|
|
Opdelinger af udsagnsord side i:
|
|
||
(transitive & intransitive verber) |
||||
|---|---|---|---|---|
| Regler | Eksempler: Side a-b-c | Eksempler Side 1-2-3 | Eksempler: Side i - Side ii - Side iii | |
|
|
Opdelinger af udsagnsord side i:
|
|
||
(transitive & intransitive verber) |
||||
|---|---|---|---|---|
| Regler | Eksempler: Side a-b-c | Eksempler Side 1-2-3 | Eksempler: Side i - Side ii - Side iii | |
 |
 |
Felt A Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber). Hovedgruppen af udsagnsord, opdeles traditionelt i flere forskellige grupper, Herunder kommer den funktionelle opdeling, der deler udsagnsordene alt efter om de kun knytter sig til grundled (subjekt), eller om de også knytter sig fra grundled til genstandsled (objekt), eller om de dertil også kan knytte sig fra grundled og genstandsled til hensynsled (indirekte objekt).
FUNKTION: Udsagnsord og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbum) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte udsagnsled (verbaler) samt bevægelse til grundleds-, genstandsleds- og hensynsledsforbindelser af navneord og tillægsord og forholdsord (nominaler).
Type I verbum: Ikke-gennembærende udsagnsord (intransitive verber) herunder omsagnsudsagnsord (kopula) og henvisningsudsagnsord (refleksive verber) gennembærende udsagnsord (transitive verber), dobbeltgennembærende udsagnsord (ditransitive verber)
Denne skelnen og opdeling af udsagnsordene drejer sig om udsagnsordenes forbindelser til de andre led i sætningen især til navneordene og forholdsordene.
Netop denne udsagnsordenes evne til at danne helt nye og for enhver sprogbruger letforståelige betydninger bruges ofte i moderne (2000-2020) dansk; et eneste udsagnsord kan indgå i så mange forbindelser med både forholdsord og navneord, at der igen ikke kan opstilles sikre kriterier for hvilke ord der 'altid' vil falde i den ene eller den anden kategori, faktisk vil ordet ofte kunne genfindes i den modstående kategori, nu modificeret af et andet sæt af forholdsord, ordstilling og navneord.
Men med disse forbehold har man i almen grammatik siden oldtiden skelnet mellem de gennemførende eller gennembærende, leddannende overfor de ikke-gennemførende, eller ikke-gennembærende ikke-leddannende udsagnsord (transitive & intransitive verber):
Man bestemmer to til fire mængder udsagnsord og opdeler efter om de: enten kun forbinder sig til sætningens grundled (subjekt) (nominalet (n)) & i så fald kaldes udsagnsordet intransitivt. thi det fører ikke, bærer ikke igennem til de andre led dannet af navneord; eller om udsagnsordet også kan forbinde sig til sætningens genstandsled (objekt) eller hensynsled (indirekte objekt) (nominalet (N)) & i så fald kaldes udsagnsordet transitivt, thi det fører igennem, bærer igennem til de andre led.
Dog ifølge eksemplet med 'at vente' findes der i ældre sprog en anvendelse af 'at vente nogen' (som i sætningen 'vi venter ham hjem på søndag') hvor udsagnsordet altså i sin tid havde en gennembæring til genstandsled (objekt), der i moderne sprog (2000-2020) afløses af udtryk som 'at regne med' eller orddannelser med 'at vente' for eksempel 'at forvente', 'at afvente' og lignende.
Så treopdelingen af udsagnsord der enten kun knytter sig til grundled (intransitive), de udsagnsord der dertil også kan knytte sig til genstandsled (transitive) og endelig den lille gruppe af ord der oveni at knytte sig til genstandsleddet (objekt) også kan knytte sig til hensynsleddet (indirekte objekt) de (ditransitive) binder ikke egentlig ordene i lukkede klasser.
Skoleeksempler:
Herunder en fordeling mellem gennembærende og ikke-gennembærende former for de ord der indgår på Sprognævnets liste over de 260 mest almindelige udsagnsord på dansk omkring år 2000, flere ord fungerer jo i alle tre kategorier alt efter den sammenhæng de bruges i.
at komme, at gå, at stå, at ligge, at ske, at sidde, at begynde, at køre, at leve, at arbejde, at falde, at vente (findes dog i formen 'at vente noget eller nogen'), at rejse, at bo, at tale, at findes, at stige, at lyde, at virke, at handle, at løbe, at lykkes, at ringe, at vokse, at foregå, at foretage (dog også som at foretage sig noget), at forsvinde, at kigge, at snakke, at opstå, at indgå (dog også som 'at indgå forlig'), at fungere, at ses, at dø, at træde (dog i udtryk som 'at træde nogen over tæerne'), at sørge, at tø, at kæmpe, at drive, at sove, at lytte, at eksistere, at springe, at flyve, at pege, at mødes, at trænge, at sejle, at posere, at blive
at kunne (noget), at blive (noget), at skulle (noget), at ville (noget), at få (noget), at måtte (noget), at tage (noget), at vide (noget), at mene (noget), at synes (noget), at stille (noget), at tænke (noget/sig), at burde (noget), at skabe (noget/sig), at føle (noget/sig), at betyde (noget), at trække (noget/sig), at gælde (noget), at nå (noget), at vende (noget/sig), at vinde (noget), at forsøge (noget/sig), at hedde (noget), at fortsætte (noget), at kræve (noget), at starte (noget), at lukke (noget/sig), at spise (noget/sig), at deltage (i noget), at lide (noget), at danne (noget/sig), at (noget) skyldes (noget), at gennemføre (noget), at åbne (noget/sig), at slutte (noget), at dække (noget/sig), at øge (noget), at gribe (noget), at tabe (noget/sig), at ende (noget), at kaste (noget/sig), at beslutte (noget/sig), at opnå (noget), at råbe (noget), at drikke (noget), at forvente (noget/sig), at dele (noget), at omfatte (noget), at bestemme (noget/sig), at konstatere (noget/sig), at understrege (noget), at blande (noget/sig), at vedtage (noget), at synge (noget), at spare (noget), at udtrykke (noget/sig), at udføre (noget), at ryge (noget), at udsætte (noget/sig), at erkende (noget/sig), at udtale (noget/sig), at bevæge (noget/sig), at udgøre (noget), at smide (noget/sig), at smile (over noget), at medføre (noget), at vurdere (noget), at producere (noget), at etablere (noget/sig), at koge (noget), at frygte (noget), at overveje (noget), at stemme (noget), at skære (noget/sig),
at være (noget/nogen), at have (noget/nogen), at se (noget/nogen), at finde, at holde, at sætte, at bruge, at tro, at høre, at lægge, at følge, at slå, at føre, at kende, at vælge, at samle, at forstå, at prøve, at hjælpe, at møde, at passe, at sikre, at klare, at søge, at tælle, at bryde, at mærke, at opleve, at ændre, at ligne, at dreje, at nævne, at udvikle, at bestå, at flytte, at elske, at regne, at mangle, at bære, at ansætte, at udsende, at fylde, at hænge, at håbe, at modtage, at løse, at huske, at hente, at slippe, at glemme, at miste, at fjerne, at forlade, at tjene, at anvende, at rette, at undgå, at behandle, at ramme, at interessere, at styre, at skifte, at føde, at betragte, at true, at behøve, at tegne, at foreslå, at indeholde, at opdage, at skyde, at optage, at afvise, at benytte, at støtte, at tvinge, at stikke, at stoppe, at beskrive, at dræbe, at undersøge, at glæde, at indføre, at placere, at besøge, at acceptere, at løfte, at præsentere, at diskutere, at ødelægge, at bevare, at presse, at fremstille, at brænde, at overtage, at præge, at opgive, at afsløre, at forestille, at dukke, at tillade, at skjule, at begrænse, at lede, at træffe,
at sige (nogen noget), at gøre (nogen noget), at give (nogen noget), at vise (nogen noget), at fortælle (nogen noget), at lave (nogen noget), at skrive (nogen noget), at lade (nogen noget), at spille (nogen noget), at kalde (nogen noget), at ønske (nogen noget), at spørge (nogen om noget), at sende (nogen noget), at betale (nogen noget), at købe (nogen noget), at læse (nogen noget), at svare (nogen noget), at sælge (nogen noget), at lære (nogen noget), at koste (nogen noget), at bygge (nogen noget), at bringe (nogen noget), at bede (nogen om noget), at forklare (nogen noget), at oplyse (nogen om noget), at skaffe (nogen noget), at melde (nogen noget), at tilbyde (nogen noget), at yde (nogen noget), at byde (nogen noget), at love (nogen noget), at tilføje (nogen noget).
