Orddannelse: Navneord: skabt med andre NAVNEORD Rødder & afledning
	MORFOLOGI: SUBSTANTIVER: morfem & derivat
REGLER	NAVNEORD 0	NAVNEORD 1	NAVNEORD 2	NAVNEORD 3	NAVNEORD 4	NAVNEORD 5	NAVNEORD 6
Eksempler på og øvelser med navneord afledt fra andre navneord og fremmedord

Navneordsdannelse med navneord
(nominal substantivering)

En række efterstavelser (suffiks) kan tilføjes allerede eksisterende navneord og dermed danne nye navneord. På dansk kan disse navneordsefterstavelser opdeles i 5-6 grupper: de endelser der knytter sig til almene navneord, de endelser der knytter sig til personer og fortæller om deres køn eller beskæftigelse, de efterstavelser der knytter sig til personer og fortæller noget om deres levested eller oprindelsespunkt. Ud over disse tre oprindelige grundformer har dansk så over årene udviklet to former for endelser der tilknyttes navneord og dermed danner nye navneord, nemlig de endelser der knytter sig til fremmedord generelt og endelig de medicinske, kemiske og tekniske endelser, som knytter sig specielt til denne type fremmedord:

Almene navneordsefterstavelser

Navneordsefterstavelsen '-DOM'

Endelsen '-DOM' bruges også med tillægsord. Ordet bliver et n-ord, fælleskøn (utrum):

Navneordsefterstavelsen '-FULD'

Endelsen '-FULD' bruges også med tillægsord (adjektiver). Ordet kan mange gange opfattes som et tillægsord for eksempel: 'en grydefuld brune ris' og det bliver til et n-ord, fælleskøn (utrum):

Navneordsefterstavelsen '-HOLD'

Endelsen '-HOLD' kan også ses som roden (radix) til udsagnsordet 'at holde' og bruges også med tillægsord (adjektiver), biord (adverbier) og forholdsord (præpositioner).

De nye ord kan antage yderligere efterstavelser (suffiks) så som:  '-(N)ING', '-ER' og '-SKE'. 

Som for eksempel med navneordet: 'et hus', der med endelsen '-HOLD' bliver til  hus+hold = 'et hushold' der med de nævnte endelser igen bliver til: 'en husholdning', 'en husholder' og 'en husholderske'.

Ordet 'hold' fungerer også så meget for sig selv, at man kan se en hel del ord, der ender på 'hold', som sammensatte ord (komposita) som for eksempel med ordet 'et hundehold' 'et fodboldhold' og lignende.

Navneordsefterstavelsen '-ING'

Denne efterstavelse '-ING' og dens varianter '-LING' og '-NING' bruges overordentlig meget blandt andet i forbindelse med udsagnsords omdannelse til navneord (substantiver), sammen med tillægsord (adjektiver) og som levestedsangivende personbetegnelse.

Navneordsefterstavelsen '-LING' går specielt sammen med talordene i både gamle og nye former og danner navneord der betegner samtidigt fødte par af mennesker og kuld af dyr for eksempel 'en tvilling' og 'en firling'. Herunder kommer også benævnelsen af dyrebørn og i enkelte tilfælde dyr med efterstavelsen '-LING' for eksempel 'en ælling', 'en kylling' og 'en gæsling' samt endvidere altså også 'en grævling' og 'en musling'.

Når '-ING', '-LING' & '-NING' går sammen med navneord danner de, på nogenlunde samme måde som når disse endelser bruges sammen med tillægsord (adjektiver), personbetegnelser, ofte men ikke altid med forståelsen: 'en mindre version', 'en efterkommer' eller 'en mindreværdig' person.

Eksempler med '-ING' & '-LING' og almene navneord

Eksempler med '-LING' og talord og dyrenavne: den første musling findes i havet, den anden brugtes førhen om unger af gnaverne kaldes mus og hørtes endelig ganske ofte i moderne tid (2000-2020) i forældres samtale med børn, der ofte som kælenavne blev kaldt 'mus':

Navneordsefterstavelsen '-IT'

Endelsen '-IT' bruges også til levestedsangivende personbetegnelser og til at angive fysiske, kemiske stoffer og indenfor andre typer fremmedord, men anvendes også med andre typer låneord i fordansket form:

 

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-IT	en bandit, en kolorit, en favorit,

 

Navneorddannere tilknyttet navneord
-IT	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	nominal 1	Radix	Suffiks	nominal 2
-IT	en bande	BAND+IT		en  bandit
politiet fangede den sidste bandit i verden
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	nominal 2
-IT	en kulør	KOLOR+IT		en kolorit
den garvede kunstner sætter ny kolorit på tilværelsens grå vægge
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	nominal 2
-IT	en favør	FAVOR+IT		en favorit
efterhånden var hesten jo en sikker favorit i hver gang den stillede op

Navneordsefterstavelsen '-MÅL'

Ordet 'MÅL' kan diskuteres som endelse, for så vidt at ordet 'mål' har mindst to betydninger som i henholdsvis ordene 'selvmål' og 'tungemål' hvor begge ord kan beskrives som sammensatte ord (komposita) - Denne endelse ses også tilknyttet forholdsord (præpositioner) for eksempel 'et overmål' og ordet bliver i alle tilfælde et t-ord, intetkøn (neutrum):

 

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-MÅL	et selvmål, et tungemål

Navneorddannere tilknyttet navneord
-MÅL	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	nominal 1	Radix	Suffiks	nominal 2
-MÅL	et selv	SELV+MÅL		et selvmål
vi kan nemt score et dumt selvmål, hvis vi bliver ved med at bore i den sag
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	nominal 2
-MÅL	en tunge	TUNGE+MÅL		et tungemål
dansk er et kompliceret, gammelt tungemål, og vi skal også tage lidt fejl nu og da
dansk er et gammelt,  kompliceret tungemål, og vi kan godt fejle nu og da

Navneordsefterstavelsen '-SKAB'

Endelsen - SKAB ordet udgør et ord i sig selv som i ordene: et udhængsskab, et klædeskab og lignende og bruges også med tillægsord (adjektiver)

Navneordsefterstavelsen '-SLAG'

Endelsen - SLAG kan diskuteres som endelse eller som selvstændigt ord 'et slag' udviklet fra udsagnsordet 'at slå'. Ordet slag indgår i mange ofte anvendte faste udtryk og vendinger så som 'et slag kort', 'et slag på tasken', et slag fisse' og lignende. 

Med et slag på tasken vil grammatikere nok under én synsvinkel se et ord som 'et dueslag' som et sammensat ord (composit), mens grammatikere under en anden synsvinkels fokus i dette ord også vil kunne se endelsen '-slag', der jo også også bruges med biord (adverbier) og forholdsord (præpositioner).

Kønsangivende navneordsefterstavelser

En anden række efterstavelser (suffiks) kan tilføjes allerede eksisterende navneord for personer og dermed danne nye personbetegnende navneord. Personbetegnende efterstavelser til navneord regnes i moderne (2000ff) dansk generelt for diskriminerende og derfor gammeldags:

Personnavneordsefterstavelsen '-BROR'

Dette ord kan også ses i mange almindelige sammensatte ord (komposita) så som 'en blodsbroder' og ordet bruges også med tillægsord (adjektiver). Ordet bliver et n-ord, fælleskøn (utrum):

Personnavneordsefterstavelsen '-ESSE'

Denne endelse hører egentlig også til fremmedordsendelserne, for så vidt at den gerne tilføjes låneord, der beskriver mænd med en jobfunktion, og dermed med endelsen '-esse' beskriver en  kvinde med den samme jobfunktion ofte tilhørende fortidens adelige og kirkelige system. Endelsen '-esse' anvendes også sammen med tillægsord (adjektiver) til at danne nye navneord, det nye ord bliver et n-ord, fælleskøn (utrum):

Personnavneordsefterstavelsen '-FAR'

Også denne endelse bruges mest til at indgå forbindelse med tillægsord, ordet bliver et n-ord, fælleskøn (utrum). De fleste af disse ord kan også ses som sammensatte ord (composita):

Personnavneordsefterstavelsen '-INA'

Denne oldgamle endelse '-INA', der ikke bruges meget i moderne (2000-2020) dansk, findes på mange sprog og betegner kvinder nogle gange knyttet sammen med en tilsvarende betegnelse for mænd (tsar & tsarina) andre gange eksklusivt for kvinder (en ballerina). Ordet bliver et n-ord, fælleskøn (utrum):

Personnavneordsefterstavelsen '-INDE'

Personnavneordsefterstavelsen '-INDE' bruges til at betegne kvinder på en lang række områder og kan generelt fastholdes, som den kvindelige form af personnavneordsefterstavelsen '-ER' der angår mænd. Den mest almindelig brug angår: stilling (forstander & forstanderinde, lærer og lærerinde) & egenskab (beskytter & beskytterinde) (elsker & elskerinde). 

Men '-inde'-efterstavelsen anvendes også om højere pattedyr hvor hundyr og handyr ikke har hver sin form for eksempel 'løve' og 'løvinde', 'ulv' og 'ulvinde'

Med en klart gammeldags (i år 2000ff) klang bruges '-inde'-efterstavelsen også om kvinder gifte med en mand, der forventes at holde hus og at have en repræsentativ kone (konsul & konsulinde) og som levestedsangivende personbetegnelse (amerikaner & amerikanerinde).

Hvad især de levestedsangivende personbetegnelser angår, ser det i årene 2000-2020 ud til, at dansk efterhånden vælger at betegne for eksempel 'amerikanerinde' og 'jødinde' som henholdsvis 'amerikaner' og 'jøde', på samme måde som dansk angående danskere allerede nu undlader at skelne til køn i sætninger som: 'én dansker, nemlig Else Marie Padde, komponerede elektronisk musik allerede i 1950erne', eller: 'Natasja, den dansker, der måske nok bedst udtrykte, hvad vi danskere alle følte i de år med sit monsterhit: Gi' mig Danmark tilbage':

Personnavneordsefterstavelsen '-INE'

Personnavneordsefterstavelsen '-INE' bruges også som som almindelig navneordsefterstavelse, men har endvidere en brug som angivelse af det kvindelige i en lang række ordpar, hvor den mandlige form ender på '-ent' så som: 'student & studine', & 'abonnent & abonnine' samt det italiensk afledte 'piccolo & piccoline'. Der findes dertil et enkelt gammeldags tilfælde, hvor der historisk set ikke officielt findes noget navn for den mandlige form nemlig 'en konkubine', der betyder en elskerinde.

Også denne endelse virker i moderne (2000-2020) tid en smule gammeldags, ligeledes lidt i de tilfælde hvor '-ine'-endelsen vedhæftes navne (nomina) så som Anders & Andersine og Hans & Hansine.

Den kønsbestemmende navneordsendelse '-ine' bruges også i et enkelt tilfælde med et tillægsord (adjektiv) 'blond' i det sammensatte udtryk for en lyshåret kvinde: 'en blondine'.

Personnavneordsefterstavelsen '-ISSE'

Denne endelse afledt fra græsk bruges ikke så meget på dansk. Endelsen betegner en kvinde der udøver en arbejdsfunktion modsvaret af en lignende mandstitel. Ordet bliver et n-ord, fælleskøn (utrum):

Personnavneordsefterstavelsen '-JOMFRU'

Dette ord har også en selvstændig funktion og indgår i sammensatte ord (komposita) så som 'en smørrebrødsjomfru' et ord er dog stadig betegner en profession (nomina agentis). Endelsen '-jomfru' bruges også med et tillægsord i det sammensatte ord (komposita): 'en skønjomfru'. Ordet bliver et n-ord (fælleskøn).

Personnavneordsefterstavelsen '-KVINDE'

Dette ord (og dets mandlige modstykke: -mand) kan også ses i mange almindelige sammensatte ord (komposita) så som 'en førerkvinde' og ordet bruges også som efterstavelse til tillægsord (adjektiver) og forholdsord (præpositioner). Ordet bliver et n-ord (fælleskøn).

Det selvstændige navneord 'en kvinde' bliver i nogle tilfælde udskiftet med ordet 'kone', blandt andet høres i moderne (2000-2020) tid indenfor kvindesport sammensatte udtryk (komposita) som 'en målkone' der svarer til udtrykket 'en målmand'.

Personnavneordsefterstavelsen '-MAGER'

Endelsen '-MAGER' skaber på dansk en betegnelse for en persons arbejde gerne traditionelt for en art håndværker (nomina agentis), bruges både præcis om personers uddannelse og levevej (for eksempel 'en urmager') og i overført betydning om mennesker der siges at gøre et eller andet (for eksempel 'en uromager')

Personnavneordsefterstavelsen '-MAND'

Dette ord kan også ses i mange almindelige sammensatte ord (komposita) så som 'en målmand' og ordet bruges også som efterstavelse til tillægsord (adjektiver) og forholdsord (præpositioner). Ordet bliver et n-ord (fælleskøn). Ordet modsvares i nogen grad af både 'kvinde' og 'kone'.

Det selvstændige navneord 'en mand' kan jo genkendes som et meget gammelt ord blandt andet ved sin stærke bøjning 'en mand', 'flere mænd', fra en tid i dansk sprog hvor også udsagnsordet 'at tale' havde et tilsvarende navneord 'en tal' og til dette navneord en ejeform 'tals' heraf det sammensatte ord (komposita) 'en talsmand'.

Personnavneordsefterstavelsen '-MOR'

Endelsen '-MOR' anvendes også med tillægsord (adjektiver)

Personnavneordsefterstavelsen '-SKE'

Endelsen '-SKE' bruges om kvinder og regnes generelt for gammeldags og diskriminerende i moderne (2000ff) tid. Den eneste af de tidligere kønsspecifikke jobtitler der ikke kunne ligestilles nemlig titlen 'en sygeplejerske', har mænd i øvrigt senere antaget. Titlen 'sygeplejerske' kunne ikke omsættes til en mere kønsneutral form, for så vidt at der allerede fandtes en lavere rangerende jobtitel som 'sygeplejer', mænd der aflagde den ganske omfattende uddannelse til 'sygeplejerske' antog følgelig denne titel i tiden 2000-2020.

Personnavneordsefterstavelsen '-SØSTER'

Dette ord bruges også med tillægsord (adjektiver). Ordet bliver et n-ord (fælleskøn).

Personnavneordsefterstavelsen '-ØSE'

Denne personnavneordsefterstavelse betegner en kvindelig udøver af et erhverv eller en kvinde der bestrider en position. Ordet modsvares delvis af endelserne '-ør' og '-ær', der i nogle tilfælde betegner en person af hankøn i modsætning til en person af hunkøn som for eksempel med ordene: 'en millionær' & 'en millionøse' samt 'en massør' & 'en massøse'.

Personnavneordsefterstavelse '-øse' findes også som fremmedordsendelsen '-trice'. Ordet bliver et n-ord (fælleskøn).

Levestedsangivende personnavneordsefterstavelser

Efterstavelser for beboere der bor på et sted betegnet med et såkaldt 'egennavn' se eventuelt her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Navneord (substantiver), understående følger nogle eksempler på de mest almindelige egennavnepersonendelser:

By- og egnsnavnepersonendelsen '-ANER'

Egennavnepersonendelsen '-ANER' og dens variant '-NER' bruges med nogle by- og egnsnavne med slut -e eller -a, mens varianten  '-IANER' bruges med stednavne der ender på en konsonant. Ordet kan henvise til såvel en by som et kontinent samt til en tilhænger af en politisk styreform.

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-aner', '-ner' & '-ianer'
Efterstavelse:	Eksempler:
-ANER	en odenseaner, en republikaner
-NER	en afrikaner,
-IANER	en århusianer, en persianer

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet egennavne (proprier) '-aner', '-ner' & '-ianer'
-ANER	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	proprium	Radix	Suffiks	personnominal
-ANER	Odense	ODENSE+ANER		en odenseaner
H. C. Andersen den mest berømte odenseaner til dato
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-(A)NER	Afrika	AFRIKA+(A)NER		en afrikaner
mange afrikanere fik gang i deres økonomi ved hjælp af systemet med mikrolån
Suffiks	nominal	Radix	suffiks	personnominal
-ANER	en republik	REPUBLIK+ANER		en republikaner
til slut vandt republikanerne over royalisterne i Frankrig
Suffiks	proprium	Radix	Suffiks	personnominal
-IANER	Århus	ÅRHUS+IANER		en århusianer
'Jomfru Ane' kendtes af de fleste århusianere i det sene 20. århundrede

By- og egnsnavnepersonendelsen '-BO'

Egennavnepersonendelsen '-BO' bruges både specielt med bynavne og med egnsnavne men også mere abstrakt om for eksempel 'landbo & bybo', lilleby & storby. I megen moderne (2000ff) sprogbrug erstattes endelsen 'bo' ofte med endelse endelsen '-beboer' eller blot ordet 'beboer'.

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-bo'
Efterstavelse:	Eksempler:
-BO	en vendelbo, en skagbo, en landbo, en bybo, en fynbo, en molbo

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet navne for steder (proprier) '-bo'
-BO	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	nominal 1	Radix	Suffiks	personnominal
-BO	et land	LAND+BO		en landbo
en bybo behøver vel ikke kalde en landbo for en bonderøv
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	personnominal
-BO	en by	BY+BO		en bybo
en landbo behøver vel ikke kalde en bybo for en storbysnude
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	personnominal
-BO	en skov	SKOV+BO		en skovbo
den snu skovbo forbliver sikkert skjult i skoven, hvor den bor ...

By- og egnsnavnepersonendelsen '-ENSER'

Egennavnepersonendelsen '-ENSER' bruges mest efter egennavne der ender på '-g' som med de gamle borg- og berg-navne.  I moderne (2000ff) tid hører man dog ofte -enser-endelsen erstattet med -er-endelsen, for eksempel: 'Roberts Storm Petersen en kendt frederiksberger', som nok flere ældre frederiksbergensere tålmodigt ville rette til:  'Roberts Storm Petersen en kendt frederiksbergenser'.

 

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-enser'
Efterstavelse:	Eksempler:
-ENSER	en ålborgenser, en helsingborgenser, en frederiksbergenser

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet egennavne (proprier) '-enser'
-ENSER	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	proprium	Radix	Suffiks	personnominal
-ENSER	Ålborg	ÅLBORG+ENSER		en ålborgenser
der kom en ung ålborgenser til Skanderborg
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-ENSER	Skanderborg	SKANDERBORG+ENSER		en skanderborgenser
der kom en voksen skanderborgenser til Vordingborg
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-ENSER	Vordingborg	VORDINGBORG+ENSER		en vordingborgenser
der kom en moden vordingborgenser til Frederiksberg
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-ENSER	Frederiksberg	FREDRIKSBERG+ENSER		en frederiksbergenser
den yngre frederiksbergenser kaldte sig ofte for 'frederiksberger'

Land- og stammenavnsendelsen '-ESER'

Egennavnepersonendelsen '-ESER' anvendes primært til at betegne folkeslag nogle gange ud fra for eksempel stammenavne andre gange udfra landenavne.

Denne endelse til navneord har en partner i '-esisk'-endelsen til tillægsord (adjektiver) som i læresætningen: 

• Irokeserne fortalte på irokesisk den hvide mand om deres kongstanke: de forenede stater, som de kaldte 'irokesernationen', men som nu hedder 'Amerikas Forende Stater'

 

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-eser'
Efterstavelse:	Eksempler:
-ESER	en irokeser, en kineser, en milaneser, en siameser, en congoleser

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet navne for steder (proprier) '-eser'
-ESER	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	nominal 1	Radix	Suffiks	personnominal
-ESER	Ceylon	CEYLON+ESER		en ceyloneser
en ceyloneser solgte økologisk grøn ceylonte til opkøberne fra Danmark
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	personnominal
-ESER	Kina	KIN+ESER		en kineser
en kineser solgte økologisk grøn blomsterte til de rige turister fra Europa
Suffiks	nominal 1	Radix	suffiks	personnominal
-ESER	en Irok	IROK+ESER		en irokeser
irokeseren Joanna Shenandoah synger vidunderligt på sit smukke modersmål

By- og egnsnavnepersonendelsen '-ER'

Egennavnepersonendelsen '-ER' endelsen '-ER' bruges også med nogle tillægsord bøjet med '-sk' endelsen, for eksempel tillægsordet 'dansk' og betegnelsen 'en dansker'.

Denne endelse ser ud til at vinde frem på bekostning af blandt andet '-enser' endelsen i for eksempel moderne (2000ff) ord som 'en frederiksberger' & 'en vestrebroer'

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-er'
Efterstavelse:	Eksempler:
-ER	en københavner, en christianshavner, (en vesterbroer)

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet egennavne (proprier) '-er'
-ER	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	proprium	Radix	Suffiks	personnominal
-ER	København	KØBENHAVN+ER		en københavner
der kom en ung københavner til Christianshavn
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-ER	Christianshavn	CRISTIANSHAVN+ER		en christianshavner
der kom en voksen christianshavner til Vesterbro
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-ER	Vesterbro	VESTERBRO+ER		en vesterbroer
der kom en gammel vesterbroer på Vestre Kirkegård

Områdenavne med personendelsen '-ING'

Endelsen '-ING' og dens varianter bruges meget blandt andet sammen med udsagnsord (verber), men anvendes også som personbetegnelse for indbyggere i landsdele både generelt (en falstring) og mere specielt (en dronning).

Eksempler hvor '-ING' bruges til personbetegnelser afledt af landsdelsnavne, som det fremgår bliver stednavnets rod ofte enten bøjet eller forkortet eller på anden måde udbygget for eksempel også med andre personnavneendelser som med landsdelen Mors og personbetegnelsen 'en morsingbo'.

Eksempler hvor '-ING' bruges til personbetegnelse for forhold knyttet til land og ejendom og position ofte bliver her den eksisterende personnominals rod et ord, der ikke kendes og bruges mere i moderne (2000ff) dansk som  for eksempel med 'en dronning' og 'en høvding':

Bynavne med personendelsen '-IT'

Egennavnepersonendelsen '-IT -:' denne endelse anvendes også sammen med almindelige navneord og med fremmedord. For eksempel efter landsnavnet Israel har dansk i moderne tid (efter 2000ff) også udviklet parallelformen: 'en israeler'.

 

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-it'
Efterstavelse:	Eksempler:
-IT	en moskovit, en christianit, en israelit, en sybarit, en skibonit

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet egennavne (proprier) '-it'
-IT	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	proprium	Radix	Suffiks	personnominal
-IT	Moskva	MOSKOV+IT		en moskovit
moskovitterne bor i Moskva
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-IT	Christiania	CHRISTIANIA+IT		en christianit
christianitterne bor både på og i Christiania
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-IT	Israel	ISRAEL+IT		en israelit
israelitterne kalder sig nu mere 'israelere'
Suffiks	personnominal	Radix	suffiks	personnominal
-IT	Skivebo	SKIBON+IT		en skibonit
fra Skive kommer skibonitterne susende

By- og egnsnavnepersonendelsen '-LÆNDER'

Egennavnepersonendelsen '-LÆNDER'

Nogle landenavne og landsdelsnavne med slut '-land' bøjes med personendelsen -lænder. 

'-LÆNDER'-endelsen har aldrig helt fået status som altid gyldig bøjningsform for en beboer fra et sted, hvis navn ender på '-land'. For eksempel har hverken beboere fra 'Jylland' eller 'Tyskland' nogen sinde heddet noget med '-lænder', i stedet for har dansk brugt at sige henholdsvis 'en jyde' og 'en tysker'.

Dog Lolland brugte i fortiden udtrykket 'en lollik' der i 2000-2020 stadig brugtes dog nu sammen med den nyere og måske mere mundrette og logiske form 'en lollænder', således at udtrykket altså hár fundet nyere anvendelse.

 

Navneordsdannende efterstavelser til navneord (substantiverende nominalsuffikser) '-lænder'
Efterstavelse:	Eksempler:
-LÆNDER	en englænder, en hollænder, en sjællænder, en ugabuggalænder

 

Navneorddannere personbetegnelser tilknyttet egennavne (proprier) '-lænder'
-LÆNDER	(substantiverende propialsuffikser)
Suffiks	proprium	Radix	Suffiks	personnominal
-LÆNDER	England	ENG+LÆNDER		en englænder
der kom en virkelysten englænder til landet med en dampmaskine
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-LÆNDER	Holland	HOL+LÆNDER		en hollænder
der kom en hel del hollændere til markerne ved Frederiksberg og på Amager
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-LÆNDER	Lolland	LOL+LÆNDER		en lollænder
på Lolland kan beboeren nu kalde sig både 'en lollik' og 'en lollænder'
Suffiks	proprium	Radix	suffiks	personnominal
-LÆNDER	Sjælland	SJÆL+LÆNDER		en sjællænder
alle frederiksbergensere men ikke alle københavnere er sjællændere