|
Grundformer og opdelinger af udsagnsord side i, ii, iii: |
|
||
Regler | Eksempler: Side a-b-c | Eksempler Side 1-2-3 | Eksempler: Side i - Side ii - Side iii |
---|
![]() |
|
![]() |
Udsagnsordenes sætningsdannende og ikke-sætningsdannende
former
(finitte & infinitte verbalfleksioner)
Udsagnsordenes former kan opdeles traditionelt ved at skelne mellem sætningsdannende
(finitte) og ikke-sætningsdannende (infinitte) former.
De sætningsdannende (finitte) former danner udsagnsled (verbum) ("verbalet lille v" i sætningsskemaets centralfelt) i sætningen, og knytter sig til et grundled (subjekt) ("nominalet lille n") i en neksus. Sætningsdannende (finitte) former bøjes i tid (tempus).
På moderne dansk findes der kun tre rene sætningsdannende (finitte) former af udsagnsord (verber) primært: nutid (præsens) og datid (præteritum) men egentlig også bydemåde (imperativ) alle tre former danner altså meningshelhed (neksus) sammen med grundled (subjekt).
De ikke-sætningsdannende (infinitte) former kan altså ikke danne udsagnsled (verbum) alene, men indgår gerne som del af et sammensat udsagnsled (verbal) ("verbalet store V" i sætningsskemaets slutfelt) sammen med en sætningsdannende (finit) form af et andet udsagnsord ("verbalet lille v" i sætningsskematets centralfelt).
På moderne dansk bruges følgende ikke-sætningsdannende (infinitte) former af udsagnsordet ganske meget: kort tillægsmåde (perfektum participium) og lang tillægsmåde (præsens participium) samt navnemåde (infinitiv).
Udsagnsord til specialbehandling via selvstudium:
Kender/ved
'at vide' noget - noget om
'at kende' nogen - noget til
Står på listen over de mest brugte udsagnsord, følger egne egen bøjning (under menings- og ytringsudsagnsord).