123: Almene udsagnsord ABC: Udsagnsords bøjning i tid og måde i-ii-iii: Grundformer og opdelinger af udsagnsord i  Gennemførende og ikke-gennemførende udsagnsord ii Udsagnsord om bevægelse & hvile, handling & mening iii Udsagnsord om enten eller angående tid & handling

Definition: Almene udsagnsord

Felt A Udsagnsord: Almene udsagnsord (verber). Hovedgruppen af udsagnsord, opdeles traditionelt i flere forskellige grupper, blandt andet efter arten af hvad de beskriver (pragmatisk-funktionelt) for eksempel som:

Herunder en almindeligt tilgængelig liste fra perioden omkring år 2000ff over de i den tid 13 snese mest anvendte udsagnsord. 

at være, at have, at kunne, at blive, at skulle, at ville, at få, at sige, at komme, at gå, at gøre, at se, at måtte, at tage, at give, at stå, at finde, at holde, at sætte, at vise, at bruge, at ligge, at vide, at tro, at mene, at ske, at fortælle, at høre, at lave, at lægge, at skrive, at sidde, at lade, at spille, at synes, at følge, at begynde, at køre, at stille, at tænke, at kalde, at ønske, at slå, at leve, at føre, at burde, at spørge, at arbejde, at skabe, at sende, at falde, at kende, at vælge, at føle, at betyde, at trække, at samle, at vente, at forstå, at gælde, at betale, at nå, at prøve, at rejse, at købe, at bo, at tale, at læse, at svare, at vende, at vinde, at sælge, at hjælpe, at møde, at forsøge, at lære, at hedde, at findes, at fortsætte, at stige, at lyde, at kræve, at passe, at sikre, at klare, at koste, at starte, at søge, at tælle, at bryde, at bygge, at lukke, at mærke, at virke, at opleve, at bringe, at handle, at ændre, at ligne, at bede, at dreje, at nævne, at udvikle, at bestå, at flytte, at elske, at spise, at regne, at mangle, at bære, at ansætte, at udsende, at fylde, at hænge, at løbe, at forklare, at lykkes, at ringe, at vokse, at deltage, at håbe, at lide, at modtage, at oplyse, at foregå, at løse, at danne, at huske, at foretage, at hente, at skyldes, at slippe, at forsvinde, at glemme, at kigge, at miste, at gennemføre, at åbne, at fjerne, at forlade, at snakke, at slutte, at dække, at tjene, at anvende, at øge, at rette, at undgå, at gribe, at opstå, at tabe, at behandle, at ende, at indgå, at kaste, at ramme, at interessere, at styre, at skifte, at beslutte, at opnå, at fungere, at føde, at råbe, at ses, at betragte, at dø, at true, at behøve, at tegne, at foreslå, at indeholde, at opdage, at skyde, at drikke, at forvente, at optage, at træde, at sørge, at afvise, at dele, at benytte, at støtte, at tvinge, at skaffe, at stikke, at stoppe, at beskrive, at tø, at kæmpe, at drive, at dræbe, at undersøge, at glæde, at melde, at omfatte, at bestemme, at konstatere, at tilbyde, at understrege, at blande, at vedtage, at indføre, at placere, at synge, at spare, at besøge, at sove, at lytte, at eksistere, at yde, at acceptere, at løfte, at præsentere, at udtrykke, at byde, at diskutere, at ødelægge, at bevare, at presse, at fremstille, at brænde, at overtage, at præge, at udføre, at ryge, at udsætte, at springe, at love, at flyve, at erkende, at udtale, at opgive, at bevæge, at udgøre, at pege, at mødes, at trænge, at smide, at afsløre, at forestille, at smile, at dukke, at medføre, at tillade, at vurdere, at producere, at sejle, at skjule, at begrænse, at etablere, at koge, at lede, at frygte, at overveje, at tilføje, at stemme, at skære, at træffe, at posere.

Udsagnsord i sætningen

FUNKTION: Udsagnsord  og udsagnsled (verber & verbaler) kan stå som udsagnsled (verbal) i sætningen og vedføje et handlingsmoment til sammensatte verbaler samt bevægelse til nominaler

Type A verbum: Verber. To svage og en stærk bøjning + varianter (verbum og verbal i temporal finit & infinit form) inklusiv transitiv og intransitiv, passiv og kopuladannende verber, telisk- atelisk, eruptiv og momentanverber og lignende

De to svage og den ene stærke bøjninger af udsagnsord

Hvor udsagnsord normalt alle tilføjer '-er' i nutid (præsens) for eksempel: 'jeg henter' 'jeg sender' & 'jeg drikker', deler de sig i datid (præteritum) i tre bøjningsmåder kaldet: '-ede', '-te' og omlyd for eksempel: 'jeg hentede', 'jeg sendte' & 'jeg drak'.

Langt de fleste udsagnsord følger den første bøjning, de tilføjer altså: '-ede' til udsagnsordets stamme (verbal radix); en hel del andre udsagnsord følger den anden bøjning, de tilføjer altså:  '-te' til udsagnsordets stamme (verbal radix); endelig kommer der den sidste gruppe, de stærkt bøjede udsagnsord med omlyd. De kan alle kendes som meget gamle ord, fra en tid hvor det betød meget mere, at man angav tiderne præcist, derfor har de også en særlig form for førnutid (perfektum) 

Udsagnsord om enten eller angående tid & handling

Udsagnsord om enten uafsluttet aspekt eller afsluttet tid

Definition: aspekt (imperfektiv): en subjektiv genfremstillingskategori: hvor sprogbrugeren vælger - neutralt eller engageret - at udtrykke, at en fortidig handling ses som et samlet uafsluttet hele, hvori flere indfoldede dele foregik samtidigt. (mængdetal: spørgsmålet hvad der? Hvor henne?)

Definition: tempus (perfektiv): en subjektiv genfremstillingskategori: hvor sprogbrugeren vælger - neutralt eller engageret - at udtrykke at nogle fortidige handlinger ses som enkle afsluttede dele, hvoraf hver enkelt del udfoldes efter tur (ordenstal: spørgsmålet hvad så? Hvor hen?)

Handlingen ligger i oftest fortid på begge måder, forskellen på aspekt og tempus ligger først og fremmest i sprogbrugerens valg af 'opmaling' eller 'udmåling'

Aktionsarter:

• perfektivt (punktuelt) øjeblikkeligt -: 'at skyde'
• imperfektivt (durativt) vedvarende -: 'at leve'

   

• gentaget (iterativt) -: 'at hoppe'
• begyndende (inkoativt) -: 'at størkne'
• efter ændring (resultativt) -: 'at kende'

Valens af 1., 2. & 3. grad

Udsagnsord om enten fortløbende statisk eller afsluttende dynamisk

Telisk & atelisk aktionsart

Ffter græsk telos: mål, heraf telisk: afgjort afmålt & atelisk: uafgjort udmålt. -: Har handlingen altså en ende og betyder den eventuelle ende på handlingen noget for meningen?

• hvis man netop (udfører) ... (udsagnsordet i nutid (præsens))
  og hvis den handling udsagnsordet udtrykker afbrydes,
• kan MAN så siges at (udsagnsordet i sammensat tids før nutid (perfectum)
• Ja eller nej?
• Hvis svaret bliver 'Ja!' regnes udsagnsordet ikke for telisk men atelisk altså udmålt uafgjort

• Hvis svaret bliver 'Nej!' regnes udsagnsordet for telisk altså afgjort afmålt

EKSEMPEL: at sejle

• Hvis man netop sejler og sejlehandlingen ophører,
  kan man så siges at have sejlet?
• Ja!
• 'at sejle' regnes ikke for telisk.

EKSEMPEL: at kaste anker

• Hvis man netop kaster anker og forankringshandlingen ophører,
  kan man så siges 'at have kastet anker'?
• Nej!
• 'at kaste anker' regnes for et telisk.

Tomme og markerede pladser

Stof til videre lærings opdelinger af udsagnsordene efter deres form og funktion:

Almene udsagnsords omskrivning i den omvendte spørgesætning

Rundt omkring i Ganske grundig grammatik beskrives denne opdelingsnøgle til udsagnsord:

Fuldverber overfor hjælpe- og mådesudsagnsord (auxiliar og modal verbal): fuldverber (inklusiv 'at have' & 'at være' som fuldverber) tager 'at gøre' som vikar i emfatiske eftersætning og efterspørgsmål, mens modalverber vikarier for sig selv:

'Det lyder godt! 'Gør det?'
'Arbejdet tog lang tid' 'Gjorde det virkelig?'

'I skal betale nu! Skal I?'
'Hun må gerne gå til dans' 'Må hun det?

Handlemåde og lidemåde (diatese og passiv)

Rundt omkring i Ganske grundig grammatik beskrives og bøjes udsagnsordene i såvel deres handle- som deres lidemåde i mange eksempler herunder endvidere generelt:

Verbernes aktive form, handlemåde (diatese) og lideform (passiv) og mellemformen mellem aktiv og passiv (medium diatese & passiv) - den form hvor man blandt andet kan bruge konstruktioner med udsagnsord fra gruppen af refleksudsagnsord (refleksive verber), der også regnes for handlemåde (diatese) omend der henvises tilbage til grundled (subjekt): 

Flere moderne (der i perioden 2000-2020 alle kunne findes på Internet) grammatikker bruger et begrebspar: 'agent' og 'patient' og herunder en handleform 'agens', for bedre - også i andre sprog - at kunne begribe det, der kan beskrives generelt som: omskiftning af grundled (subjekt) og genstandsled (objekt):

• handlemåde (diatese): 'Hunden spiser medicinen' ('hunden': grundled (subjekt), 'spiser': aktivt udsagnsled' (verbum) 'medicinen': genstandsled (objekt))

• medium handlemåde (diatese): 'Hunden lopper sig' ('hunden': grundled,  (subjekt) 'lopper sig': aktivt udsagnsled' (verbal) 'sig': henviser til grundled (refleksivt pronominal))

• 'lidemåde (passiv) med slut-s: 'medicinen spises af hunden' ('medicinen': grundled (subjekt), 'spises' passivt udsagnsled (verbum) 'af hunden': genstandsled (objekt))
• lidemåde (passiv) med 'at blive': 'medicinen blev spist af hunden' ('medicinen': grundled (subjekt), 'blev spist' passivt sammensat udsagnsled (verbum) 'af hunden': genstandsled (objekt))

diatese refleksiv derivat-morfem samt den passive participiumsvariant i forbindelse med 'at komme ... kørendes ... gåendes'

 - skitse til et tids positionalt helhedsskema 

ABC Tid (da) (når) (til)  

• a1 fremtid
  nu
  a2 fortid

• b1altid 
  ofte
  b2 sjældent
  aldrig

• c ankommende
  afgående
  c genkommende
  genankommende