|
|
Udsagnsord: udsagnsord med stærk bøjning |
|
||
Den mindste af de tre grundformer for udsagnsords bøjning |
||||
|---|---|---|---|---|
|
|
||||
| Regler | Eksempler: side a side b side c | Eksempler side 1-2-3 | Eksempler Side i-ii-iii | |
|
|
Udsagnsord: udsagnsord med stærk bøjning |
|
||
Den mindste af de tre grundformer for udsagnsords bøjning |
||||
|---|---|---|---|---|
|
|
||||
| Regler | Eksempler: side a side b side c | Eksempler side 1-2-3 | Eksempler Side i-ii-iii | |
 |
|
 |
||||||||||||
Felt C Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber) herunder de stærkt bøjede udsagnsord.
Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'jeg henter' 'jeg sender' & 'jeg drikker', deler de sig i datid (præteritum også kaldet imperfectum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og 'omlyd' for eksempel: 'jeg hentede', 'jeg sendte' & 'jeg drak'.
Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså: '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der denne sidste mindre gruppe: de stærkt bøjede udsagnsord med enten både omlyd i datid og manglende endelse, eller enten med omlyd eller manglende endelse.
De stærkt bøjede udsagnsord udgør kun en lille mindste gruppe af de danske udsagnsord, dog indeholder listen over de mest brugte udsagnsord på de 19 første pladser stærkt bøjede udsagnsord nemlig:
'at være', 'at have', 'at kunne', 'at blive', 'at skulle', 'at ville', 'at få', 'at sige', 'at komme', 'at gå', 'at gøre', 'at se', 'at måtte', 'at tage', 'at give', 'at stå', 'at finde', 'at holde', 'at sætte'.
Så selv om de stærkt bøjede udsagnsord udgør en meget lille delmængde af alle udsagnsord, så har denne lille delmængde skam stor betydning, også selv om flere af dem i deres grundform regnes for gammeldag i moderne (2000-2020) tid.
Disse de stærkt bøjede udsagnsord kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for datid (præteritum) og for førnutid (perfektum).
Det første kendetegn for disse ord bliver da, at de har en ændring i den første medlyd (vokal) i ordet, således at for eksempel det stærke udsagnsord 'at synge' i nutid (synger) stadig bruger et 'y' som den første medlyd (vokal) så skifter ordet i datid (sang) over til 'a' som medlyd og i førnutid (sunget) om til et 'u' i den lange tillægsmåde (syngende) svupper medlyden (vokalen) så altid tilbage til den vokal der fremgår af navnemåde (infinitiv) og roden (radix).
Det stærke udsagnsord 'at synge' kan derfor beskrives med en "selvlydskæde": 'y-a-u-y' ligesom med det stærke udsagnsord 'at synke', som det vil fremgå nedenfor, hvor en hel del stærke udsagnsord inddeles efter deres selvlydskæder.
Et andet kendetegn ved nogle - måske især de meget gamle - stærkt bøjede udsagnsord kommer så af, at de nogle gange ikke skifter medlyd (vokal) i datid (præteritum), men blot undlader at tilføje en endelse, således at for eksempel det stærke udsagnsord 'at komme' i nutid (kommer) blot i datid (kom) anføres med sin bydemåde eller sin rod, mens det i førnutid (kommet) og i lang tillægsform (kommende) ligner alle andre almene udsagnsord.
Det stærke udsagnsord 'at komme' har altså en selvlydskæde med ens selvlyde i alle formerne og kan kun kendes på at roden (radix) også kaldet: bydemåde (imperativ) og datid (præteritum) bruger samme form af ordet, ligesom med det stærke udsagnsord 'at hedde'. - Dog udtales bydemåde 'kom!' og datidsformen 'kom' med forskellige sluttryk, mens en bydemådeform af 'at hedde' (altså: 'hed!') stort set ikke kan bruges i sproget mest jo af betydningsmæssige grunde.
Netop de stærkt bøjede udsagnsord har en hel del ord, der af for eksempel betydningsgrunde ikke bruges i alle de almene former, især datidsformen af lidemåde (præteritum passiv) der let dannes med de fleste '-ede' & '-te' bøjede udsagnsord mangler helt i bøjningsskemaet for ellers helt normalt anvendte udsagnsord - i stedet vil sprogbrugeren bruge en sammensat omskrivning med lidemådehjælpeudsagnsordet 'at blive'.
Med for eksempel det stærke udsagnsord 'at æde' kan sprogbrugeren sagtens danne nutids lidemåde (præsens passiv) i en sætning som: 'der ædes kun økologisk foder i vinderhestens hjemmestald' men må, da der jo ikke findes en datidsform for 'at æde' i lidemåde, i stedet bruge den sammensatte form fra førnutid og førdatid 'ædt' sammen med lidemådehjælpeudsagnsordet 'at blive' og altså så sige: 'der blev kun ædt økologisk foder i vinderhestens hjemmestald' og så eventuelt præcisere fortiden med et tidsbiordsled som for eksempel: 'der blev kun ædt økologisk foder i vinderhestens hjemmestald i de gode gamle dage'.
Både hjælpeudsagnsordene og mådesudsagnsordene regnes med til de stærkt bøjede udsagnsord, og for dem gælder det jo, at ikke blot mangler datids lidemåde ganske ofte, men også flere af de andre former, dette anmærkes forneden. Til gengæld for kun at have nogle få former bruges disse hjælpeord jo så til at danne sammensatte former med alle de andre udsagnsord.
Da de stærkt bøjede udsagnsord alle kan genkendes som gamle ord, medfører det også, at disse ord både indgår i helt centrale dele af sproget, samt at de indgår i en hel del orddannelser, hvor udsagnsordets rod (radix) indgår i dannelse af mange andre ord herunder såvel andre udsagnsord (verber) som navneord (substantiver), tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) og biordsled (adverbialer).
NETVÆRK: Stærkt bøjede udsagnsord og udsagnsled med stærkt bøjede ord i (verbum & verbal) regnes ligesom alle andre typer udsagnsled for dét grundliggende led i enhver sætning, der sammen med grundled (subjekt) danner den grundliggende betydningen (neksus) i ethvert alment udsagn.
FUNKTION: Stærke udsagnsord og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbal) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt indgå med deres korte og lange tillægsmåder (perfectum & participium) som både tillægsord (adjektiver) i navneled (nominaler) og biord i biordsled (adverbialer).
Flere af de stærke udsagnsord fungerer også som hjælpeudsagnsord, både blot som almene hjælpeudsagnsord (for eksempel: 'at være' & 'at have') og mådesudsagnsord (for eksempel: 'at skulle' & 'at måtte') samt også som det ord der kan erstatte almindelige udsagnsord i den omvendte spørgesætning ('at gøre'), og det ord der ofte bruges som hjælpeudsagnsord til den lange tillægsmåde (participium) ('at komme').
På listen over de 250 mest almindeligt anvendte danske udsagnsord (omkring år 2000) bør man bemærke, at de første 19 ord, altså de nitten mest brugte udsagnsord i perioden, alle kendes som stærkt bøjede udsagnsord. På listen med de 250 udsagnsord indgår endvidere følgende stærkt bøjede udsagnsord, heriblandt ofte sammensatte udsagnsord dannet med de grundliggende stærke udsagnsord (for eksempel: 'at give', 'at gøre', 'at gå', 'at holde', 'at komme', 'at lade', 'at skrive', 'at sætte', 'at tage' og lignende):
at være, at have, at kunne, at blive, at skulle, at ville, at få, at sige, at komme, at gå, at gøre, at se, at måtte, at tage, at give, at stå, at finde, at holde, at sætte, at ligge, at vide, at fortælle, at lægge, at skrive, at sidde, at lade, at følge, at slå, at burde, at spørge, at vælge, at betyde, at trække, at forstå, at gælde, at vinde, at sælge, at hjælpe, at hedde, (at findes) at fortsætte, at stige, at lyde, at tælle, at bryde, at bringe, at bede, at bestå, at bære, at ansætte, at hænge, at løbe, at deltage, at lide, at modtage, at foregå, at foretage, at slippe, at forsvinde, at forlade, at undgå, at gribe, at indgå, (at ses), at foreslå, at indeholde, at skyde, at drikke, at optage, at træde, at tvinge, at stikke, at beskrive, at drive, at tilbyde, at vedtage, at synge, at sove, at byde, at ødelægge, at overtage, at ryge, at udsætte, at springe, at flyve, at opgive, at udgøre, at smide, at tillade, at skære, at træffe.
at bede, at betyde, at bide, at binde, at blive, at briste, at burde, at byde, at bære, at drage, at drikke, at drive, at falde, at fare, at finde, at fise, at flyde, at flyve, at fortryde, at fryse, at fyge, at få, at gide, at give, at glide, at gnide, at gribe, at græde, at gyde, at gyse, at gælde, at gå, at have, at hedde, at hive, at hjælpe, at holde, at hænge, at jage, at klinge, at knibe, at komme, at krybe, at kunne, at kvæde, at lade, at le, at lide, at lyde, at lyve, at lægge, at løbe, at måtte, at nyde, at nyse, at pibe, at ride, at rive, at ryge, at se, at sidde, at skide, at skride, at skrige, at skrive, at skulle, at skyde, at skære, at slibe, at slide, at slå, at smide, at snyde, at sove, at spinde, at springe, at sprække, at stige, at stikke, at stinke, at stjæle, at stryge, at stå, at svide, at svinde, at synge, at synke, at tage, at tie, at træffe, at trække, at turde, at tvinge, at ville, at vinde, at vride, at være, at æde
| Udsagnsord: grundformer af stærkt bøjede udsagnsord (verbers basisfleksiver) | ||
|
Her kan der stå nogle bemærkninger til udsagnsordet ...
og her kan der gøres noter ved senere arbejde! |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at -e | her bruges udsagnsordet i sin navnemåde |
| her bruges ordets navnemåde med 'at' i et sammensat udsagnsled ofte med 'at prøve' | ||
| her bruges ordets navnemåde uden 'at' og styret af et mådesudsagnsord | ||
| bydemåde (imperativ) |
! | her bruges ordet i sin bydemådeform |
| nutid (præsens) |
-er | her bruges udsagnsordet i nutid aktiv |
| -es | her bruges udsagnsordet i nutid passiv | |
| datid (præteritum) |
- | her bruges udsagnsordet i datid aktiv |
| -s | her bruges udsagnsordet i datid passiv | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
-et | her bruges ordet i sammensat tid førnutid eller førdatid og med 'at have' og 'at være' |
| her bruges ordet i sammensat passiv enten nutid eller datid og med 'at blive' og 'at få' | ||
| her bruges ordets korte tillægsform i et udvidet navneordsled | ||
| lang
tillægsform (participium) |
-ende | her bruges ordet i deltagemåde i et sammensat aktiv eller passiv udsagnsled |
| her bruges ordets lange tillægsform i et udvidet navneordsled | ||
Mange af de grundliggende og de meget anvendte udsagnsord (verber) har mange betydninger og danner også udvidende udsagnsled (verbaler) med yderligere betydninger. I eksemplerne anvendes ikke alle disse betydninger i det enkelte ord, men kun et passende udvalgt der kan illustrer de forskellige bøjningsformer. I tilfælde af usikkerhed om betydningen slå da ordet op i en passende ordbog og lær både det og dets afstamning at kende, med de eksempler ordbogen giver.
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) og mest som led i sammensatte ord i kort tillægsmådes navneform, ses også som 'bedte' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at bede | at bede nogen pænt om noget virker bedre end at beordre nogen noget |
| måske skulle vi prøve blot at bede pænt i stedet for bare at beordre og herse | ||
| nogle skal helst bede ofte, andre kan bare bede, når de vil bede, det må jeg bede dig forstå | ||
| bydemåde (imperativ) |
bed! | bed end du nu for dit liv, din usling, dog der kommer Egil med hammeren, så ... |
| nutid (præsens) |
beder | jeg beder dig om at læse hele listen - jeg beder for en bedre verden og en bedre liv på jord |
| bedes | de besøgende bedes følge den røde streg til bederummene | |
| datid (præteritum) |
bad | i gamle dage bad danskerne mange bønner på latin |
|
(bedtes) |
de unge arbejdere bedtes om at udføre jobbet på resultatsløn) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bedt | vi har nu bedt kandidaten om at komme til en samtale, der er altså bedt til jobsamtale |
| der blev altså bedt i mange danske hjem dengang, nu får vi ikke bedt så meget | ||
| (en bedt bøn steg bedende op til sin tilbedte gud) en tilbedt skuespiller fik rollen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bedende | de lå saligt bedende på tempelgulvet under hele fredsceremonien |
| de bedende samledes i bøn ved den gamle bedemur og fandt trøst og lindring ved bøn | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) består af forstavelsen ('be') + udsagnsordet 'at tyde' findes også som 'at antyde' og indgår i mange orddannelser, men ses sjældent som bydemåde (imperativ) eller som lidemåde i datid (passiv præteritum) og med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at betyde | at betyde betyder jo noget med en tydet menings forklaring en betydning |
| det skal vel forestille at betyde noget, når fuglen sådan står og virrer med hovedet?! | ||
| det skal sikkert betyde et eller andet, men hvad det måske kan betyde ved vi ikke | ||
| bydemåde (imperativ) |
betyd! | (betyd nu noget, du utolkede tegn!) tyd dog tidens tegn! |
| nutid (præsens) |
betyder | det betyder noget at få lært, hvad det betyder hvis det altså betyder noget |
| (betydes) | (dermed betydes det at betydning skal betydes med betydelig klarhed) | |
| datid (præteritum) |
betød | budskabet betød sejr for danskerne, mens det jo betød undergang for nazisterne |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
betydet | det har ikke betydet så meget før nu, at der ikke kunne gøres så meget ved den sag |
| (betydningskonstruktion at denne type fik vi ikke betydet i betydningsdannelsen) | ||
| (en antydet kærlighed gav hendes længel en ny betydning) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
betydende | - |
| Flere betydende medlemmer af direktionen gik ind for forslagets betydelige ændringer | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at bide | at bide bliver svært for den tandløse olding, men at bide med gebisset går an |
| du skal bare prøve at bide i bollen fra den anden side af, vi prøver således at bide bolle | ||
| du skal ikke bide negle, du kan ikke bare bide andre af, nu må du bide tænderne sammen | ||
| bydemåde (imperativ) |
bid! | bare bid dig fast og bliv ved! bid dog i æblet, Eva! bid tænderne sammen! |
| nutid (præsens) |
bider | jeg bider ikke på den krog selv om maddingen ser lækker ud bider jeg ikke på, nej |
| bides | der bides ved de magre øgs krybber, mens der bides godt på lystfiskerens madding | |
| datid (præteritum) |
bed | vagthunden bed aldrig nogen men den knurrede og gøede ofte |
| bedes | hestene bedes i heftig hestekamp indtil fodring og forhold forbedredes | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bidt | nogen har sørme bidt i paradisæblet, Adam, der er jo bidt en stort stykke af, Eva |
| Gud, der blev vist bidt i et æble lige før, der fik det paradisæble bidt et stort stykke af | ||
| et afbidt æble lå med en halv orm der regenererede sin afbidte hale i sit nye Paradis | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bidende | hestene stod desværre bidende ved den tomme krybbe og frosten lå bidende over land |
| så kom den bidende kolde vinter, 1941, hvor den bidende frost bed sig fast overalt | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at binde | at binde lærer enhver god knudeknytter som det første |
| prøv nu bare at binde det snørebånd ordentligt | ||
| du skal da binde de snørebånd, de gider ikke binde dem, de behøver ikke binde dem | ||
| bydemåde (imperativ) |
bind! | bind hesten til den stolpe, så kan den nå græsset ved bækken! bind dig når du tør! |
| nutid (præsens) |
binder | så binder vi med bindeord der binder ord med sammenbindinger |
| bindes | derefter bindes de to stykker tovende sammen i et knob | |
| datid (præteritum) |
bandt | de bandt de forbandede kollaboratører og skyd dem før de gjorde mere ondt |
| (bandtes) | (derefter bandtes de to stykker snor sammen i et råbåndsknob) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bundtet | nu har jeg altså bundet båndene sammen, de er altså bundet ordentligt nu |
| de blev nemlig bundet med et dobbelt halvstik så jeg fik dem faktisk bundet | ||
| en bundet hund lå med en lænke bundet om halsen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bindende | (inkvisitoren stod stædigt bindende ved marterpælen da Egil huggede ham igennem) |
| den bindende grundsubstans kaldes kontaktlim og påsmøres med jævne strøg | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) hjælpeudsagnsord til passiv 'at blive' bruges ikke i mange af de basale bøjningsformer, men ses gerne i flere typer sammensatte ord f.eks.: udsagnsord (verber) 'at udeblive' udsagnsled (verbaler) 'at noget bliver af/til/ved) navneord 'en tilblivelse' |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at blive | at blive betyder jo, at noget forvandles fra noget til noget andet |
| hunden prøver nu at blive rask med det samme og blivende | ||
| hunden kan blive rask nu og skal nok blive rask snarest, det vil blive en lettelse for os alle | ||
| bydemåde (imperativ) |
bliv! | bliv her hos mig! bliv ikke væk i mængden! bliv din egen mester! bliv immer lidt klogere! |
| nutid (præsens) |
bliver | det bliver slet ikke svært at få lært, det bliver tværtimod både sjovt og spændende |
| (blives) | - | |
| datid (præteritum) |
blev | det blev slet ikke svært at få lært, det blev tværtimod både sjovt og spændende |
| (blevs) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
blevet | det er efterhånden blevet nemt at bøje hjælpeudsagnsord selv de pasive |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
blivende | - |
| en blivende løsning blev efterhånden forhandlet på plads af de tilbageblivende deltagere | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled eller i lideformer (passiv), ses også som 'bristede' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at briste | at briste ud i sang eller at brise i gråd at briste betegner en overgang fra et til andet |
| vi prøver ihærdigt at få lænkerne til at briste | ||
| det må nu briste eller bære, kan dit hjerte briste, vil dit håb briste, lad dine lænker briste | ||
| bydemåde (imperativ) |
brist! | brist du lænke! brist ud i sang, du sangfugle! brist ej mit hjerte! |
| nutid (præsens) |
brister | fordummelsens lænker brister nu |
| (bristes) | (da bristes da båndet som ubristeligt band de da til bristepunktet anspændte) | |
| datid (præteritum) |
brast | ikke alle goternes hjelme og hjerner brast, hvor meget røg og damp de end fik i kamp |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
bristet | (længe har statsministerens forsikringer bristet, så) nu er tiltroen til regeringen bristet |
| - | ||
| et bristet håb og et bristet venskab er noget, der engang aldrig burde skulle kunne briste | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bristende | (isen bræger bristende over polen, snart skummer isbjergssmeltesøer over land) |
| det bristende håb om at vinteren ville holde stand, drukner nu i forårsjubel | ||
| Udsagnsord: af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet findes i flere samensætninger med mange betydninger
(multiordinalt) f.eks.: udsagnsord (verber) som 'at synderbryde', navneord (substantiver) som 'en bryder', 'en forbrydelse' og 'et sammenbrud', samt i mange faste udtryk |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at bryde | at bryde holder mange brydere af: de dyrker brydning uafbrudt |
| vi prøver ikke at bryde kontrakten, vi husker at bryde problemer ned i delproblemer | ||
| du kan ikke bryde kontrakten uden en bøde, vi vil altid bryde os om kærlighed | ||
| bydemåde (imperativ) |
bryd! | bryd dig ikke om det! bryd nu, bryder! bryd de løfter nogen anden påtvang dig! |
| nutid (præsens) |
bryder | når forståelsens sol bryder frem bryder uvidenheds tågeskygger sammen i morgendis |
| brydes | meningerne brydes i folketingssalen mens folkemoralen nedbrydes via lovgivningen | |
| datid (præteritum) |
brød | Solvej brød sig ikke om Herses gamle brød, så hun brød sin ægtepagt med ham |
| brødes | Herse, Thorleif og Gunlaug brødes i mandig leg gennem mange glimakampe | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
brudt | nu har fjenden brudt fredstraktaten så krigen er altså desværre igen brudt ud |
| freden blev brudt med en angrebshandling ak ja fjenden fik hurtigt brudt den fredsaftale | ||
| De Brudte Løfters Hotel blev siden hen omdøbt til De Forbrudte Chancers Hotel | ||
| lang
tillægsform (participium) |
brydende | isbryderen sejlede støt brydende gennem isen, som den brød med stor brydningskraft |
| den isbrydende skonnert sejlede imellem isbjergene ind til israndens brudflade | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mådesudsagnsordet (modalverbum) 'at burde' som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at burde | at burde betyder jo noget man enten moralsk forpligtes til eller klogt gør |
| (vi regner med at burde betale det bør man jo) | ||
| hvad vi må, kan, vil, tør, skal og gider burde gøre ved mådesudsagnsord, ved vi snart | ||
| bydemåde (imperativ) |
(-) |
- |
| nutid (præsens) |
bør | du bør nu bemærke et mådesudsagnsord, et som på engelsk ikke regnes for det |
| (-) | - | |
| datid (præteritum) |
burde | du burde før bemærke endnu et mådesudsagnsord |
| (burdes) | (der burdes forskes lidt mere og kontrolleres lidt mindre) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
burdet | vi har før burdet bemærke mådesudsagnsords minimale bøjning - |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(-) |
- |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at byde | at byde sine gæster et sæde og så at byde dem en forfriskning byder god skik os |
| vi prøver nemlig at byde over så længe vi har råd | ||
| vi vil gerne byde på den lampe, I skal byde over fjenden | ||
| bydemåde (imperativ) |
byd! | byd mig det ikke! byd dem indenfor! byd dem til fest med en flot indbydelse! |
| nutid (præsens) |
byder | jeg byder dig fortsat velkommen, ven ja og det byder du mig efter alle de år |
| bydes | der bydes på varerne i auktionshuset, hvor det forbydes at sælge tyvekoster | |
| datid (præteritum) |
bød | da bød Jarlen med ord og gaver alle at vise Kormark ærbødighed og ære |
| (bødes) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
budt | jeg har nu budt på den vare, så der er altså budt på den nu |
| der bliver hele tiden stadig budt på den, så vi får nok ikke budt færdig foreløbigt | ||
| den indbudte gæst går roligt hen til værten og takker for indbydelsen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bydende | kongen stod majestætisk bydende da et bud bragte bud med nyt forlydende |
| under de bydende omstændigheder kunne der ikke gøres andet end det | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at bære | at bære hende over dørtærsklen til det nye hus at bære hende hele livet |
| pakæslet prøver aldrig at bære, mere end det kan klare at bære | ||
| det vise pakæsel vil helst blot bære og skal helst kun bære de nødvendige byrder | ||
| bydemåde (imperativ) |
bær! | bær ved her! bær du min taske? bær din byrde selv! bær eller brist! |
| nutid (præsens) |
bærer | jeg bærer med smil min byrde, Sri Shinmoy! |
| bæres | der bæres mange byrder i dagens Danmark især har de rige det svært med at få betalt | |
| datid (præteritum) |
bar | jeg bar bær og jeg bar bare blåbær, så bar jeg betonklodser og oppebærer nu efterløn |
| (bares) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
båret | hundeslæden her har over årene båret mange byrder der er båret glidende |
| de blev båret af slæden og hundene der den dag i dag får båret en del | ||
| (en luftbåret ekspresbesked - en tung men velbåret byrdes bæring) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
bærende | Sri Chinmoy stod bare der bærende mere end den verdslige verdensrekord |
| den bærende grundpille i bygningen blev først ekstra godt fastgjort | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at drage | at drage det gør man stadig: at pådrage sig, ja, at inddrage en tildragelse |
| vi prøver derfor at drage af sted når vi får den rette medbør folk kan jo ikke fordrage os | ||
| vi kan drage vestpå, skal vi ikke drage linjen her, du må altså drage den dragkiste selv | ||
| bydemåde (imperativ) |
drag! | drag du nu af, Thorulf! drag did ud hvor ingen ved vej, Fjolsvid! |
| nutid (præsens) |
drager | vi vilde vikinger drager immer videre hvorhen vor rovlyst end drager os |
| drages | der drages nu igen i leding fra Norden og Syden skælver over drageskibene | |
| datid (præteritum) |
drog | Thorulf drog i viking, det drog, han drog sit sværd og slog mangen mand ihjel |
| droges | vikingerne droges mod slagmarkens mandedåd som bier stadig drages til blomster | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
draget | vi har nu draget mange erfaringer og er igen draget hjemad |
| og der blev faktisk draget god nytte deraf, så vi fik alt i alt draget fordel af tildragelsen | ||
| et drabeligt draget sværd lynglimter blodlystent mellem halsen og hovedet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
dragende | (de rejste nu dragende vestover indtil de nåede det sagnomspundne Vinland) |
| med et dragende smil drog vikingemøen den dragende svends årvågne øjne til sig | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at drikke | at drikke jævnligt har mennesker altid skullet, at drikke skal de stadig ofte i denne tid |
| jeg prøver jo at drikke mindst en liter vand om dagen jeg elsker jo at drikke vand | ||
| kan du drikke vand? vil du drikke kaffe nu? skal du ikke drikke op? vi vil drikke din skål! | ||
| bydemåde (imperativ) |
drik! | drik, Trinck! drik og vær glad! drik dit vand! drik dig ej fuld! drik til mig! drik dus med mig! |
| nutid (præsens) |
drikker | du drikker vel vand hver dag? ja jeg drikker både vand og mælk og urtete hver dag |
| drikkes | der drikkes store mængder postevand i Danmark førhen blev der drukket mere øl | |
| datid (præteritum) |
drak | til fisk drak de hvidvin, til steg drak de rødvin, til ost drak de sherry og til kaffe drak de cognac |
| (draks) | (i det gamle Danmark draks der meget mælk og der blev også drukket saftevand) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
drukket | vi har altid drukket vand og nu er hele den flakse vand drukket |
| den blev nemlig drukket , fordi vi var tørstige, fik vi den drukket i en fart | ||
| endnu en drukket øl lå og skammede sig i alkoholikerens sølede svinesti | ||
| lang
tillægsform (participium) |
drikkende | de sad sødt drikkende deres eftermiddagste på terrassen |
| den drikkende person dér hedder Sofus Jensen, men han kaldes mest Sovsen Jensen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) findes i mange sammensatte ord f.eks.: udsagnsord (veber) 'at bedrive', 'at inddrive' 'at opdrive', navneord (substantiver): 'en snedrive' |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at drive | at drive - at uddrive - at drive den af - at drive det vidt - noget driver nogen til noget |
| vi prøver nu at drive gåseflokken hjem, vi prøver at drive dem den vej | ||
| vi vil ikke drive den af, for vi skal nemlig drive det vidt | ||
| bydemåde (imperativ) |
driv! | driv blot, fætter Guf, så laver jeg en kage! bedriv ej forbrydelser! |
| nutid (præsens) |
driver | den tålmodige læser driver det vidt og driver ikke, når der kan arbejdes |
| drives | læser drives vist i indsigt og drives til arbejdet, når chancen byder sig | |
| datid (præteritum) |
drev | de drev på stranden og bedrev ingen ting mens vi, Læser, drev det vidt |
| (drevs) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
drevet | vi har lige drevet fårene sammen, de er nu drevet ind i folden |
| fårene blev faktisk drevet ind i folden så vi fik dem drevet helt hjem | ||
| en kærligt fremdrevet hampehunplante blomstrer og sætter superfrø | ||
| lang
tillægsform (participium) |
drivende | de lå endnu drivende på stranden, mens vi sad her drivende bedriften med profit |
| den drivende drivis bugserede vi ned til det afrikanske tørkebælte | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) forveksl ej med 'at fælde' ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) og ej heller i lidemåde af førnutid (passiv perfectum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at falde | at falde hvorfor står det ord her - hører det til her? Ja, på sin sæt og vis |
| oldingen, Egil, prøver ikke at falde over det, han ikke længere kan se | ||
| du kan faktisk falde, hvis du ikke husker pigsko på isen, vil du måske falde | ||
| bydemåde (imperativ) |
fald! | fald ikke i staver! fald ned! fald fra! |
| nutid (præsens) |
falder | når sneen falder trindt om land, falder vi i staver alle mand |
| faldes | der faldes overalt i landet, når isslag og islag veksler i vintervejret | |
| datid (præteritum) |
faldt | Forfatteren faldt herefter roligt i søvn og sov, mens der faldt en del regn |
| () | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
faldet/ falden/ faldne |
nu er temperaturen faldet (den har nemlig faldet før) |
| - | ||
| en falden synder lå for Frelserens fødder, op stod den faldne | ||
| lang
tillægsform (participium) |
faldende | sanglærken flyver nu frit faldende nedad under sidste del af sin sangflugt |
| de faldende markedspriser kommer forbrugeren til gode | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) et meget gammelt ord der indgår i mange orddannelser, ikke at forveksle med navneordet 'en fare' og det ords dannelser ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum), ses også som 'farede' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at fare | at fare op, at fare i flint, at fare rundt , at fare vild, at fare frem med lempe og farvel |
| vi prøver altså nu påpasseligt at fare med lempe og at udgå alle farerne i farten | ||
| vikingerne vil helst fare i viking! du skal da ikke fare sådan op! | ||
| bydemåde (imperativ) |
far! | far vel! far nu ikke op, far! far fra alfarvej til hjemmet! far i fred! far fanden i vold, fister! |
| nutid (præsens) |
farer | vi farende vikinger farer blot roligt videre på farten og vinder erfaring |
| fares | der fares frem med lempe og ikke med hård hånd i den sag | |
| datid (præteritum) |
for | hvorhen jeg i verden for så nød jeg Nuet og Hor |
| (fors) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
faret | (han har alt for længe faret op og) nu er han igen faret i blækhuset for at jamre |
| der blev faret med lempe (og vi fik faret helskindet over den farlige kløft) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
farende | vinderhesten kom springfærdigt farende forbi feltet og lagde nu en hel bane til sin føring |
| de farende svende kom sorgløst gående hen ad landevejen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) et gammelt ord der indgår i mange sammensatte ord og
faste udtryk bruges sjældent med lang tillægsform (participium), men den kort tillægsform (perfectum) bøjes |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at finde | at finde fred, at finde vej, at finde sammen, at finde sig i, at indfinde sig til o.s.v. |
| vi prøver derfor nu at finde en mellemløsning | ||
| vi kan nemlig og vil nok også finde mange flere fine oldsager i undergrunden | ||
| bydemåde (imperativ) |
find! | find og få findeløn! find nu ud af det! find en løsning, nu! find dig en partner! |
| nutid (præsens) |
finder | overalt finder vi skatte og skønt og vi finder latter på skrømt |
| findes | der findes mange fugle, såkaldte trækfugle, som kun besøger Danmark midlertidigt | |
| datid (præteritum) |
fandt | efterhånden fandt Læser via eksemplets magt mange nye sproglige indsigter |
| fandtes | allerede dengang fandtes der mange mennesker som arbejdede for fred | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fundet/ funden/ fundne |
vi har lige fundet en stenøkse og der er også fundet store mængder bennåle |
| oldsagerne blev faktisk fundet i dén udgravning og dermed fik vi fundet en hel del | ||
| en frisk fundet fuglerede med de fundne unger, der finder egne ben fra fødslen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(findende) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) Ordet har flere betydninger (multiordinalt) det ord ses faktisk bøjet i alle tre bøjningsskemaer for udsagnsord som stærkt udsagnsord bruges det sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) , ses også som 'fisede' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at fise | at fise snakker man ikke om men ordet fiser rundt i alle skemaerne - alle arter bruger at fise |
| har du prøvet at fise højt til begravelserne? de prøver at fise den af i stedet for at arbejde | ||
| jeg skal altså fise nu og så må jeg altså fise, hvad end de fisefornemme formener om en fis | ||
| bydemåde (imperativ) |
fis! | fis af, fister! fis med dig, du! |
| nutid (præsens) |
fiser | alle livsformer fiser døgnet rundt, de sidder og fiser den af i fjernsynet |
| fises | der fises alt for lidt i fjernsynet: der fises på folk og fises af, men en god prut fises der ikke | |
| datid (præteritum) |
fes | Gretter den Stærke fes af angst, når mørket sænkede sig |
|
(feses) |
(der feses ideligt af hele fortidens mange fisemikler) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
feset/ (fist) |
han har igen feset i folketingssalen og meningen er stadig ikke feset ind |
| der blev faktisk feset så meget at de måtte lufte ud, indtil de fik feset af | ||
| en feset ballon med en fiset farve fløj højt fisende op under Tivolis nattehimmel | ||
| lang
tillægsform (participium) |
fisende | gassen kom lystigt fisende og hvislende ud af hullet og spredte en bedøvende gassky |
| den fisende fis fløj fisende ud af røvhullet og efterlod et brunt bremsespor i dametrussen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) indgår i flere sammensatte ord ses sjældent med lidemåder hverken i datid (præteritum) eller førnutid (perfectum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at flyde | at flyde med strømmen, at flyde ovenpå, at flyde ud: udflydende med indflydelse |
| investorerne prøver ihærdigt at flyde ovenpå, det skal nok gå | ||
| en korkprop kan sagtens flyde, men en sten vil ikke kunne flyde ovenpå, før vandet isner | ||
| bydemåde (imperativ) |
flyd! | flyd ovenpå! flyd med! |
| nutid (præsens) |
flyder | læser flyder fint ovenpå, formerne flyder måske rundt, men de flyder dog i samme retning |
| (flydes) | (der flydes ovenpå, selv blandt de fattige, men flere og flere dukker under) | |
| datid (præteritum) |
flød | over alt i gaderne flød affald, og det værste affald der flød i gaden var bandebøllernes |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
flydt | nu har det flydt med rod i det rum længe, der er faktisk lige nu tilflydt os nye oplysninger |
| (der blev nu flydt med en del flydepramme, som således fik flydt deres flydelegemer) | ||
| (en langvejsfra tilflydt træstamme flød i land ved et issand i Island) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
flydende | vandkalven lå sikkert flydende i vandskorpen, indtil vandstæren slugte den |
| han talte flydende formfuldt fransk, og begik sig derfor godt blandt frankofone og -file | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at flyve | at flyve vedblev med at være en drøm, indtil en franskmand opfandt flyvemaskinen |
| har du nogensinde prøvet at flyve med et svævefly? jeg prøver at flyve med et i morgen | ||
| vil du flyve til Paris? fugle kan jo flyve, men mursejlere vil altid flyve bedre, | ||
| bydemåde (imperativ) |
flyv! | flyv fugl flyv over søens bølger og til de varme lande! flyv med Flyvernes Flyselskab! |
| nutid (præsens) |
flyver | vi flyver videre med f-ordene nu! - mennesker flyver og farer i denne her verden |
| flyves | der flyves langt omkring med fly, der flyves ikke så godt som fugle gør, dog der flyves | |
| datid (præteritum) |
fløj | fiskeørnen fløj glad bort med en stor fed flynder fanget i sine kløer |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fløjet | forældrefuglen har fløjet rundt efter mere mad og ungfuglen er faktisk fløjet af reden, |
| der blev først kun fløjet korte distancer siden fik menneskeheden fløjet rummet tyndt | ||
| (i et forfløjent, fløjet øjeblik på et fly fløjet med automatpilot mødtes de flyveglade flyvere) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
flyvende | den røde glente kom majestætisk flyvende ind over Stevns |
| de fik skam en flyvende start med fart, fest og fornøjelser | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) et gammelt ord sammensat af et forholdord (præposition)
'for' + det nu næsten glemte udsagnsord 'at tryde' ('at mangle' eller 'at savne') bruges også som navneord: 'fortryd'+ '-else' = 'en fortrydelse' og som tillægsord (adjektiv) 'fortrydelig' ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at fortryde | at fortryde at ombestemme sig - at fortryde at ville gøre det gjorte om igen |
| du skal ikke prøve at fortryde noget, jeg prøver ikke at fortryde, jeg fortryder virkeligt | ||
| du skal ikke fortryde noget! jeg kan fortryde endnu! må jeg ikke fortryde det udspil? | ||
| bydemåde (imperativ) |
fortryd! | fortryd og find tilgivelse! fortryd nu ikke! fortryd før det er for sent! |
| nutid (præsens) |
fortryder | vi fortryder aldrig modstanden mod nazismen, den kamp fortryder vi ikke, nej |
| fortrydes | modstand mod nazismen og al slags diktatur fortrydes aldrig, stå fast kammerat! | |
| datid (præteritum) |
fortrød | vi fortrød aldrig modstanden mod nazismen og den slags diktatur |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fortrudt | modstandsmanden har ikke fortrudt, så der er ikke fortrudt noget herfra |
| schalburgtagen blev selvfølgelig siden fortrudt, så tyskerne fik fortrudt til slut | ||
| en fortrudt handling bedres ikke via fortrydelsen eller straffen for forbrydelsen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
fortrydende | drengene indrømmede bitterligt fortrydende deres æblerov i den gamle have |
| den fortrydende og bittert angrende æblerøver fik en moden pære af gartneren | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet indgår i mange orddannelser og sammensætninger ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at fryse | at fryse kender de ikke så meget til i sydens lande, men i norden kendes frosten |
| vi prøver ikke at fryse i denne vinter ved at købe nye dunforede frakker | ||
| det kan fryse så meget det vil, vi vil ikke fryse i vores dunforede frakker | ||
| bydemåde (imperativ) |
frys! | frys resten ned! frys med anstand! frys ikke tag varmt tøj på! |
| nutid (præsens) |
fryser | vi fryser fornødenhederne ned, vi fryser også uden vintertøj på |
| fryses | friskfangede fisk fryses ned allerede med fiskerbådens fryseanlæg til frostfisk | |
| datid (præteritum) |
frøs | kusken frøs med anstand, indtil han begyndte med kuskesving, så frøs han ikke mere |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
frosset/ frossen/ frosne |
vi har virkelig frosset i snestormen, overtøjet er helt frosset til, ja, vi er forfrosne |
| der blev straks frosset fisk ned og fiskerne fik hurtigt frosset de let kogte rejer ned | ||
| en god gang frossen fisk skal ikke ligge længe før den tør | ||
| lang
tillægsform (participium) |
frysende | de stod, mens de talte om sagen, frysende ved stoppestedet og ventede på bussen |
| en frysende person kom gående i den frysende frostklare nat | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet bøjes også efter 1. bøjning ses sjældent med lidemåde (passiv) i datid (præteritum) og førnutid (perfectum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at fyge | at fyge betyder noget i stil med at noget bliver blæst hen over jordens overflade |
| stormen synes nærmest at fyge ind over husene | ||
| det vil nok fyge med sne og det kan sagtens fyge til snedriver | ||
| bydemåde (imperativ) |
fyg! | fyg blot sne! - vi har varmt tøj og gode støvler på, så vi klarer den |
| nutid (præsens) |
fyger | skønt når sneen fyger over land i julen |
| fyges | nu fyges sneen vrimlende ud af himlene under stormens sus | |
| datid (præteritum) |
føg | skønt da sneen føg over land i julen |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
føget | sneen er ofte føget over nordens lande i fornetiden |
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
fygende | snestormen kom nu fygende ind over Skandinavien |
| den strygende, fygende wienervals blev som så ofte før spillet i Tivoli | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) 'at få' indgår som aktivt hjælpeudsagnsord til passive
former ses sjældent med lidemåde (passiv) i datid (præteritum) og førnutid (perfectum) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at få | at få betyder noget i stil med at nogen given en noget |
| han prøver helt bevidst at få regeringen til at træde tilbage | ||
| du skal nok få ret! vil du ikke få overskud alligevel? kan du ikke få fred? må jeg så få fred! | ||
| bydemåde (imperativ) |
få! |
få god besked før du handler og få fat i alle yderligere oplysninger! |
| nutid (præsens) |
får | nu får vi nemlig endnu et hjælpeudsagnsord præsenteret her |
| fås | der fås mange forskellige urter hos urtekræmmeren, hvor der også fås urtete | |
| datid (præteritum) |
fik | læseren fik efterhånden et ganske godt greb om udsagnsordene |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
fået | vi har ofte fået et ekstranummer eller to, når Dylan gav koncert - |
| (man fik således fået taget hul på det possesive auxilærs egne passivformer) | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(fående) |
- |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) det uregelmæssige mådesudsagnsord (modal verbum)
'at gide' som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning ordet findes i nogle sammensætninger og orddannelser |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gide | at gide noget men også at gide nogen samt godt at gide |
| når eleven først prøver virkelig at gide de svære ord bliver de ikke så svære | ||
| hvad vi må, kan, vil, tør, bør og skal gide gøre ved mådesudsagnsord, ved vi snart | ||
| bydemåde (imperativ) |
gid! | gid nu! gid det må gå dig godt! gid fanden monne tage fjenden! |
| nutid (præsens) |
gider | vi gider godt det lidt uregelmæssige mådesudsagnsord |
| (gides) | (så længe der gides komme til fællessang gider vi godt holde sanglokalet åbent) | |
| datid (præteritum) |
gad | vi gad godt undersøge den sag og vi gad gøre det med det samme |
| (-) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gidet | hver gang vi har gidet noget, har vi gjort det godt, når vi ikke har gidet, gik det skidt |
| (blandt de kvikkere elever blev der gidet, de ugidelige fik ikke gidet det endnu) | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(gidende) | (direktøren kom dem nu gidende og velvillig i møde) |
| (den gidende holdning får mere gjort en den ugidelige gør) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at give | at give af sit gode hjerte kan nok kaldes en udgift, der kan blive en givtig indtægt |
| havde du blot venligt prøvet på at give det hele lidt mere tid, så ... | ||
| skal vi give op? nej vi vil aldrig give op, vi må jo give en gave, kan vi ikke give en have? | ||
| bydemåde (imperativ) |
giv! | giv agt! - sådan lyder advarslen når faren lurer, giv tid, når freden råder |
| nutid (præsens) |
giver | det giver mig virkelig god indsigt, der igen giver mig sikkerhed og givtig kunnen |
| gives | der gives utrolige summer til de riges usle livsførelses udgifter fra det offentlige | |
| datid (præteritum) |
gav | direktøren gav mange gode begrundelser for de nye lønforhøjelser |
| gaves | dengang gaves der ingen undskyldning, hvis man ikke gav 10% til kirkerøverne | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
givet/ given/ givne |
det er helt givet, at han har givet en god sum penge for den gamle værdifulde bog |
| det eksempel blev jo givet lige før og vi fik faktisk virkelig givet et godt eksempel | ||
| et helt givet svar på det spørgsmål lyder ganske givet: den givne grund giver mening | ||
| lang
tillægsform (participium) |
givende | han gik venligt givende rundt blandt tiggerne og formøblede sin formue |
| den givende holdning bliver i længden den vindende | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) ej heller bruges den korte tillægform i lidemåde (passiv) eller som tillægsord (adjektiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at glide | at glide på en glat bane, at glide fra et dårligt selskab |
| direktøren prøver aldrig at glide udenom, når det drejer sig om lønforhøjelser | ||
| man kan let glide her! skal vi ikke glide igen? vi vil ikke glide udenom! | ||
| bydemåde (imperativ) |
glid! | glid udenom! glid ikke på de bonede gulve! |
| nutid (præsens) |
glider | vi glider sgu, går du med vider' nu? |
| glides | der glides godt med den glidecreme, der glides dog bedre på glidebanen | |
| datid (præteritum) |
gled | de gamle nordboere gled på isen indtil de fik opfandt glidefri pigsko |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gledet | - vi er nemlig gledet her så ofte førhen, at vi nu har sikret mod mere glidning |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
glidende | skøjteløbet gik raskt glidende ad det frosne åløb |
| direktører besluttede sig for en glidende overgang til medarbejderdemokrati | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gnide | at gnide på noget som at gnubbe, at gnide sig op af nogen som at fedte |
| vi prøver bare at gnide pletten af, vi kommer til at gnide alt det smuds væk | ||
| du skal gnide på den lille diller der, den kan du gnide blødt på, der må du gerne gnide | ||
| bydemåde (imperativ) |
gnid! | gnid ikke på tegningen, det ser gnidret ud! gnid den så! |
| nutid (præsens) |
gnider | vi gnider bare på ordlampen og gnider os så i øjnene af bar forundring |
| gnides | saltet gnides så godt ind i fjenden sår og der gnides derefter efter med peberspray | |
| datid (præteritum) |
gned | Aladdin gned på ønskelampen mens ånden i lampen gned sig i hænderne af fryd |
| (gnedes) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gnedet | gnubbere har altid gnedet på sig selv og hinanden - cremen er gnedet ind |
| der blev igen gnedet på den magiske lampe, og igen fik de gnedet en ånd frem | ||
| noget afgnedet hud fra en kronhjorts gevir hang fast i træets bark og kviste | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gnidende | (de stod begge gnidende nanovoks på den fine, nye elbil) |
| den gnidende klud skal nok få bordpladen til at skinne gnidningsfrit | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet findes i mange sammensætninger bruges ikke i datids lidemåde (præteritum passiv) ej heller som tillægsord i den korte tillægsform (perfectum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gribe | at gribe må regnes for en af de ældste menneskelige handlinger overhovedet |
| næste gang vil jeg prøve at gribe den slags bemærkninger i luften | ||
| man kan sagtens gribe den slags bemærkninger i luften, hvis man vil og kan gribe | ||
| bydemåde (imperativ) |
grib! | - grib dagen! - CARPEDIEM, - sådan sagde og skrev de gamle romere, begrib det! |
| nutid (præsens) |
griber | vi griber den stærke bøjning, vi begriber grammatikken og derfor griber vi bolden |
| gribes | elevens forsøg på at blive forstået gribes i luften af d pædagogen der straks begriber det | |
| datid (præteritum) |
greb | den håndboldspiller hun greb langt flere bolde end selv de bedste mesterspillere |
| (grebs) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
grebet | jeg har allerede grebet den bold, den er faktisk grebet med sikker hånd, |
| den blev nemlig grebet af mig og jeg fik den faktisk grebet i sikker stil | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gribende | en gribende beretning fra danskerne fortid blev gribende fortalt af Forfatteren |
| en gribende beretning fra danskerne fortid blev gribende fortalt af Forfatteren | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) findes i en del sammensatte ord, bruges ikke i datids lidemåde (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at græde | at græde kan nok kaldes et af det lille nyfødte barns første udtryksmåder |
| han begynder bare at græde, hvis du ikke skifter den ble nu | ||
| du skal ikke græde! vi kan ikke bare græde derover! vi vil ikke græde over spildt mælk! | ||
| bydemåde (imperativ) |
græd! | græd ikke over spildt mælk! græd kun når du føler oprigtig sorg! græd ikke, barnlille! |
| nutid (præsens) |
græder | vi græder jo ikke over at få det lært, vi græder over, hvad vi ikke fik lært (endnu da) |
| grædes | over at få det lært grædes der jo ikke, over hvad der ikke lærtes (endnu da) grædes der | |
| datid (præteritum) |
græd | vi græd over de onde, indtil vi lærte, at de ikke selv græd, før vi eliminerede dem |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
grædt | nu har enken grædt i 14 dage, så den gamle rigmand er da vel begrædt nok nu |
| der blev faktisk grædt en hel del ved den grædemur, ja de fik i den grad grædt ud | ||
| et lille forgrædt barns ansigt blev igen smilende og sødt i solen, mens skaden lo | ||
| lang
tillægsform (participium) |
grædende | de troende stod dag efter dag grædende og jamrende ved Grædemuren |
| den grædende klovnemaske dækker over tragediens ansigt | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord (verbers basisfleksiver) | ||
|
(verbers
basisfleksiver) ikke at forveksle med det andet lige så gammeldags ord
'at gøde' |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gyde | at gyde god, produktiv sæd ud over æggene hører til en god fiskefars dyder |
| fisken prøver ekstatisk at gyde endnu en god gang sæd ud over rognen | ||
| vi kan gerne gyde lidt her, jeg tror den fisk skal gyde nu, nu vil Gud gyde os sin fred! | ||
| bydemåde (imperativ) |
gyd! | gyd din sæd her! |
| nutid (præsens) |
gyder | visdommen gyder sin sæd i dit sind |
| gydes | i dit sind gydes visdoms sæd | |
| datid (præteritum) |
gød | da gød hantorsken sin sæd og den gød for sidste gang for straks efter blev den fanget |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gydt | vi har til gavn for alle gydt vor visdoms frugtbare sæd i indsigtens skød der er nu gydt |
| der blev faktisk udgydt en del gylle mens den fine hanfisk fik gydt al sine bedste sperm | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gydende | der svømmer hanfisken nu gydende rundt over den store, skønne, slimede æggeklump |
| (den gydende, ydende holdning kan ikke anklages for at holde tilbage eller kaldes nærig) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges ikke i datids lidemåde (præteritum passiv) ej heller som tillægsord i den korte tillægsform (perfectum), ses også som 'gyste' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gyse | at gyse gør man ofte instinktivt som reaktion på noget særligt: uhyggelig eller hyggeligt |
| vi prøver ikke at gyse når du kommer med de spøgelseshistorier | ||
| du vil nok gyse af spænding over den film! du må gerne gyse over den gyselige hat! | ||
| bydemåde (imperativ) |
gys! | gys du nu blot, min ven! her kommer gyserkongen med sin nye gyser: 'Gys over gysser!' |
| nutid (præsens) |
gyser | læseren gyser af fryd over sin indsigt, mens uvidenheden gyser over sin fortsatte undergang |
| gyses | der gyses i lange gustne baner, hver gang gyserfilmenes konge ruller sig ud | |
| datid (præteritum) |
gøs | læseren gøs af fryd over sin indsigt, men uvidenheden gøs over sin fortsatte undergang |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gyst | vi mennesker har i alle kulturer gerne gyst med fryd over en god spøgelsesberetning |
| der blev virkelig gyst til den gyserfilm, ja folk fik skam gyst godt igennem | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gysende | han stod gysende og så på den underlige lyskugle, der fløj hvirvlende over Hessdalen |
| den gysende fornemmelse forlader ikke tilskueren et øjeblik under spøgelsesscenen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet har flere betydninger (multiordinalt) indgår i en del sammensatte ord i andre ordklasser ses meget sjældent i bydemåde (imperativ) og bruges ikke i kort tillægsform (præteritum) hverken i lidform (passiv) eller som tillægsord (adjektiv) ej heller med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at gælde | at gælde som i når noget gælder f.eks. har værdi eller sandhed men ikke har gæld |
| kunstneren prøver, trods sin fattigdom, at gælde for et ordentligt menneske | ||
| en god tanke vil altid gælde! det mål bør ikke gælde! ordet vil ikke gælde for godt dansk | ||
| bydemåde (imperativ) |
gæld! | (gæld, oh du gode mønt!) |
| nutid (præsens) |
gælder | det gælder jo om at få det lært, kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder |
| (gældes) | (det gældes altså ikke! jo, det gældes godt nok!) | |
| datid (præteritum) |
gjaldt | det der gjaldt i gamle dage gælder ikke altid nu, men at gæld skal betales gælder endnu |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
(gjaldt/gjalt) | (der har længe gjaldt den ordning at man ikke bruger 'gjaldt' meget i sammensat tid) - |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gældende | - |
| den gældende husordens regler skal overholdes uden fravigelse | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at gå | at gå skal den lille baby snart få lært - ordet går igen i mange gangbare udtryk |
| hun prøver allerede nu på at gå selv om hun dårligt nok er 6 måneder gammel | ||
| skal vi gå en tur? vi kan jo gå i parken! vil du gå med? må du gå til judo? | ||
| bydemåde (imperativ) |
gå! | gå du blot med ham i biografen, men gå ikke med hen på værtshuset bagefter |
| nutid (præsens) |
går | det går fint med at få det lært, det går endnu bedre med at få det brugt i daglig tale |
| gås | der gås en del på volden også på andre dage end Store Bededag gås der der | |
| datid (præteritum) |
gik | Thorfinn gik nu over lien til det sted hvor Thorgerd gik sin gang til brønden |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
gået | vi har nu kun gået i nogle få minutter så vi er altså lige gået og vi går endnu |
| der blev især gået mange, lange ture i de år, ja vi fik faktisk gået mange skønne mil | ||
| en afgået formand havde ingen kommentar over at være blevet gået | ||
| lang
tillægsform (participium) |
gående | den nye formand kom glad og energisk gående ind ad hovedindgangen |
| den gående person derhenne han en helt ny tilgang til den gående debat | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) grundliggende hjælpeudsagnsord for ejendom og sammensat
tid, bruges ikke i mange af de basale bøjningsformer men ses gerne i flere typer sammensatte ord |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at have | at have betyder at man ejer men at have har også altid haft mange andre betydninger |
| den ansvarlige prøver altid at have et balanceret forhold til sit forbrug | ||
| du skal ikke have lyst til det, for det vil ikke have en effekt som du kan have det godt med | ||
| bydemåde (imperativ) |
hav! | hav det godt! hav altid respekt for havet! hav uden at være haft! |
| nutid (præsens) |
har | vi har godt mod på at få det lært også det hjælpeudsagnsord |
| has | der haves et underligt forhold til det der haves af de der har det hele uden at andre har | |
| datid (præteritum) |
havde | vi havde den tid der skulle haves til at få lært vort sprog ordentligt |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
haft | hunden har nu haft det godt et stykke tid den havde jo faktisk haft det dårligt før - |
| - - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
havende | - |
| en velhavende indehaver har også sine problemer sagde den vagthavende | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent i bydemåde (imperativ) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at hedde | at hedde noget har alle menneskelige kulturer opfundet |
| jeg prøver faktisk at hedde noget på sigende på mange forskellige sprog | ||
| barnet skal nok hedde Idun, ville du ikke gerne hedde det, det kan man godt hedde! | ||
| bydemåde (imperativ) |
hed! | (hed du nu blot hvad du vil, du, vi har navnefrihed her) |
| nutid (præsens) |
hedder | hvad det hedder på dansk, ved vi ganske godt hedder det sig |
| heddes | der heddes mange forskellige nye navne i det multietniske Damark | |
| datid (præteritum) |
hed | i gamle dage hed det 'vær så god' senere hed det så 'værsgo' |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
heddet | i den slægt havde de førstefødte drenge og piger altid heddet 'Thorulf' og 'Thordis' |
| han har vistnok heddet Sovsen Jensen i mange år - | ||
| og han fik egentlig aldrig heddet andet end Sovsen Jensen blandt venner | ||
| lang
tillægsform (participium) |
hedende | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i nominaler | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at hive | at hive betyder at man trækker noget til sig eller frem fra sig, ikke? |
| prøv bare at hive lidt hårdere i den gamle dør der, så kommer den vel løs | ||
| du skal bare hive i snoren, kan man ikke hive den torsk i land, du må ikke hive i kjolen! | ||
| bydemåde (imperativ) |
hiv! | hiv i denne her tovende så kommer du op ad bjerget! bare hiv i det tov og hold fast! |
| nutid (præsens) |
hiver | vi hiver det næste eksempels fine, flade ordfiskefilet frem fra formuleringsforståelsens frakkefor |
| hives | der hives og rives i de nye græsspirer så snart hestene får sat mulen til mulden | |
| datid (præteritum) |
hev | vi hev i vores ende af tovet de andre hev i deres, det kalder man tovtrækkeri |
| heves | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
hevet | vi har faktisk hevet mange fisk op af havet i dag de er især hevet op fra den store båd der |
| fisken blev i overflod hevet ombord, ja, fiskerne fik nemlig hevet en masse fisk op af havet | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
hivende | de stod alle hivende og rivende i det gamle fiskenet |
| (den hivende kraft blev langsomt større end den modsatte fastholdende kraft) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) findes i mange sammensatte ord og vendinger bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at hjælpe | at hjælpe andre må betegnes som et sandt menneskeligt karaktertræk |
| dyrlægen prøver faktisk nu at hjælpe hunden med den sygdom | ||
| skal jeg hjælpe dig? jeg vil altid gerne hjælpe! vi må da hjælpe hinanden, ikke? | ||
| bydemåde (imperativ) |
hjælp! | hjælp! - sådan lyder skriget i farens stund: - hjælp mig nu! - lyder det: - Hjælp! - |
| nutid (præsens) |
hjælper | listen her hjælper os godt med at få det lært, det hjælper også at vi hjælpes ad |
| hjælpes | bare vi hjælpes ad så afhjælpes de værste fejl og mangler automatisk | |
| datid (præteritum) |
hjalp | så snart de indså katastrofens omfang, hjalp de alt hvad de kunne |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
hjulpet/ hjulpen/ hjulpne |
læs 'Brev fra en selvhjulpen mand' den har hjulpet min forstand og jeg er godt hjulpen |
| mange blev efterhånden hjulpet af os og vi fik dem gerne hjulpet i god tid | ||
| selvhjulpne samt velhjulpne menesker har selv siden hjulpet til, når det gjaldt | ||
| lang
tillægsform (participium) |
hjælpende | de barmhjertige buddhister gik sagtmodigt hjælpende rundt blandt de fattige |
| en hjælpende hånd skal du aldrig være bange for at række frem i Guds navn | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium)
i udvidede udsagnsled , ses også som 'holdte' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at holde | at holde har også mange betydninger på dansk hold da op hvor det holder |
| hvis du bare vil prøve at holde fast om mig igen så bliver jeg så glad og fro | ||
| vi kan ikke holde den ufred ud! skal du ikke holde lidt igen? vil du nu holde mund! | ||
| bydemåde (imperativ) |
hold! | hold fast på det gode hold og hold dig fra det onde hold så holder det - hold ud! |
| nutid (præsens) |
holder | læser holder godt fast og det holder med den sprognuancering |
| holdes | der må gerne holdes hund bare den holdes i en kort snor og holdes fra blomsterne | |
| datid (præteritum) |
holdt | han blev faktisk en gang tilbagehold efter at han havde afholdt en larmende abefest |
| holdtes | førhen holdtes der både tjenestefolk og der holdtes store fester siden holdtes der mund | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
holdt | hun havde holdt kat i mange år, men hun er holdt op med det nu |
| der blev så holdt et forligsmøde, og de fik derefter holdt den aftale, de indgik | ||
| en afholdt kvinde skaffede den insisterende elsker et tilhold fra politiet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
holdende | - |
| den tovholdende tillidsmand spurgte efter sine medlemmernes holdning til sagen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges mangetydigt (multiordinalt) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at hænge | at hænge betyder lidt af hvert på dansk - at hænge i, på, ud f.eks. |
| vi prøver først at hænge den lille ph-lampe over sofabordet der | ||
| vil du hænge den der? skal vi ikke hænge den her? må I ikke hænge på hjørnet? | ||
| bydemåde (imperativ) |
hæng! | hæng i med dit arbejde, så får du stor fryd, hæng ikke med næbet nej hæng på |
| nutid (præsens) |
hænger | vi hænger i med at få det lært, mens frakkerne hænger på knagerne og æblerne på træerne |
| hænges | i morgen hænges de sidste billeder op og så hænges der ikke flere op for nu | |
| datid (præteritum) |
hang | i gamle dage hang man folk i galgen, mens folket så på hængningen som en fornøjelse |
| hængtes | dengang hængtes folk i galgen og de hængte hængtes så de hang og svang i vinden | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
hængt | de har nu hængt ud med det slæng i nogle år, der er også blevet hængt nye gardiner op |
| efter festen lignede han en hængt kat fra sidste fastelavn | ||
| lang
tillægsform (participium) |
hængende | de stod altid hængende på det hjørne efter fodbold |
| de hængende haver gjorde Babylon berømt i den fjerne oldtid | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) Dette ord bøjes også efter 1. og 2. bøjning samt i
mange sammensatte ord bruges selv kun sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at jage | at jage var engang mange tidlige menneskers eneste måde at få føde på |
| svalerne begyndte straks at jage de fede forårsmyg de prøver nu at jage dem sammen | ||
| skal du jage i dag? vil du absolut jage sådan af sted? vi må ikke jage grågæs endnu! | ||
| bydemåde (imperativ) |
jag! | jag dog ikke af sted i det jag, jag dog med ro de varige goder der giver livet freds fylde |
| nutid (præsens) |
jager | vi jager nemlig efter smukt sprogvildt, ligesom vi stadig jager af sted med en jetjager |
| jages | der jages stadig mange fasaner og der jages også råvildt, råger og bekkasiner | |
| datid (præteritum) |
jog | Sæmund den Vises ord jog over dalene og nu jog de endelig fjenden af landet |
| jagedes | både homoseksuelle og aseksuelle samt transseksuelle jagedes som vilde dyr engang | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
jaget | Jensen med jagttegnet har faktisk jaget mårhunde i dag så de er næsten forjaget nu |
| der blev nemlig jaget meget i det jagtrevir og jægerne fik også jaget grågæs det år | ||
| han havde i de år et jaget blik og følte sig som et jaget dyr | ||
| lang
tillægsform (participium) |
jagende | (de kom så jagende og i al hast ind på gårdspladsen blot for at skynde sig videre) |
| de jagende kom hjem med morgenens fangst: kramsfugle og rågeunger i bundter | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum
passiv) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at klinge | at klinge betyder at noget ringer, lyder med en smuk klang - kling-klang! |
| han prøver uden held at klinge med den billige børneguitar, som var det en Martin | ||
| det skal nok klinge skønt! kan det klinge lidt klarere? det bør klinge helt klart! | ||
| bydemåde (imperativ) |
kling! | kling du med klokkerne, klokker, vi andre råber okker-gokker! |
| nutid (præsens) |
klinger | så nu klinger sproghundens klokker igen, hør hvor smukt de klinger højt |
| klinges | der klinges med klingende mønt og der klinges også med kasseapparaternes klokker | |
| datid (præteritum) |
klang | jeg glemmer aldrig den helt specielle klang der klang i den klokkeklang |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
klinget | vinderhestens vinderdækkens klokker har igen klinget sig gennem sejrsrunden - |
| der blev igen klinget i klokker (og klokkerens klokker fik virkelig klinget denne gang) | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
klingende | tempelklokkerne drønede smukt klingende ud i det tidlige morgengrys bjergluft |
| den klingende mønt betød mest for mennesker i denne primitive tid | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) findes i andre ordklaser bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) eller i udvidede udsagnsled (verbal participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at knibe | at knibe et gammelt ord med mange måder: at knibe sig udenom en knibe f.eks. |
| de politikere prøver altid at knibe sig uden om det er pinligt | ||
| du kan da knibe de to ender sammen her! skal vi knibe os sammen og give plads? | ||
| bydemåde (imperativ) |
knib! | knib mig i armen! knib ballerne sammen! knib dig nu ikke uden om! |
| nutid (præsens) |
kniber | det kniber aldrig for læser her i denne tekst, men det kniber for den knebne indsigt |
| knibes | der knibes mange lus mellem de berømte to negle og der knibes mange knibsk pigekind | |
| datid (præteritum) |
kneb | ud på vinteren kneb det med føden så de måtte tage ud og fiske på isen |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
knebet | det har faktisk knebet en del med penge og nu er det mægtig knebet hvad vi har tilbage |
| der blev knebet på det gamle sår, (ja vi fik knebet den knebne knibske knipling, Knulp) | ||
| med en knebet sejr til mesterbokseren sidst ser det ud til en spændende returkamp nu | ||
| lang
tillægsform (participium) |
knibende | - |
| (den knibende fornemmelse er pinslens grundsubstans er knibtangens knibende knibe) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) kan bruges som en art hjælpeudsagnsord i udvidede
udsagnsled bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges selv kun sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at komme | at komme betyder at nå frem og bruges til at skabe sammensatte tider |
| du, den kloge, forsøger altid at komme til tiden prøver helst at komme lidt før tiden | ||
| du skal komme nu! kan du komme i morgen? vil du komme igen? vi bør altså komme | ||
| bydemåde (imperativ) |
kom! | kom her! kom nu! kom igen! kom op! kom ned! kom an! kom efter det! |
| nutid (præsens) |
kommer | nu kommer vi fint videre, indtil vi kommer helt igennem til der hvor den kommer |
| kommes | hvis der kommes for meget sukker på sukkermaden kan tisset ikke ses | |
| datid (præteritum) |
kom | der kom så Egil fra vesten og samtidig kom da hans frænder forkomne fra østen |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kommet | jeg er faktisk kommet hjem og har nu allerede kommet kommen på kødet |
| der blev gerne kommet ekstra glasur på kagen (og vi fik kommet det hele på nu) | ||
| en nyudkommet bog har afstedkommet en række blændende anmeldelser | ||
| lang
tillægsform (participium) |
kommende | - |
| den kommende direktør ser frem til samarbejdet med de nyankomne specialister | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at krybe | at krybe skal man kunne, før man kan gå; undgå at krybe for store og små |
| ormen prøver nu at krybe væk fra sin ormegård se hvor hurtigt det går! | ||
| krybdyr kan kun krybe! du skal aldrig krybe for det kryb! du må krybe i den krybekælder | ||
| bydemåde (imperativ) |
kryb! | kryb du nu blot din ækle træl, mens du håber på frelse fra oven |
| nutid (præsens) |
kryber | læser kryber nemlig ikke ude om sin aktive indlæringsmotorik |
| krybes | der krybes nu i ly for regnen og der krybes langsomt op ad de stejle skrænter | |
| datid (præteritum) |
krøb | der krøb mange slags kryb rundt på det sted hvor stenen havde ligget |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
krøbet | krybdyr har jo krøbet rundt på jorden længere end mennesker der er krøbet op fra havet |
| der blev altid krøbet foran diktatoren ja de usle kravl fik faktisk krøbet og slesket en del | ||
| en krøbet uldhue kan ikke bruges mere end ikke til pudefyld | ||
| lang
tillægsform (participium) |
krybende | slangeynglen sås nu komme hastigt krybende og bugtende frem fra deres skjul |
| den krybende plante dér får nogle meget smukke blomster ganske snart | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mådesudsagnsord (modalverbum) 'at kunne' som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at kunne | at kunne betyder mere end at måtte skulle kunne hvis man tør |
| han prøver nu flittigt at kunne hele tabellen uden ad til i morgen | ||
| hvad vi må, skal, vil, tør, bør og gider kunne gøre ved mådesudsagnsord, ved vi snart | ||
| bydemåde (imperativ) |
(!) |
- |
| nutid (præsens) |
kan | læser kan nemlig sine mådesudsagnsord uden ad |
| (-) | ||
| datid (præteritum) |
kunne | læser kunne nemlig stadig sine mådesudsagnsord |
| (kunnes) | (der kunnes mange ting i den skole) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kunnet | man har jo nok kunnet bøje sprogets ord lige så længe man har kunnet tale - |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(kunnende) | - |
| (den meget kunnende forfatter fandt på et kunstfærdigt fiktivt eksempel) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum
passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at kvæde | at kvæde gode kvad betød engang at en gæv sværdsvinger kunne blive en folkehelt |
| Kormark prøver aldrig at kvæde sine kvad, han siger dem bare uden ad | ||
| man skal kvæde et kvad, hvis man kan kvæde jå så bør man faktisk kvæde kvad | ||
| bydemåde (imperativ) |
kvæd! | kvæd oh arkefader, Egil, kvæd du os en kvæde, en drapa til fælles opbyggelse |
| nutid (præsens) |
kvæder | vi kvæder endnu et eksempel med et gammeldags ord, der forsvandt med friheden |
| kvædes | kvadet, en drapa, kvædes højmodigt for jarlen af Kormark, kvædes med ordsnild kunst | |
| datid (præteritum) |
kvad | Egil Skallagrimson kvad mangen et kvad, også da han blev olding |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
kvædet | også Gretter, Gissle og Kormark har jo kvædet kvad, (der altså er kvædet i hedenold) |
| der blev også kvædet om kærlighed, dog nordboerne fik især kvædet om sagnene | ||
| de kristne munke kom dog ofte kun med halvkvædede viser om had uden mandsmod | ||
| lang
tillægsform (participium) |
kvædende | - |
| den kvædende skjald udslynger snedige nidvers mod kristløgnen om Satans Værk | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) 'at lade' kan også bruges som en art
hjælpeudsagnsord, indgår i mnge sammenstte ord, både udsagnsord og navneord bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at lade | at lade tingene ske i trygge rammer er direktørens fornemmeste kendetegn |
| danskerne prøvede først at lade som ingenting, men så begyndte nazisternes overgreb | ||
| man kan kun lade som ingenting, så længe man ikke skal lade som om man ved alt | ||
| bydemåde (imperativ) |
lad! | lad vær! lad som ingenting! lad stå til! lad os gøre det! lad dem i fred! lad dem løbe! |
| nutid (præsens) |
lader | vi lader dette eksempel udfolde sig, mens vi lader endnu en ordkanon |
| lades | der lades ingen tvivl om at ingen efterlades overladt, ingen lades altså ene | |
| datid (præteritum) |
lod | vi lod som om vi lod som om, så de lo som os og lod os gå |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ladet | jeg har ofte ladet dig få god indsigt og nu igen er skibet ladet med ord |
| forladerbøssen blev altså ladet forfra, fjenden fik ladet bøssen bagfra med en baghyler | ||
| en ladet ladcykel efterladt i en lade af en jæger med en ladt bøsse på nakken | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ladende |
- |
| (den tilsyneladende mangel på kontanter ophæves med et velspækket købekort) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at le | at le har mange faste udtryk: at le over, at le af, at le med i "Sommernattens leende" |
| vi prøver gerne at le sammen med folk ikke at le af dem ... med mindre de er komikere | ||
| åh jeg må le! du kan da bare le af det pjat! vil du ikke le lidt med mig? skal vi ikke le ham ud? | ||
| bydemåde (imperativ) |
le! | le til verden og verden vil le til dig! le blot af truslen hellere død med ære end i live uden! |
| nutid (præsens) |
ler | læser ler bedst både først og sidst samt imens og vi andre ler med |
| les | der les meget i det tidlige renæssanceteater især hos Shakespeare les der meget | |
| datid (præteritum) |
lo | da lo hun så hjerteligt, og da lo også doktor Hansen, ja selv Diderichsen mente man nu lo |
|
(los) |
(der los meget mere i det gamle hedenske land) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
leet | danskerne har ofte leet og der er derfor leet meget over både dumhed og visdom |
| der blev igen leet højt over hans vittigheder, ja publikum fik rigtig leet ud og glædet sig | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
leende |
de sad alle leende inde i teatersalen og nød trygt deres Shakespeare |
| de leende tilskuere knækkede sammen af grin over hans underfundige replikker | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at lide | at lide betyder mange ting på dansk |
| kan du ikke prøve at lide lidt mindre og nyde lidt mere jeg prøver nu at lide lidt mindre ikke | ||
| kan du lide den is? vil du mon lide på hans ord? skal patienten mon lide mere? | ||
| bydemåde (imperativ) |
lid! | lid ikke mere smerte! lid på sandheden i mine ord! |
| nutid (præsens) |
lider | vi lider vel på ord med dobbeltbetydning, så vi ikke lider af forvekslingssyge |
| lides | det lides ej, når lidelserne lides af de lidende | |
| datid (præteritum) |
led | jeg led ikke af sygdomme og jeg led heller ikke af lede over ledere der blev ledere |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lidt | de har lidt meget, da de jo lider på tro og ikke viser videnskab tillid (er der lidt en hel del) |
| nu lægerne fik narkose blev der ikke mere lidt så meget i sygestuerne - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lidende | han lå længe lidende i sin sygeseng og ventede tillidsfuldt på dødens komme |
| de lidendes lidelse blev straks lindret, da medicinen blev opfundet og lidt efter lidt anvendt | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bør ikke foveksles med 'at lægge' bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at ligge | at ligge gør man allerede at lægge gør man med noget |
| lad os prøve bare at ligge her lidt endnu jeg elsker nemlig at ligge her med dig | ||
| vi kan jo ligge i solen, ja vi skal nemlig ligge i solen og så må du godt ligge der længe | ||
| bydemåde (imperativ) |
lig! | lig på lur! lig stille! |
| nutid (præsens) |
ligger | logikken ligger os lige for hver gang, den ligger jo som en iboende kraft i tingen |
| (ligges) | (der ligges i stor stil ved stranden lige nu i det fine sommervejr) | |
| datid (præteritum) |
lå | der lå en hund i hundehuset og den lå godt, mens der lå andre hunde og klynkede |
| (lås) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ligget | han har før ligget på hospitalet - |
| - og han fik faktisk ligget der ret længe sidste gang | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
liggende | hun befandt sig altså liggende på ryggen på det hospital |
| den liggende Buddha bliver fremstillet overalt i verden, Han ligger os på sinde | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) har mange betydninger (multiordinalt) bruges i sammensatte former både som udsagnsord (verbum) 'at adlyde' og som tillægsord (adjektiv) 'lydhør' bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at lyde | at lyde betyder både at høre lyde med sine ører og at gøre noget på befaling |
| svanefar prøver jo på at lyde farlig, når han lader sine hæse hvæselyde lyde | ||
| det kan jo lyde vildt, men det vil lyde mere normalt hvis du tør lyde dit indre selv | ||
| bydemåde (imperativ) |
lyd! | lyd du bare glad, når du ser ham igen, han har ingen lyder! |
| nutid (præsens) |
lyder | nu lyder eksemplet for dit indre øre, det lyder smukt og lydefrit altså perfekt |
| lydes | når der lydes på det mindste vink, når der adlydes ubetinget så har man en god hund | |
| datid (præteritum) |
lød | for Valgerd lød det frasagn som om at Ingunnar af folk fandtes uden lyde |
|
(-) |
||
| kort
tillægsform (perfektum) |
lydt | der har i noget tid lydt en brummende motorlyd i huset hvor der er meget lydt |
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lydende | (trællen, Asgrim, lyttede altid lydende til Bergthoras ordres ord) |
| en regning lydende på et vist beløb blev betalt, mens aktien blev købt til pålydende værdi | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) afledt til navneordet 'en løgn' bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at lyve | at lyve altså at sige en løgn, at lyve om små ting med hvide løgne, om store med sorte |
| jeg ønsker ikke at lyve så jeg prøver aldrig at lyve, når jeg nu kan sige sandheden eller tie | ||
| du kan lyve så meget du vil, men du skal ikke lyve for mig, at du ved det | ||
| bydemåde (imperativ) |
lyv! | lyv ikke! lyv ej! lyv blot din løgner, din løgns lyv tror vi ikke en dyt på! |
| nutid (præsens) |
lyver | sandheden lyver ikke det ved enhver, sandheden er den bedste løgn |
| lyves | der lyves regelmæssigt i politik i disse år, løgn på løgn lyves der ikke altid i god tro | |
| datid (præteritum) |
løj | igen løj en minister frækt med en holdning, i stedet for fakta løj ministeren en stor løgn |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
løjet | |
| f.eks. har de løjet om fjendens hensigter og der er også løjet om antallet af arbejdsløse | ||
| der bliver altså løjet fra politikerens talerstol, demokratiet er derfor nu helt forløjet | ||
| en forløjet erklæring om bedring fra diktatoren løjer ikke befolkningens vrede af | ||
| lang
tillægsform (participium) |
lyvende | han stod igen frækt lyvende på talestolen og truede dem, han troede at kunne kue |
| den lyvende politikerprofil kendte vi alle, det kunne vi ikke lyve os fra | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bør ikke forveksles med 'at ligge' bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at lægge | at lægge noget fra sig gør man gerne for at få begge hænder fri |
| politikere prøver desværre ofte at lægge ansvaret over på andre end dem selv | ||
| du kan lægge bogen her! du skal ikke lægge dig imellem! de måtte nu lægge til side | ||
| bydemåde (imperativ) |
læg! | læg nu bare alle dine problemer på hylden, for nu starter den gode tid igen! |
| nutid (præsens) |
lægger | vi lægger den slags ord her, ikke? vi lægger pigerne ned så ligger de der |
| lægges | der lægges nu en hel del såsæd og læggekartofler i jorden | |
| datid (præteritum) |
lagde | vi friske piger lagde drengene ned, så lå de der hvor vi lagde dem |
| lagdes | der lagdes også dengang en hel del såsæd og læggekartofler i jorden | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
lagt | nu har vi lagt brænde på, så der er altså lagt brænde på |
| det brænde blev faktisk lagt på lige før, da vi endelig fik lagt brænde på | ||
| det lagte brænde ligger der på bålstedet og venter på flammerne | ||
| lang
tillægsform (participium) |
læggende | - |
| den altødelæggende surhed kom fra en forsmået fortabt rørlægger | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at løbe | at løbe blev en god vane der spredte sig over hele jorden i løbet af få tiår |
| politikerne vil helt sikker prøve at løbe fra ansvaret som de før har gjort | ||
| vi må bare løbe lidt hurtigere! skal vi løbe efter bussen? vil du løbe med i morgen? | ||
| bydemåde (imperativ) |
løb! | løb som gjaldt det dit liv - sagde man: nu siger man: løb til du når målet i en god vindertid |
| nutid (præsens) |
løber | nu løber vi så igennem listen igen for at få forøget sikkerhed mens vi løber mere viden op |
| løbes | der løbes som som aldrig før i verdens storbyer, der løbes mest kondiløb | |
| datid (præteritum) |
løb | vi løb fast med i det maratonløb i mange år og også Jensen løb fast med og Hansens |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
løbet | jeg har ofte løbet stærkt for at nå det hele, nu er tiden løbet fra den slags, gudskelov |
| der blev især løbet meget i parkerne og joggerne fik gerne løbet nogle gode kondiløb | ||
| en vare med udløbet datomærkning blev straks opdaget af vareopsætteren og fjernet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
løbende |
vinderhesten kom nu allerede løbende igen flere hestehoveder foran feltet |
| den løbende kassebeholdning blev gradvis nedbragt da betalingskortene tog over | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mådesudsagnsordet (modal verbum) 'at måtte' som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at måtte | at måtte betyder langt fra det samme som at skulle |
| vi håber nu i det mindste at måtte lufte hunden uden snor i løbegården | ||
| hvad vi skal, kan, vil, tør, bør og gider måtte gøre ved mådesudsagnsord ved vi snart | ||
| bydemåde (imperativ) |
(!) |
- |
| nutid (præsens) |
må | vi må igen genkende et mådesudsagnsord med et defektivt fleksivparadigme |
|
(-) |
- | |
| datid (præteritum) |
måtte | vi måtte ty til våben og vold for at beskytte vort land imod den fjendtlige besættelsesmagt |
|
(måttes) |
( der måttes ikke spytte i gaderne og måtter måttes ikke bankes om søndagen) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
måttet | vi har i disse år måttet revidere vor opfattelse af mange sproglige fænomener - |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(-) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at nyde | at nyde tilværelsen må man lære for at blive gammel i fred og ro |
| den kloge prøver altid bevidst at nyde enhver af livets tilskikkelse | ||
| vi skal først nyde en forret, så vil vi nyde en hovedret og kan så tilslut nyde desserten | ||
| bydemåde (imperativ) |
nyd! | nyd du nu blot livet, nyd din gode mad og nyd kærlighedens nydelser |
| nutid (præsens) |
nyder | vi nyder at læse og at lære om sprog og grammatik |
| nydes | denne vinsort nydes bedst i et nydeligt højt, slankt glas med stilk | |
| datid (præteritum) |
nød | han nød i den grad at at blive nødt til at bruge sine evner |
| (-) | (han nødes til at nyde sit udkommes frugt) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
nydt | mennesker har nok altid nydt menneskers selskab og nu er den kage nydt til fulde |
| kagen blev faktisk nydt med en blomsterte til, så vi fik virkelig nydt de delikatesser | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
nydende | han levede et sundt, positivt og optimistisk liv nydende hver eneste sekund til fulde |
| den nydende attitude har man kaldt hedonisme! - smilte den livsnydende hedoniker | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum
passiv), ses også som 'nyste' i datid (præteritum), ses også som 'nyste' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at nyse | at nyse kan man ofte ikke lade være med, når det først fanger an |
| jeg prøver ikke at nyse under forestillingen | ||
| skal du nu nyse nu? nej jeg kan ikke nyse mere nu! vil du venligst nyse i servietten | ||
| bydemåde (imperativ) |
nys! | nys oh du den hårde nyser! nys hvis du kan ellers træk vejret roligt og skyld næsen! |
| nutid (præsens) |
nyser | man nyser med næsen men en hård nyser nyser ikke |
| nyses | der nyses især ved infektioner i luftvejene | |
| datid (præteritum) |
nøs | først nøs patienten meget og med hvert nyt nys nøs patienten igen |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
nyst | han har nyst og hostet siden han holdt op med at gå med hue om vinteren - |
| der blev nemlig nyst meget under den influenzaepidemi, ja de fik virkelig nyst | ||
| (et nyligt nyst nys spredte dog ingen hverken vira eller bakterier) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
nysende | staklen lå nu nysende, hostende og snøftende i sin sygeseng i tre dage |
| den nysende herre derhenne lever af at sælge broderede lommetørklæder | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mangetydigt (multiotdinalt) også som navneord 'en
pibe' bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at pibe | at pibe måske efter ynk, at pibe måske stille af fryd, |
| den fugl prøver faktisk at pibe for at tilkalde en mage | ||
| den fugl kan kun pibe! en mus vil så pibe højt! | ||
| bydemåde (imperativ) |
pib! | pib lille pipfugl, pib så vi alle kan høre det! |
| nutid (præsens) |
piber | her piber et lille eksempel sin enlige tone |
| pibes | der pibes og pippes nu igen overalt i det tidlige forår, også engpiberen piber nu | |
| datid (præteritum) |
peb | engpiberen peb sin sang lige så smukt i denne stille solrige morgenstund |
| (-) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
pebet | pøblen har vist igen pebet en selvglad tosse ud - sikke en pibekoncert |
| der blev hujet og pebet da politikeren talte - ja vi fik ham faktisk pebet ud | ||
| (en udpebet galgenhumorist måtte lægge hovedet på blokken under hujen og piben) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
pibende | nattens pibere hørtes nu pibende i træernes kroner og buskenes skjul |
| en svagt pibende tone hørtes lagt borte i natten | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at ride | at ride hørte til blandt fortidens fremmeste kundskaber |
| hun lærte faktisk allerede at ride som lille pige, nu prøver du også at ride, ikke? | ||
| kan du ride? vi vil bare ride en tur! han skal ride hele banen rundt! vi må ride stormen af! | ||
| bydemåde (imperativ) |
rid! | rid, mulmmøer, rid over dunkelskov og fjerne enge, rid I det vilde ridt! |
| nutid (præsens) |
rider | læser rider roligt videre på ordhesten som windsurferen der rider over bølgen den blå |
| rides | der rides ikke så meget i den moderne verden, nu rides der mest kun for sportens skyld | |
| datid (præteritum) |
red | da red Egil til tinge, Egil Skallagrimson bedstefar til Helga den Fagre |
| (redes) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
redet | danskere har jo nok redet heste siden rytterfolket kom ridende er de redet til ting |
| der blev også redet kunstridning på den rideskole og de fik alle redet hestene til | ||
| en veltilredet kamphest vinder også hestekampen uden sin rytter | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ridende | og her kommer så vinderhestens jockey ridende igen foran feltet og ene over målstregen |
| de ridende piger bruger aldrig damesadler nu om stunder men sidder overskrævs på hesten | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at rive | at rive betyder så mange ting på dansk, man får noget at rive i desangående |
| gartneren prøver først at rive de nedfaldne blade på plænen med den gamle rive der | ||
| vi skal rive have? kan du rive den over? du må ikke rive den af! vil du rive det brev itu? | ||
| bydemåde (imperativ) |
riv! | riv ikke så langsomt, riv med et hurtigt snuptag og klistermærket kommer af |
| nutid (præsens) |
river | vi river de lærerige eksempler til os, og river vanesprogets ukrudt op med rode |
| rives | guleroden rives fint, hvorefter æblet rives groft og til slut rives der en smule citronskal i | |
| datid (præteritum) |
rev | barnet rev i moderens frakkeskøde for at få opmærksomhed |
| reves | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
revet | jeg har revet marken let, så er marken revet ret |
| marken blev nemlig revet i formiddags og jeg fik også revet markvejen | ||
| en god gang revet peberrod smager skønt til mange ting | ||
| lang
tillægsform (participium) |
rivende | (han gik rivende rundt blandt dyngerne af nedfaldne blade) |
| nu starter en rivende udvikling frem mod forøget velfærd og velstand | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at ryge | at ryge lærte jeg, da jeg først fandt min faders indianerpibe på hans skrivebord |
| han prøver nu helt alene at ryge tobak for første og forhåbentlig sidste gang | ||
| du skal ikke ryge tobak! du kan ikke ryge her! du må heller ikke ryge der! jeg tør ikke ryge! | ||
| bydemåde (imperativ) |
ryg! | ryg og rejs! - råber man når man smider nogen på porten - ryg den fede efter dagens hede |
| nutid (præsens) |
ryger | her ryger der endnu et klokkeklart eksempel ind på lystavlen |
| ryges | der ryges stadig i de beværtninger der har 'rygepolitik' der må der gerne ryges tobak | |
| datid (præteritum) |
røg | jeg røg ikke hash hele tiden, men røg hellere på hash end på andre stoffer inklusiv øllet |
| (-) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
røget | jeg har røget cannabis i mange herrens år, pusheren er desværre røget i fængsel igen |
| der blev igen i år røget tæt ved hashdemonstrationen, ja de fik faktisk røget meget hash | ||
| (en god, fed røget sild sætter mange men ikke alle bornholmere pris på) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
rygende | han sad roligt rygende på sin fredspibe sammen med de andre indianere |
| den rygende skorsten dér bliver sprængt i stumper under nattens aktion | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at se | det at se bliver en stadig mere sans i den moderne verden |
| vi prøver nu i dag at se efter de nyligt ankomne landsvaler | ||
| du skal se det går nok! kan du se svalen? vil du se min smukke navle? må jeg se den? | ||
| bydemåde (imperativ) |
se! | se min kjole den er blå som havet, se havet det er blåt som min kjole! se her! se så! se nu! |
| nutid (præsens) |
ser | vi ser på de dejligt mange stærke udsagnsord, det ser godt ud |
| ses | vi ses gerne på gaden og vi ses også når vi ses igen | |
| datid (præteritum) |
så | vi så faktisk mange smukke ting på vores sightseeing |
| sås | der sås glade mennesker på gader og stræder, den 4. maj 1945 sås de glade danskere | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
set | har du eller set den flotte bygning der? - ja, den er set |
| glenten blev igen set over Stevns ja mange fuglekiggere fik den set | ||
| et gennemset forslag der lå uset blev taget op til eftersyn af en udset medarbejder | ||
| lang
tillægsform (participium) |
seende | (han sad ofte seende ud over havet i sin blå kimono) |
| den seende leder gerne den blide på vej, det kaldes 'at guide' på dansk | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at sidde | at sidde virker passivt i forhold til som det aktive at sætte |
| har du også tit prøvet at sidde i solen og drømme? ja jeg prøver gerne at sidde i solen | ||
| du kan jo sidde her! vil du sidde ned? du må gerne sidde ned nu! hvor skal vi sidde? | ||
| bydemåde (imperativ) |
sid! | sid godt sid ikke fast men sid i bevægelig hvile, så lærer du sund asana |
| nutid (præsens) |
sidder | vi sidder og sætter skønne skoleeksempler på plads |
| siddes | der siddes godt i den god seniorstol, hvor der også kan siddes længe uden siddesår | |
| datid (præteritum) |
sad | mange mennesker sad og arbejdede ved en computer eller sad ved et rat i de år |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
siddet | Leonard Peltier har nu i 2020 e.v. siddet fængslet i 43 år, der er sgu siddet nok i fængsel |
| der blev dog siddet meget sikkert i sadlen og til sidst fik han siddet den dom færdig | ||
| lang
tillægsform (participium) |
siddende | de gamle mænd sås tit siddende på bænkene i parkerne |
| den siddende mindretalsregering kom igen i mindretal uden at udskrive valg | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at skide | at skide er en funktion som alle levende eksistenser udfører for at leve |
| har du nogensinde prøvet at skide samtidigt med at du pissede? | ||
| man skal faktisk skide godt for at få det skide godt så du må skide godt skide godt | ||
| bydemåde (imperativ) |
skid! | skid på hvad andre tænker så længe du selv ved at du gør det rigtige! skid på det! |
| nutid (præsens) |
skider | vi skider, når vi har spist og fordøjet og skider ikke på ordindlæringen |
| skides | der skides igen i dag tonsvis af lort lavet på basis af økologiske madvarer | |
| datid (præteritum) |
sked | koen stod frydefuldt i solen og sked en ordentlig kokasse |
| (skedes) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skidt | mennesker har i året 2010 e.v. skidt mange tons lort der er faktisk skidt en del lort |
| der blev også skidt lort førhen, ja gennem alle tider fik mennesker faktisk skidt lort | ||
| når man ligner udskidt æblegrød ser man træt og uoplagt ud | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skidende | han sad nok så hyggeligt skidende i sit lille skideskur og læste avisen |
| Joyce satte som den første forfatter en morgenskidende mand ind i sin fortælling | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) gammelt ord afledt til andre ordklasser bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at skride | at skride har nok mindst fire betydninger som man ikke skal skride i men forstå skridtvis |
| jeg prøver faktisk at skride, før festen bliver for animeret | ||
| skal vi ikke skride nu? du må ikke skride i svinget! vi vil ikke skride på glidebanen | ||
| bydemåde (imperativ) |
skrid! | skrid! - råbte demonstranterne mod den udemokratisk diktator! skrid af H til! |
| nutid (præsens) |
skrider | vi skrider ikke et skridt på denne vej, nej |
| skrides | nu skrides der over grænsen og dermed overskrides fredstraktatens bestemmelser | |
| datid (præteritum) |
skred | vi skred simpelthen, da de begyndte at opføre sig dårligt og upassende |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skredet/ skreden/ skredne |
nu er vi altså skredet fra de festabers abefest |
| der blev i stor stil skredet i spinaten i de år, (og de fik også skredet i bananskrællerne) | ||
| (en udskredet bil stod ved vejkanten med sin knuste køler) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skridende | de kom majestætisk skridende ind i salen på skridsikre såler |
| den værdigt fremskridende person i forreste række hedder Jensen, Sovsen Jensen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at skrige | at skrige er nok en art basisfunktion, både når mennesker ængstes og frydes |
| det hjælper ikke noget at skrige så højt - brug fornuft i stedet for følelser i den sag | ||
| hvad skal du skrige for? vil du virkelig skrige af fryd? han kan skrige, den skrigeballon | ||
| bydemåde (imperativ) |
skrig! | skrig lige så meget du vil, vores torturkælder er lydisoleret! - skreg ministeren |
| nutid (præsens) |
skriger | vi skriger henrykt af grin ind imellem og vi skriger tit af fryd når vi morer os |
| skriges | der skriges så meget i børnehaverne og grisestierne at personalet kan få høreskader | |
| datid (præteritum) |
skreg | hersen skreg af trællene indtil hersen, herrens hund, en dag skreg sit sidste skrig |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skreget | mågerne her har skreget længere end menneskerne her har (skreget) - |
| det bliver vredt skreget af nedskudte mågers mager, der får skreget meget lige nu | ||
| et udskreget budskab, når ikke igennem til forstanden | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skrigende | de løb glade og skrigende op mod scenen for at heppe på popidolerne |
| det skrigende teenagepublikum fik dårlig nok hørt deres beatlesmusik | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) går igen i mange sammensatte ord og udtryk bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at skrive | at skrive betyder at nedfælde sproget, så meningen siden fremgår ved at læse |
| jeg husker nok at skrive til dem i morgen | ||
| jeg vil gerne skrive det her! skal du ikke skrive hjem? kan du skrive det ned? | ||
| bydemåde (imperativ) |
skriv! | skriv til mig! skriv en SMS! skriv det op! skriv det ned! skriv under her! |
| nutid (præsens) |
skriver | forfatteren skriver oplagt og præcist sin skrivelse til sin dybt forkælede læser |
| skrives | der skrives en hel del skrivelser nu om dage hvor der kan skrives med maskiner | |
| datid (præteritum) |
skrev | forfatteren skrev oplagt og præcist sine skrifter til sin dybt forkælede læser |
| (skreves) | (det der blev skrevet, det nedskrevne, skreves mest af kirkelige klerke og karle) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skrevet/ skreven/ skrevne |
forfatteren havde oprindelig skrevet med meget lille skrift, nu er det skrevet med stort |
| der blev ikke siden skrevet om 'skreves' for det ord fik de aldrig beskrevet ordentligt | ||
| et nedskrevet budskab om et afskrevet krav blev færdigskrevet i en omskrevet sætning | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skrivende | i skrivende stund sidder den skrivende forfatter skrivende i skrivestuen med sit skriveri |
| i skrivende stund sidder den skrivende forfatter skrivende i skrivestuen med sit skriveri | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mådesudsagnsord (modal verbum) som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at skulle | at skulle betyder jo noget man nødsages til og noget man kan gøre og lignende |
| har du nogensinde prøvet at skulle forklare mådesudsagnsordenes bøjning? | ||
| hvad vi må, kan, vil, tør, bør og gider skulle gøre ved mådesudsagnsord, ved vi snart | ||
| bydemåde (imperativ) |
(!) |
- |
| nutid (præsens) |
skal | vi skal nok genkende et mådesudsagnsord og dets mange manglende bøjningsformer |
|
(-) |
- | |
| datid (præteritum) |
skulle | danskerne skulle da bøje nakke for den nazistiske besættelsesmagt kaldet værnemagt |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
har skullet | han har jo skullet lære det modalverbum længe - |
| - | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(-) |
- |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ordet bruges i mange betydninger (multiordinalt) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at skyde | at skyde betegner et afgørende øjeblik fra at skyde af og at skyde på og til o.s.v. |
| vi prøver faktisk at skyde så få rågeunger som muligt og vi prøver at skyde dem nu | ||
| vil du skyde til måls? vi må udskyde det møde! du skal ikke skyde efter folk! | ||
| bydemåde (imperativ) |
skyd! | skyd mand! skyd så det mål! skyd bommen for! skyd mig det ikke i skoen! |
| nutid (præsens) |
skyder | vi skyder en god fart gennem listen og pensum og udskyder ikke læringen |
| skydes | hvert år skydes millioner af duer og også millioner af krager nedskydes brutalt | |
| datid (præteritum) |
skød | Manniche skød faktisk mange fugle og han skød dem så de kunne udstoppes |
| (-) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skudt | Manniche har igen skudt en fugl, den er nu nedskudt med hans gode, gamle bøsse |
| der blev skudt med skarpt i den ophedede valgkamp og vi fik alle løgnerne skudt ned | ||
| en sønderskudt skude skød sig frem gennem drivtømmer og tang ind mod stranden | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skydende | han stod solidt fast i sit baghold skydende først en grågås og siden en gråand |
| den skydende jæger derover hedder A.L.V. Manniche | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at skære | at skære forsvarligt med en kniv skal børn lære godt før de får lov |
| vi prøver nu sammen at skære den kage ud i lige store dele | ||
| du skal altid skære det ud i pap! vil du skære kagen for? vi må skære forbruget ned | ||
| bydemåde (imperativ) |
skær! | skær du nu blot ind til benet med din fremstilling selvom sandheden er ildehørt! |
| nutid (præsens) |
skærer | ordlisten skærer det helt klart ud |
| skæres | der skæres altid tynde skiver i den butik og der skæres også ned på beskæringen | |
| datid (præteritum) |
skar | han skar appelsinen over og delte den i fire lige store dele |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
skåret | jeg har tit skåret det ubrugelige fra og fået lavet et stykke der er pænt skåret til |
| der blev faktisk skåret en hel del skiver melon ud | ||
| et udskåret stykke kage ligger uspist tilbage på kagefadet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
skærende | han stod skærende og udstykkende i kagebageriets pakkeafdeling |
| det skærende skrig hang længe hylende i nattens mulm | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum
passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at slibe | at slibe ædelsten regnes for en højtudviklet ældgammel videnskab |
| vi plejer blandt andet at slibe knive og sakse i skærsliberlauget | ||
| kan du slibe den kniv? vil du slibe sten? skal vi ikke slibe den bemærkning lidt af? | ||
| bydemåde (imperativ) |
slib! | slib min kniv, skærsliber! |
| nutid (præsens) |
sliber | vi sliber på vor viden om ord som på en brillantsleben ædelsten |
| slibes | der slibes både knive, sakse og slibesten hos den skærsliber | |
| datid (præteritum) |
sleb | han sad roligt og sleb de sidste knive inden han gik til ro |
| (slebes) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
slebet/ sleben/ slebne |
han har faktisk slebet knive i mange år, der er nu igen slebet sten i juvelbutikken |
| der bliver hvert år slebet mange ædelsten og sådan får vi slebet dem så smukke | ||
| en slebet juvel prydede hendes ædle kontrafej hvilket en slebet hofsnog bemærkede | ||
| lang
tillægsform (participium) |
slibende | (han sad sindigt slibende på den fine flinteøkse slebet i aske og sand på slibestenen) |
| den slibende smykkesmed sleb kulturperlens glans helt op til der hvor den lyste | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at slide | at slide og at slæbe er dog kun det halve af fornøjelsen ved livet |
| vi prøver nu at slide lidt mere efter at vi fik den klækkelige lønforhøjelse | ||
| vi må slide lidt mere! kan man slide den op? nej det vil slet ikke slide på den! | ||
| bydemåde (imperativ) |
slid! | slid til du segner, sådan lød parolen engang, nu venter vi på fyraften |
| nutid (præsens) |
slider | læser slider hårdt med udsagnsordene og sliddet belønnes |
| slides | der slides et slidsomt slæb overalt på planets arbejdspladser og i dens hjem | |
| datid (præteritum) |
sled | før læsers tid sled mange andre med de stærke udsagnsords bøjninger |
| (-) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
slidt | jeg har altså faktisk slidt for det firma i fyrretyve år, (så nu er der slidt nok) |
| der blev slidt og slæbt på den arbejdsplads, ja jobbet fik virkelig nedslidt folk | ||
| en slidt tom tegnebog blev i går fundet den er især slidt i ryggen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
slidende | han kom faktisk slidende til sin omfattende formue |
| det slidende, arbejdende folk blev belønnet af den nye præsident | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) den passive form har sine egne betydninger 'at slås' heraf 'en slåskamp' | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at slå | at slå på andre for at få ret er enhver voldsramt tabers kendetegn |
| hvis du prøver at slå med den hammer skal du nok få drevet sømmet i bund | ||
| du kan ikke slå mig! du må heller ikke slå mig! de vil gerne slå dig! du skal ikke undslå dig! | ||
| bydemåde (imperativ) |
slå! | slå du bare løs på det gamle, støvede tæppe der, det trænger til en bankning! |
| nutid (præsens) |
slår | kun en grundig indsigt slår til med den forslår også i slående grad |
| slås | der slås mange hammerslag og der slås mange bygninger op med de hammerslag | |
| datid (præteritum) |
slog | de slog og derfor slog jeg dem ud, de slog igen og derfor slog vi dem ned |
| sloges | børnene sloges bare for sjov, indtil Gretter den Stærke sloges for alvor og slog dem ned | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
slået | vi har faktisk slået det hold mange gange før og de er nu igen slået ud af ligaen |
| de blev faktisk slået allerede efter de første kampe, hvor vi fik dem slået til plukfisk | ||
| på et udslået tæppe i det nyslåede græs sad en forslået slagsbror og følte sig slået | ||
| lang
tillægsform (participium) |
slående | (han hamrede hårdtslående sine pointer hjem indtil den slåede fjende forsvandt) |
| man så straks den slående lighed mellem de to forslåede frænders fysiognomier | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at smide | at smide igen et ord der betegner et øjebliks overgang både konkret og abstrakt |
| vi prøver nu at smide de sidste affaldsrester fra bøllernes fest ud i skraldespanden | ||
| du kan da bare smide den regnfrakke ud! du må ikke smide affald her! | ||
| bydemåde (imperativ) |
smid! | smid dine sorger overbord! smid dig her! smid lidt mad ud til fuglene! smid dem ud! |
| nutid (præsens) |
smider | læser smider bare endnu mere uvidenhed bort og uvidenheden smider sig i sølet |
| smides | affald smides i papirkurven og ellers smides de besøgende ud, hvis de sviner | |
| datid (præteritum) |
smed | førhen smed industrien bare sit affald på lossepladsen, nu føres der affaldskontrol |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
smidt | vi har for længst smidt det tøj ud - den er simpelthen smidt ud, den gamle regnfrakke |
| den blev faktisk smidt ud for flere år siden, da vi fik den smidt ud i skraldespanden | ||
| en hensmidt vasketøjspose foran vaskemaskinen blev smidt på plads | ||
| lang
tillægsform (participium) |
smidende | han stod på talerstolen smidende om sig med uretfærdige og usande beskyldninger |
| den muddersmidende person dernede arbejder for den forhadte diktator en sand kujon | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at snyde | at snyde på en lovlig måde blev en folkesport blandt lederne i disse år |
| nu prøver de triktyve igen at snyde folk fra deres penge, løsøre og smykker | ||
| du kan ikke snyde mig, og du vil bare snyde dig selv, så du skal slet ikke snyde ! | ||
| bydemåde (imperativ) |
snyd! | snyd ikke dig selv for den sikkerhed, at du kender dit sprog godt! |
| nutid (præsens) |
snyder | forfatteren snyder aldrig sin læser, der heller ej snyder sig selv for sin indlæring |
| snydes | i livet spil snydes snyderen af sit snyderi til ufortjent lykke og snydes derfor selv | |
| datid (præteritum) |
snød | Glistrup snød med skatten og hævede silkehatten, men de snød ham fra hans parti |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
snydt | læseren har ikke snydt med sin indlæring og er ikke snydt med materialet |
| og bliver ikke snydt med resultatet som læser ikke fik snydt sig for | ||
| en snydt sigøjnersnyder blev snydt af befolkningens beredskab mod lommetyve | ||
| lang
tillægsform (participium) |
snydende | hun kom snydende og bedragende hele vejen til forskningsministerens seng |
| de snydende topledere og politikere blev efterhånden fældet af bagmandspolitiet | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at sove | det at sove gør alle levende væsener: planter og dyr -: at sove, at æde, at skide |
| vi prøver faktisk at sove nu, så vi ikke behøver at sove i timen i morgen | ||
| vi skal snart sove! vil du sove her? kan du sove godt! må du ikke sove hos ham endnu? | ||
| bydemåde (imperativ) |
sov! | sov sødt, barnlille! sov godt! sov siden du er så søvnig! sov Dukke-Lise sov og bliv stor |
| nutid (præsens) |
sover | også når man sover lærer man, men Læser sover aldrig i timen |
| soves | der soves hen ved en tredjedel af hvert døgn blandt mennesker nu om dage | |
| datid (præteritum) |
sov | han sov de retfærdiges søvn og sov til han vågnede af sig selv |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sovet | Sigurd har nu sovet godt, og han er nu helt udsovet |
| der blev nemlig sovet længe, så han fik faktisk sovet ud | ||
| en udsovet og frisk medarbejder pryder enhver arbejdsplads | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sovende | man kommer dog ikke sovende til den dybere lærdom |
| den sovende passager blev vækket, så han kunne vise sin billet | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at spinde | at spinde garn blev indtil industrialismen betragtet som kvindearbejde |
| nød lærer nøgen kvinde at spinde - siger man, men .... | ||
| forfatteren vil nu spinde en ende, hvorfor skal du nu spinde, kvinde? | ||
| bydemåde (imperativ) |
spind! | spind nøgne kvind'! spind edderkop spind dit edderkoppespind! |
| nutid (præsens) |
spinder | forfatteren spinder eksemplet med pædagogisk omtanke spinder han ellipsen |
| spindes | der spindes stadig både uld, hør og hamp på gammeldags spinderokke | |
| datid (præteritum) |
spandt | førhen spandt nordiske kvinder mange meter tråd ved deres spinderokke |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
spundet | forfatteren har spundet en historie der er spundet over romantiske temaer |
| der blev mest spundet hampereb i den tid og de fik også spundet uldgarn | ||
| en velspundet historie kan man altid høre igen | ||
| lang
tillægsform (participium) |
spindende | Thorhalla sad roligt spindende ved sin rok da bejleren kom |
| den spindende analoge plade blev afløst af den strømmende række digitale tal | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at springe | at springe betyder at hoppe og er ikke det samme som at sprænge |
| vi prøver altid friske at springe ud i det næste vi skal have gjort | ||
| du skal ikke springe over, du bør kun springe fra trin til trin | ||
| bydemåde (imperativ) |
spring! | spring ud! spring herover! spring op! spring ned! spring længdespring! |
| nutid (præsens) |
springer | læseren springer ud i det , ja springer flot i alle mål og springer ikke over i køen |
| springes | der springes nu højdespring og siden så springes der længdespring | |
| datid (præteritum) |
sprang | vinderhesten sprang i mål flere hestespring foran de andre springere |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sprunget | båndet der bandt lænkehunden er sprunget (den har selv sprunget det) |
| båndet blev nemlig sprunget af hunden, der i den grad fik sprunget den lænke | ||
| en sprunget lænke lå tilbage i sølet efter sprængningen af sprængstoffet | ||
| lang
tillægsform (participium) |
springende | vinderhesten kom som så ofte før springende langt foran førerfeltet |
| den springende vinderhest ses på spring fra rytterstatuer verden over | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) findes med flere betydninger i flere ordklasser (multiordinalt) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at sprække | at sprække betyder at noget revner med en sprække et gammelt ord om overgang |
| isen begynder nu at sprække og isbjergene sejler sydpå | ||
| kokusnødden kan let sprække den vil sprække med et let slag på sprækken dér | ||
| bydemåde (imperativ) |
spræk! | spræk sprækken ved at hugge øksen i revnen her! |
| nutid (præsens) |
sprækker | uvidenhed sprækker når visdom venligt frem hånd rækker |
| sprækkes | der sprækkes pølseskind på grillen, men ellers sprækkes der vel ikke sprækker? | |
| datid (præteritum) |
sprak | da sprak æggets skal og kyllingen sprang ud gennem sprækken |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sprukket | isen er nemlig sprukket og kokosnødden har kokken sprukket med sit spiger |
| den blev faktisk sprukket med kun to hug, ja han fik den sprukket i en fart | ||
| et sprukket smil pryder mesterboksernes ansigt under sejrceremonien | ||
| lang
tillægsform (participium) |
sprækkende | pølsen lå sprækkende og spruttende på den glohede grillrist |
| (det sprækkende pølseskind kunne ikke klare varmen: prik hul og rist ved lav varme) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) dette gamle ord har mange afledninger i ordklassserne bruges selv sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at stige | at stige betyder at noget bevæger sig opad og bruges i stigende grad |
| bjergbestigeren Aleister Crowley forsøgte faktisk at stige op på bjerget K2 | ||
| vi kan nok stige op her! monne vandet ikke stige mere nu! vil priserne mon stige igen? | ||
| bydemåde (imperativ) |
stig! | stig op mod himmelhøj, Hr. Lærke! stig nu, din dumme indlånsrente! |
| nutid (præsens) |
stiger | læserens indsigt stiger betydeligt for stigerne der fører over stigningen er sjove at gå på |
| (stiges) | - | |
| datid (præteritum) |
steg | Thorgrim den Frigivne steg da ombord på skibet til sit hjemland Jylland |
| (-) | - | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
steget | - priserne er ikke steget, men lønnen er steget, så opsparing og forbrug er nu steget |
| bjerget K2 blev først langt senere besteget, men endelig fik de da besteget det | ||
| et besteget bjerg har også sin charme for begyndere og efterkommere | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stigende | - |
| de stigende indtægter skal udløse en stigning i opsparing og investering | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges i mange sammensætninger og i andre ordklasser bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at stikke | at stikke: at stikke med en nål med kniv- at stikke med brod med torn - et øjebliks stik |
| jeg prøver forsigtigt og tålmodigt at stikke det kæmpestore lem ind i sprækken | ||
| du kan bare stikke piben ind! lægen vil nu stikke en nål i armen! du skal stikke den ind! | ||
| bydemåde (imperativ) |
stik! | stik mig den dims der! stik af mens du kan! stik en løgn, løgner! stik intet under stolen! |
| nutid (præsens) |
stikker | vor indsigt stikker dybt, vi stikker intet under stolen og stikker derfor af mod mængden |
| stikkes | pipetten stikkes ind gennem gummilukningens hul og stikkes så ned i opløsningen | |
| datid (præteritum) |
stak | Egil stak fjenden ihjel med et hurtigt stiksår og en velrettet banehug |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
stukket | bierne har i raseri stukket grønspættens tunge og den er faktisk stukket flere steder nu |
| der blev igen stukket til nepotismen og vi fik derefter udstukket nye retningslinjer | ||
| et udstukket stykke land blev bebygget af frænderne Adolf, Ingolf og Thorolf | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stikkende | myggen sad forsigtigt stikkende sin brod i Mesterens skaldede isse |
| den stikkende fornemmelse går snart over og så kommer lindringen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) Bruges sjældent i lideform datid (passiv præteritum) ej heller i kort tillægsform (perfectum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at stinke | at stinke betyder noget ulækkert, at lugte mindre ligeså, men at dufte noget godt |
| prøv ikke at stinke af billig parfume, når du går i byen, Ali | ||
| han kan næsten ikke stinke værre! hvis du vil stinke som et stinkdyr, så gør det! | ||
| bydemåde (imperativ) |
stink! | stink lige så meget du vil, stinkdyr, vi har gasmasker på! |
| nutid (præsens) |
stinker | vi stinker af lærdhed og indsigt, Læser, mens de dovne stinker af død og undergang |
| (stinkes) | der stinkes af rigdom og dyr parfume i landets sidste partforeninger | |
| datid (præteritum) |
stank | der stank rædselsfuldt i oldtidens byer før kloakker og skraldemænd kom i brug |
|
(-) |
(der stinkes i fortidens rygeværelser der stank en stank af tobak og fordøjelseslufte) | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
stinket | (det har faktisk stinket af kattepis længe) - |
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stinkende | rotteliget lå nu stinkende i rendestenen ved Folketingets ind- og udgang |
| der kommer den stinkende rige direktør for racerbanen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at stjæle | at stjæle fra de rige og give til de fattige, at stjæle med sjæl |
| jeg prøver ikke at stjæle hele biledet og at lade de andre komme til orde | ||
| du må ikke stjæle, du skal heller ikke stjæle og du vil slet ikke stjæle, vel? | ||
| bydemåde (imperativ) |
stjæl! | stjæl ej! stjæl kun hvis du ikke har noget at spise! |
| nutid (præsens) |
stjæler | man stjæler ikke lærdhed, det kan man bare ikke stjæle |
| stjæles | der stjæles ikke så meget i en velfærdsstat, men der stjæles meget i et diktatur | |
| datid (præteritum) |
stjal | tyven stjal guldhornene og smeltede det stjålne om til billige damesmykker |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
stjålet/ stjålen/ stjålne |
hjertetyven har igen stålet vore hjerter, hvis sorg er stålet og erstattet med fryd |
| der blev igen stjålet fra golfklubbens boks, hvor tyven fik stjålet mange penge | ||
| en stålen cykel hang på et gadehjørne, det så en ny cykeltyv med ét stålet blik | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stjælende | vikingerne hærgede nådesløst stjælende alt gods i sydens rige lande |
| de stjælende tyve gør ligesom de rige, blot har de ikke loven på deres side | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at stryge | at stryge blev førhen betegnet som kvinde- og skrædderarbejde |
| prøv du bare at stryge katten med hårene men pas på med hans temperament | ||
| vil du virkelig stryge hans skorter? skal vi stryge den sætning? vi kan stryge i morgen! | ||
| bydemåde (imperativ) |
stryg! | stryg aldrig katten mod hårene, stryg altid katten med hårene! |
| nutid (præsens) |
stryger | du stryger gennem de gode eksempler og stryger dem ikke af sin hukommelse |
| stryges | med en pennestrøg stryges nu den uretfærdige lov | |
| datid (præteritum) |
strøg | før opfindelsen af de strygefri skjorter strøg man mændenes skjorter og flipper |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
strøget | konen har strøget strygetøjet, mens manden er strøget på Strøget med Sovsen Jensen |
| der blev flittigt strøget i strygestuen og flertallet fik endelig strøget den lov | ||
| en nystrøget skjorte har en dejlig frisk duft og glat fornemmelse for fingrene | ||
| lang
tillægsform (participium) |
strygende | det går jo strygende med at få det lært |
| den strygende bevægelses hast endte med et rolig bump mod jorden og stilstand | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord (verbers basisfleksiver) | ||
|
'at stå': et meget gammelt grundliggende
basisudsagnsord der indgår i mange orddannelser |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at stå | at stå at stå fast, at stå distancen, at stå sammen, at stå ved, at stå på række og i ring |
| vi prøver ikke at stå i vejen og vi prøver altid at stå sammen og at stå ved vort ord | ||
| vi kan stå her! vil du hellere stå der? blomsterne skal stå der! vi må nok stå af her! | ||
| bydemåde (imperativ) |
stå! | stå ret! stå op! stå fast! stå oh stå oh stådreng! stå sammen! |
| nutid (præsens) |
står | vi står sikkert og godt angående grammatik, så det står godt til med vort sprog |
| stås | overalt i denne krigsnat stås der på vagt og fjenden modstås med krislykkemagt | |
| datid (præteritum) |
stod | han stod som vanligt og vogtede den fred, vi alle stod for når vi forstod hvor vi stod |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
stået | var har faktisk stået godt sammen i den kam det er jo også alment forstået |
| og blev jo tilstået, ja, hvad det angår, der fik vi danske sprogbrugere stået godt sammen | ||
| (en overstået vagt, en afstået magt, en tilstået kærlighed og en vedstået særlighed) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
stående | (Egil blev stødt stående ved med at uddele hug og stik: fjenden blev ikke stående) |
| den stående mand midt i billedet er Hubert Hansen og Sovsen Jensen ses stående der | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at svide | at svide betyder at skade noget med for stærk varme så det brankes |
| prøv nu ikke at svide tomaterne denne gang, du behøver ikke at svide dem af hver gang | ||
| man skal først svide fjerene af fuglen, stenalderbonden ville nok svide dette stykke skov | ||
| bydemåde (imperativ) |
svid! | svid kul, kulsvier! svid nu ikke maden! vel? |
| nutid (præsens) |
svider | uvidenhed svider til een selv, og det svider i det svidende sår den forårsager |
| svides | der svides under tørken og den stærke sol græsstepper over hele Afrika lige nu | |
| datid (præteritum) |
sved | i oldtidens svedjebrug sved man marken frem ved først at afbrænde alle vækster |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
svedet | græssteppen er desværre svedet af, (og det har altså svedet til ejeren selv) |
| hele den russiske skov blev faktisk svedet af, ja heksene fik nemlig svedet den af | ||
| et svedet spejlæg lå på den brankede pande med den svedne tomat | ||
| lang
tillægsform (participium) |
svidende | ilden løb desværre nu svidende, buldrende og altødelæggende over steppen |
| forfatternes svidende bemærkninger til diktatorens politik sås som saltsviende sår | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i nutis og datid (præsens & præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at svinde | straks helst at svinde noget ind vil hver overvægtig kvindes sind |
| det ser ud til at svinde i kassebeholdningen | ||
| det må ikke svinde mere i kassen, nu, mon ikke underskuddet vil svinde snart? | ||
| bydemåde (imperativ) |
svind! | (svind, svind du svind! svind ind byld!) svind bort, tågesyn! forsvind fra mit sind! |
| nutid (præsens) |
svinder | nu svinder uvidenheden snart helt bort, læser! |
| svindes | - | |
| datid (præteritum) |
svandt | i fortid der svandt vandt vi vor pant, når nutid svinder svundet, har du da også vundet? |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
svundet/ svunden/ svundne |
så var diktatorens formue snart svundet ind til ingenting, nu er den helt forsvundet |
| den skattelettelse fik inflationen hurtigt svundet ind til ingenting | ||
| et svundet minde fra en svunden tid gav dem gode ideer om fremtidens fred | ||
| lang
tillægsform (participium) |
svindende | ved solnedgang sås solens skive svindende ind til ingenting bag horisonten |
| en forsvindende lille del af befolkningen blev systematisk forfulgt | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at synge | at synge i kor hører til blandt hendes største fornøjelser at synge sammen i kor |
| prøv lige at synge det vers om Tor en gang til, tak | ||
| I skal nu synge den sang, og vi vil så synge en anden sang, og så bør vi synge sidste sang | ||
| bydemåde (imperativ) |
syng! | syng lige det vers om Tor og Tyr in gang til, tak! |
| nutid (præsens) |
synger | læseren synger lærenemt med på remsen |
| synges | der synges under besættelsen en hel del alsang, hvor gamle danske sange afsynges | |
| datid (præteritum) |
sang | igennem alle tider førhen sang nordboerne gerne de gamle sange sammen |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sunget | jeg har tit sunget kærlighedssange af hjertets fryd, (de er altså sunget med fred i hjertet) |
| der blev altså sunget alsang i protest mod nazismen og de fik i den grad sunget smukt | ||
| lang
tillægsform (participium) |
syngende | han stod syngende i den lille lund hvor de så ofte mødtes |
| den syngende mand deroppe på scenen hedder Dylan, Bob Dylan | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) - et gammelt ord sammenlign eventuelt med 'at sænke' (fjendens skibe er alle snart sunket vi har netop nu sænket deres stadig synkende flåde) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at synke | at synke gør man med sin hals og gør ting under overflader at synke er ikke at sænke |
| patienten prøver nu at synke pillerne for ikke at synke i sygeplejerskens anseelse | ||
| du skal synke den med vand! han kan ikke synke med øm hals! de må ikke synke mere | ||
| bydemåde (imperativ) |
synk! | synk så din mad, du! synk ikke kom i stedet op igen! gør det og synk i min anseelse! |
| nutid (præsens) |
synker | nu synker det sidste narreskib for indsigtens bovskud mens vi roligt synker teen |
| synkes | vitaminpillerne synkes uden synkebesvær i én rolig synkebevægelses synkning | |
| datid (præteritum) |
sank | da sank fjendens skude og endelig sank da Thorlaug sin besærkerfrådes skægskum |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
sunket | fjendens skibe er alle snart sunket jeg har netop nu sunket dagens første vitaminpiller |
| vitaminpillen blev altså sunket og efterhånden fik jeg sunket mange gode vitaminpiller | ||
| en for længst glemt og sunket skude med nogle sunkne skatte ombord | ||
| lang
tillægsform (participium) |
synkende | danskerne sænkede altså skibet der nu ses synkende gå til bunds |
| den synkende respekt for voldsbaserede grupper har sænket deres aktivitetsniveauer | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum
passiv) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at tage | at tage betyder enormt meget og indgår i rigtig mange orddannelser |
| vi prøver derfor at tage det roligt med det ord og at tage en betydning af gangen | ||
| du kan tage fat her! kan du ikke tage mosten? vi må tage det med ro! vil du tage imod? | ||
| bydemåde (imperativ) |
tag! | tag nu og tag dig sammen med et snuptag! tag dag på dag! tag en lur! tag fat! tag dig i agt! |
| nutid (præsens) |
tager | vi tager lærevillige eksemplet til os, det tager ingen tid i forhold til at vi tager det med os |
| tages | der tages straks insekter, når trækfuglene ankommer og de tages så igen af rovfuglene | |
| datid (præteritum) |
tog | fluen tog en edderkop den tog en rørsanger til ungen, den tog skaden, den tog duehøgen |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
taget | de er lige taget til stranden efter døde havfugle. stormen har taget hårdt på havfuglene |
| der blev faktisk taget nogle gode beslutninger og vi fik derefter taget bestik af situationen | ||
| en påtaget overlegen mine dækker ofte forgæves over et såret og splittet indre | ||
| lang
tillægsform (participium) |
tagende | - |
| den aftagende part skaber markedet som den modtagende part der betaler | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled, ses også som 'tiede' i datid (præteritum) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at tie | at tie betyder både bogstaveligt ikke at tale men også overført ikke at fortælle, hvad man ved |
| først prøver vi bare at tie med hvad vi nu ved siden så prøver vi ikke at tie mere | ||
| du skal bare tie stille! nej jeg kan ikke tie stille og jeg hverken bør eller vil nu tie om det ord | ||
| bydemåde (imperativ) |
ti! | ti eller tal med forstand! ti stille! ti blot, du tavse! ti som den tavse! |
| nutid (præsens) |
tier | sandheden tier ikke, tøver ikke & tåler alt, mens den der tier og tåler tit er en undermåler |
| ties | der ties i og det der forties er at ... | |
| datid (præteritum) |
tav | frihedskæmperen tav med, hvad han vidste, og døde uden at have røbet sine kammerater |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
tiet | jeg har aldrig tiet når overmagt, despoti eller diktatur bød mig at tie - |
| der blev først tiet stille, sagen blev tiet ihjel, med i længden fik de den dog ikke fortiet | ||
| en fortiet sandhed kommer tilbage og æder sin løgner lige så let som sin undertrykker | ||
| lang
tillægsform (participium) |
tiende | (de stod sammen tiende mens deres tavshed talte mere end tusinde ord) |
| (det stiltiende flertals tavsheds fortielser forsøger at fortie informationsdannelsesretten) | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at træffe | at træffe nye mennesker er lettere når man bor i en storby |
| vi prøver lige nu at træffe en sælger der ved noget om varen | ||
| jeg vil gerne træffe den person, du kan da træffe vedkommende nu, Hende må du træffe! | ||
| bydemåde (imperativ) |
træf! | træf målet træfsikkert, skytte! træf nogle nye mennesker! |
| nutid (præsens) |
træffer | som gammel mesterskytte fra krigen træffer jeg stadig mit mål ret sikkert |
| træffes | lægens sekretær træffes på alle hverdage og patienterne træffes i venterummet | |
| datid (præteritum) |
traf | jeg traf engang en ganske sød person fra Ugabuggaland |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
truffet | jeg har nu truffet søde mennesker fra Ugabuggaland, de er truffet |
| der blev først truffet samarbejdsaftaler til slut og vi fik da truffet hinanden ved træffet | ||
| en truffet fasan, en antruffet en, lå døende i hundegabet og ærgrede sig over et fejltrin | ||
| lang
tillægsform (participium) |
træffende | (lægen sad gerne mtræffende de syge i sit lille kontor) |
| den uretfærdigt træffende bemærkning skal ikke stå uimodsagt | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) indgår i mange sammensatte ord og faste udtryk bruges sjældent med lidemåde i datid (præteritum passiv) |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at trække | at trække endnu et ord der beskriver anvendelsen af en kraft i en retning: et træk |
| vi prøver alle at trække på samme hammel og vi prøver nu at trække torsken i land | ||
| vi vil bare trække tiden ud, du skal ikke trække dig ud, man kan bare trække lod | ||
| bydemåde (imperativ) |
træk! | træk du nu bare på samme hammel som os andre! træk her! træk ikke her, trækkerpige! |
| nutid (præsens) |
trækker | læseren her trækker altid det længste strå |
| trækkes | det længst strå trækkes naturligvis af læseren her | |
| datid (præteritum) |
trak | førhen trak heste personvogne og okser trak ofte lastvogne |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
trukket | de har faktisk nu trukket Brians nummer i Lotto det er nu udtrukket, Brian |
| dit nummer blev trukket af en Lottopige, hun fik også trukket en visdomstand ud | ||
| en udtrukket tand ligger på tandlægens bord | ||
| lang
tillægsform (participium) |
trækkende | de stod alle sammen trækkende i deres ende af tovet |
| de forårstrækkende fugle fouragerer under trækket i Vadehavet | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mådesudsagnsordet (modal verbum) 'at turde' som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at turde | at turde indebærer ofte noget man skal finde modet til at gøre |
| vi prøver nok at turde den svære tur en anden gang | ||
| (vi skal turde krydse over åen i morgen, du bør nok turde forsvare dig) | ||
| bydemåde (imperativ) |
(!) |
- |
| nutid (præsens) |
tør | vi tør godt genkende endnu et stærkt bøjet mådesudsagnsord med få bøjningsformer |
|
(-) |
- | |
| datid (præteritum) |
turde | til slut turde danskerne rejse sig mod overmagten, som ikke turde andet en overgivelse |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
turdet | måske har undertrykte folk altid turdet rejse sig til slut - |
| - (til sidst fik den unge, generte bejler dog turdet erklære sin kærlighed til Hende) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(turende) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at tvinge | at tvinge andre bliver aldrig populært blandt os der foretrækker fuld frivillighed og medlyst |
| du kan jo prøve at tvinge hende, hvis du absolut vil have tæsk til du segner | ||
| vil du tvinge hende, må du altså tvinge hende som hun skal tvinges: med kærlighed | ||
| bydemåde (imperativ) |
tving! | tving du bare den hund til at lære at vogte og holde vagt ligesom den raske hund gør |
| nutid (præsens) |
tvinger | ingen tvinger os, vi lærer det frivilligt! men vi tvinger os selv til at hænge i, når det er svært! |
| tvinges | ikke alle tvinges kun med tvang nogle tvinges også med lyst og belønning | |
| datid (præteritum) |
tvang | første gang man tvang os begyndte vi at udarbejde idealet om frihed for tvang |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
tvunget | nogen har de simpelthen tvunget ingen er dog tvunget med trusler kun med mild tvang |
| arbejdssky elementer blev nu tvunget med tvangsarbejde der fik dem tvunget i arbejde | ||
| et tvunget smil er værre end slet ikke noget smil eller et påtvunget surmuleri | ||
| lang
tillægsform (participium) |
tvingende | - |
| en tvingende nødvendighed bragte dem til at foretage de påtvungne reparationer straks | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) mådesudsagnsordet (modalverbum) 'at ville' som et af mådesudsagnsordene (modal verbum) bruges ordet ikke meget i det almene skema for udsagnsords bøjning |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at ville | at ville betyder langt fra det samme som at kunne eller at skulle |
| aspiranten prøver nu at ville det gode og mesteren vover eksemplarisk at ville det sande | ||
| hvad vi må, kan, skal, tør, bør og gider ville gøre ved mådesudsagnsord ved vi snart | ||
| bydemåde (imperativ) |
(!) |
(vil hvad du vil!) |
| nutid (præsens) |
vil | vi vil igen her genkendende et mådesudsagnsord og dets manglende bøjningsformer |
|
(-) |
- | |
| datid (præteritum) |
ville | vi ville mange ting som vi så også gjorde lidt efter lidt |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
villet | jeg har ikke villet indgå nogen videre aftale med det firma før de blev solvente - |
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
(villende) | - |
| - | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at vinde | at vinde betød ikke noget for vinderhesten, den kunne bare lide at deltage |
| vinderhesten prøver end ikke at vinde, den vinder bare | ||
| jeg vil igen vinde den strid! du kan ikke vinde over tiden! jeg skal nok vinde! | ||
| bydemåde (imperativ) |
vind! | vind! du Harbard vind hævd! vind nu vinderhest! |
| nutid (præsens) |
vinder | læser vinder gevinst hver gang ligesom vindere altid vinder hver gang |
| vindes | første slag vindes af Thorleif, andet slag vindes af Thorleif, tredje slag ... | |
| datid (præteritum) |
vandt | Thorgerd vandt garnvinder og vandt også Thorgeirs hjerte |
| vandtes | dermed vandtes da sejren og med den vandtes fremgang og fremskridt for folket | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
vundet | igen har indianerne vundet sejr og den er altså nu vundet for altid |
| sejren blev jo nemlig vundet med god stil, så også den fik vi fint vundet | ||
| en vundet sag bliver straks historie ligesom den vundne frihedskamp gør | ||
| lang
tillægsform (participium) |
vindende | han kom kun ærligt vindende til sin position |
| den vindende oprørshær kom endelig frem til at tage magten | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at vride | at vride sit vasketøj blev mindre udbredt efter centrifugens opfindelse |
| eleven prøver alvorligt at vride sin hjerne efter eksempler og husker at vride hænder | ||
| du kan nok vride dig ud af det, man må vride sig sagde ålen, du skal vride gulvkluden | ||
| bydemåde (imperativ) |
vrid! | vrid dig bare, din glatte ål, snart skal du flås og steges! vrid hjernen! |
| nutid (præsens) |
vrider | vi vrider de sidste ord ud af listen her, vi vrider hjernen efter gode eksempler |
| vrides | nu vrides vasketøjet i vridemaskinen og eksemplet vrides ud af teksten | |
| datid (præteritum) |
vred | han vred den gamle karklud op og vred så også gulvkluden uden at blive vred |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
vredet | bryderen har lige vredet sin arm igen, den er faktisk nu vredet af led |
| der blev først og fremmest vredet tøj men de fik også vredet | ||
| en vredet karklud hang og tørrede over vaskens kant med det vredne viskestykke | ||
| lang
tillægsform (participium) |
vridende | kvinderne stod engang ofte vridende deres vasketøj ved gruekedlerne |
| med en vridende bevægelse skruede han igen proppen på sin drikkedunk | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) - hjælpeudsagnsordet 'at være' bruges ikke i mange af de basale bøjningsformer, men ses gerne i flere typer sammensatte ord bruges sjældent med lang tillægsform (participium) i udvidede udsagnsled |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at være | at være eller ikke at være det var spørgsmålet for Hamlet engang og ordet bruges meget |
| jeg prøver i stedet at være åben og imødekommende overfor dem, er du med på den? | ||
| man skal helst være åben, hvis man altså vil være med, og du må gerne være dig selv | ||
| bydemåde (imperativ) |
vær! | vær beredt, vær altid velforberedt, vær altid i god tid, vær altid oven på! |
| nutid (præsens) |
er | her er et hjælpeudsagnsord, det er også et stærkt udsagnsord med få bøjningsformer |
|
(-) |
- | |
| datid (præteritum) |
var | der var igen tvivl om, hvem der var inde i varmen og hvem der var ude i kulden |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
har været | kendisser, der havde været noget engang, blev nu noget igen med digitaliseringen - |
| (de gadedrenge og gadepiger fik ikke været så frække, som de havde håbet) | ||
| - | ||
| lang
tillægsform (participium) |
værende | - |
| den nuværende leder af oppositionen samler de tilbageværende medlemmer igen | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers
basisfleksiver) ses sjældent med lidemåde i datid (passiv præteritum) eller som tillægsord i den korte tillægsforms navnemåder |
||
| navnemåde (infinitiv) |
at æde | at æde betyde vistnok, at man ikke bruger fingrene til at føre maden til munden |
| har du set en slangeunge, der prøver at æde en skrubtudse | ||
| hunde vil gerne æde altid! kan du æde en hund? hesten skal kun æde økologisk! | ||
| bydemåde (imperativ) |
æd! | æd din mad, hund! æd så du kan blive rask igen! æd de ord i dig igen! |
| nutid (præsens) |
æder | dyr æder, mennesker spiser, men mange siger dog, at de æder deres ædelse |
| ædes | der ædes en hel del sojaskrå i de danske stalde, og der ædes også hø og hakkelse | |
| datid (præteritum) |
åd | der stod en lille snes heste og åd hø ved en krybbe på marken, de åd og åd med fryd |
|
(-) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
ædt | slangen har nu ædt frøen så nu er frøen altså ædt af slangen |
| den blev faktisk ædt i en eneste slugning, så slangen fik den altså ædt i ét snuptag | ||
| (en opædt spand gulerødder blev til hestepærer under vinderhesten) | ||
| lang
tillægsform (participium) |
ædende | grisen Grynte stod nydeligt ædende ved sit trug |
| denne ædende onde bemærkning gjorde op med fordummelsesstrategien | ||
| Udsagnsord: grundformer af stærke udsagnsord | ||
| (verbers basisfleksiver) | ||
| navnemåde (infinitiv) |
at | |
| bydemåde (imperativ) |
! | |
| nutid (præsens) |
er | |
| datid (præteritum) |
- | |
| kort
tillægsform (perfektum) |
t | |
| lang
tillægsform (participium) |
ende | |
| A-kæderne: Medlydskæden 'a - a - a - a' |
| A-kæderne: Medlydskæden 'a - o - a - a' |
| E-kæderne: Medlydskæden 'e - a - e - e' |
| E-kæderne: Medlydskæden 'e - e - e - e' |
| E-kæderne: Medlydskæden 'e - o - e - e' |
| E-kæderne: Medlydskæden 'e - å - e - e' |
| I-kæderne: Medlydskæden 'i - a - i - i' |
| I-kæderne: Medlydskæden 'i - a - u - i' |
| I-kæderne: Medlydskæden 'i - e - e - i' |
| I-kæderne: Medlydskæden 'i - e - i - i' |
| I-kæderne: Medlydskæden 'i - å - i - i' |
| O-kæden: Medlydskæden 'o - o - o - o' |
| Y-kæderne: Medlydskæden 'y - a - u - y' |
| Y-kæderne: Medlydskæden 'y - ø - o - y' |
| Y-kæderne: Medlydskæden 'y - ø - u - y' |
| Y-kæderne: Medlydskæden 'y - ø - y - y' |
| Y-kæderne: Medlydskæden 'y - ø - ø - y' |
| Æ-kæderne: Medlydskæden 'æ - a - a - æ' |
| Æ-kæderne: Medlydskæden 'æ - a - u - æ' |
| Æ-kæderne: Medlydskæden 'æ - a - å - æ' |
| Æ-kæderne: Medlydskæden 'æ - æ - æ - æ' |
| Æ-kæderne: Medlydskæden 'æ - å - æ - æ' |
| Ø-kæden: Medlydskæden 'ø - ø - ø - ø |
| Å-kæderne: Medlydskæden 'å - i - å - å' |
| Å-kæderne: Medlydskæden 'å - o - å - å' |
Bemærk det pudsige forhold, at (med undtagelse af de fremmedordsprægede c, q, w, x, z) de bogstaver der ikke begynder noget stærkt udsagnsord, dog indgår i de kæder, der bruges til at danne de stærke udsagnsords former. Nemlig bogstaverne: a, e, i, o, u, y, ø, å.
Eksempel på afvigelsen med medlydskæden. 'e - a - æ - æ'. Hjælpeudsagnsordet 'at være', hvor den første og sidste medlyd ikke falder sammen:
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'æ - e - a - æ' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at være | vær | er | var | været | værende |
A-kæderne:
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'a - a - a - a' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at falde | fald | falder | faldt | faldet | faldende |
| at have | hav | har | havde | haft | havende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'a - o - a - a' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at drage | drag | drager | drog | draget | dragende |
| at fare | far | farer | for | faret | farende |
| at jage | jag | jager | jog | jaget | jagende |
| at lade | lad | lader | lod | ladet | (ladende) |
| at tage | tag | tager | tog | taget | tagende |
E-kæderne
Der findes fire medlydskæder med 'e' hver kæde indeholder dog kun et ord
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'e - a - e - e' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at bede | bed | beder | bad | bedt | bedende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'e - e - e - e' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at hedde | hed | hedder | hed | heddet | hedende |
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'e - o - e - e' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at le | le | ler | lo | let | leende |
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'e - å - e - e' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at se | se | ser | så | set | seende |
I-kæderne
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'i - a - i - i' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at briste | brist | brister | brast | bristet | bristende |
| at gide | gid | gider | gad | gidet | gidende |
| at give | giv | giver | gav | givet | givende |
| at klinge | kling | klinger | klang | klinget | klingende |
| at sidde | sid | sidder | sad | siddet | siddende |
| at stinke | stink | stinker | stank | stinket | stinkende |
| at tie | ti | tier | tav | tiet | tiende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'i - a - u - i' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at binde | bind | binder | bandt | bundet | bindende |
| at drikke | drik | drikker | drak | drukket | drikkende |
| at finde | find | finder | fandt | fundet | findende |
| at spinde | spind | spinder | spandt | spundet | spindende |
| at springe | spring | springer | sprang | sprunget | springende |
| at stikke | stik | stikker | stak | stukket | stikkende |
| at svinde | svind | svinder | svandt | svundet | svindende |
| at tvinge | tving | tvinger | tvang | tvunget | tvingende |
| at vinde | vind | vinder | vandt | vundet | vindende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'i - e - e - i' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at blive | bliv | bliver | blev | blevet | blivende |
| at drive | driv | driver | drev | drevet | drivende |
| at fise | fis | fiser | fes | feset | fisende |
| at glide | glid | glider | gled | gledet | glidende |
| at gnide | gnid | gnider | gned | gnedet | gnidende |
| at gribe | grib | griber | greb | grebet | gribende |
| at hive | hiv | hiver | hev | hevet | hivende |
| at knibe | knib | kniber | kneb | knebet | knibende |
| at pibe | pib | piber | peb | pebet | pibende |
| at ride | rid | rider | red | redet | ridende |
| at rive | riv | river | rev | revet | rivende |
| at skride | skrid | skrider | skred | skredet | skridende |
| at skrige | skrig | skriger | skreg | skreget | skrigende |
| at skrive | skriv | skriver | skrev | skrevet | skrivende |
| at slibe | slib | sliber | sleb | slebet | slibende |
| at stige | stig | stiger | steg | steget | stigende |
| at svide | svid | svider | sved | svedet | svidende |
| at vride | vrid | vrider | vred | vredet | vridende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'i - e - i - i' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at bide | bid | bider | bed | bidt | bidende |
| at lide | lid | lider | led | lidt | lidende |
| at skide | skid | skider | sked | skidt | skidende |
| at slide | slid | slider | sled | slidt | slidende |
| at smide | smid | smider | smed | smidt | smidende |
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'i - å - i - i' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at ligge | lig | ligger | lå | ligget | liggende |
O-kæden
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'o - o - o - o' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at holde | hold | holder | holdt | holdt | holdende |
| at komme | kom | kommer | kom | kommet | kommende |
| at sove | sov | sover | sov | sovet | sovende |
Y-kæderne
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'y - a - u - y' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at synge | syng | synger | sang | sunget | syngende |
| at synke | synk | synker | sank | sunket | synkende |
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'y - ø - o - y' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at fryse | frys | fryser | frøs | frosset | frysende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'y - ø - u - y' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at bryde | bryd | bryder | brød | brudt | brydende |
| at byde | byd | byder | bød | budt | bydende |
| at fortryde | fortryd | fortryder | fortrød | fortrudt | fortrydende |
| at skyde | skyd | skyder | skød | skudt | skydende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'y - ø - y - y' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at betyde | betyd | betyder | betød | betydet | betydende |
| at flyde | flyd | flyder | flød | flydt | flydende |
| at gyde | gyd | gyder | gød | gydt | gydende |
| at gyse | gys | gyser | gøs | gyst | gysende |
| at lyde | lyd | lyder | lød | lydt | lydende |
| at nyde | nyd | nyder | nød | nydt | nydende |
| at nyse | nys | nyser | nøs | nyst | nysende |
| at snyde | snyd | snyder | snød | snydt | snydende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'y - ø - ø - y' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at flyve | flyv | flyver | fløj | fløjet | flyvende |
| at fnyse | fnys | fnyser | fnøs | fnøset | fnysende |
| at fyge | fyg | fyger | føg | føget | fygende |
| at krybe | kryb | kryber | krøb | krøbet | krybende |
| at lyve | lyv | lyver | løj | løjet | lyvende |
| at ryge | ryg | ryger | røg | røget | rygende |
| at stryge | stryg | stryger | strøg | strøget | strygende |
Æ-kæderne
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'æ - a - æ - æ' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at gælde | gæld | gælder | gjaldt | gjaldt | gældende |
| at hænge | hæng | hænger | hang | hængt | hængende |
| at kvæde | kvæd | kvæder | kvad | kvædet | kvædende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'æ - a - u - æ' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at hjælpe | hjælp | hjælper | hjalp | har hjulpet | hjælpende |
| at sprække | spræk | sprækker | sprak | er sprukket | sprækkende |
| at træffe | træf | træffer | traf | har truffet | træffende |
| at trække | træk | trækker | trak | har trukket | trækkende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'æ - a - å - æ' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at bære | bær | bærer | bar | båret | bærende |
| at skære | skær | skærer | skar | skåret | skærende |
| at stjæle | stjæl | stjæler | stjal | stjålet | stjælende |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'æ - æ - æ - æ' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at græde | græd | græder | græd | grædt | grædende |
| Stærkt udsagnsord med medlydskæden 'æ - å - æ - æ' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at æde | æd | æder | åd | ædt | ædende |
Ø-kæden
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'ø - ø - ø - ø' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at løbe | løb | løber | løb | løbet | løbende |
Å-kæderne
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'å - i - å - å' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at få | få | får | fik | har fået | (fående) |
| at gå | gå | går | gik | er gået | gående |
| Stærke udsagnsord med medlydskæden 'å - o - å - å' | |||||
|
navnemåde |
rod |
nutid |
datid |
førnutid |
tillægsmåde (participium) |
| at slå | slå | slår | slog | slået | slående |
| at stå | stå | står | stod | stået | stående |
