Grundformer og opdelinger af udsagnsord side i, ii, iii:

Regler Eksempler: Side a-b-c Eksempler Side 1-2-3 Eksempler: Side i - Side ii - Side iii

Udsagnsordenes sætningsdannende og ikke-sætningsdannende former
(finitte & infinitte verbalfleksioner)


Udsagnsordenes former kan opdeles traditionelt ved at skelne mellem sætningsdannende (finitte) og ikke-sætningsdannende (infinitte) former.

De sætningsdannende (finitte) former danner udsagnsled (verbum) ("verbalet lille v" i sætningsskemaets centralfelt) i sætningen, og knytter sig til et grundled (subjekt) ("nominalet lille n") i en neksus. Sætningsdannende (finitte) former bøjes i tid (tempus).

På moderne dansk findes der kun tre rene sætningsdannende (finitte) former af udsagnsord (verber) primært: nutid (præsens) og datid (præteritum) men egentlig også bydemåde (imperativ) alle tre former danner altså meningshelhed (neksus) sammen med grundled (subjekt).

De ikke-sætningsdannende (infinitte) former kan altså ikke danne udsagnsled (verbum) alene, men indgår gerne som del af et sammensat udsagnsled (verbal) ("verbalet store V" i sætningsskemaets slutfelt) sammen med en sætningsdannende (finit) form af et andet udsagnsord ("verbalet lille v" i sætningsskematets centralfelt).

På moderne dansk bruges følgende ikke-sætningsdannende (infinitte) former af udsagnsordet ganske meget: kort tillægsmåde (perfektum participium) og lang tillægsmåde (præsens participium) samt navnemåde (infinitiv).

 

Udsagnsord til specialbehandling via selvstudium:

Kender/ved

'at vide' noget - noget om
'at kende' nogen - noget til

at synes, at lykkes, at skyldes, at ses, at mødtes

Står på listen over de mest brugte udsagnsord, følger egne egen bøjning (under menings- og ytringsudsagnsord).