123: Almene udsagnsord ABC: Udsagnsords bøjning i tid og måde i-ii-iii: Grundformer og opdelinger af udsagnsord i  Gennembærende og ikke-gennembærende udsagnsord ii Udsagnsord om bevægelse & hvile, handling & mening iii Udsagnsord om enten eller angående tid & handling

Udsagnsordenes sætningsdannende og ikke-sætningsdannende former
(finitte & infinitte verbalfleksioner)

Udsagnsordenes former kan opdeles traditionelt ved at skelne mellem sætningsdannende (finitte) og ikke-sætningsdannende (infinitte) former.

De sætningsdannende (finitte) former danner udsagnsled (verbum) ("verbalet lille v" i sætningsskemaets centralfelt) i sætningen, og knytter sig til et grundled (subjekt) ("nominalet lille n") i en neksus. Sætningsdannende (finitte) former bøjes i tid (tempus).

På moderne dansk findes der kun tre rene sætningsdannende (finitte) former af udsagnsord (verber) primært: nutid (præsens) og datid (præteritum) men egentlig også bydemåde (imperativ) alle tre former danner altså meningshelhed (neksus) sammen med grundled (subjekt).

De ikke-sætningsdannende (infinitte) former kan altså ikke danne udsagnsled (verbum) alene, men indgår gerne som del af et sammensat udsagnsled (verbal) ("verbalet store V" i sætningsskemaets slutfelt) sammen med en sætningsdannende (finit) form af et andet udsagnsord ("verbalet lille v" i sætningsskematets centralfelt).

På moderne dansk bruges følgende ikke-sætningsdannende (infinitte) former af udsagnsordet ganske meget: kort tillægsmåde (perfektum participium) og lang tillægsmåde (præsens participium) samt navnemåde (infinitiv).

• Udsagnsordenes korte tillægsmåde (perfektum participium) fortæller, at nogen eller noget gør noget ved nogen eller noget i en fortløbende fortidig situation (sekventielt) og styres ofte af en sætningsdannende (finit) form af et stilstands- eller ytringsudsagnsord (statiske positions & fiksal- eller opinionsverbal): For eksempel : 'han lå faktisk knust for Hendes fødder'. Sammenlign med aktiv og passiv.
• Den korte tillægsmåde (perfektum participium) bruges også sammen med sætningsdannende (finitte) former af hjælpeudsagnsordene til at danne tiderne førnutid (perfektum) og førdatid (plusquamperfektum).
  
  
• Udsagnsordenes lange tillægsmåde (præsens participium ) fortæller, at nogen gør noget i en opmalende samtidig situation (aspektuelt) og styres ofte af en sætningsdannende (finit) form af et bevægelses- eller handlingsudsagnsord. For eksempel: 'han kom hastigt gående hen ad vejen'
  
  
• Udsagnsordenes navnemåde (infinitiv) danner de to øvrige former for sammensatte udsagnsled på dansk ved hjælp af udsagnord (verbum) + navnemåde af et andet udsagnsord (infinitiv). 
• I den første form styrer gerne et handlingsudsagnsord (aktantverbum) et udsagnsord i navnemådeformen (infinitiv) inklusiv 'at'.
• I den anden form styrer et mådesudsagnsord (modalverbum) et udsagnsord i navnemådeformen (infinitiv) eksklusiv 'at.'

Udsagnsord til specialbehandling via selvstudium:

Kender/ved

'at vide' noget - noget om
'at kende' nogen - noget til

at synes, at lykkes, at skyldes, at ses, at mødtes

Står på listen over de mest brugte udsagnsord, følger egne egen bøjning (under menings- og ytringsudsagnsord).