord bøjet i datid med '-ede'

Den største af de tre grundformer  for udsagnsords bøjning

Regler

Eksempler: side a  side b  side c

Eksempler side 1-2-3 Eksempler Side i-ii-iii

Grundformer og opdelinger af udsagnsord

Definition: Almene udsagnsord

Udsagnsord i sætningen

De to svage og den ene stærke bøjninger af udsagnsord

Nogle eksempler på '-ede' bøjede udsagnsord

Definition: Almene udsagnsord

Felt A Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber).

Udsagnsord i sætningen

NETVÆRK: Udsagnsord og udsagnsled (verbum & verbal) regnes for det grundlæggende led i enhver sætning, og det kan derfor altid genfindes som det grundliggende led i ethvert udsagn (neksus) også blot kaldet 'sætning'.

FUNKTION: Udsagnsord  og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbum) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled om tid og måde (temporale & modale verbaler) samt i deres tillægsformer tilføje bevægelse i tid og med måde til udvidede navneordsled (nominaler) bestående af navneord, tillægsord og forholdsord.

Type A udsagnsord (verber): gruppe a: svagt bøjede udsagnsord med endelsen '-ede' i datid (præteritum også engang kaldet imperfektum)

De to svage og den ene stærke bøjninger af udsagnsord

Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'jeg henter' 'jeg sender' & 'jeg drikker', deler de sig i datid (præteritum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og 'omlyd' for eksempel: 'jeg hentede', 'jeg sendte' & 'jeg drak'.

Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså:  '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der den sidste og mindste gruppe: de stærkt bøjede udsagnsord med omlyd. De kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for førnutid (perfektum).

Fra Dansk Sprognævns liste over de 250 mest almindeligt anvendte udsagnsord (verber) omkring år 2000 bøjes de følgende med '-ede' i datid (præteritum):

Nogle eksempler på '-ede' bøjede udsagnsord

Små hundrede udsagnsord bøjede med '-ede' i alfabetisk orden
Uudfyldt grundskema for udsagnsord bøjede med '-ede'

Små hundrede udsagnsord bøjede med '-ede' i alfabetisk orden:

at acceptere, at afsløre, at amme, at arbejde, at begrænse, at behandle, at behøve, at benytte, at beslutte, at betragte, at bevare, at bevæge, at blande, at bo, at bygge, at cykle, at danne, at diskutere, at dreje, at dukke, at dække, at dø, at eksistere, at elske, at etablere, at fjerne, at flytte, at forklare, at forstille, at forvente, at fremstille, at frygte, at fungere, at gavne, at glæde, at handle, at hente, at huske, at håbe, at interessere, at jamme, at juble, at kaste, at kigge, at klare, at konstatere, at koste, at kræve, at kæmpe, at lave, at leveat ligne, at love, at lukke, at løfte, at mangle, at miste, at mærke, at nøle, at nå, at omfatte, at opdageat opleve, at opnå, at overveje, at passe, at pege, at placere, at posere, at presse, at producere, at præge, at præsentere, at prøve, at regne, at rette, at ringe, at samle, at sejle, at sikre, at skaffe, at skifte, at slutte, at smile, at snakke, at spare, at spille, at starte, at stille, at stoppe, at styre, at støtte, at svare, at sørge, at tegne, at tilføje, at troat true, at tø, at udvikle, at understrege, at vente, at virke, at vokse, at vurdere, at yde, at ændre, at øge, at ønske, at åbne:

Forklaring til det anvendte bøjningsskema for udsagnsord:

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med '-ede'  (verbers basisfleksiver)

Her kan der stå nogle bemærkninger til udsagnsordet ... og her kan der gøres noter ved senere arbejde!
Sætninger i parentes () regnes ikke for helt gyldige og hvis der anføres en tankestreg (-) eller - 
betyder det at formen ikke umiddelbart anvendes. De pågældende former mærkes med rødt!

navnemåde
(infinitiv)
at -e her bruges udsagnsordet i sin navnemåde
her bruges ordets navnemåde med 'at' i et sammensat udsagnsled ofte med 'at prøve'
her bruges ordets navnemåde uden 'at' og styret af et mådesudsagnsord
bydemåde
(imperativ)
! her bruges ordet i sin bydemådeform
nutid
(præsens)
-er her bruges udsagnsordet i nutid aktiv
-es her bruges udsagnsordet i nutid passiv
datid
(præteritum)
-ede her bruges udsagnsordet i datid aktiv
-edes her bruges udsagnsordet i datid passiv
kort tillægsform
(perfektum)
-et  her bruges ordet i sammensat tid førnutid eller førdatid og med 'at have' eller 'at være'
her bruges ordet i sammensat passiv enten nutid eller datid og med 'at blive' eller 'at få'
her bruges ordets korte tillægsform i et udvidet navneordsled
lang tillægsform
(participium)
-ende her bruges ordet i deltagemåde i et sammensat aktivt eller passivt udsagnsled
her bruges ordets lange tillægsform i et udvidet navneordsled

Mange af de grundliggende og de meget anvendte udsagnsord (verber) har mange betydninger (multiordinale) og danner også udvidende udsagnsled (verbaler) med yderligere betydninger.  I eksemplerne anvendes ikke alle disse betydninger i det enkelte ord men kun et passende udvalg, der kan illustrere de forskellige bøjningsformer. I tilfælde af usikkerhed om betydningen: slå da ordet op i en passende ordbog og lær både det og dets afstamning at kende med de eksempler som ordbogen giver.

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'  (verbers basisfleksiver)
 
navnemåde
(infinitiv)
at acceptere at acceptere verdens fortrædeligheder er en del af enhver fredsproces
modstanderne prøver trods alt at acceptere vinderhestens evige sejrsrytteri
vi kan kan vel nok acceptere det forlig, skal vi ikke bare acceptere det nu?
bydemåde
(imperativ)
accepter! accepter nu blot skæbnen! accepter dig selv som du er! accepter med fuld accept!
nutid
(præsens)
accepterer danskerne accepterer ikke umiddelbart, hvad de ikke forstår, det må du acceptere
accepteres hvad der ikke umiddelbart forstås accepteres ej heller af danskerne
datid
(præteritum)
accepterede jætterne accepterede så  vanerne, så kom så aserne, som de så ikke accepterede
accepteredes efterhånden accepteredes også de førhen uacceptable bøsser og lesbiske
kort tillægsform
(perfektum)
accepteret  de har endelig accepteret nederlaget, så det er hermed fuldt accepteret
sejren blev fuldt accepteret den 5 maj, så da fik de overvundne accepteret det
et accepteret nederlag er bedre end en postuleret sejr
lang tillægsform
(participium)
accepterende de kom da endelig accepterende på begge sider frem til et forlig med fælles accept
med en accepterende og imødekommende attitude når man langt blandt mange

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at afsløre at afsløre dumhed betyder ikke, at man selv besidder klogskab
Ekstrabladet har formået igennem mange år at afsløre den rådne side af Danmark
jeg vil nu afsløre, at man sagtens kan afsløre den slags og man vil derved afsløre mere
bydemåde
(imperativ)
afslør! afslør ondskaben! afslør dig, smukke! afslør ikke hvad du ikke selv ønsker at se!
nutid
(præsens)
afslører når først Hun afslører sine yndigheder, opstår der jubel på jord og hvad hun så afslører
afsløres den nye rytterstatue ved Tiden Ende afsløres i morgen efter klokken 14
datid
(præteritum)
afslørede Hun afslørede gerne hjemme de yndigheder, som sløret slørede, når hun var ude
afsløredes nu afsløredes det da, at fjenden havde bestukket store dele af magthaverne
kort tillægsform
(perfektum)
afsløret  Ekstrabladet har igen afsløret korruption - det er fan'me flot afsløret EB
endelig blev diktatorens spinddoktor afsløret som bedrager, ham fik vi afsløret
en afsløret nonne og en afsløret tempelskøge lå nøgne på madrassen og fik massage
lang tillægsform
(participium)
afslørende (hun stod saligt afslørende sig, da det 7. slør faldt afslørende det inderste, jublede jeg)
den afslørende kjole fremhævede ganske effektivt hendes yndigheder

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at amme  at amme kan vist godt kaldes et eksklusivt kvindeligt privilegium eller monopol
hun prøver nu at amme barnet i nogle måneder mere, hun elsker faktisk at amme
når moderen kan amme, så bør hun da amme, ville du ikke amme hvis du kunne amme?
bydemåde
(imperativ)
am! am det sultne spædbarn med dit mælkefulde bryst, moder! am nu blot, amme!
nutid
(præsens)
ammer nu om dage ammer de fleste mødre selv deres børn, førhen havde de rige ammer
ammes spædekalven ammes med jævne mellemrum også spædbarnet ammes regelmæssigt
datid
(præteritum)
ammede hendes amme ammede hende og hendes lillebror i mere end 7 år i alt
ammedes barnet ammedes i 2 år og ammedes af forskellige ammer, hvis egne børn også ammedes
kort tillægsform
(perfektum)
ammet  Maria har faktisk ammet begge sine egne børn i godt et år, de er ammet med moderlig pli
de blev faktisk ammet med megen kærlig omsorg og sådan fik hun dem begge ammet
lang tillægsform
(participium)
ammende hun sad ofte ammende i solen med sit barn i den tid
den ammende kvinde med det store, runde mælkehvide bryst holder barnet trygt til

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at arbejde at arbejde har ikke altid været en selvfølge for de rige
har du prøvet omhyggeligt at arbejde med dine arbejdsvaner?
skal du arbejde nu? jeg vil arbejde nu! kan du arbejde over? det jeg arbejde med
bydemåde
(imperativ)
arbejd! arbejd i dit ansigts sved! 
nutid
(præsens)
arbejder arbejderne arbejder i en arbejdslejr for arbejdssky personer
arbejdes der arbejdes hårdt i denne arbejdslejr for arbejdssky arbejdere
datid
(præteritum)
arbejdede Picasso, Dali og Per Olsen arbejdede ganske meget og ganske godt
arbejdedes allerede dengang arbejdedes der ihærdigt på at sætte kvaliteten op og prisen ned
kort tillægsform
(perfektum)
arbejdet  vi har nu arbejdet i kulminen i tre generationer (der er nemlig arbejdet i den kulmine)
der blev faktisk arbejdet hårdt i den mine, ja der fik minearbejderne nemlig arbejdet
et gennemført udarbejdet forslag lå på direktørens bord og blev indarbejdet
lang tillægsform
(participium)
arbejdende han kom altså hårdt arbejdende til sin anselige formue, du
det arbejdende folk blev ofte udbyttet førhen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at begrænse at begrænse sig skal mange lære både økonomisk og mentalt
han prøver faktisk ihærdigt at begrænse sine behov til det nødvendigste
nu du begrænse dig, jeg vil ikke begrænse dig, men du skal selv begrænse dig
bydemåde
(imperativ)
begræns! begræns nu hverken din fantasi eller dit ini'tiv - fantasien kender ingen grænser!
nutid
(præsens)
begrænser vi begrænser os ikke, vi sætter grænser og overskrider andre som begrænsninger
begrænses vor indsigt begrænses ikke længere af en manglende evne til at begrænse emnet
datid
(præteritum)
begrænsede forældrene begrænsede klogt barnets sukkerforbrug og satte klare grænser
begrænsedes dengang begrænsedes vort handlerum af manglen på maskinel
kort tillægsform
(perfektum)
begrænset vi har nu også begrænset vort forbrug, da vort budget er temmelig begrænset
det blev i år især begrænset af at vi endelig fik begrænset lån og gæld betydeligt
et begrænset antal afvigeres indsats kunne måske nok hjælpe hæren til sejr
lang tillægsform
(participium)
begrænsende (han prøvede altid begrænsende at skære ind til benet)
penge bliver desværre ofte en begrænsende faktor for fattigfolk

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at behandle at behandle en sag, en patient eller en anmodning gør man hver dag nu om dage
han har prøvet mange gange at behandle syge hunde med en hestekur
du skal altså behandle andre ordentligt, vi vil behandle dem som brøde
bydemåde
(imperativ)
behandl! behandl andre som du ønsker at andre skal behandle dig! behandl mig, doktor!
nutid
(præsens)
behandler sygeplejersken behandler små rifter og skrammer lægen behandler sygdom
behandles små rifter og skrammer behandles af sygeplejersken sygdom behandles af lægen
datid
(præteritum)
behandlede lægerne behandlede patienten med den tids standardbehandling
behandledes patienten behandledes med den tids standardbehandling af lægerne
kort tillægsform
(perfektum)
behandlet lægen har nemlig behandlet sygdommen, den er altså behandlet nu
patienten blev straks behandlet på behandlingscenteret ham fik de altså behandlet
en behandlet sygdom forsvinder og en godt behandlet kunde vender tilbage
lang tillægsform
(participium)
behandlende han stod stødt behandlende ved behandlingsbordet og gennemførte behandlingen
den behandlende overlæge har før anvendt denne behandlingsform med held

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) et ord der mere og mere bruges som mådesudsagnsord (modal verbum),
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled og med kort tillægsform i nominaler
navnemåde
(infinitiv)
at behøve at behøve noget betyder snart sagt det samme som at have brug for noget
vi prøver realistisk på at behøve sådan cirka, hvad vi formår
hundeejeren kan sagtens behøve en god hundebørste
bydemåde
(imperativ)
behøv! behøv mindre og din tilfredshed med hvad du har vokser proportionalt hermed!
nutid
(præsens)
behøver læser behøver faktisk blot anse 'at behøve' som en art moderne mådesudsagnsord
behøves der behøves omgående en revision af regnskabet med anførte rekomendationer
datid
(præteritum)
behøvede læser behøvede faktisk blot anse 'at behøve' som en art moderne mådesudsagnsord
behøvedes der behøvedes da en grundig regnskabsrevision med anførte rekomendationer
kort tillægsform
(perfektum)
behøvet danskerne har nogle gange behøvet hjælp -
(det blev først og fremmest behøvet at de betalte regningen) -
-
lang tillægsform
(participium)
behøvende (det behov krævede altid behøvende det ene eller det andet aldrig givende noget)
(den behøvende holdning bør revidere sin trang og sin taknemmelighed)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at benytte at benytte sine gode evner er faktisk både en menneskeret og menneskepligt
han tøver ikke med at benytte de bedste ideer, som vi prøver straks at benytte
læreren vil naturligvis benytte en god, anerkendt læringsmetode
bydemåde
(imperativ)
benyt! benyt du nu bare dine gode forbindelser til at få et bedre liv end hvad andre under dig!
nutid
(præsens)
benytter tidens moderne maskiner benytter alle elektrisk energi
benyttes der benyttes elektrisk energi i alle tidens moderne maskiner
datid
(præteritum)
benyttede den tids moderne maskiner benyttede alle elektrisk energi som drivkraft
benyttedes der benyttedes elektrisk energi som drivkraft i alle den tids moderne maskiner
kort tillægsform
(perfektum)
benyttet direktøren har igen benyttet sin ret til at give lønforhøjelse, der er nu benyttet
arbejdsgiverretten til at give lønforhøjelse blev nu igen benyttet af direktøren
en udnyttet arbejdskraft arbejder ringere end den velbenyttede medarbejder
lang tillægsform
(participium)
(benyttende) (artisten arbejdede med succes ihærdigt benyttende de små og store tricks i bogen )
(den benyttende holdning kan kun kaldes grundig og gavnligt indsigtsfuld benyttelse)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at beslutte at beslutte sig bliver aldrig nemt for den vankelmodige eller den vægelsindede
har du tænkt at beslutte dig eller prøve i det mindste at beslutte dig nu?
kan du så beslutte dig! vi venter på din beslutning, hvad vil du mon beslutte?
bydemåde
(imperativ)
beslut! beslut dig nu blot for det ene eller andet så gør vi det
nutid
(præsens)
beslutter direktøren beslutter sig nok allerede i morgen, så vi kan komme i gang fra næste uge
besluttes der besluttes ikke noget før direktøren får beslutningsgrundlaget forelagt 
datid
(præteritum)
besluttede de beslutningsdygtige stemmeberettigede besluttede at vedtage forslaget
besluttedes der besluttedes aldrig noget, før direktøren havde fået beslutningsgrundlaget forelagt 
kort tillægsform
(perfektum)
besluttet direktionen har på forhånd besluttet sig for lønforhøjelser, så de er altså besluttet
forslaget blev endelig besluttet, da direktøren først fik besluttet sig
det enigt besluttede forslag blev realiseret som besluttet i beslutningsreferatet
lang tillægsform
(participium)
besluttende (de kom altså til enighed besluttende en populær beslutning)
den besluttende myndighed skulle først have alle data om transaktionen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at betragte at betragte en proces bør betragtes som aktiv medvirken, siger kvanteteorien
hvis du prøver nøjagtigt at betragte den fugl der, vil du se dens typisk vippende hale
kan du betragte fugle med ro, så skal du betragte dem nøje, og vil da betragte godt
bydemåde
(imperativ)
betragt! betragt mig nu ikke som en gamling blot fordi jeg fyldte 90 for nogle år siden
nutid
(præsens)
betragter fuglekiggeren betragter gerne fugles travle liv gennem en kikkert af betragtelig værdi
betragtes mennesker betragtes mindst lige så meget af fugle, som fugle betragtes af mennesker
datid
(præteritum)
betragtede rørdrummen betragtede mennesker som irriterende idioter en irriterende betragtning
betragtedes Manniche betragtedes med rette som en af den tids store, danske fuglekendere
kort tillægsform
(perfektum)
betragtet  hunsvalen har ofte med stor fryd betragtet hansvalens betragteligt lange hale -
hans betragtelige hale blev jo betragtet med fryd, hun fik sandelig betragtet den godt
en betragtet proces bør altså betragtes som i samspil med den betragtende person
lang tillægsform
(participium)
betragtende prinsen stod eftertænksomt betragtende ved sit  vindue bag gardinet
den betragtende person derovre hedder Grimnir Glum, han svinger gerne sin ravnefødehuggerøkse

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) sammensat af forstavelsen 'be-' + udsagnsordet 'at vare'
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at bevare at bevare og at vare betød og betyder at passe på forstår du nok? Ja, bevares!
vi prøver altså bare på at bevare vores værdighed på trods af al den flippersnak
monne Gud bevare Danmark!  jeg vil bare bevare verdensfreden
bydemåde
(imperativ)
bevar! bevar Christiania!  bevar humøret! bevar mig vel! 
nutid
(præsens)
bevarer de bevarer stadig hans efterladte knogler begravet dybt inde i kæmpehøjen
bevares Christiania bevares altså, bevares - det bevaringsværdige bevares og opbevares her
datid
(præteritum)
bevarede folket bevarede minderne i levende live og opbevarede levnene længe Gud bevares!
bevaredes herregårdens grønne skove bevaredes og guldet opbevaredes i boksen
kort tillægsform
(perfektum)
bevaret du ser jo nok, at vi har bevaret kæmpehøjene som er godt bevaret i Danmark
Christiania blev altså bevaret og vi, Københavnere,  fik dermed bevaret endnu en oase
en velbevaret sandhed skal nok finde vej frem til de sandhedssøgendes signede læber
lang tillægsform
(participium)
bevarende (de besluttede sig bevarende for at normalisere Christiania på christianitternes vilkår)
den naturbevarende indsats har højnet danskernes dagligdag og gavnet økonomien

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at bevæge at bevæge sig eller noget betyder handlende forandring både med krop og sind
forfatteren husker jo at bevæge sig prøv også du at bevæge dig hver dag
man skal helst hver dag bevæge sig og for at få motion man jo bevæge sig
bydemåde
(imperativ)
bevæg! bevæg dig! bevæg mig til at besinde mig!
nutid
(præsens)
bevæger vinderhesten bevæger sig altid med en udsøgt graciøs holdning
bevæges bladhanget bevæges ved den mindste vind og bevægelserne giver en raslende lyd
datid
(præteritum)
bevægede vinderhesten bevægede sig, siges det, altid med en udsøgt graciøs holdning
bevægedes endelig bevægedes da oprørsbevægelsen til at imødegå fjendens troppebevægelser
kort tillægsform
(perfektum)
bevæget  dine ord har derfor nu bevæget mig til at handle jeg er dybt bevæget
jeg blev altså dybt bevæget af dine ord (der fik mig bevæget til at handle)
en dybt bevæget gom kyssede sin brud mens goderne velsignende dem begge
lang tillægsform
(participium)
bevægende -
en dybt bevægende senere berømt tale blev holdt af Høvding Seattle 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at blande at blande betyder mange ting og indgår i mange ordforbindelser
vi vil nu prøve nu at blande ingredienserne i opskriften sammen
du skal bare blande dig og så vil du kunne blande dig uden indblanding udefra
bydemåde
(imperativ)
bland! bland dig udenom! bland dig ikke! bland en fed! 
nutid
(præsens)
blander vi blander en fed, vi blander os i debatten, vi blander os blandt folk og vi blander kort
blandes der blandes nu fuldkornsgrovmel i blandingen og blandes godt op
datid
(præteritum)
blandede instruktøren blandede en tilpas mængde blandet humor ind i sin film
blandedes dengang blandedes uvederhæftig teologisk spekulation ind i videnskabens teser
kort tillægsform
(perfektum)
blandet jeg har nu blandet ingredienserne sammen så nu er bolledejen blandet
den bliver udelukkende blandet af økologiske råvarer så vi får blandet en god bolledej 
et blandet kor af morgenfriske fugle blandede deres sang op i stilheden
lang tillægsform
(participium)
blandende (hun rørte nu blandende rundt i opblandingen med blandede følelser)
(den blandende blender blander godt op i blandingens iblandede ingredienser)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at bo at bo betyder at man har taget fast ophold et sted, et bosted
har du prøvet at bo i Ugabuggaland med en fynbo?
vi vil gerne bo her! kan du ikke bo der? vi skal bo på hotel, vi bør og må bo pænt
bydemåde
(imperativ)
bo! bo her! kom og bo hos mig! bo bedre!
nutid
(præsens)
bor de små ugler bor gerne i et forladt spættebo som spætten ikke længere bebor
(bos) (der bos i små træhytter og hver hytte bebos af en lille familieenhed)
datid
(præteritum)
boede gravænderne boede gerne i de gamle kaninhullers huler under den lille søbrink
(boedes) (der blev boet i små træhytter og hver hytte beboedes af en lille familieenhed)
kort tillægsform
(perfektum)
boet  hunden har nemlig boet i det hundehus længe, det er altså faktisk beboet
der blev altså boet i det hundehus i en årrække ja hunden fik således boet der længe
et beboet hundehus har sine charmer for den glade hundebeboer
lang tillægsform
(participium)
boende de blev derfor boende i det kvarter hvor beboerne holdt af dem
de mange boende i kvarteret fik efterhånden lagt både lys, vand og Internet ind

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at bygge at bygge hører til blandt menneskehedens mest konstruktive egenskaber
vi prøver først at bygge en prototype og så at bygge selve tingen?
vi kan da bygge her! skal du ikke bygge hus? vil du bygge hundehus?
bydemåde
(imperativ)
byg! byg en bygning! byg et stenhus, gris! byg så snart byggetilladelsen foreligger!
nutid
(præsens)
bygger Byggvir bygger både huse og både, Firmafeng bygger et firma og byggeriet fortsætter
bygges der bygges mange myretuer i den skov så grønspætterne kommer nok snart
datid
(præteritum)
byggede arkitekten byggede blandt andre smukke bygninger flere kirker og koncertsale
byggedes i den tid byggedes der især langhus, hvor både mennesker og kvæg boede sammen
kort tillægsform
(perfektum)
bygget gæstearbejdere har faktisk bygget flere af de bygninger, der er bygget i denne tid
der blev især bygget broer og dertil fik folk så også bygget badebroer og brohoveder
en færdigbygget pavillon i kinesisk stil gør bygherren ære
lang tillægsform
(participium)
byggende det firma kom altså både byggende og renoverende til deres position i byggebranchen
de to travlt byggende skader begyndte at bygge redens tag med en stor kæp som bærebjælke

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent i den korte tillægsforms navnemåde
navnemåde
(infinitiv)
at cykle at cykle hører til blandt de nyere færdigheder, som mennesket har lært sig i moderne tid
danske børn lærer jo at cykle fra barndommens første trehjulede cykel 
kan du cykle? vi skal cykle til sommer! vil du cykle i regnen? du ikke cykle endnu?
bydemåde
(imperativ)
cykl! cykl i stedet for at køre med bil! cykl den vej! 
nutid
(præsens)
cykler den ansvarlige børnefamilie i storbyen cykler naturligvis på en Christianiacykel 
cykles der cykles meget i de danske storbyer og der cykles gerne med cykelhjelm 
datid
(præteritum)
cyklede hun cyklede på arbejde i mange år og også hendes mand og børn cyklede 
cykledes der cykledes meget i min fødeby i de år hvor jeg levede cykledes der altså meget her
kort tillægsform
(perfektum)
cyklet jeg har faktisk cyklet så lige fra barndommen er mangen distance gennemcyklet 
der bliver også cyklet i dag og derfor får mange sunde mennesker cyklet sig en tur
(en cyklet tur eller en cykeltur, den cyklede tur var på 10 kilometer distancen er cyklet)
lang tillægsform
(participium)
cyklende hun kom elegant cyklende ind til byen af cykelstien
de cyklende bedes holde til højre så de cyklende i modgående retning får plads

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at danne at danne et nyt selskab ovenpå fallitten gør en konkursrytter sædvanligvis uden indsigelser
vi prøver nu at danne en ny borgerretsgruppe støtter indianernes kamp mod tvangssterilisering
vi kan da bare danne en boldklub! skal vi ikke danne den klub? vi vil danne den sådan
bydemåde
(imperativ)
dan! dan levende kæder her, hvor voldsmagten ruller sine kampvogne ind
nutid
(præsens)
danner borgerretsforkæmperne danner levende kæder foran de drabslystne racister
dannes der dannes først en skorpe over såret siden dannes der så et arvæv
datid
(præteritum)
dannede både rige og fattige danskere dannede anti-nazistiske modstandsgrupper under krigen
dannedes først dannedes der mindre grupper af sabotører siden dannedes der en fælles front
kort tillægsform
(perfektum)
dannet han har netop dannet et nyt orkester 
der blev igen dannet forbund landet over og de fik dermed dannet en ny bevægelse
en dannet mand taler både pænt og høfligt, en dannemand har også pli og ædelmod
lang tillægsform
(participium)
dannende -
den formdannende faktor i formularen hemmeligholdes for den dannede offentlighed

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at diskutere at diskutere og diskutere bringer ikke løsninger på bordet af sig selv
i bestyrelsen prøver vi altid først at diskutere sagen sagligt inden vi bestemmer os
folk kunne i disse år ikke frit diskutere på grund af regeringens tæskeholdspolitik
bydemåde
(imperativ)
diskuter! diskuter nu opgaven sammen og kom så med en praktisk løsning!
nutid
(præsens)
diskuterer de fremmødte deltagere diskuterer nu forslaget før afstemningen
diskuteres før afstemningen diskuteres  nu forslaget blandt de fremmødte deltagere
datid
(præteritum)
diskuterede de fremmødte deltagere diskuterede så forslaget før afstemningen
diskuteredes så før afstemningen diskuteredes  forslaget altså blandt de fremmødte deltagere
kort tillægsform
(perfektum)
diskuteret  vi har faktisk ofte diskuteret dette spørgsmål før i tiden det er altså gennemdiskuteret
det blev grundigt diskuteret og ved generalforsamling fik vi det igen diskuteret
et gennemdiskuteret forslag blev enstemmigt vedtaget uden videre diskussion
lang tillægsform
(participium)
diskuterende diskussionsdeltagerne sad alle ivrigt diskuterende i diskussionslokalet 
den diskuterende gruppe ved langbordet nyder virkelig diskussionen kan man se

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at dreje at dreje bliver man jo altså nødsaget til i en rundkørsel
de lærte endelig at dreje af i god tid så de prøver nu altid at dreje når vejen drejer
vi skal dreje ved krydset, dog kan du allerede dreje her, men slet ikke dreje der
bydemåde
(imperativ)
drej! drej af efter supermarkedet på hjørnet og kør lige ud frem til stationen! drej nu!
nutid
(præsens)
drejer det drejer sig om at vi alle gerne ville have det godt i de år, men ...
drejes nu når kuglen drejes i forhold til underlaget drejes tilsyneladende også det genskin vi ser
datid
(præteritum)
drejede hestevognen drejede først til venstre og drejede så med en elegant drejning til højre
drejedes alle holdninger drejedes ind efter spinddoktorernes og mediemongolernes tosserier
kort tillægsform
(perfektum)
drejet han er altid drejet af overfor det spørgsmål og det har faktisk aldrig drejet sig om et svar
der blev ikke drejet af i god tid, så bilen fik derfor først drejet af fra motorvejen efter byen
en veldrejet kvinde eller to sidder og kigger på den gamle mand i krogen
lang tillægsform
(participium)
drejende han kom så endelig drejende om hjørnet
den drejende bil tilhører præsidentens kone, den veldrejede dame på bagsædet

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at dukke at dukke andre finder kun de underlegne morsomt
nu skal vi prøve så godt vi kan at dukke den korkprop ned under vandoverfladen
vi vil formentlig dukke op ved 20 tiden
bydemåde
(imperativ)
duk! duk dig, mand! nu skyder de igen med dum-dum-kugler i reservaterne
nutid
(præsens)
dukker nu dukker han endelig op med vores forsyninger
dukkes nu dukkes korkproppen under dog straks dukker den igen op på overfladen
datid
(præteritum)
dukkede bokseren dukkede sig lynhurtigt og dukkede så sin modstander med et svingslag
dukkedes alle hovederne dukkedes straks og velsignelserne blev udtalt
kort tillægsform
(perfektum)
dukket ham har vi faktisk dukket under lige siden vi så ham dukke sig da det gjaldt 
der blev nu dukket hver gang der blev skudt så vi fik virkelig dukket os for skytset
en neddukket dukke dukkede igen op til overfladen og blev igen dukket under
lang tillægsform
(participium)
(dukkende) -
(en dukkende dukke dingler i vinden under en dukkert fra regnbygen)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) orddet indgår i mange sammensætninger i ordklasserne (multiordinalt)
f.eks. navneord (suvstantiver) 'et dække' og 'et dækken'
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at dække at dække hundens behov med et godt dækken kender hundeejeren godt til
nu prøver du vel ikke at dække over de der ikke har fået gjort det?
vi kan nok dække til her med dækslet, men der vi nok dække over med en planke
bydemåde
(imperativ)
dæk! dæk dig, hund, og lad os se dig sitte som en god vovse inden du får dit dække på
nutid
(præsens)
dækker taget på hundehuset dækker hunden, og det dækker også over dens to skåle
dækkes når solen dækkes af skyer lad da ej sindet dækkes af mørke
datid
(præteritum)
dækkede lapperne dækkede fint over hullet i buksebagen, der igen dækkede bagen selv
dækkedes der dækkedes et festligt dække bord, hvor der diskedes op med den dejligste mad
kort tillægsform
(perfektum)
dækket vi har nu dækket hullerne i taget, så der er helt sikkert dækket for når regnen kommer
der blev straks dækket op for gæsterne, ja de fik faktisk dækket bord på kun et kvarter
skjoldedækket mjød, som vi drikker efter Balders Død, står allerede dækket og gærer
lang tillægsform
(participium)
dækkende (han betalte så endelig dækkende alle de gældsposter han havde oparbejdet)
den dækkende beskrivelse kan nok kun fremsættes blandt dannede mennesker

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges ikke meget i lideform (passiv)
navnemåde
(infinitiv)
at dø at dø ønsker hverken kartofelplanten eller slagtekalven på "en god dag at dø"
de forbereder sig på at dø gennem meditation og prøver ikke at dø så længe
modstanden vil aldrig ! håbet kan måske , men sejren skal aldrig
bydemåde
(imperativ)
dø! dø! Nazi dø! Sådan lyder parolen den dag i dag! Og vi står fan'me fast!
nutid
(præsens)
dør min kærlighed til min kone dør aldrig, mens jeg lever, nej, den bliver større dag for dag
(døs) (der døs alt for meget i krig og i voldsfilm)
datid
(præteritum)
døde døde der døde overgår langt de levende i tal hvad vi godt ved uden at blive dødisfikserede
(dødes) (der dødedes alt for meget i den gammel nordiske kampkultur)
kort tillægsform
(perfektum)
dødt hver eneste menneske der lå døende og håbede på frelse er alligevel dødt til slut
et dødt løb kunne vinderhesten ikke acceptere, så den løb frem forrest og vandt igen
lang tillægsform
(participium)
døende Dronning Dagmar nu døende i Ribe, og gled med Guds fred fra døende til død til slut
de døende vikingers kroppe så frem til lighjælpen som del af de "døendes utalte formationer"

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled,
og ej heller i lidemåde (passiv), endvidere ej heller i kort tillægsmådes navneform
navnemåde
(infinitiv)
at eksistere at eksistere betyder at nogen eller noget er, findes og har et rum i tid
vi prøver først at eksistere på et eksistensminimum
jeg kan sagtens eksistere på det eksistensminimum
bydemåde
(imperativ)
eksister! eksister trods af alt! eksister i fred! eksister trods eksistens eksistentielle tomhed!
nutid
(præsens)
eksisterer der eksisterer mange stammer som vi ikke ved eksisterer
(eksisteres) (der eksisteres så sandelig på et eksistensminimum i diktaturstaten)
datid
(præteritum)
eksisterede på den tid eksisterede der ikke en egentlig elektronisk musik
(eksisteredes) (i diktaturstaten eksisteredes der så sandelig på et eksistensminimum)
kort tillægsform
(perfektum)
eksisteret der har altid eksisteret ophøjede mestre som ønsker os alle godt -
(dinosauruserne fik altså alligevel eksisteret i mange millioner år)
('en veleksisteret eksisten' lyder forkert, men hvad med 'en gennemeksisteret tid'?
lang tillægsform
(participium)
eksisterende (de fattige overlevede næppe eksisterende på andet end eksistensminimum)
de eksisterende husmus gik i gang med at grave den gang i græsset

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at elske at elske uden forbehold men med omfavnende tilgivelse og forståelse sådan lyder loven
har du prøvet at elske din fjendes knuste fjæs inden du giver ham dødsstødet
du skal jo elske din næste som dig selv, så stik mig din kone og din tegnebog
bydemåde
(imperativ)
elsk! elsk dig selv så du kan elskes af din næste sådan lyder den profets kærlighedsbud
nutid
(præsens)
elsker jeg elsker den gamle den vaklende rønne - sådan starter en gammel dansk sang
elskes amerikansk film og musik elskes af alle verden over i disse år elskes underholdning
datid
(præteritum)
elskede jeg elskede i mit liv først og fremmest fred, ro og kærlighed samt mine elskedes nærhed
elskedes amerikansk film og musik elskedes af alle verden over i de år elskedes underholdning
kort tillægsform
(perfektum)
elsket jeg har elsket dig så længe jeg kan mindes, den sang er stadig elsket blandt danskere
Hun bliver uden tvivl elsket igen i natterdag, så vi igen får elsket som elskes skal
en elsket elsker elsker elskværdigt sin elskelige elskedes elskov
lang tillægsform
(participium)
elskende de sødt elskende på deres dertil indrettede elskovsleje
de  to elskende lod sig ikke forstyrre på nogen måde, de nød de elskende kroppes lyst 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at etablere at etablere en bedre forretningsorden faktisk at etable en demokratisk én
direktøren prøver energisk at etablere den forskningsfond nu
han vil faktisk etablere fonden i dit navn, læser! Læsers Etableringsfond
bydemåde
(imperativ)
etabler! etabler jer på gården! etabler først et venskab så siden et ægteskab!
nutid
(præsens)
etablerer direktøren etablerer en investeringsfond der igen etablerer et forskningslaboratorium
etableres der etableres mange nye firmaer indenfor den branche i disse år
datid
(præteritum)
etablerede direktøren etablerede investeringsfonden, der etablerede forskningslaboratoriet
etableredes der etableredes nemlig mange nye firmaer indenfor den branche i de år
kort tillægsform
(perfektum)
etableret vi har endelig etableret kontakt, den er altså etableret 
kontakten blev nemlig etableret i går, vi fik den etableret på mindre end et kvarter
et veletableret forhold som nu ikke kan hverken afbrydes eller ødelægges
lang tillægsform
(participium)
(etablerende) (de stod fast etablerende på et kompromis mellem de modsatrettede meninger)
(den etablerende faktor for dette problems løsning kommer af trangen til indsigt)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) - bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at fjerne at fjerne sig fra fronten kan ofte være første skridt til fjendens eliminering
våren arbejder hårdt på at fjerne de sidste spor af vinterens forfrosne jord
direktøren vil nemlig fjerne den slags embedsmisbrug på alle planer
bydemåde
(imperativ)
fjern! fjern nu blot det hundelort fra Deres fortov som De skal! Hr. von Katz
nutid
(præsens)
fjerner nu fjerner skyerne sig og solen kommer frem igen med fuld kraft
fjernes endelig fjernes nu den uduelige minister fra posten
datid
(præteritum)
fjernede således fjernede vi de sidste rester af overtro fra danskernes billede af virkeligheden
fjernedes endelig fjernedes da den uduelige minister fra posten
kort tillægsform
(perfektum)
fjernet jeg har efterhånden fjernet en del af din uvidenhed, den er nu fjernet, du
den blev nemlig fjernet af mig, så du fik efterhånden fjernet en del af din uvidenhed
en nyfjernet hundelort lå lækkert indbydende i møddingen så skarnsbassen nu klart
lang tillægsform
(participium)
fjernende (han gik rundt fjernende de forskellige hundelorte på villavejen)
(den altfjernende holdning har lidet med livets realiteter at gøre)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at flytte at flytte skal man virkelig planlægge ordentligt, inden man går i gang med at pakke sine nelliker 
vi prøver bare at flytte sofaen over på den anden side og at flytte reolen herhen, ikke?
de skal faktisk flytte til næste år, når de har fået sparet lidt mere sammen til udbetalingen
bydemåde
(imperativ)
flyt! flyt dig så dit store drog! flyt lige det der! flyt ind hos os! flyt fra Danmark! flyt til Danmark!
nutid
(præsens)
flytter vinderhesten flytter sig bare hurtigere, end alle andre heste der stiller op på banen
flyttes der flyttes nu endelig rundt på de mange indefrosne kontis beholdninger
datid
(præteritum)
flyttede vinderhesten flyttede sig bare hurtigere, end alle andre heste der stillede op på banen
flyttedes endelig flyttedes der nu rundt på de mange indefrosne kontoers indeståender
kort tillægsform
(perfektum)
flyttet vi har nu endelig fået flyttet hundehuset, så nu er det altså flyttet om i baghaven
det blev jo nemlig flyttet lige før og vi fik det faktisk flyttet ret nemt
lang tillægsform
(participium)
flyttende (de kom flyttende på alle deres ting frem til en ny og bedre boplads ved stranden)
de flyttende naboer måtte bugsere deres tunge kommode ud gennem vinduet

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at forklare at forklare overfor andre betyder ikke, at man selv er forklaret
prøv nu ikke at bortforklare din manglende interesse som min fejl
kan du lige forklare det en gang til! du skal ikke forklare det bare gør det!
bydemåde
(imperativ)
forklar! forklar dig nu blot frit frem, unge mand, så forstår vi nok din forklaring med tiden
nutid
(præsens)
forklarer han forklarer os, alt om hvordan Buddhaen blev til den forklarede Buddha
forklares første gang det forklares skal du blot lytte, anden gang det forklares kan du forstå det
datid
(præteritum)
forklarede vi forklarede ikke nazien noget som helst, inden vi plaffede ham ned
forklaredes besættelsen forklaredes for befolkningen, men folk klarede sig uden den slags løgne
kort tillægsform
(perfektum)
forklaret regeringen har ikke forklaret sit overforbrug, der er ikke forklaret noget herom
endelig blev grammatik forklaret ordentligt, ja vi fik det fint forklaret af Lærer Olsen
med et forklaret lys af videnskabelig indsigt løb han fri af ideen om en alvidende gud
lang tillægsform
(participium)
forklarende han stod forklarende ved tavlen og udpegede problemernes løsning med pli
den forklarende herre derhenne kan sagtens give dig den fornødne indsigt

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'

(verbers basisfleksiver) sammensat af forholdsordet 'for' og udsagnsordet 'at stille'  findes i mange sammensatte ord:
 'at anstille', 'at udstille', 'at indstille' o.a. Bruges sjældent med lang tillægsform (participium),
 ej heller i lidemåde (passiv), og ej heller meget i kort tillægsforms navnemåde

navnemåde
(infinitiv)
at forstille at forestille noget eller at forestille sig noget: sammensatte ord 
han vil vel nok prøve at forestille en forstilt person, det prøver han altid at forstille
skuespillerinden skal vist nok forestille en fantasiforestilling 
bydemåde
(imperativ)
forstil! forstil dig ikke noget! forstil dig for eksempel Hendes kys!
nutid
(præsens)
forstiller figuren forstiller en tidstypisk figur, der forstiller en arketype, som forestiller sig noget
forstilles -
datid
(præteritum)
forstillede de måtte ikke lave noget der forestillede noget på grunde af religiøse tvangstanker
forstilledes -
kort tillægsform
(perfektum)
forstillet jeg har faktisk forestillet mig den lykke mange gange -
(det håb blev mig forestillet af den vise kone, hun fik forestillet os en løsning)
-
lang tillægsform
(participium)
(forstillende) (han har malet et billede forestillende solnedgangen over Skagens Rev)
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at forvente at forvente sig et godt resultat er det halve af en succes
prøv nu ikke at forvente andet end hvad der med rimelighed kan forventes
vi kan forvente regn, du skal ikke forvente noget, derfor du forvente en bøde
bydemåde
(imperativ)
forvent! forvent dig intet godt af den hvide mand, han skuffer din forventning
nutid
(præsens)
forventer vi forventer endnu en kraftig øgning i den forventede omsætningen
forventes der forventes en hel del regn og endvidere forventes der yderligere omkostninger
datid
(præteritum)
forventede vi forventede os intet godt af den hvide man, så han skuffede ikke vor forventning
forventedes der forventedes intet godt hverken fra nazisterne eller deres håndgangne mænd
kort tillægsform
(perfektum)
forventet det var ikke forventet at du skulle komme så hurtigt op på mærkerne igen
der blev i nogen grad forventet en undskyldning -
et forvent lille overskud blev til et uventet stor overskud
lang tillægsform
(participium)
forventende (han stod som forventende en undskyldning men vi meldte ham til politiet)
(den afventende holdning virker bedst i en tid uden forventninger)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at fremstille at fremstille hjælpemidler til de ældre er en god sag som alle med årene kan blive glade for
vi prøver jo nu at fremstille en hel del delkomponenter for at få det til at virke
vi skal fremstille cykler, kan du fremstille et manglebræt? vil du fremstille mig ved hoffet?
bydemåde
(imperativ)
fremstil! fremstil en fremstilling af en fraktal figur! fremstil arrestanten for en dommer nu!
nutid
(præsens)
fremstiller jeg fremstiller små figurer af nøgne kvinder i gips fra mit værksted i Allégade
fremstiller små gipsfigurer af nøgne kvinder  fremstilles fra værkstedet i Allégade
datid
(præteritum)
fremstillede politimanden fremstillede den anholdte for en dommer straks efter tilfangetagelsen
fremstillede den anholdte fremstilledes  for en dommer straks efter tilfangetagelsen
kort tillægsform
(perfektum)
fremstillet jeg har over årene fremstillet en del produkter de var altså fremstillet her til lands
og de produkter bliver skam stadig fremstillet her, for her får vi nemlig fremstillet dem
en tidligt fremstillet terrakottavase blev beundret i sin montre på museet
lang tillægsform
(participium)
fremstillende (arbejderen stod ved drejebænken fremstillende en bordplade i egetræ)
den kemikaliefremstillende virksomhed frigav straks den nye formular til forsvaret

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at frygte overhovedet at frygte før kampen betyder at fjenden allerede har vundet den halve sejr
de arbejdede på ikke at frygte noget som helst, selv ikke frygten selv - til slut vandt de!
du skal ikke frygte døden, mange vil faktisk frygte dig, du ikke frygte noget fra dem  
bydemåde
(imperativ)
frygt! frygt intet! frygt intet! for jeg er intet og mig skal I frygte!
nutid
(præsens)
frygter de frygter, at der kommer en ny krise og lukker deres små lukrative lønningsposer i
frygtes det frygtes at de frygtløse vikinger igen i år vil slå ned på lurendrejerne i Rom
datid
(præteritum)
frygtede hun frygtede ingenting og overvandt så endelig den knugende tomhedsfornemmelse og nåede til Moksha
frygtedes dengang frygtedes der for folks liv, hvis de ikke bekendte sig til alskens overtro
kort tillægsform
(perfektum)
frygtet jeg har aldrig frygtet kamp mod overmagt, for den får vi hurtig gjort underkastet os -
(der bliver faktisk frygtet for Danmarks overlevelsesmuligheder) -
en frygtet folkefjende kom til Danmark 9. April 1940 og blev nedlagt af de frygtløse danskere
lang tillægsform
(participium)
(frygtende) (de løb nu væk frygtende for deres liv og nåede snart væk fra kugleregnen)
(den frygtende holdning ser vi andre som en undermåles mulighedsvurderinger)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) fungerer meget men kun i nogle former og også i andre ordklasser,
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled, sjældent også i lideform (passiv),
og ej heller i kort tillægsforms navnemåde
navnemåde
(infinitiv)
at fungere at fungere rationelt ligner efterhånden et mindstekrav til medborgeren som ikke kan fraviges
vi prøver alle at få det hele til at fungere på bedste beskub og med lidt held går det nok
det skal jo fungere og vi vil derfor fungere således at det nok skal fungere funktionelt
bydemåde
(imperativ)
funger! funger og vi lader dig i fred! funger nu blot på dine egne præmisser! funger nu!
nutid
(præsens)
fungerer det hele fungerer bedst på vore egne præmisser, som man sagde i disse år

(fungeres)

(der fungeres fint i danske børnehaver for der fungeres udfra pædagogikken)
datid
(præteritum)
fungerede det fungerede først rigtig godt mellem os efter at vi fik bragt de små ting på plads

(fungeredes)

(der fungeredes fint i danske børnehaver for der fungeredes udfra pædagogikken)
kort tillægsform
(perfektum)
fungeret han har faktisk fungeret rigtig fint med den bestilling i mange år -
(nu fik da endelig den beslutning fungeret efter hensigt)
(et fungeret forhold omkring fastlagte rammer9
lang tillægsform
(participium)
fungerende -
den fungerende direktør gav endnu engang grønt lys for det foreslåede projekt

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
eller kort tillægsforms nominaler
navnemåde
(infinitiv)
at gavne at gavne står som utilitaristernes store idé for alt selv det nytteløse
vi prøver alle i stor stil at gavne den gode sag ved at skrive breve
vil det ikke gavne? det skal nok gavne! det da gavne med tiden
bydemåde
(imperativ)
gavn! gavn du nu blot dig selv og gør derved noget gavnligt!
nutid
(præsens)
gavner men den idé gavner jo i det mindste de fattige og forfulgte
gavnes folket gavnes naturligvis hvis dets ledere arbejder til gavn for alle ikke blot sig selv
datid
(præteritum)
gavnede hvem mon egentlig de modsatte idéer gavnede i det lange løb
gavnedes folket gavnedes naturligvis efterhånden som ledernes arbejde gavnede øknomien
kort tillægsform
(perfektum)
gavnet har alt det præk så gavnet dig overhovedet? -
fik al den snak så gavnet dig i det hele taget?
-
lang tillægsform
(participium)
gavnende -
nu får du en gavnende medicin til din hund, du

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
ej heller med kort tillægsform i lidemåde (passiv) eller som tillægsord
navnemåde
(infinitiv)
at glæde at glæde andre og sig selv er en glæde der gør det let at være glad
vi prøver altså derfor at glæde dig med endnu et oplagt eksempel på vid
vi kan sagtens glæde os! du skal bare glæde dig! vil det mon glæde hende?
bydemåde
(imperativ)
glæd! glæd dig! glæd dig ikke for meget! glæd dig os er et glædeligt lovord givet!
nutid
(præsens)
glæder det glæder os at du nyder livets glæder, så vi glæder os ved at se dig så glad
glædes det små børn glædes ved livet og de voksne glædes ved de små børns smil
datid
(præteritum)
glædede også i vikingetiden glædede de små børn sig til jul og eventyret om Vali
glædedes da den kristne krystermentalitet spredtes i Norden glædedes sydens folk
kort tillægsform
(perfektum)
glædet vi har vel altid her i Norden glædet os over de gamle glædebringende sagn -
(de fattige pensionister blev bevidst glædet af pensionsforhøjelse der fik glædet alle)
(et glædet sangkor bryder ud i en jublende glædessang til glæden - an die Freude - )
lang tillægsform
(participium)
(glædende) -
(den glædende holdning ser vi som noget nær princip hos humoristen og optimisten)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) 
navnemåde
(infinitiv)
at handle at handle betød efterhånden mere for de gamle nordboere end at kæmpe
han prøver altid at handle i overensstemmelse med Dharmas bud
vi altså handle nu hvis vi skal handle i tide vil vi skulle handle nu
bydemåde
(imperativ)
handl! handl du nu blot med hvem du vil og efter din egen overbevisning
nutid
(præsens)
handler vi handler gerne hos  gårdmand Bjørn, når han har friske gulerødder
handles hvor der handles spildes der, siges det, men handles der så miljøbevidst?
datid
(præteritum)
handlede indianeren handlede så lidt bæverskind og tobak med sin blegfjæsede ven fra Jylland
handledes skind og tobak handledes der efterhånden en hel del af med skrællingsfrænden
kort tillægsform
(perfektum)
handlet jeg har efterhånden handlet med den pusher i nogle år, der er derfor handlet i god tro
der bliver stadig handlet med beslutsom handling, så vi får gerne handlet i rette tid
en underhandlet fred er bedre end ingen fred for den tabende part i forhandlingerne
lang tillægsform
(participium)
handlende han kom ikke sovende og ikke ranende som en  røver men handlende til sin formue
de  handlende i gaden takkede ham for hans gavmilde handlinger 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at hente at hente noget betyder 1. at man ved hvor det er og 2. at man kan transportere det
vi prøver faktisk at nå at hente et læs brænde til bålfesten i aften
kan du hente den lille i børnehaven? skal vi hente dig klokken 3? vil I hente en kop kaffe
bydemåde
(imperativ)
hent! hent det lige! hent hønen henne i fryseren! indhent nu først oplysningerne!
nutid
(præsens)
henter jeg henter lige hashen, så henter du potten
hentes der hentes mange informationer men mest underholdning og reklamer fra Internettet 
datid
(præteritum)
hentede den skikkelige bondemand hentede øl, mens studenten fik godt med konens godter
hentedes derefter hentedes køkkenaffaldet hver morgen og storskrald afhentedes om torsdagen
kort tillægsform
(perfektum)
hentet  jeg har nu hentet hashen, den er lige hentet 
du bliver altså så hentet ved stationen, vi får nu hentet hashen og bondemandens øl
en friskhentet fisk fra Øresund blev hentet op på stegepanden og stegt sprød
lang tillægsform
(participium)
(hentende) -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at huske at huske noget betyder, at man kommer i tanke om noget fra førhen
hestepasseren prøver altid at huske en ekstra gulerod til sin kære vinderhest
hestepasseren skal altid huske en ekstra gulerod til vor kære vinderhest
bydemåde
(imperativ)
husk! husk dit! husk dat! husk at huske! husk nu vores bryllupsdag!
nutid
(præsens)
husker hun husker endnu levende, hvordan han kom med blomster hver gang de mødtes
huskes mon de smukke gamle ord om 'pligtens pli' stadig huskes blandt tidens levende?
datid
(præteritum)
huskede danskerne huskede altid og husker endnu deres gamle sange og myter
huskedes mon de smukke gamle ord om 'pligtens pli' stadig huskedes blandt de dengng levende? 
kort tillægsform
(perfektum)
husket vi, danskerne, har faktisk husket kvadene (så de er altså husket i mange tusinde år nu)
kvadene blev altså husket af danskerne, fik du husket at læse dem selv?
lang tillægsform
(participium)
huskende (vidnet talte og fortalte længe nøjagtigt huskende enhver detalje)
(det huskende menneske husker, hvad der skal huskes med god hu)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium),
og heller ikke den korte tillægsforms i navnemåde
navnemåde
(infinitiv)
at håbe at håbe betyder ikke at vide hvad der vil ske men at håbe på det bedste
vi prøver stadig at håbe på en passende ordning men forhåbningerne falder
vi altså håbe at hestekuren virker på den syge hund
bydemåde
(imperativ)
håb! håb du nu blot, at håbet ikke brister! 
nutid
(præsens)
håber alle tåber håber! vi håber stadig på at medicinen hjælper på hundens symptomer 
håbes det håbes at oprørerne inden aften har overtaget diktatorens palads
datid
(præteritum)
håbede danskerne håbede på at nazismen faldt og det håb fik de opfyldt i maj 1945
håbedes dengang håbedes det jo at nazisterne snart ville tabe krigen og håbet brast jo ej!
kort tillægsform
(perfektum)
håbet visse mennesker har vel altid blot håbet håbløst på bedre tider
der blev blandt disse mennesker stadig håbet håbløst på bedre tider
(en længe håbet drøm gik i opyldelse den skønne dag)
lang tillægsform
(participium)
håbende -
(den håbende holdning afventer dybt engageret, et udfald der ikke kan kontrolleres)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) ordet bruges i mange sammensatte og faste udtryk i flere ordklasser
bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at interessere at interessere sig for noget, at interessere sig i noget interessant med interese
jeg skal nok prøve snart at interessere mig mere for krybdyr og kamæleoner 
vi vil nu alle sammen interessere os for udsagnsords bøjningsformer
bydemåde
(imperativ)
interesser! interesser dig for noget! interesser dig andre end dig selv!
nutid
(præsens)
interesserer de mennesker interesserer sig for fugle og de interesserer også mig - fuglene altså
interesseres når først interessen vækkes interesseres mange flere mennesker af sig selv
datid
(præteritum)
interesserede eleverne interesserede sig for mange interessante ting der også havde lærerens interesse
interesseredes endelig interesseredes da også den intellektuelle elite for de nye tanker om fred
kort tillægsform
(perfektum)
interesseret de har nu interesseret sig for fugle længe, så de er faktisk interesseret i den fugl dér
jeg blev selv snart interesseret og fik over årene interesseret mig en del for fugle
hun sendte en høfligt interesseret mail og fik et lige så interesseret svar samme dag
lang tillægsform
(participium)
interesserende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at jamme at jamme betyder at spille improviseret rytmisk musik sammen
Stones prøvede engang at jamme med blueslegenden Muddy Waters
garvede musikere vil altid gerne jamme med andre garvede musikere
bydemåde
(imperativ)
jam! jam med alle de gode musikere, du møder! jam med din musikboks!
nutid
(præsens)
jammer punkerne jammer stadig hjemme i garagen, nogen gange lyder det som Hard Rock
jammes der jammes jazz, blues, rock'n'roll & hiphop over hele kloden lige nu
datid
(præteritum)
jammede nazisternes valsevovser frygtede den sorte jazzmand, der jammede med en jøde
jammedes dengang jammedes der jazz og blues over hele Amerika og Europa
kort tillægsform
(perfektum)
jammet vi har ofte jammet sammen med amerikanske bluesmusikere
der blev faktisk mest jammet og de fik i den grad jammet blues den aften
en jammet blues der lød så godt, at man skulle tro, at de havde øvet den på forhånd 
lang tillægsform
(participium)
jammende han sad nemlig jammende med sin gamle trommeslager
den jammende bluesmand vred riffet ud af guitarens hjerteblod

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at juble at juble betyder at man udtrykker stor glæde og fryd
har du prøvet det at juble over dine fjenders sejr? NEJ!
vi kan tidsnok juble, vi vil juble over sejren, vi skal ikke juble for tidligt
bydemåde
(imperativ)
jubl! jubl du nu blot, når du vinder i livet, din jubelnar!
nutid
(præsens)
jubler roligganen jubler sin rolige jubel over sit hjemmeholds jubelsejr
jubles de jubles i de små hjem landet over, nu hvor sejren er hjemme
datid
(præteritum)
jublede han jublede så meget at de begyndte at kalde ham en jubelidiot
jubledes der jubledes i gader og stræder den 5. maj 1945 hvor sejren var hjemme
kort tillægsform
(perfektum)
jublet tilskuerne har faktisk jublet så meget, at de er helt hæse, der er jo jublet længe 
der blev faktisk jublet i mange år efter, ja vi får nok aldrig helt jublet af
en tiljublet sportshelt er i princippet en stor jubelidiot
lang tillægsform
(participium)
jublende de løb alle sammen jublende ned mod strandkanten
den jublende hob modtog frihedshelten med stående klapsalver

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at kaste at kaste betyder mange ting og indgår i mange sammensatte ord
vi forsøger derfor således at kaste lys over et løssluppent udtryk
du skal bare kaste bolden den vej, kan du ikke kaste nøglerne ind ad brevsprækken
bydemåde
(imperativ)
kast! kast så den bold! kast alt fra dig! kast op, hvis du har kvalme!
nutid
(præsens)
kaster man kaster bolde og man kaster sig ud i noget som man siden kaster fra sig
kastes de små joller kastes op på stranden foran flodbølgens kraft, afkastet kastes efter gælden
datid
(præteritum)
kastede han kastede op i en spand og kastede så det narkotika ud
kastedes de hvirvlende støvbolde kastedes hid og did af vindens susende kraft
kort tillægsform
(perfektum)
kastet hun har nu kastet bolden (så den er netop kastet igen)
bolden blev altså kastet af hende Bold-Marie og hun fik faktisk kastet den langt
der lå et forkastet udkast til en henkastet bemærkning om kastesystemet i ilden
lang tillægsform
(participium)
kastende (målmanden løb nu kastende frem mod angrebsspilleren)
den kastende målmand fik faktisk kastet bolden for fødderne af holdets topscorer

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)  (også stavet at kikke) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
ej heller som tillægsord i førnutid (perfectum)
navnemåde
(infinitiv)
at kigge at kikke i en kikkert nærer det fjerne mål man kikker på
nu prøver skolebørnene først at kigge på blomsterne så prøver de at kigge på bierne
du skal lige kigge herhen! vil du gerne kigge mere på løven? kan du så kigge væk!
bydemåde
(imperativ)
kig! kig her! kig lige efter! kig engang! 
nutid
(præsens)
kigger hvis du kigger der hen med din kikkert kan du se den sjældne perleugle der kigger frem fra sit skjul
kigges der kigges for meget fjernsyn og der kigges for lidt indad i disse års undergangskultur
datid
(præteritum)
kiggede den kikker der med sin kikkert kikkede på nudisterne sidder nu og kigger i sin celle
kiggedes dengang kiggedes der meget på fotos og der kiggedes på illustrerede tidningers billeder
kort tillægsform
(perfektum)
kigget har du kigget i fadeburet? ja, der er også kigget i fadeburet
men blev der kigget efter i bunden af fadeburet? ja vi fik faktisk også kigget bunden efter
(en udkigget fugl plirrer skælmsk kiggende igen)
lang tillægsform
(participium)
kiggende (en udkigget fugl plirrer skælmsk kiggende igen)
(de kiggende tilskuere stod også og fik sig en god kigger, da kendisserne kiggede forbi)


Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at klare at klare noget giver mennesker en god fornemmelse af at kunne noget
de prøver altid at klare dagen og vejen ved at holde igen med udgifterne
kan du klare presset? skal vi lige klare den opvask? vi sgu klare os så godt vi kan!
bydemåde
(imperativ)
klar! klar parat start! sådan lyder startordren. Gør dig klar nu! Hold dig klar kl. 17!
nutid
(præsens)
klarer hun klarer mere i sin travle hverdag end de fleste andre klarer og nu klarer det op
klares alle den slags problemer klares uden klynk det hele klares med et smil
datid
(præteritum)
klarede vi klarede også at få vasket tøj og ryddet op her til formiddag
klaredes fjendes sidste slagne bagtropper klaredes med nogle få præcise kamphandlinger
kort tillægsform
(perfektum)
klaret vi har nu klaret den første del af arbejdet,  så nu er den klaret, du!
det blev faktisk klaret i god tid, ja den fik vi skam klaret i en fart
en opklaret sag  klaret med stil, blev gjort klar af detektivens detaljerede forklaring
lang tillægsform
(participium)
(klarende) (han levede lykkeligt og behændigt klarende alle problemer så snart de opstod)
(det ser ud til opklarende vejr nu til aften)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at konstatere at konstatere den slags kan medvirke til at bibringe en løsning
vi har nu prøvet at kommet til at konstatere om der skal foretages yderligere indgreb
lægen kan nu konstatere at det går godt vil vi kunne konstatere 
bydemåde
(imperativ)
konstater! konstater først om din hjælp er nødvendig, konstater så om du faktisk kan hjælpe
nutid
(præsens)
konstaterer vi konstaterer blot med en enkel konstatering at det går fremad med indlæringen
konstateres det konstateres nu igen, at der virkelig er en konstant stigning i elevtilgangen
datid
(præteritum)
konstaterede direktøren konstaterede igen at der kunne sættes et klækkeligt beløb af til konsolidering
konstateredes det konstateredes at denne frygtelige sygdom nu kunne helbredes fuldstændigt
kort tillægsform
(perfektum)
konstateret vi har således konstateret interesse for grammatik hvilket også er konstateret i andre sammenhænge
der blev igen konstateret fremgang for fiskeørne og vi fik også konstateret flere fisk
en konstateret sygdom kan man stadig nå athelbrede om blot den ikke bliver konstateret for sent
lang tillægsform
(participium)
konstaterende (de sad altså uden tvivl konstaterende endnu et solidt overskud efter lønforhøjelsen)
(den konstaterende holdning bør ikke i sin accept undlade at handle)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium),
og heller ikke i den korte tillægsforms navnemåde, og kun i sammensatte ord i lidemåde (passiv)
navnemåde
(infinitiv)
at koste at koste noget betegner en bytteværdi hos en varer der udløber ved købet
et godt køb behøver ikke at koste en herregård  bare brugsværdien holder
det behøver ikke koste en herregård for at være et godt køb
bydemåde
(imperativ)
kost! (kost hvad du vil, tøs! billige piger kan købes, rigtige kvinder er ubetalelige)
nutid
(præsens)
koster det koster altid noget, når man vil have en glad aften i byen med en god middag 
(kostes) (der bekostes meget på at få det til at se bedre ud end det er)
datid
(præteritum)
kostede det kostede os en hel del penge, men nu har vi altså fået det
(kostedes) (der bekostedes mange penge på at få disse befolkningsgrupper med i arbejdsstyrken)
kort tillægsform
(perfektum)
kostet den computer har faktisk kostet en hel del penge i sin tid -
den computer blev faktisk bekostet med en hel del opsparede penge i sin tid
-
lang tillægsform
(participium)
kostende -
-


Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at kræve at kræve blev så almindeligt at man kritisk talte om 'en krævementalitet'
de begyndte blandt andet at kræve højere løn og lavere skat og kortere arbejdstid
du kan ikke blot kræve, vil du virkelig kræve erstatning? skal vi ikke kræve fred og ro
bydemåde
(imperativ)
kræv! kræv mere i løn! kræv fred i verden! kræv din ret! 
nutid
(præsens)
kræver arbejderne kræver ikke mere end hvad der realistisk set kan kræves i en krævende situation
kræves der kræves nu ikke mere end hvad der realistisk set kan kræves i en krævende situation
datid
(præteritum)
krævede arbejdsgiverne krævede ikke mere end hvad der realistisk set kunne kræves i en krævende situation
krævedes der krævedes nu ikke mere end hvad der realistisk set kunne kræves i en krævende situation
kort tillægsform
(perfektum)
krævet vi har igen krævet at der bliver taget hensyn til arbejdsmiljøet, (det er jo krævet ved flere lejligheder)
der blev altid krævet med den krævementalitet, de fik dog ikke krævet alle deres krav
en påkrævet handling bliver endelig udført af en krævende specialist
lang tillægsform
(participium)
krævende han sad altid krævende i krogen som en sand døgenigt, en bærnhytter en nasserøv
en krævende dame der vil have sin mand kræver sin mand

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at kæmpe at kæmpe for alt hvad man har kært, det har de danske kæmper stadig lært
det bliver nok nødvendigt at kæmpe lidt hårdere for at vinde dem kamp
du skal kæmpe for fred! vil du kæmpe for det? kan man kæmpe mod vindmøller?
bydemåde
(imperativ)
kæmp! kæmp for alt hvad du har kært! kæmp for din ret! kæmp mod junk! kæmp mod fordummelsen!
nutid
(præsens)
kæmper vi bekæmper fattigdom, vi kæmper for fremgang og frihed, vi kæmper med vor egen kæmpestore dumhed
kæmpes der kæmpes stadig om 2. og 3. pladsen mens vinderhesten går i mål nu!
datid
(præteritum)
kæmpede danskerne bekæmpede den nazistiske overmagt, kæmpede i den allierede front -  kæmpede og vandt sejr
kæmpedes der kæmpedes stadig ved de sydlige fronter da freden kom til Danmark 4. maj 1945
kort tillægsform
(perfektum)
kæmpet Egil havde jo kæmpet og vundet over alle undtagen alderdommen 
der bliver nu kæmpet for ligestilling og vi får på den måde kæmpet os frem til fred
efter en veludkæmpet kamp blev holdet enige om at holde en kæmpefest med de slagne modstandere
lang tillægsform
(participium)
kæmpende Egil Skallagrim stod enligt kæmpende med 11 kampklare frisiske kæmper der angeb
de kæmpende bukkede dødsmærkede under for Skallagrims økse og sværd

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at lave at lave noget betyder at man foretager sig et eller andet og det betyder mange ting
skal vi nu ikke prøve først at lave en lidt mere overskuelig fremstilling?
vi vil nu først lave en lidt mere overskuelig fremstilling
bydemåde
(imperativ)
lav! lav hvad du vil! lav så det arbejde, du! lav nu ikke for meget lort i den, du!
nutid
(præsens)
laver man laver noget så længe man lever inklusiv at man laver en hel del lort
laver der laves alle mulige former for elektroniske dimser i disse år
datid
(præteritum)
lavede Picasso lavede altid noget, Dali lavede altid noget, også Per Olsen lavede altid noget
lavedes der lavedes alle mulige former for elektroniske dimser i disse år
kort tillægsform
(perfektum)
lavet vi har nu lavet en hel del af arbejdet, det er altså næsten lavet færdig
arbejdet blev nemlig lavet grundigt og vi fik det også lavet i en fart
bæbillen så en vellavet kolort der lå lækkert og tørrede i solen belavet på indflytning
lang tillægsform
(participium)
lavende Blum fra Joyce's mesterværk sad først på dagen lavende på sit toilet og læste avis
den madlavende mesterkok anretter den hjemmelavede mad på fire flotte tallerkner

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at leve at leve er ikke nok man skal også have lidt kærlighed og solskin samt god mad og søvn
nu vil vi altså prøve at leve efter de gyldne forskrifter for et sundt liv
kan du leve af et sesamfrø? vil du gerne leve i det land? vi skal alle leve sammen!
bydemåde
(imperativ)
lev! lev vel! lev i fred! lev uden had! lev længe og med fremgang!
nutid
(præsens)
lever vi lever af god mad blandt andet får vi lever hver torsdag, kalvelever med løg
leves livet leves forlæns og moralen efterleves baglæns så længe der leves med stil
datid
(præteritum)
levede de fattige danskere levede af leverpostej og de rige levede af fransk leverpostej
levedes livet levedes uden særlige sorger og bekymringer det levedes som levemænd nu lever
kort tillægsform
(perfektum)
levet vi har nu levet her i landet i nogle år de år er udlevet i fred og ro
der blev altid levet efter evne og derfor fik de levet et godt, trygt liv
et vellevet liv bør rumme glade øjeblikke med fred og familielykke
lang tillægsform
(participium)
levende han kom faktisk levende gennem kz-lejrens helvede
han gav en både levende og indlevet fremstilling af de levende urskovsindianeres situation

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
og ej heller som tillægsord i kort tillægsform
navnemåde
(infinitiv)
at ligne at ligne betyder både noget ydre og at sammenligne noget enten ydre eller indre
hun prøver vist at ligne en filmdiva og det lykkes hende ret godt
det skal vist ligne en mandala, det gerne ligne en gråspurv, han kan godt ligne en helt
bydemåde
(imperativ)
lign! lign du nu blot dig selv! lign hvad du vil!
nutid
(præsens)
ligner hej smukke, du ligner røven på en dukke! hej frække du ligner blodet i min sprække!
lignes Hendes skønhed lignes endnu i den fjerneste fremtid med det bedste vi vid
datid
(præteritum)
lignede han lignede det symbolsk med lignelserne i biblen og lignende gamle overleveringer
lignedes Hendes skønhed lignedes allerede i den fjerneste fortid med det bedste vi vidste
kort tillægsform
(perfektum)
lignet hun har altid lignet en mellemting mellem en teddybjørn og en dukke -
der blev udlignet inden halvlejen (vi fik derved lige lignet et fodboldhold på ferie)
(en lignet lignelse lignes med en lignende udlignet lignings løsning)
lang tillægsform
(participium)
lignende (hun strålede og smilede lignende et kryds mellem en diva og en deva)
en lignende glæde ønsker jeg også dig

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at love at love betyder at man forpligter sig og ordet findes på mange måder
prøv ikke at love for meget, det er bedre kun at love lidt og at levere lidt mere
jeg tør nok love det og vi kan sagtens love mere for vi vil ikke love for meget
bydemåde
(imperativ)
lov! lov mig at du gør det! lov dem at du vil prøve! lov os at du kommer!
nutid
(præsens)
lover jeg lover dig, at jeg nok skal holde loven, hvis du lover mig at loven holder
loves der loves så meget i salgssnakken måske loves der mere end der holdes?
datid
(præteritum)
lovede han lovede hende guld og grønne skove og gav hende det da de blev forlovede
lovedes der lovedes beskyttelse og borgerfred fra værnemagernes side ... bar løgn!
kort tillægsform
(perfektum)
lovet jeg har nu lovet noget lige lovligt lovende, men hvad der er lovet det er altså lovet
hvad der bliver lovet skal man holde og jeg fik faktisk ikke lovet dem for meget
et forlovet par blev lovet til hinanden og et lovet løfte blev siden holdt ved vielsen
lang tillægsform
(participium)
lovende politikeren stod ivrigt lovende både guld og grønne skove, men hvad fik vi?
den lovende artist gav et oplagt om end lovlig langt ekstranummer

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at lukke at lukke butikken efter en god dags salg hører til god orden ifølge lukkeloven
kan du ikke bare prøve at lukke den konto og betale overtrækket tilbage
skal vi lukke dem ind? vil du så lukke op! kan du lukke låget! bør vi ikke lukke katten ud?
bydemåde
(imperativ)
luk! luk op! luk op for godteposen! luk røven, hashhader! luk låget, mudderslynger!
nutid
(præsens)
lukker nu lukker de butikken for i dag, den lukker op igen i morgen
lukkes butikken lukkes alle hverdage kl. 17:30, hvor dørene lukkes i og personalet lukkes ud
datid
(præteritum)
lukkede først lukkede de Tivoli hele vinteren, så lukkede de op i efterårsferien, påsken og julen
lukkedes haven lukkedes altid førhen for besøgende klokken 17 siden lukkedes den helt 
kort tillægsform
(perfektum)
lukket jeg har lige lukket butikken, så nu er den lukket for id ag
den blev straks lukket den smutvej, så nu fik vi altså lukket den smutvej i god tid 
en lukket bog blev åbnet igen og siden aldrig lukket i
lang tillægsform
(participium)
lukkende han kom faktisk udelukkende til penge ved at arbejde hårdt og investere klogt
den lukkende instans bag lukningen af Ungdomshuset blev udelukket fra forsoning

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) den korte tillægsform bruges sjældent som tillægsord i nominaler
navnemåde
(infinitiv)
at lytte at lytte skal mangen mand og kvinde lærer før de forstår at tale
den nye direktør begyndte straks velvilligt at lytte til sine medarbejdere
man skal altså lytte til medmenneskets snak, vil du ikke lige lytte her? vi må lytte nu!
bydemåde
(imperativ)
lyt! lyt til guitaren der klinger kvalivaren, vil du klinge med? stå stille og lyt!
nutid
(præsens)
lytter den politiker lytter faktisk til hvad der bliver sagt til ham
lyttes der lyttes meget til MP3-filer i denne her tid der lyttes især til popmusik
datid
(præteritum)
lyttede han lyttede aldrig til hvad der blev sagt og derfor lyttede ingen til hvad han sagde
lyttedes rundt om i de danske hjem lyttedes der til hvad London meddelte i krigens sidste år
kort tillægsform
(perfektum)
lyttet forhørslederen har nu lyttet til tilståelsen (politiet er altså også selv aflyttet)
der blev sjældent lyttet til børn dengang, så de fik derfor ikke lyttet til fremtidens stemme
(en gennemlyttet melodi bliver lært af den lyttende sangers orkester)
lang tillægsform
(participium)
lyttende han stod nu lyttende midt i fuglenes morgenkor
de lyttende spidsede nu øren, mens stæreflokken gik i sang

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsrd bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at løfte at løfte betyder at nogen eller noget tvinges opad understøttet nbedfra
Egil prøvedeat løfte stenen som ingen kunne rokke og han smed den så ud i havet
kan du løfte den sten? vi nu løfte byrden sammen! vil du lige løfte her! 
bydemåde
(imperativ)
løft! løft byrden i samlet flok! løft op i skørterne, Stine!
nutid
(præsens)
løfter når blot hele stammen løfter i samlet flok, så skal alle løfter nok blive indfriet
løftes med den nye kran løftes hele og halve tons med nogle få armbevægelser løftes byrderne
datid
(præteritum)
løftede Kormark løftede gerne i favnen en sten ingen anden kunne løfte end ikke med løftestang
løftedes stemningen løftedes betydeligt, da tæppet løftedes og afslørede den populære diva
kort tillægsform
(perfektum)
løftet kæmper har altid løftet sten og de er derfor nu løftet langt væk fra hvor isen lagde dem
den sten blev ingensinde løftet  dog endelig fik da tyve mand og et hejseværk løftet den
et løftet selskab kom slingrende ned ad Vestergade med de gamle gnagsplader i favnen.
lang tillægsform
(participium)
løftende Hr. Herkules Hadit står stadig støt løftende midt i centraluniversets centrumscirkel
en opløftende meddelelse blev sendt fra London den 4. maj 1945 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) indgår i mange sammenstte ord i flere ordklasser
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
og ejheller i kort tillægsforms navnemåder
navnemåde
(infinitiv)
at mangle at mangle som nogen, at mangle noget, en mangel - måske en mangelvare?
har du prøvet at mangle basale fornødenheder så som mad og varme?
der skal ikke mangle kaffe ved det danske morgenbord, det kan og vil vi ikke mangle
bydemåde
(imperativ)
mangl! mangl nu ikke noget! mangl det da indtil du får det, mangl da ej mere, du manglende!
nutid
(præsens)
mangler danskerne mangler intet udover retfærdighedssans, venlighed og proportionssans
mangles der mangles ikke noget i det lille, rige land mangles hverken hus- eller hjerterum
datid
(præteritum)
manglede fejl og mangler manglede besættelsesmagten ikke mange af men venner manglede de
mangledes mange deltagere mangledes da første gong lød men da sidste lød mangledes ingen
kort tillægsform
(perfektum)
manglet jeg har faktisk aldrig manglet penge men især i min ungdom ofte manglet fred
der blev ikke manglet så meget ved boret (men vi fik manglet et mangelfuldt eksempel)
-
lang tillægsform
(participium)
manglende (de levede trods alt godt omend manglende et sandt, sundt eksempel at bygge på)
den manglende sum blev nu straks stillet til min rådighed

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at miste at miste dem man altid har holdt af bliver værre med alderen 
når man har prøvet at miste sin frihed lærer man at slås for den
du kan ikke miste hvad du ikke ejer, du vil nok aldrig miste dit gode humør
bydemåde
(imperativ)
mist! mist nu ikke humøret, vi når nok end frem endda! mist blot ikke overblikket!
nutid
(præsens)
mister man mister ikke selv noget videre når man mister sit liv, de efterladte mister meget mere 
mistes der mistes disse år mange fugle-, dyre- samt menneskeliv i trafikken mistes de desværre
datid
(præteritum)
mistede danskerne mistede mange af deres jøder under den krig men ikke så mange som tyskerne mistede
mistedes der mistedes mange liv så længe mennesker selv skulle føre deres trafikanordninger
kort tillægsform
(perfektum)
mistet tv-værten har altså mistet mælet og der er mistet mange penge i den forbindelse
der blev nu samlet olden og nødder, nøddekrigen og skovskaden fik sørme samlet lager 
et mistet, bristet håb har dog kraften til at vække håb om at det mistede kan genvindes
lang tillægsform
(participium)
mistende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at mærke at mærke betyder både at føle og at sætte et mærke på noget og meget andet
har du prøvet at mærke hvor blød den kattepels føles under fingrene
vi kan da mærke Hendes kærlighed, du skal lige mærke efter, vi vil altid bemærke det
bydemåde
(imperativ)
mærk! mærk hendes former! mærk verden! mærk mig! 
nutid
(præsens)
mærker straffefangen mærker tydeligt, at de mærker dommeren sætter  mærkværdigvis indgår hans sag
mærkes der mærkes først ikke noget med øvelsen så mærkes det at man kommer på mærkerne
datid
(præteritum)
mærkede de mærkede ikke noget til naziernes mærkelige ide om at få dem mærkede
mærkedes først mærkedes et forslag i vejret, siden mærkedes så den silende regn mod huden
kort tillægsform
(perfektum)
mærket jeg har tit mærket, at hvis man er mærket af fattigdom, ja ak
bliver man ikke bemærket og nu fik du så altså også anmærket det forhold
en ringmærket fugl fløj op for at mærke om den kunne få luft under vingerne uden at blæse bort
lang tillægsform
(participium)
(mærkende) (hun på hospitalet mærkende de værkende lemmer, der voksede sammen igen)
(den pinagtigt mærkende smertebevidsthed blev mildnet med den gode kamillete)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at nøle at nøle betyder noget med enten at tøve før handling eller at trække tiden ud
hvis du prøver igen at nøle så meget, så bliver du simpelthen sat af holdet
modstanderne vil nok nøle så meget de kan for at holde førerstillingen
bydemåde
(imperativ)
nøl! nøl nu ikke, du! nøl blot for nu, Hamlet, thi du får dem til slut!
nutid
(præsens)
nøler hvis du nøler når du det nok ikke! jo, jeg nøler indtil min bedste chance opstår
nøles der nøles efter mange medborgeres mening stadig meget i den offentlige forvaltning
datid
(præteritum)
nølede Egil nølede aldrig, hvorfor skulle han det, når han nu kunne slå til med det samme?
nøledes der nøledes efter mange medborgeres mening dengang meget i den offentlige forvaltning
kort tillægsform
(perfektum)
nølet nu har den målmand nølet nok, døm ham for nøl, dommer! (det er sgu nølet nok nu!)
der blev nemlig nølet fra modstandernes side til vi udlignede (så fik de nølet nok for nu)
(et nølet beslutningsgrundlag duer ikke som et fuldgyldigt eksempel her)
lang tillægsform
(participium)
nølende den sindssyge diktator sad som vanligt nølende og legede med byggeklodser
den nølende beslutningstager er alle lederes skrækbillede af dem selv

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at nå at nå det hele i god tid har jeg lært mig selv over årene
direktøren prøver nu at nå frem til det nye produkts prototype
vi skal nok det sammen, for vi vil nemlig det og vi kan også godt det
bydemåde
(imperativ)
nå! du nu det hele i god tid og uden for megen slinger i valsen!
nutid
(præsens)
når du når det nok, når du når frem til din egen overbevisning
nås målet nås først ved verdens ende, men der nås det altså, nå!
datid
(præteritum)
nåede alle deltagerne i løbet nåede i mål inden regnen kom og skyllede banen væk 
nåedes målet nåedes af alle deltagere i løbet, inden regnskyllet kom over banen
kort tillægsform
(perfektum)
nået han har jo nået en del og også den sag er faktisk nået i god tid
hans sager bliver altid nået i god tid og han får det altså nået hver gang
et nået mål, en opnået målsætning indeholder kimen til et nyt for nu uopnåeligt mål
lang tillægsform
(participium)
(nående) -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at omfatte at omfatte betyder lidt abstrakt det samme som at rumme
hans fremstilling forsøger at omfatte alle mennesker med forståelse og kærlighed
forsøget kan omfatte flere opstillinger, fremstillingen vil derfor omfatte hele emnet
bydemåde
(imperativ)
omfat! (omfat ham nu med fred!) omfat alle væsener med din kærligheds velsignelse!
nutid
(præsens)
omfatter uddannelsen omfatter en hel del analytiske studier i grundig dansk grammatik
omfattes hverken unger eller hunner omfattes af den omfattende regulering af avlsbestanden
datid
(præteritum)
omfattede hans omfattende viden omfattede et særligt kendskab til udsagnsordenes omfattende bøjninger
omfattedes hele befolkningen omfattedes med megen kærlighed i guruens bønner og velsignelser
kort tillægsform
(perfektum)
omfattet invitationerne har aldrig før omfattet partnere der nu også er omfattet i invitationen
Hendes figur bliver jo omfattet med altomfattende kærlighed (de fik emnet omfattet)
den omfattede sten i ringen har en omfattende brillantslibning 
lang tillægsform
(participium)
omfattende -
et omfattende kendskab til grammatik kendetegner dig nu, du 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at opdage at opdage noget betyder at finde ud af noget man ikke vidste
detektiven prøver stadig at opdage hvordan forbrydelsen i sin tid blev begået
du vil nok opdage at skal man opdage det slemme bør man også opdage det gode
bydemåde
(imperativ)
opdag! opdag deres svage sider og støt dem til et bedre livŽ, hvis du kan eller udryd dem hvis du skal!
nutid
(præsens)
opdager opdageren, Dixon Hill, opdager snart forbryderens hemmeligheder 
opdages forbryderens hemmeligheder opdages snart af opdageren Dixon Hill
datid
(præteritum)
opdagede endelig opdagede tidens politikerne nu at de havde fejlet på alle fronter
opdagedes det opdagedes nu endelig at tidens politikere havde fejlet på alle områder
kort tillægsform
(perfektum)
opdaget vi har nu opdaget en af livets store hemmeligheder, den er opdaget ved MIT i USA
den blev faktisk opdaget af en jøde de får tit opdaget ting der  kræver opfindsomhed
en nyligt opdaget succesforfatter gav sit sidste interview til undergrundpressen
lang tillægsform
(participium)
opdagende -
den opdagende følgeslutnings opdagelse betegner detektiven videnskabsbillede

 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) sammensat af et biord (adverbium) 'op' + udsagnsord (verbum) 'at leve'
findes i mange sammensatte og ord ordklasser: f.eks. som navneord (subjekt): 'en oplevelse'
 bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at opleve at opleve noget gør man faktisk hele tiden men at opleve det som en oplevelse?
de håber på nu at opleve nogle spændende oplevelser og prøver jo at opleve dem nu
de besøgende skal først opleve linedanseren og kanopleve slangemennesket
bydemåde
(imperativ)
oplev! oplev hvad du vil! oplev en masse dertil!
nutid
(præsens)
oplever man oplever altid noget og sammen med Hende oplever man noget godt
opleves Hun opleves som al oplevelses mål og det mål opleves som fuldbyrdet i Hendes kys
datid
(præteritum)
oplevede vi oplevede faktisk mindre før oplevelsesindustrien gav os en på opleveren
oplevedes før oplevelsesindustrien gav os en på opleveren oplevedes der faktisk meget mindre 
kort tillægsform
(perfektum)
oplevet Ugabuggalænderne havde derfor oplevet så meget, (som siden også er oplevet af os)
det bliver stadig oplevet her i Danmark og vi får på den måde oplevet meget
(en godt gennemoplevet oplevelse kan vel genopleves igen en anden gang?)
lang tillægsform
(participium)
oplevende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at opnå at opnå noget som man har arbejdet på at opnå bringer en en god følelse af opnåelse
vi har før forgæves prøvet at opnå en mere venskabelig tone mellem befolkningsgrupperne
du vil da opnå stor indsigt! skal vi søge at opnå audiens? hvad vil du opnå derved?
bydemåde
(imperativ)
opnå! opnå nu blot hvad du vil, du! - opnå dine mål! opnå hvad du stiler efter!
nutid
(præsens)
opnår du opnår ikke noget med den attitude, man opnår mest med en positiv holdning
opnås med den attitude opnås ikke noget, mest opnås med en positiv holdning
datid
(præteritum)
opnåede først opnåede han indsigt, så opnåede han fred og til slut opnåede han Samadhi
opnådes først opnåedes indsigt, så opnåedes fred og til slut opnåedes Samadhi
kort tillægsform
(perfektum)
opnået vi har ikke opnået så meget, det der er opnået fik vi på plads ved rent held
det blev først og fremmest opnået fordi vi fik opnået en aftale om at opnå målsætningen
en endelig opnået ønskedrøms forløsning virker god for sjælens lise
lang tillægsform
(participium)
opnående -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at overveje at overveje betyder at man tænker ærme på noget gerne fra flere synsvinkler
har du prøvet at overveje om du har lyst til at investere i det projekt?
vil du så overveje dine ord? han skal nu overveje sin stilling du kan jo overveje din
bydemåde
(imperativ)
overvej! overvej nu dine tanker vel! overvej sagen indtil i morgen! overvej hvert ord du siger!
nutid
(præsens)
overvejer den flinke pusher overvejer ikke om han stadig vil lade den vægt veje over
overvejes det overvejes at påbyde online alkohol- og stof-testning før bilnøglerne virker
datid
(præteritum)
overvejede ugabuggalænderne overvejede i mange år om de skulle kontakte danskerne
overvejedes det overvejedes først i mange år om ugabuggalænderne skulle kontakte danskerne
kort tillægsform
(perfektum)
overvejet har du overvejet at sætte fuglekasser op i år? det er ikke blot overvejet men besluttet!
det blev nøje overvejet inden købet, jeg får altid grundigt overvejet al hushandel først
et velovervejet forslag førte til et overvejende flertal for kampagnen mod overvægt
lang tillægsform
(participium)
overvejende de kom faktisk overvejende kun i teatret om lørdagen eller til tirsdagsmatineen 
overvejende musvitter og bogfinker sås ved foderbrættet i den tid nu høres de synge

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at passe at passe betyder mange ting på dansk så man skal passe få at forstå det ord godt
næste gang prøver det brændte barn nok at passe bedre på med ilden
det skal helst passe, og kan vi passe ind, vil vi også passe på og skal nok passe os selv
bydemåde
(imperativ)
pas! pas på! pas børn! pas dit arbejde! pas dig selv! 
nutid
(præsens)
passer de to passer til hinanden som hånd og handske,  synes du ikke, at det passer?
passes syge passes gerne af sygepasserne, mens børn passes af pædagoger
datid
(præteritum)
passede vi passede børn, mens vi passede haven og passede på at der ikke kom ukrudt
passedes hesten passedes i alle årene af sin trofaste ven, hestepasseren
kort tillægsform
(perfektum)
passet pædagogen har ofte passet børn i børnehave og vuggestue (som det nu er passet ind) 
der blev gerne passet børn i formiddagstimerne ja forældrene fik deres børn passet der
et veltilpasset folk har ikke brug for hadske politikere og deres krige tilpasset korruption
lang tillægsform
(participium)
passende (gartneren sjosker nu passende sine planter rundt i haven)
en passende mængde hash i piben hjælper en ud af kniben voila: et passende proverbe

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
og mest i sammensatte ord i den korte tillægsforms navnemåde
navnemåde
(infinitiv)
at pege at pege måtte børn ikke før hen, men nu sidder vi alle og peger på skærmen
kan du ikke prøve at pege på den fugl du mener er en han
før måtte man ikke pege på folk, nu skal man pege på skærmen, vil du udpege Hende
bydemåde
(imperativ)
peg! peg ikke fingre! peg og klik! peg med pegepinden!
nutid
(præsens)
peger han peger på de mange fejl og mangler i den religion
peges mange ting udpeges simpelthen på skærmen, der hvor der peges og klikkes
datid
(præteritum)
pegede han pegede på den store fattigdom og udpegede flere måder at overvinde den på
pegedes mange ting udpegedes simpelthen på skærmen, der hvor der kan peges
kort tillægsform
(perfektum)
peget børn har jo peget fingre af afvigerne (så længe afvigerne er udpeget som sådanne)
der blev ikke nu peget på dén statsministerkandidat, men man fik da peget på den anden
(en udpeget person flytter til en anden position, en netop nu udpeget position)
lang tillægsform
(participium)
pegende (der står Hubert Hansen pegende glad på vinderhesten og med sin stråhat på hovedet!)
den pegende mand til venstre i billedet hedder Hubert Hansen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at placere at placere ansvaret på andre end sig selv kaldes ansvarsforflyttelse eller 'at tørre den af'
vi prøver ihærdigt at placere en veluddannet person der formår at placere vores strategi i den gruppe 
vi sgu placere os bedre! vi skal da placere os her! kan du placere gaven på bordet?
bydemåde
(imperativ)
placer! placer dig der! placer pengene i automaten! 
nutid
(præsens)
placerer livet placer ofte de underligste personer i ens dagligdag
placeres der placeres derfor mange passagerer på agterdækket mens fordækket spules
datid
(præteritum)
placerede vi placerede de opsparede midler i den investering, hvorved vi placerede os i millionærklassen
placeredes de indkomne bestillinger placeredes i ordrebakken og varerne placeredes derefter
kort tillægsform
(perfektum)
placeret vi har altså nu placeret penge i den forretning og de penge er faktisk godt placeret
der blev derfor placeret en spion i gruppen der sådan set fik placeret aflytningsgrejet
en velplaceret bemærkning kan åbne menneskehjertet dør mener mange højt placerede psykologer
lang tillægsform
(participium)
placerende -
en velplaceret bemærkning kan åbne menneskehjertets dør mener mange højt placerede psykologer

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at posere at posere blev noget ethvert barn mestrede efter indførelsen af digital fotografering
hvis du nu prøver at posere som en alvorligt lærende person, snupper jeg et billede
alle kan posere for fotografen, vil du posere for os? han kan posere som en popstjerne
bydemåde
(imperativ)
poser! poser for mig så tager jeg et par billeder! 
nutid
(præsens)
poserer fotomodellen i den nyeste mode poser scenevant for fotograferne og vinder bifald,
poseres der poseres  foran alle verdens turistattraktioner millioner af gange om dagen
datid
(præteritum)
poserede når man førhen poserede betød det an man stillede sig an som en opblæst nar
poseredes på den cat-walk poseredes alle de hotteste modedillers og -dullers yndigheder
kort tillægsform
(perfektum)
poseret Hun har ofte ja altid poseret for mig med megen yndes meningsfylde er der poseret
der blev altså ofte poseret overalt efter digitalkameraets opfindelse 
et velposeret billede gik verden over og viste den nye tids stil for alle
lang tillægsform
(participium)
poserende fotomodellen kom faktisk poserende til sine penge
den poserende pige vakte stor opmærksomhed med sin udfordrende positur

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at presse at presse pressen til at skrive sandhed, når sponsoren betaler for løgn, går ikke 
hvis du prøver at presse citronen for meget så giver det bare bagslag
vi kan presse appelsinsaft nu! skal vi presse smokingen nu? vi må presse os sammen
bydemåde
(imperativ)
pres! pres på, mand! pres fingeren mod såret! pres pressendingen på plads! 
nutid
(præsens)
presser jeg presser dine bukser, du presser din boss for lønforhøjelse
presses pressen presses nu af politiet til at indrømme sin overtrædelse af Presseloven
datid
(præteritum)
pressede politiet pressede meget på i den sag og under pres indrømmede pressen da alt
pressedes eftersom vidnerne altså pressedes af FBI med trusler så retten altså bort fra de udsagn
kort tillægsform
(perfektum)
presset jeg er nu så presset af jeg har presset pressen for at få en løsning
pressechefen blevpresset af pressen, vi fik nemlig presset sandheden ud af  dem
en presset citron lå med resterne af en fladfisk og blev smidt ud i affaldspressen
lang tillægsform
(participium)
pressende (affaldskværnen virker både pressende og knusende på en gang)
en pressende sag presses ud af min bag hver dag

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at producere at producere det nødvendige gør enhver ordentlig arbejder, bonde og intelektuel
de vil jo absolut prøve at producere verdens morsomste børnefilm 
vi kan bare producere mere! vi skal nu producere film! vil du producere musik?
bydemåde
(imperativ)
producer! producer lidt mer! producer dig ud af krisen! 
nutid
(præsens)
producerer han producerer mange spændende kunstneres plader og film
produceres lige nu produceres der mere legetøj end våben inklusiv legetøjsvåben
datid
(præteritum)
producerede firmaet producerede mange produkter med et blandet indhold for børn og voksne
produceredes førhen produceredes ofte halvfarlige produkter, men så kom produktionskontrollen
kort tillægsform
(perfektum)
produceret muslinger har jo produceret perler i årevis - der er jo igen produceret mange goder
perlerne bliver jo nemlig produceret af østers og østers får faktisk produceret perler
en færdigproduceret vare lå og ventede på sin værdisættelse som bytteværdi
lang tillægsform
(participium)
producerende de kom både producerende og overskudsskabende igennem krisen
den producerende producer har ofte ønsket at producere lødige produkter

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium
navnemåde
(infinitiv)
at præge at præge betyder mange ting også selv om ordet ikke bruges særlig udpræget
skolens lærere prøvede ihærdigt at præge børnene til at indtage en positiv politisk position
vi skal alle præge børnene positivt, så de igen kan præge deres børn engang
bydemåde
(imperativ)
præg! præg mig flere mønter, møntmester! 
nutid
(præsens)
præger hun præger sine omgivelser med sit høje humør og sit præg af kærlig eftergivende accept
præges børn præges af forældre, de præges af dagligdagen og de præges af sprogets struktur
datid
(præteritum)
prægede L. Ron Hubbard prægede mig også med sin udprægede trang til at præge udviklingen
prægedes i den kvindestamme prægedes mandslingen med vølveskrig, isolation og sexsmerter
kort tillægsform
(perfektum)
præget Crowley har jo nemlig præget min tænkning allermest, den er altså præget af magik
den tids børn blev meget præget af krigen, siden fik også deres børn indpræget fred
en nyslået mønt mister ikke præget, en nypræget mønt bliver gemt væk i samlingen
lang tillægsform
(participium)
(prægende) -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at præsentere at præsentere en ny flot kollektion hvert forår satte gang i skrædderiet
vi håber igen i år at præsentere et blomsterflor af smukke kvinder og flotte fyre
teatret vil igen i år præsentere både klassisk og ny dramatik og musik
bydemåde
(imperativ)
præsenter! præsenter synspunkterne klart! præsenter med et godt præsentationsprogram!
nutid
(præsens)
præsenterer modedesigneren præsenterer sin nye kollektion i nye præsentable lokaler
præsenteres den nye kollektion præsenteres i de nye præsentable lokaler på fredag
datid
(præteritum)
præsenterede den dag præsenterede hestehandleren en fyrig hingst for sin bedste avlshoppe
præsenteredes hestehandlerens bedste avlshoppe præsenteredes den dag for en fyrig hingst
kort tillægsform
(perfektum)
præsenteret vi har nu præsenteret sagens fakta som altså hermed er fuldt præsenteret  
sagens fakta bliver jo præsenteret nu så vi altså får dem præsenteret i god tid
 et velpræsenteret program kørte succesen i hus 
lang tillægsform
(participium)
præsenterende (diplomaten stod repræsentativt præsenterende og tog imod gæsterne)
 det effektiv præsenterede præsentationsprogram satte salgstallet op 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) et udsagnsord der jo altså bruges som en art hjælpeudsagnsord
navnemåde
(infinitiv)
at prøve at prøve og at prøve indtil man så bare kan det; se dét gør en til en sand mester
vi husker især at prøve os frem med en urban omgangstone
Læser vil altså prøve at forstå 'init'iv-ordet': 'at prøve' og dermed initialverbaler
bydemåde
(imperativ)
prøv! prøv du nu bare du! prøv om du kan! prøv min cykel! prøv igen!
nutid
(præsens)
prøver vi prøver og prøver det er den rene prøvelse
prøves eleverne prøves både angående deres praktiske og teoretiske færdigheder ved prøven
datid
(præteritum)
prøvede i mange år prøvede de rige at lade som om de fattige godt kunne lide dem
prøvedes mange forskellige muligheder prøvedes, før det endelig lykkedes at kontrollerer ilden
kort tillægsform
(perfektum)
prøvet Solvej har aldrig prøvet det før, men nu er det altså prøvet faktisk godt afprøvet
det blev jo prøvet lige før, så Solvej fik det altså prøvet faktisk gennemprøvet
en hårdt prøvet medarbejder fik en strålende anerkendelse fra direktøren
lang tillægsform
(participium)
prøvende han kom forsigtigt prøvende frem med sin næste prøve på udsøgt eftertanke
den prøvende instans består måske sin egen prøve, men hvad med den daglige brug?

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) mangetydigt (multiordinalt) og indgår i mange sammensatte ord
navnemåde
(infinitiv)
at regne at regne har mange betydninger så som vand fra himlen og forhold og tal der behandles
vi prøver faktisk at regne alle vore regnestykker rigtigt
vi skal ikke regne med at vi får fri for regning i morgen selv om det ikke regner
bydemåde
(imperativ)
regn! regn efter! regn ikke med noget! regn bare med mig!
nutid
(præsens)
regner det regner så vi regner med at blive hjemme og nu regner vi budgettet igennem
regnes budgetlægning regnes for en grundlæggende handling i god grundliggende økonomi
datid
(præteritum)
regnede de regnede alle deres regneopgaver, mens det regnede
regnedes budgetlægning regnedes for en grundlæggende handling i god grundliggende økonomi
kort tillægsform
(perfektum)
regnet har du regnet med drikkepenge? ja alt er faktisk medregnet 
drikkepengene og blev beregnet før vi betalte, så vi fik altså regnet det hele fint ud
en færdigberegnet regning lå udregnet i regnen og regnede ikke med at blive betalt
lang tillægsform
(participium)
regnende eleverne sad altså flittigt regnende inde i klassen, mens solen skinnede udenfor
den beregnende profitmager vil immer ærgres over profittens størrelse 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at rette at rette betyder mange ting og indgår i mange orddannelser
sproglæreren prøver velvilligt at rette på eleverne og rettelserne tager de til rette
regnelæreren skal nu rette alle opgaverne, mens eleverne leger ude i solen
bydemåde
(imperativ)
ret! ret dig op! ret dig ind! ret dig efter ordren! ret ryggen! ret så opgaverne, lærer!
nutid
(præsens)
retter dansklæreren retter opgaver, mens eleverne retter sig ind på en linie til rundbold
rettes der rettes alt for få danskopgaver nu om dage, sproget rettes ikke til
datid
(præteritum)
rettede regnelæreren rettede elevernes hjemmeopgaver, mens solen gik rettidigt ned
rettedes der rettedes mange danskopgaver dengang, sproget rettedes til på den måde
kort tillægsform
(perfektum)
rettet nu er opgaverne rettet og læreren har faktisk rettet en hel del fejl
fejlene blev straks rettet ja eleverne fik dem nemlig rettet med det samme
en rettet opgave lå øverst i bunken med rettede opgaver 
lang tillægsform
(participium)
rettende læreren sad altså tålmodigt og flittigt rettende i elevernes opgaver
den rettende instans kaldes korrekturen også retten inklusiv højesteret har korrektur

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt) og findes i flere ordklasser
den korte tillægsform findes ikke meget som tillægsord i nominaler
navnemåde
(infinitiv)
at ringe at ringe har igennem tiderne haft vidt forskellige betydninger 
har du prøvet at ringe til hende og spørge om hun plejer at ringe efter hjælp
jeg skal lige ringe til hende og høre om hun vil ringe efter hjælp
bydemåde
(imperativ)
ring! ring til mig! ring klokken 18! ring til alarmcentralen! ring igen imorgen!
nutid
(præsens)
ringer klokkerne ringer, når klokkeren ringer dem, eleverne ringer hjem, mens skoleklokken ringer ud
ringes der ringes utrolig meget i denne tids verden ikke med klokker men med telefoner
datid
(præteritum)
ringede hun lå og ringede på telefonen mens han sad og ringede i bilen, en ikke ringe situation 
ringedes der ringedes utrolig meget i den tids verden ikke med klokker som før men med telefoner
kort tillægsform
(perfektum)
ringet har du ringet? ja, der er nu ringet
der bliver faktisk ringet igen, hvis vi ikke er blevet ringet op snart, nå nu fik de da ringet
(en længe udringet ringetone forsvandt sammen med en ringe gammeldags mobiltelefon)
lang tillægsform
(participium)
ringende klokken hang nu ringende oppe i tårnet og der hænger den stadig lige nu mildt ringende
den ringende skoleklokke husker mange nu ældre elever siden senere i livet, husker du?

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) ordet indgår i mange ordklasser og betydningslag (multiordinalt)
navnemåde
(infinitiv)
at samle at samle har mange betydninger: at samle oplysninger og at samle sammen f.eks.
vi prøver altså at samle hele familien til næste forår, det bliver en stor forsamling
vi skal i krattet og samle brombær vi vil faktisk samle nok til en brombærtærte
bydemåde
(imperativ)
saml! saml dine billeder nu samles de ind! saml jer her ovre! saml du blot sammen!
nutid
(præsens)
samler hovedmanden samler nu en større samling af indsamlede minder
samles der samles på de underligste ting blandt samlere
datid
(præteritum)
samlede Linné samlede blomster ind og samlede deres navne i oversigter
samledes der samledes de underligste ting sammen i samlernes samlinger
kort tillægsform
(perfektum)
samlet vi har nu samlet oplysningerne de er hermed samlet for første gang
oplysningerne blev alle samlet her og vi fik dem samlet i et samlet forløb
vi foretog en samlet vurdering af hele sagen samlet under et
lang tillægsform
(participium)
samlende kvinderne gik flittigt samlende rundt på marken og i urtehaven
den samlende faktor i historien er uden tvivl hovedpersonens samlermani

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges både om handling og måde
navnemåde
(infinitiv)
at sejle at sejle blev hans lidenskab og snart begyndte han at sejle som skibsfører
vi prøver ihærdigt at sejle over fjorden til det nye land ude vestpå
de skal vel nok sejle med deres sejlbåd i denne skønne sommer
bydemåde
(imperativ)
sejl! sejl du nu blot bort, sømand men sejl nu også tilbage igen snart, sejler!
nutid
(præsens)
sejler der sejler en hel del sejlbåde og der sejler også vikingeskibe langs de danske kyster
sejles der sejles stadig en hel del med sejlbåd i de danske farvande
datid
(præteritum)
sejlede danskerne sejlede med sikkerhed helt tilbage i den tid hvor isen forsvandt
sejledes der sejledes dengang mest i kano og kajak men der sejledes også med lastpramme
kort tillægsform
(perfektum)
sejlet skibet er sejlet i nat og det har sejlet på Østen i mange år
der blev nemlig sejlet en del varer hjem fra Østen så dansken fik faktisk sejlet en del
(en udsejlet pram lå og blev bolig for en del vadefugle)
lang tillægsform
(participium)
sejlende en underskøn kvinde kom nærmest sejlende ind i lokalet
den sikkert sejlende skude styres af skibsføreren der sætter alle sejl

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bydemåden (imperativ) bruges sjældent af lydmæssige grunde
bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at sikre at sikre sig solidt betyder meget for folk nu om dage
han prøver nu ihærdigt at sikre ladets sikkerhed
man kan ikke sikre sig mod alt, men den sikre vil sikre sig at kunne sikre sig trods alt
bydemåde
(imperativ)
sikr! (sikr du bare dig selv og dine investeringer)
nutid
(præsens)
sikrer sikringsfirmaet sikrer enhver sikring i elskabet og således sikrer firmaet forbrugerne
sikres der sikres mange værdier for alt kan forsikres blot præmieindbetalingen sikres
datid
(præteritum)
sikrede ugabuggalændernes rigdom sikrede danskernes velfærd og sikrede verdensfreden
sikredes rigdommen sikredes i en bankboks, men liget sikredes i en skudsikker stålkiste
kort tillægsform
(perfektum)
sikret forsikringsselskabet er nu sikret mod flere forbrydelser og har sikret sig permanent
bygningen blev derefter sikret således at beboerne nu fik alle dørene sikret
en sikret investering i et velforsikret sikringsfirma sikrede firmaets sunde økonomi
lang tillægsform
(participium)
sikrende -
(forsikrende genforsikring sikrede forsikringsselskabet mod underskud)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at skaffe at skaffe og at skaffe mere kan nok kaldes akaffedyrets hovedopgave
han prøver faktisk altid at skaffe verdens bedste hash til landet med held
vi vil vel altid kunne skaffe verdens bedste musik via internettet
bydemåde
(imperativ)
skaf! skaf os nu bare fred! skaf noget tjald! skaf overblik over tingens beskaffenhed
nutid
(præsens)
skaffer nu skaffer direktøren os bedre løn og arbejdsforhold igen
skaffes der skaffes en hel del værdier til huse af tidens hårdarbejdende skaffedyr
datid
(præteritum)
skaffede de anskaffede sig først demokrati, efter at de afskaffede diktaturet og skaffede frie valg
skaffedes der skaffedes førhen mest overlevelse via fødemidler, klæder og husning
kort tillægsform
(perfektum)
skaffet direktøren har nu skaffet os lønforhøjelse og også kortere arbejdstid er der nu skaffet
det blev faktisk skaffet nu, ja og vi fik jo skaffet bedre forhold fordi vi havde overskud
en afskaffet diktator med en nyanskaffet sutteklud skaffer sig selv lidt fred
lang tillægsform
(participium)
skaffende (han kom til magten afskaffende diktaturet med et nyt diktatur)
(den evigt skaffende rolle som skaffedyr skaffede længe manden en særstilling)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at skifte at skifte betød førhen mange andre ting end blot at bytte og at veksle
vi forsøger altså derfor at skifte tog allerede i Paris 
skal vi ikke skifte side? han kan skifte barnets ble! vi må skifte sengetøj nu!
bydemåde
(imperativ)
skift! skift gear, nu! skift spor, du! skift underbukser hver dag!
nutid
(præsens)
skifter vi skifter tog på Flintholm Station og vi skifter også mobilselskab nu og da
skiftes småbørnene skiftes til at hoppe i hinkeruden og babyernes bleer skiftes på skift
datid
(præteritum)
skiftede vi skiftede mellem at skifte tog på Flintholm og Nørreport
skiftedes fuglene skiftedes til at ruge og til at søge føde og skiftedes siden til at fodre ungerne
kort tillægsform
(perfektum)
skiftet vi har skiftevis skiftet tog på Flintholm og Nørreport og der er nu blevet skiftet
der blev ofte skiftet ud i hendes garderobe, og derfor fik hun også ofte skiftet tøj
de udskiftede defekte dele placeres i containeren, mens de skiftede skiftesko pudses
lang tillægsform
(participium)
skiftende -
mange skiftende regeringer søgte at udskifte bureaukratiet  med noget bedre 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at slutte at slutte synes lige så vigtigt som at starte - begge endepunkter udgør et hele
vi prøver altid først at slutte fred, inden vi så prøver at slutte fjendens vold med vold
vi vil altid slutte fred, før vi må slutte fjendens vold med mere vold
bydemåde
(imperativ)
slut! slut af nu! slut med den snak! slut prut finale!
nutid
(præsens)
slutter jeg slutter af med en overdådig afslutning 
sluttes der sluttes endelig af med en overdådig afsluttende slutning
datid
(præteritum)
sluttede krigen sluttede da fjenden lå knus for vores fødder
sluttedes der sluttedes endelig af med en overdådig afsluttende slutning
kort tillægsform
(perfektum)
sluttet vi har i dette øjeblik sluttet fred så der er altså sluttet fred fra nu af
freden blev altså sluttet af os, og vi fik på den måde sluttet fred
et udsøgt sluttet selskab har netop sluttet slutrunden med stil
lang tillægsform
(participium)
sluttende (de slog til slut sluttende på lutterne under musikkens finale)
i de afsluttende runder spurtede vinderhesten igen en fænomenal slutspurt

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) ('at smile' kan også bøjes med '-te')
navnemåde
(infinitiv)
at smile at smile og dog stadig være en skurk - det skrev Shakespeare godt om
komikere prøver vel altid at smile og prøver at få os andre til også at smile
man skal jo helst smile, så hvis man smile og ligefrem skal smilevil jeg smile
bydemåde
(imperativ)
smil! smil til verden! smil til mig! smil du blot! smil igen! smil til fotografen!
nutid
(præsens)
smiler Hun smiler så sødt overalt i denne bog om grammatik, smiler hun til os begge
smiles der smiles og les hver gang et barn åbner et Anders And blad, der smiles sjove smil
datid
(præteritum)
smilede Hun smilede så sødt, overalt i denne bog om grammatik smilede hun til os begge
smiledes Egil tilsmiledes af lykken og der smiledes af den gamle Egil, når han stavrede rundt
kort tillægsform
(perfektum)
smilet nu har jeg smilet forelsket til hende igen i dag (der er nemlig smilet sødt tilbage)
der blev igen smilet forelsket til mig i dag, og jeg fik faktisk smilet igen!
(en lykketilsmilet person tørrer ikke smilet af sit smilende ansigt)
lang tillægsform
(participium)
smilende kongen kommer nu smilende frem og vinker ivrigt smilende til de opmødte
den smilende tosse var også glad hele dagen i dag, ikke? 

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at snakke at snakke betyder ikke det samme som som at tale - at snakke har mindre seriøs betydning 
vi prøvedeat snakke med hende om hendes snak
du gerne snakke nu, men du skal ikke snakke i timen og vi vil ikke snakke mere nu
bydemåde
(imperativ)
snak! snak med Hende om det! snak først med din familie om det! 
nutid
(præsens)
snakker hvem snakker du med, når du snakker med dig selv?
snakkes der snakkes nu en hel del om måske at lytte til, hvad der snakkes om i krogene
datid
(præteritum)
snakkede de snaksomme snakkede videre om snakken på gangen
snakkedes dengang snakkedes der meget om måske at give jøder, kvinder og de fattige borgerret
kort tillægsform
(perfektum)
snakket direktøren har nu snakket med mig, så der er altså snakket om snakken
hvad der blev snakket om, ved vi ikke, med de fik formentlig snakket om snakkeriet
et gennemsnakket forslag fra den meget snakkende talsmand blev vedtaget
lang tillægsform
(participium)
snakkende de kom frem på balkonen stadig ivrigt snakkende og vinkende til pøblen
et gennemsnakket forslag fra den meget snakkende talsmand blev vedtaget

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at spare at spare fik jeg først lært, da jeg lærte at spare på mine behov
vi prøver faktisk sparsommeligt at spare på udgifterne
vi skal ikke spare, vi vil heller ikke spare, for vi behøver ikke spare overhovedet
bydemåde
(imperativ)
spar! spar op! spar mig for mere vrøvl! spar på kræfterne!
nutid
(præsens)
sparer hvis du sparer mig for mere bøvl, sparer du på kræfterne og jeg opsparer energi
spares der spares på alting undtagen politikernes lønforhøjelser og de riges skattelettelser
datid
(præteritum)
sparede kongen sparede ikke på noget og vandt sig dermed gavmilde venner 
sparedes hos rentemester Spareby sparedes der ikke blot sparsommeligt men nidkært
kort tillægsform
(perfektum)
sparet nu har jeg sparet op i mange år, for at kunne købe den hest, der er ikke sparet på noget
der blev så endelig sparet på krudtet og vi fik dermed opsparet en investeringskapital
en beskattet krone sparet er halvanden krone tjent!
lang tillægsform
(participium)
sparende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at spille at spille musik nyder jeg - at spille dum og klog undlader jeg - at spille smart vil jeg ikke
sabotøren prøver blot at spille dum og på den måde at spille op
han kan spille guitar! skal vi spille whist? nu du ikke spille dum! vil du spille med?
bydemåde
(imperativ)
spil! spil spillet! spil den af! spil dum! spil smart! spil op!
nutid
(præsens)
spiller jeg spiller ikke tuba men spiller gerne koncertpiano
spilles der spilles en hel del gamle sange i den spillehal og der spilles også om store penge
datid
(præteritum)
spillede jeg spillede skak med direktøren og hun spillede på sin charme
spilledes der spilledes en hel del turneringskampe, inden finalen spilledes mellem vinderholdene
kort tillægsform
(perfektum)
spillet spillet er nu spillet og da vi har spillet på vinderhesten vinder vi igen
der blev jo spillet en hel del pik i det missionshus, ja der fik de faktisk spillet den af
et gennem- og velafspillet lem nød den sidste sprøjtende træknings salige fryd
lang tillægsform
(participium)
spillende han sad faktisk spillende ved bordet og kom således spillende til sin formue
den smukt spillende skuespillerinde gav skuespillet en strålende fortolkning

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at starte at starte noget har modsat at slutte noget en iboende begyndelse ikke en ende
vi prøver nu at starte den første primitive æske med sand til opbevaring af el-energi
vi kan faktisk starte når du vil starte og du gerne starte så snart du tør starte
bydemåde
(imperativ)
start! parat start nu! start i det små! start gennemgå ændringerne stop og start igen!
nutid
(præsens)
starter nu starter resten af dit liv det starter faktisk også nu og nu starter det igen
startes der startes hver uge nye starthold og der startes fra de berømte starthuller nu
datid
(præteritum)
startede først startede startholdet, derefter startede ændringsholdet og så startede slutholdet
startedes først startedes der så en lang række klubber og siden startedes selve foreningen
kort tillægsform
(perfektum)
startet (de har startet før men kom ingen vegne) han er endelig startet på den hestekur nu 
(der blev først sent startet på forhandlingerne,) dog de fik da startet møderne i forgårs
et startet løb er som det startede almene sammenleje, det går fra start mod mål
lang tillægsform
(participium)
startende vinderhesten kom godt startende fra startlinjen og løb først i mål
den startende holdning bør følges op af en vedblivende og afsluttende indsats

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at stille at stille tingene på plads betyder meget for et ordensmenneske
prøv du nu blot at stille dine egne krav til livet i stedet for at leve op til andres
vi kan stille vasen her! skal vi ikke stille den der? nej vil heller stille den der!
bydemåde
(imperativ)
stil! stil dig der! stil op til kamp! stil dig an! stil krav! stil om! stil ind! 
nutid
(præsens)
stiller fjender stiller sine tropper op og bestiller ikke noget, mens vi stiller om og udstiller dem
stilles homoseksuelle stilles dårligt i kristen og islamisk tro, de udstilles som udskudte
datid
(præteritum)
stillede først stillede fjende op med vold, så stillede de betingelser siden opstillede vi deres urner
stilledes homofobernes hellige bøger stilledes i store, løse bålbunker, inden vi brændte dem af
kort tillægsform
(perfektum)
stillet jeg har før stillet spørgsmålstegn ved fanatisme den slags fjolser er dårligt stillet
idioterne blev nu stillet op på række, ja det fik vi efterhånden stillet spørgsmålstegn ved
et opstillet budget for den udstillede samling blev til en enstemmigt indstillet beslutning
lang tillægsform
(participium)
stillende -
(den stillende komite opstillede hende til stillingen blandt de opstillingsberettigede)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at stoppe at stoppe noget har modsat at starte noget en iboende ende ikke en begyndelse
vi prøver igen i dag at stoppe undervisningen tidligere, så eleverne kan nå ekstratimen
nu må du stoppe! vil vil stoppe her! kan du ikke lige stoppe her? vi skal stoppe for idag
bydemåde
(imperativ)
stop! stop op! stop nu! stop op og slap af!
nutid
(præsens)
stopper nu stopper myldretidens menneskemængde og derfor stopper de mange ekstrabusser
stoppes for fremtiden stoppes alle der vil ind i butikken af en stopkontrol hvor der ID checkes
datid
(præteritum)
stoppede førhen stoppede fabrikken ved fyraften siden stoppede skiftehold aldrig fabrikationen
stoppedes alle motorkøretøjer i farezonen stoppedes og blev omdirigeret ad en sikker omvej
kort tillægsform
(perfektum)
stoppet nedløbsrøret har før stoppet til og nu er det altså stoppet igen
nedturen blev nu stoppet og vi fik den stoppet i god tid
et stoppet afløb stoppet med stopklodser af hår, lud, fedt, skidt og bakterier
lang tillægsform
(participium)
stoppende målmanden stod stødt stoppende alle de bolde der trængte sig på ved hans net
den stoppende holdning vinder sig sjældent venner men stopper til slut sig selv, så ...

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at styre at styre kan ses som en retningsbestemt styring af et fartøj eller en sag f.eks.
pædagogerne prøver myndigt at styre den vilde flok børnehavebørns tamme kaninflok
kan du styre dig? skal jeg styre for dig? vil du så styre dig! du altså styre dig nu!
bydemåde
(imperativ)
styr! styr dig! styr styrmand! styr til venstre! styr til højre! styr lige ud!
nutid
(præsens)
styrer styrmanden styrer og han styrer lige ind i sejlrenden og styrer så over mod styrbord
styres der styres med alt det nye udstyr mod et udstyrsstykke, der styres af kold teknik
datid
(præteritum)
styrede diktatoren styrede landet diktatorisk, indtil folket styrtede ham og fik demokratisk styre
styredes der styredes direkte mod isbjerget og der styredes for vildt og den historie kender man
kort tillægsform
(perfektum)
styret direktøren har nu styret firmaet godt det er nemlig stadig styret med forstand
det bliver jo styret så alle kan se ideen og derfor får direktøren det styret på plads
en styret presse er ikke fri og folket under et ufrit styre styres af et styret had
lang tillægsform
(participium)
styrende (styrmanden og skibsføreren stod sammen styrende skuden fri af isbjerget)
den styrende gruppe, styringsgruppen, har ganske godt styr på det hele

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at støtte at støtte vil jeg gerne, at støtte vold med vold vil jeg ikke, at støtte moralsk gør jeg gerne
mennesker prøver gerne at støtte andre menneskers frihedskamp
vi kan da støtte med en pengegave, vil du støtte den sag? vi skal da gerne støtte de fattige
bydemåde
(imperativ)
støt! støt fri hash! støt med et støttebeløb! støt din klub, supporter! støt mig nu! 
nutid
(præsens)
støtter diktatoren støtter kun sig selv så selv hans tro støtter støtter nu oprørsbevægelsen
støttes i Ugabuggaland støttes enhver medborger og der støttes op om alle folk initiativer
datid
(præteritum)
støttede i mange år støttede han danskerne, selv om de aldrig støttede ham, han blev ikke stødt
støttedes i Danmark støttedes kun projekter, mens kunstnerne selv kun støttedes af markedet
kort tillægsform
(perfektum)
støttet firmaet har altid støttet forskningen og igen er forskningen støttet med store summer
der blev nemlig støttet op om den slags forskning, så vi fik støttet alle vore standpunkter
en understøttet støtte stod støt støttet til den gamle mur
lang tillægsform
(participium)
støttende -
de mange støttende ord støttede ham godt igennem krisen med arbejdsløshedsstøtte

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at svare at svare på henvendelser og at svare til en beskrivelse og mange andre betydninger
jeg prøver faktisk på at svare på alle henvendelser samme dag
jeg skal svare på det brev, vil du venligst svare mig? kan du svare mig på det?
bydemåde
(imperativ)
svar! svar mig! svar med et godt svar! svar dog på spørgsmålet! 
nutid
(præsens)
svarer hans svar svarer ikke til den besvarelse vi får fra de andre der svarer på spørgsmålene
svares der svares altid på alle henvendelser indenfor 24 timer skal der svares igen
datid
(præteritum)
svarede beskrivelsen svarede til udseende så hun svarede straks ja til hans invitation
svaredes først svaredes der kun med breve, siden besvaredes opkald over telefon og via mails
kort tillægsform
(perfektum)
svaret nu har jeg altså svaret så der er endelig svaret på den henvendelse
der blev først svaret med en kort besvarelse og siden fik vi så svaret mere udførligt
et besvaret brev blev straks besvaret igen med et tilsvarende brev
lang tillægsform
(participium)
svarende (han optrådte altid som den vidende og tilsvarende delende ven)
et besvaret brev blev straks besvaret igen med et tilsvarende brev

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at sørge  at sørge for eller at sørge over nogen eller noget -: helt forskellige betydninger
vi prøver faktisk at sørge for os selv og at besørge alle vore gøremål prompte
vil du sørge for maden? han skal nok sørge for det! vi kan da besørge det brev nu
bydemåde
(imperativ)
sørg! sørg godt for de efterladte! sørg nu ikke over mig! sørg lige for at sørge for det hele!
nutid
(præsens)
sørger jeg sørger for maden, du sørger for gæsterne og vi sammen sørger vi for festen
sørges der sørges overalt i landet den 9. april 1940 ved meddelelsen om besættelsen
datid
(præteritum)
sørgede danskerne sørgede over tabet men glemte aldrig Flammens indsats
sørgedes der sørgedes over hele Danmark ved nyheden om Dronning Dagmars død
kort tillægsform
(perfektum)
sørget der er nu sørget for det hele og vi har faktisk sørget i 3 år efter  hans død
der blev dernæst sørget for mad til alle og vi fik også sørget for mus til katten
et velbesørget ærinde hvor vi fik sørget for sørgemarchen og besørgelsesbehovet
lang tillægsform
(participium)
sørgende de sørgende sad sammen sørgende ved kisten og senere ved kaffebordet
de sørgende og efterladte sendte mig tak for at have sørget for det hele

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at tegne at tegne godt lærer den talentfulde ved at øve sig ofte uden begrænsninger
han prøver nu at tegne nogle billeder af Buddha som finder den Gyldne Middelvej
jeg vil gerne tegne endnu nogle billeder af den vise Buddha
bydemåde
(imperativ)
tegn! tegn det for mig! tegn hvad du vil! tegn nogle tegn! tegn den sande profet, Dyret 666!
nutid
(præsens)
tegner jeg tegner hvad jeg vil og det tegner godt for en tegner der tegner så godt
tegnes på kunstskolen tegnedes der mange nøgne damer og der tegnedes mange æbler
datid
(præteritum)
tegnede Dali og da Vinci tegnede begge ekstremt godt og de tegnede mange tegninger
tegnedes imens billedet tegnedes på papiret betragtede vi det aftegnedes transformation til kunst
kort tillægsform
(perfektum)
tegnet man har faktisk tegnet, modeleret og udhugget buddhastatuer i mange år
der blev tegnet mange bygninger på den arkitektstue, de fik bl.a. tegnet et tårn
en fortegnet tegning dannede grundlag for det optegnede projekt
lang tillægsform
(participium)
tegnende Dali og da Vinci elskede at stå eller sidde tegnende ved deres staffeli eller tegnebræt
signaturen udgør en betegnende detalje i den tegnende tegners tegninger

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) sammensat af forholdordet 'til'og udsagnsordet 'at føje'
bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at tilføje at tilføje og at føje betyder både at give mere og at slå af
Egil prøver ihærdigt og har nu held til at tilføje fjenderne deres banehug
man kan jo så tilføje små kommentarer, hvis man vil tilføje mere skal man tilføje det dér
bydemåde
(imperativ)
tilføj! tilføj det ord til dit ordforråd! tilføj intet når alt er sagt!
nutid
(præsens)
tilføjer vi tilføjer nu en skefuld fuldkorns speltmel og en teske himalaysalt
tilføjes der tilføjes nu en skefuld fuldkorns speltmel
datid
(præteritum)
tilføjede Egil tilføjede fjenderne deres banesår og tilføjede de falde til sin liste over de helsendte
tilføjedes snart tilføjedes fjende så mange hug og stik at han segnede da banehugget tilføjedes
kort tillægsform
(perfektum)
tilføjet vi har altså tilføjet fjenden store tab de tab er nu heltemodigt tilføjet fjenden
joho fjenden blev nemlig tilføjet banehug, så vi fik faktisk tilføjet fjenden til dødslisten
et veltilføjet banehug hugger fjendernes hoveder af så de kan rulle i støvet for fødderne
lang tillægsform
(participium)
(tilføjende) -
(det tilføjende moment i kompositionen bestod i et tilføjet skalaløb i dorisk mol)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt)
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at tro at tro på en fanatiker falder mig ikke ind, at tro på den gode Gud finder jeg let og givende! 
jeg prøver ærligt at tro på den historie, men ...
jeg vil ikke tro det før jeg ser det, kan du tro på det uden bevis? du skal ikke tro ham!
bydemåde
(imperativ)
tro! tro på mig! tro på dine guder! tro nu ikke, at ...!
nutid
(præsens)
tror jeg tror på hvad videnskaben viser også når den ikke ved hvad den selv skal tro
tros hvad der end tros på blandt de primitive danskere så betros sandheden dem ej
datid
(præteritum)
troede førhen troede folk på de vildeste ting, de vidste det ikke, men de troede på det rene vås
troedes for eksempel troedes det hos almuen, at hekse kunne flyve på kost
kort tillægsform
(perfektum)
troet jeg har aldrig troet på fjendens løgne, (den slags er måske troet blandt de vilde)
der blev fladt ud troet på det mest utrolige vrøvl, (ja, de fik faktisk troet på det utrolige vås)
et betroet sendebud afleverer en fortrolig meddelelse og bliver umiddelbart troet
lang tillægsform
(participium)
troende (de lever godt troende på sig selv og deres videnskabelige forståelse af virkeligheden)
de forsamlede troende fik syndsforladelse uden videre vederlag til papistens fortrydelse

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at true at true betyder: noget en taber gør, før der gribes til vold
fjenden prøver nu at true befolkningen med truende trusler om ufred
de kan true som de vil, vi vil ikke true, vi skal nemlig ikke true men bare hugge til
bydemåde
(imperativ)
tru! tru mig blot det rører mig ikke! tru ej tro ej men gør hvad du vil!
nutid
(præsens)
truer grundliggende truer den der truer andre sig selv og 
trues først trues eliten, så trues de rige, så trues de fleste og så trues også du
datid
(præteritum)
truede tyskerne truede med mere schalburgtage, men vi fordrev dem trods truslerne
truedes befolkningen truedes til underkastelse, indtil endelig diktatoren truedes udefra
kort tillægsform
(perfektum)
truet de har ofte truet med regn, men vi er ikke truet af den grund
der blev fra fjendes side truet med flere mord, men os fik de ikke truet til tavshed
hverken truet eller knuget vil du leve langt, et truet menneske må fjerne truslen
lang tillægsform
(participium)
truende de specialtrænede elitetropper stod truende klar, dog vandkanonen fjernede dem
den truende stemning blev snart løftet da de tomme trusler blev afsløret

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
(infinitiv)   at tø at tø betyder at isen smelter både bogstaveligt og overført
nu i marts begynder det nok snart at tø derude i den kolde vinter
det skal nok snart! vi må tø den fisk op! det kan nu når som helst! 
bydemåde
(imperativ)
tø! (! lad dit hjertes is , søde tøs! ! åh ! oh du frosne verden! lad dit kolde hjerte !)
nutid
(præsens)
tør det tør derude det tør jeg godt sige, nu hvor selv isblokkene tør og tøsens hjerte tør op
tøs nu tøs den frosne middagsret lynhurtigt i mikroovnen tøs den op på 2 minutter
datid
(præteritum)
tøede nu tøede det for alvor og Grønland blev grønt igen det tøede og vandstanden steg og steg
tøedes nu optøedes da de bundfrosne søer selv de bundfrosne frøer tøedes og kvækkede glade
kort tillægsform
(perfektum)
tøet det har længe tøet og nu er al vinterisen tøet så frøernes stive lemmer tøs op
den frossenpind blev faktisk hurtigt tøet op (og vi fik så også tøet hans frosne pind)
en halvoptøet sodavandsis blev slubret af den mus som uglen så åd 
lang tillægsform
(participium)
tøende (isbræen klukkede tøende langs fronten, hvor vand og grødis buldrede tøende frem)
(den tøende isblok bliver fragtet til ørkenbæltet i Afrika)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at udvikle at udvikle kan blive indviklet nok og også omviklet afhængig af udviklingen
han prøver nok at udvikle en mere intuitiv forståelse
du kan jo udvikle dit sprog! du vil jo udvikle dig! du skal nok udvikle dig til det bedre!
bydemåde
(imperativ)
udvikl! udvikl dig bliv et veludviklet menneske! udvikl nu først teorien og udvikl så praksis!
nutid
(præsens)
udvikler forfatteren udvikler ofte helt nye ordforbindelser der videreudvikler sig 
udvikles der udvikles spændende bifigurer i løbet af filmserien udvikles der faktisk mange
datid
(præteritum)
udviklede både hun og han udviklede sig til smukke kloge skønne mennesker med den udvikling
udvikledes men eftersom børnene udvikledes til voksne mennesker udvikledes også deres lege
kort tillægsform
(perfektum)
udviklet han har nu udviklet prototypen den er altså færdigudviklet 
prototypen blev udviklet lige før, så nu får vi nok snart udviklet den første product line
synet af en veludviklet kvinde fryder alles øjne både kvinders og mænds mest mænds
lang tillægsform
(participium)
udviklende (de kom udvklende frem til en positiv udvikling af udviklingen)
den mest udviklende tankestrøm kom fra en intens grammatisk studieindsats

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at understrege at understrege betyder bogstaveligt at sætte streg under og  også at fremhæve
direktøren ønsker igen at understrege sin fulde tilfredshed med alles indsats
det jeg understrege, det kan man ikke understrege nok vil jeg understrege
bydemåde
(imperativ)
understreg! understreg dine pointer! understreg det vigtige i teksten!
nutid
(præsens)
understreger han understreger i bogen der fyldes med understregninger
understreges det understreges endvidere kraftigt, at der ikke tåles flere understegninger
datid
(præteritum)
understregede formanden understregede behovet for en række investeringer
understregedes det understregedes allerede i begyndelsen, at også de rige nu skulle betale skat
kort tillægsform
(perfektum)
understreget jeg har før understreget behovet for forskning, det er netop igen understreget her
dette behov blev understreget allerede tidligt - ja vi fik dermed understreget det
det understregede behov og en yderligere understreget prioritering understreges
lang tillægsform
(participium)
understregende -
det understregende musiske element blev fremført af stortromme og bas i D&B

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at vente at vente på nogen eller noget i en ventetid der så ender - at vente på Godot ender ikke 
fuglekiggeren prøver nu at vente til i morgen med at fotograferer uglens unger
vi nok vente lidt endnu, vil du ikke vente mere? vi skal vente her! du kan vente dig!
bydemåde
(imperativ)
vent! vent du nu bare og se hvad der sker når tiderne forbedrer sig! vent på mig! vent her!
nutid
(præsens)
venter jeg venter på dig til du kommer men så venter jeg heller ikke mere for du kan vente dig
ventes der ventes i den moderne verden: ventes på ankomst & afgang begyndelse & afslutning
datid
(præteritum)
ventede jeg ventede da bare på at den rigtige partner skulle komme og ventede ikke forgæves
ventedes den store forløser ventedes i mange menigheder der ventedes som forventet forgæves
kort tillægsform
(perfektum)
ventet jeg har faktisk ventet på den udvikling længe, så for mig er det ventet hvad der nu sker
der bliver nu ikke mere ventet på forbedringer, for vi fik endelig ventet længe nok
et forventet udkomme blev udbetalt som ventet og den forventede bedring sås straks
lang tillægsform
(participium)
ventende Madame Butterfly sad spændt ventende på sin sømand, ventende med længsel
den tålmodigt ventende holdning vil altid have et ekstra kort på hånden: god tid

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium), 
og gerne som del i sammensatte ord i den korte tillægsforms navnemåde og i ejefald (genitiv)
navnemåde
(infinitiv)
at virke at virke betyder og betød meget og ses i mange forbindelser
de ønsker nemlig ufortrødent at virke for et bedre miljø
du skal bare virke naturlig så vil din charme virke
bydemåde
(imperativ)
virk! virk for alt hvad du tror på! virk med virkelyst!
nutid
(præsens)
virker det virker nu ganske godt, sagde opfinderen stolt af sit virke
(virkes) der udvirkes nu en beredskabsplan, mens flugtvejen tilvirkes
datid
(præteritum)
virkede gudskelov virkede den nye medicin mod den virusstamme
(virkedes) der udvirkedes nu en beredskabsplan, mens flugtvejen tilvirkedes
kort tillægsform
(perfektum)
virket møllehjulet har faktisk virket længe, det er tilvirket af eg 
det blev engang tilvirket af en snild virksom snedkermester
et snildt tilvirket møllehjul, en påvirket møllersvend
lang tillægsform
(participium)
virkende -
en hurtigtvirkende virkningseffekt bevirkede helbredelsen

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) - ordet bruges med forskellige betydninger (multiordinalt), 
bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled
navnemåde
(infinitiv)
at vokse at vokse betyder både noget konkret og noget abstrakt
vi prøver at få den sjældne blomst til at vokse i vækshuset
den skal nok vokse sig stor, når den bare får fred og lys 
bydemåde
(imperativ)
voks! voks og bliv stor, lille barn! voks op!
nutid
(præsens)
vokser der vokser en del vækster som de voksne har plantet i skolehaven
(vokses) ('der vokses i gartneriet', siger man ikke - men 'bilen vokses efter vask', siger man 
datid
(præteritum)
voksede han voksede til og som voksen efter opvæksten voksede han stadig mentalt
(voksedes) ('der voksedes i gartneriet', siger man ikke - men 'bilen voksedes efter vask', siger man 
kort tillægsform
(perfektum)
vokset du er vokset! De har alle vokset sig store og flotte
('de blev vokset i gartneriet', siger man ikke - men 'bilen blev vokset' siger man gerne
en velvoksen mand med et velvokset skæg
lang tillægsform
(participium)
voksende (den stod yndigt voksende midt i det fremvoksende blomsterbed)
den voksende modstandsbevægelse brugte befolkningens voksende had til fjenden

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at vurdere at vurdere betyder at nogen beregne værdi eller grad at noget eller nogen anden
han prøver med stor omhu at vurdere følgerne af de mulige tiltag
vi skal altid vurdere hvilke omkostninger vi finder acceptable, inden vi køber
bydemåde
(imperativ)
vurder! vurder du nu om dine kræfter stadiog holder til opgavens omfang!
nutid
(præsens)
vurderer jeg vurderer udfra vurderingen at vi har en god chance for at fuldfør projektet
vurderes denne bog vurderes til en noget nær uvurderlig værdi
datid
(præteritum)
vurderede generalen vurderede, at hans soldater trængte til et lille hvil
vurderedes ejendommen vurderedes til nogle millioner ved ejendomsurderingen
kort tillægsform
(perfektum)
vurderet ejendommen er vurderet til fem millioner og vi har vurderet at den vurdering
faktisk blev vurderet korrekt for så vidt vi får den vurderet efter af vurderingsmanden
en undervurderet pilot fik endelig lov til at flyve solo
lang tillægsform
(participium)
vurderende de kom så grundigt vurderende rem til en samlet pris
 den overselvvurderende tåbe faldt ned fra hesten i en mudderpøl

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled 
navnemåde
(infinitiv)
at yde at yde rimer på at gyde og at nyde og at lyde
bondemanden prøver at få koen til at yde lidt mere mælk
du skal nok yde lidt mere, hvis du vil have ekstraydelse
bydemåde
(imperativ)
yd! yd det bedste du kan! Yd! Gyd! & Gol! lød hanegalets sang til sol
nutid
(præsens)
yder det offentlige yder mange ydelser til alle danskerne
ydes der ydes mange ydelser til danskerne fra det offentlige
datid
(præteritum)
ydede den højstydende kos yver ydede mange liter mælk over årene 
ydedes der ydedes ekstra bevilliger til at betale for byggeriet
kort tillægsform
(perfektum)
ydet der blev ydet en beredvillig indsats for forbedring
en velydet indsats bør promte belønnes med en ydelse
lang tillægsform
(participium)
ydende -
den højtydende ko fik en flot præmie og ekstra foder

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at ændre at ændre noget bør man betænkte godt for at undgå at ændre til det værre 
de har prøvet så mange gange at ændre mine arbejdsvaner - uden held
du skal ikke ændre din holdning, de hellere ændre deres fejlopfattelse
bydemåde
(imperativ)
ændr! (ændr så den bydemådebøjning af at ændre!)
nutid
(præsens)
ændrer de mange ændringer ændrer dog ikke det grundliggende
ændres de mange ændringer ændres dog ikke ene af ændringernes ordlyd
datid
(præteritum)
ændrede ændringsforslaget ændrede endelig den umoderne funktionærlov
ændredes ændringsforslaget ændredes dog til en ændringsfri status quo
kort tillægsform
(perfektum)
ændret jeg har faktisk slet ikke ændret mine meninger om den sag, den er derfor uændret
du får ikke ændret noget ved at blive vred og opfarende
du ser foran dig et helt ændret menneske 
lang tillægsform
(participium)
ændrende -
(det altændrende argument blev endelig fremført i ændringsforslaget)

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at øge at øge sin indtægt gør godt, men at øge sit velbefindende gør bedre
sælgeren må prøve at øge omsætningen og vi prøver også at øge produktiviteten
vi skal øge produktionen hvis vi vil øge omsætningen vi også øge salget
bydemåde
(imperativ)
øg! øg salget! øg produktionen! øg indtægten! øg og øg, dit øg!
nutid
(præsens)
øger alle mine eksempler øger i høj grad din sproglige fornemmelse
øges omsætningen øges gradvis mens fortjenesten forøges i spring
datid
(præteritum)
øgede forøgelserne øgede i høj grad både beredskabet og mulighedsudbuddet
øgedes vareomsætningen øgedes gradvis mens fortjenesten forøgedes i store spring
kort tillægsform
(perfektum)
øget nu er bevillingerne endelig øget så vi har straks forøget produktionen
den blev øjeblikkelig øget med 12% og vi fik den yderligere øget med 11% i dag
et stærkt øget forbrug fremkaldte et tilsvarende øget behov for affaldsortering
lang tillægsform
(participium)
øgende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at ønske at ønske betyder mange ting og bruges i mange forbindelser
jeg prøver kun at ønske for andre, hvad jeg prøver at ønske for mig selv
jeg ville virkelig ønske fred på jord - vi vil sammen ønske os et ønskebarn
bydemåde
(imperativ)
ønsk! ønsk dig noget godt! ønsk godt for andre! 
nutid
(præsens)
ønsker jeg ønsker fred i verden og jeg ønsker mig nogle flere hjemmestrikkede sokker
ønskes et levende medspil ønskes det døde modspil ønskes intetsteds
datid
(præteritum)
ønskede hvad Fruen end ønskede, Hendes mindste ønske opfyldte vi dengang og altid
ønskedes en ganske grundig grammatik ønskedes og leveredes med pli og et smil
kort tillægsform
(perfektum)
ønsket nu har jeg igen ønsket dig tillykke, og der er også ønsket mange gode år endnu
mens der bliver ønsket gamle travere ved ønskekoncerten
(et ønsket barn siger man ikke men gerne 'et ønskebarn') og uønsket? Uha!
lang tillægsform
(participium)
ønskende -
-

 

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
navnemåde
(infinitiv)
at åbne at åbne sig mentalt overfor lærdomsbringende udfordringer lærte jeg tidligt
nu prøver Egon igen  at åbne den godt bevogtede kasse, den røver
nu vil Egon så åbne den godt bevogtede kasse, den røver
bydemåde
(imperativ)
åbn! åbn så den dør, Mester Jakob, ellers synger vi den sang igen-igen
nutid
(præsens)
åbner vi åbner først butikken klokken halv elleve, for vi lukker først klokken nitten
åbnes butikken åbnes føst klokken halv elve, og den lukkes omkring klokken 18
datid
(præteritum)
åbnede nu åbnede hun op for himmelens porte, og han stormede ind til den store forløsning
åbnedes nu åbnedes så himmelens porte, og han stormede ind til det store øjeblik
kort tillægsform
(perfektum)
åbnet vi har nu endelig åbnet den gamle lukkede hule op, så vi kan finde de tørre ben
vi har nu endelig fået åbnet den gamle lukkede hule op så vi kan finde de tørre ben
en nyligt åbnet bog ligger stadig på bordet og lyser op i lokalet
lang tillægsform
(participium)
åbnende (hun stod med armene åbnende mod hans favn)
('den åbnende holdning', det siger man ikke for dynamiske verber fungerer ikke statisk)

Uudfyldt grundskema for udsagnsord bøjede med '-ede'

Udsagnsord: grundformer af udsagnsord bøjede med 'ede'
(verbers basisfleksiver)
navnemåde
(infinitiv)
at  
 
 
bydemåde
(imperativ)
!  
nutid
(præsens)
-er
   
datid
(præteritum)
-ede
   
kort tillægsform
(perfektum)
-et
 
 
lang tillægsform
(participium)
-ende