Orddannelse: Navneord: skabt med FORHOLDSORD Rødder & afledning
	MORFOLOGI: SUBSTANTIVER: morfem & derivat
REGLER	NAVNEORD 0	NAVNEORD 1	NAVNEORD 2	NAVNEORD 3	NAVNEORD 4	NAVNEORD 5	NAVNEORD 6
Eksempler på og øvelser med navneord afledt fra forholdsord (præpositioner)

Navneordsdannelse med forholdsord
(præpositionel substantivering)
(substantiverende præpositionalsuffikser)

Navneordsdannelse med forholdsordsforstavelser

Langt fra alle forholdsord indgår i dannelse af andre ord for eksempel: 'blandt' & 'trods' der stort set aldrig gør det og 'forbi' & 'grundet' der kun gør det med enkelte udsagnsord. Heller ikke forholdsord i høj stil ('angående', 'ifølge' & 'vedrørende') indgår almindeligvis i orddannelser. Se eventuelt ganske mere herom her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Forholdsord (præpositioner).

Men understående kommer en ganske god del af de forholdsord der indgår i orddannelser med såvel navneord (substantiver) som udsagnsord (verber) og derfra til tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier):

Forholdsordene indgår jo, som det fremgår, allerede sammen med de grundliggende navneord (substantiver) og udsagnsord (verber) i dannelsen af rigtig mange navneord (substantiver), udsagnsord (verber), tillægsord (adjektiver) og biord (adverbier) og de mange nye ord indenfor disse grupper der stadig kommer til.

Forholdsordsagtig afledning af navneord (substantiver) fra andre navneord (substantiver) ofte udledt fra handlingsudsagnsord (aktantverber).

En hel del navneord (substantiver) dannes udfra andre navneord (substantiver), der engang selv blev dannet ud fra et udsagnsord (verbum), gerne et af de gamle, grundudsagnsord (basisverber) for eksempel: 'at gå' - der kan tage forholdsordsforstavelsen: 'over-' og danne det nye ord 'at overgå'; og ligesom grundudsagnsordet 'at gå' kan blive til grundnavneordet 'en gang', kan 'at overgå' blive til 'en overgang'.

I tilfældet med 'at overgå' og 'en overgang' kan de to ord ende med at betyde to vidt forskellige ting, i andre tilfælde betyder de to ord noget nær det samme både som udsagnsord (verbum) og som navneord (subdtantiv), som for eksempel med 'at afgå' og 'en afgang'.

Forholdsordsforstavelsen 'AD-'

Ordet 'ad' fungerer jo både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere orddannelser både med navneord (en advarsel) med udsagnsord (at advare) og udsagnsled (at spørge ad) og gennem kort og lang tillægsmåde også med tillægsord og biord (advaret).

Ordet indgår også i en del faste forhold og danner for eksempel flere tids- og stedsbiordsled med navneord og biord så som: 'ad åre', 'hen ad vejen', 'op ad dage', samt mådesbiordsled med status af kraftord så som: 'ad helvede til', 'ad røven til' og indgår også i udvidede udsagnsled så som: 'at adskille' & 'at skille ad', 'at prøve ad', 'at spørge ad' og i det refleksive udvidede udsagnsled: 'at bære sig ad', biordsled så som 'uden ad' og lignende. 

Forstavelsen 'ad-' (og en lang række varianter) ses også i fremmedord som for eksempel 'en administration', 'en adoption' 'en advokat'. Som forholdsord betyder 'ad' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget bevæger sig langs, befinder sig på eller støtter sig mod noget andet' for eksempel: 'pigen går hen ad vejen, mens Picasso læner sig op ad muren'

• 'nogen eller noget bevæger sig ind eller ud gennem en åbning' for eksempel: 'pigen går ind ad døren til malerens værksted', 'han trykker malingen ud ad tuben'

• 'nogen eller noget følger en bestemt rute eller tilbagelægger en given strækning' for eksempel: 'gå ad vejen til Glimaborg', 'bare fortsæt ad den vej', 'Harbard leder Tor ad omveje til Sif'

• 'nogen eller noget tilbagelægger en given strækning mod et mål' 'når bare vi hjælpes ad, så går det ikke helt ad H til', 'vi går ud til Fristaden ad'

Tider:

• 'nogen eller noget bevæger sig eller observeres i en målbar tid' for eksempel: 'han stod først op langt hen ad dagen', 'hen ad aften kommer der lidt vind fra nord'

Måder:

• 'nogen eller noget forbindes i kraftudtryk og understregning med noget andet': 'det går ad Hekkenfeldt til med politikernes troværdighed i disse år', 'spindoktorerne løj ad helvede til'

• 'nogen undersøger eller forhører sig om noget' for eksempel: 'jeg spørger Hende ad med det samme', 'vi vil finde ud ad, hvad der skal til, for at Forfatteren bliver færdig med bogen'

Forhold

• 'nogen henvender opmærksomhed, gestus, kommunikation eller kommentar til en anden' for eksempel: 'hunden gøede ad tyven i natten', 'Picasso fløjtede ad pigen', 'Egil rystede på hovedet ad dem'

• 'nogen eller noget holder sammen eller gør noget sammen' for eksempel: 'vi følges ad til Folkvang hele holdet', 'når bare vi hjælpes ad og holder sammen, så går det ikke helt ad H til', 'den smule bøvl skal ikke skille os ad'

Antal og mængder:

• 'nogen eller noget fordeles i en rækkefølge' for eksempel: 'Egil kløvede kranieskallerne en ad gangen', 'Picasso malede pigen ad to omgange'

• 'nogen har en tilføjelse, bemærkning eller uddybelse til et punkt' altså i betydningen 'vedrørende'. Denne brug af 'ad' ses mest i høj stil (kancelli) for eksempel: 'ad punkt 2 stykker tre skal der hermed nedlægges protest'

En klassisk læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' kunne lyde: 'du går ud ad vejen indtil du drejer af vejen og går ind ad døren'.

Langt de fleste navneord dannet med 'ad' kommer fra handlings- og ytringsudsagnsord der gennem endelser eller bøjninger antager form som navneord:

Forholdsordsforstavelsen 'AF-'

Ordet 'af' fungerer både som et biord (adverbium) og et forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet meget i dansk sprog og fungerer i en hel del orddannelser med såvel navneord (en afstand) og udsagnsord (at afstå) såvel som udvidede udsagnsled (at slappe af, at spille af, at fise af, & at træde af) samt tillægsord (afstået) og biord (derudaf, fra nu af) ordet indgår også i nogle faste forholdsordsforbindelser (af og til).

Som forholdsord betyder 'af' blandt andet at:

Steder og tider: 

• 'nogen eller noget fjernes fra, bryder væk fra eller beskrives som væk fra noget andet, som denne nogen eller dette noget hører til eller kommer fra' for eksempel: 'du drejer af vejen ved stien til det lille hus', 'Egil faldt aldrig af hesten', 'Egil huggede hovedet af kæltringen'

Forhold og måder:

• 'nogen eller noget tilhører, kommer fra, udgør en del af noget' for eksempel: 'jeg var en af mange, der kom ud af den årgang', 'Egil kom af ædel byrd, der randt blod af hans klinge', 'i en alder af 9-10 år læste jeg hovedparten af Shakespeares komedier'

• 'nogen eller noget handler eller virker målrettet' for eksempel: 'undertrykkelsen af sandheden medfører bølger af løgn' 'han døde af alderdom som rapporteret af medierne'

• 'noget beskrives som årsag til noget andet' for eksempel: 'på grund af ugabuggalændernes store overskud af praktisk visdom, blev danskerne aldrig hverken trætte af eller kede af at lytte og lære'

Masser og mængder:

• 'noget består af, opfylder eller dækker noget andet' for eksempel: 'Egils skib var af træ dækket af farver over vandet, hans sværd af stål hans hjerte af kød og fyldt af blod', 'undertrykkelsen af sandheden medfører bølger af løgn' 

• 'nogen eller noget beskrives angående størrelse eller omfang' for eksempel: 'i en alder af 9-10 år læste jeg hovedparten af Shakespeares komedier', 

En klassisk læresætning på forskellen mellem 'ad' og 'af' lyder: 'du går ud ad vejen indtil du drejer af vejen og går ind'.

Forholdsordsforstavelsen 'BAG-'

Ordet 'bag-' fungerer også som biord og har endvidere to former som henholdsvis navneordene 'en bag' & 'et bag' kendt fra ordet 'noget hjemmebag'.

Som forholdsord, der udtales 'bag' - betyder 'bag' i nogen grad det samme som navneordet 'en bag' og ordet indgår i en del orddannelser, hvor det udtales 'baw', af såvel en hel del navneord (en bagside) som af nogle udsagnsord (at bagbinde) og sammensatte udsagnsled ('at stå bag' 'at lægge bag sig' og faste forbindelser så som: 'at noget ligger bag nogen' og 'at noget komme bag på nogen' og lignende. Ordet indgår også med andre forholdsord i dannelse af en hel del biord ('tilbage', 'bag efter', 'bagbords').

Forholdsordet 'bag' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på på den modsatte side af noget' for eksempel: 'Ungabungasletten ligger bag hovedstaden i Ugabuggaland', '- jeg ser en rotte bag gardinet - råbte sværdsvingeren Hamlet kampglad'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig på på den anden side af noget i tid' forholdsordet indgår gerne med forholdsordet 'efter' og tager rolle som tidsbiord for eksempel: 'han kom først bagefter mig', 'bag modstandsbevægelsen lå nu nogle år med tysk tyranni', 'de snakkede sjældent om det bagefter'

Forhold:

• 'nogen eller noget har støtte fra nogen eller noget' for eksempel: 'vise kvinder ses gerne bag fremgangsrige mænd', 'hestepasseren havde hesteejeren bag sig i spørgsmålet om at overgå fra økologisk til biodynamisk hestemad'

Måder

• 'nogen eller noget beskrives som anderledes end det synes' for eksempel: 'bag fjendens klynkende venlighed anede Sigurd Hammerhug et baghold', 'bag hendes smil ligger uendelig kærlighed til alle levende væsener', 'der ligger nok et hemmeligt motiv bag fjendens venlighed'.

Man kan i nogen grad diskutere om nu navneordet 'en bag' medvirker til at danne sammensatte navneord, eller om det noget nær ensbetydende forholdsord skal ses som det ord, der danner sammensatte navneord, men i alle tilfælde, hvor ordet anvendes som forstavelse, udtales det altså anderledes (baw) end når det står alene (bag):

Forholdsordsforstavelsen 'EFTER-'

Ordet 'efter' fungerer som såvel forholdsord, biord som bindeord og indgår endvidere som forstavelse i en hel del orddannelser af såvel navneord (en efterfølger) som udsagnsord (at efterfølge) såvel som udvidede udsagnsled (at lede efter, at give efter, at gå noget efter). Ordet efter ses også som del af tillægsord (efterrettelig) og mådesbiord (efterretteligt). 

Som forholdsord har 'efter' en del betydninger, der alle kan genfindes, når ordet bliver til forstavelse i nye navneord 'efter' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget ses bagved nogen eller noget andet på et sted og befinder sig foran denne nogen eller dette noget'. Dette gælder både i gentagne følger (for eksempel: 'eftermiddag' der følger på 'middag') og i følger eller afstamninger (så som 'efterladenskaber' og 'efterkommere'). Altså for eksempel: 'lige efter vejskilten kommer afvejen'

Tider:

• 'nogen eller noget ses senere i forhold til nogen eller noget andet, der i tid befinder sig før denne nogen eller dette noget' for eksempel: 'efter mødet i eftermiddag ser jeg anderledes på sagen', 'han kom først hjem en gang efter midnat'

Målinger og måder:

• 'nogen eller noget svarer til, følger på noget andet' - for eksempel 'det hele går efter planen' eller: 'vi arbejder altid efter reglerne ja efter bogen', 'efter afdødes ønske overlades hele formuen til efterkommerne i lige linje'

Forhold og handlinger:

• 'nogen retter deres opmærksomhed mod nogen eller noget' for eksempel 'en eftersøgning' og 'en efterforskning' og: 'jeg ser efter fugle i haven', 'hun så efter om det stadig regnede'

Den sidste betydning har stadig produktiv kraft og danner nye udtryk. Danskere har for eksempel 'set efter børnene' så længe' at ordet 'et eftersyn' på et tidspunkt lød normalt og efterhånden fik mange nuancerede betydninger.

I moderne tid (op til år 2000) begyndte danskere så også at producere nye udtryk på den gammelkendte formular 'at gå efter noget' for eksempel 'at gå over åen efter vand', 'at gå efter brød' og lignende og brugte nu (måske inspireret af udtrykket 'at være efter nogen') blot 'at gå efter' nogen eller noget som de stærkt ønskede sig, hvor moderne (efter år 2000) dansk kunne producerer sætninger som 'ejeren af vinderhesten går nu efter verdensmesterskabet'. 

Dog det tilsvarende ord 'en eftergang' havde ingen betydning, men blev omskrevet i stil med: 'aldrig havde vi set en vinderhest gå så effektivt efter verdensmesterskabet, som den da også efterfølgende gang på gang vandt sig med stil: vinderstil helt efter bogen'.

Forholdsordsforstavelsen 'FOR-'

'for': Ordet 'for' funger også som biord (adverbium) og som forklarende bindeord (explicativ konjunktion) samt fungerer som forstavelse der medvirker til at danne alle typer ord: navneord ('en fordel') udsagnsord ('at forfordele') udsagnsled ('at gå ind for', 'at se sig for'), tillægsord ('forgjort') biord ('forfra'), forholdsord: ('forbi', 'foran', 'forpå', 'fortil', 'overfor') og mange lignende dannelser.

Som forholdsord har 'for' blandt andre de følgende betydninger, nemlig at:

Steder & positioner:

• 'nogen eller noget befinder sig foran nogen anden eller noget andet' ordet vil her gerne indgår partnerskab med andre forholdsord og biord som: 'foran', 'forneden', 'for på', 'for til' og lignende for eksempel: 'mesteren ser et slør for den søgendes øjne' 'da stod Ulf Bjørnsøn frem for de ældre'
• 'nogen eller noget ses i forhold til nogen anden eller noget andet' for eksempel: 'mit touchpad skal ikke ligge til højre for tastaturet men midt for'

Tid:

• 'nogen eller noget ligger i tid før eller foran nogen anden eller noget andet' for eksempel: 'de unge har tiden for sig', 'han havde en god lang studietid foran sig'
• 'noget gælder i en nærmere angiven tidsperiode' for eksempel: 'han blev ansat som adjunkt for en treårig periode'

Målinger:

• 'noget gentages ofte i tilbagevendende form' for eksempel: 'skridt for skridt har jeg bevæget mig tilbage hertil og dag for dag glædes jeg nu herover'
• 'noget måles i en fremadskridende række med bestemte ordenstal' for eksempel: 'for det første skal vi have elsket, for det andet skal vi elske og for det tredje vil vi elske'

Forhold:

• 'noget rettes mod nogen som fremlæggelse' for eksempel: 'forfatteren forklarede sine tanker for læseren' 'hun sang sangen for os alle'
• 'noget rettes mod nogen som hjælp' for eksempel: 'han ordner haven for de gamle på vejen for en mindre betaling forstås'
• 'nogen arbejder og virker i et ydelsesforhold' for eksempel 'han arbejder for indianernes rettigheder', 'hun blev direktør for sit eget firma' 
  'han ordner haven for de gamle på vejen for en mindre betaling forstås'

• 'noget træder i stedet for noget andet ved udveksling eller køb' for eksempel: 'de fik stene for brød' 'man skal betale penge for at komme ind'

Måde:

• 'noget påvirker nogen' for eksempel: 'krisen blev hård for de mange arbejdsløse', 'myntete er godt for mange ting'
• 'nogen giver støtte til noget i en beslutningsproces' for eksempel: 'partierne var alle for forslaget og stemte derfor for det ved afstemningen'

Ytring, hensigt & forklaring:

• 'noget nogen har gjort har en bestemt årsag' for eksempel: 'Indianeraktivisten og kunstmaleren Leonard Peltier blev dømt for et dobbeltmord, han beviseligt ikke kunne have stået for', 'vi takker for tilbudet', 'danskerne kunne sjældent se skoven for bare træer i de år'
• 'nogen hentyder til noget der bestemmes nærmere' for eksempel: 'når man løb tør for mad, gik man bare en tur i supermarked' 'der var stor fare for at blive antastet af tyskerne'
• 'nogen giver udtryk for egen eller andres hensigt eller forklaring' for eksempel: 'han kom til byen for at bekæmpe undertrykkende overtro', 'jeg rejser til Ugabuggaland for at studere det perfekte samfund'

På dansk forekommer forstavelsen 'for-' i navneord hvor forstavelsen ofte angiver en placering foran noget i tid eller i rum, de kan i den forstand kaldes former for 'for-' som forholdsord.

Forstavelsen 'for-' tilskrives traditionelt de følgende betydninger der alle kan genfindes i de orddannelser ordet indgår i. For forstavelse 'for-' betegner at:

• 'noget befinder sig foran noget andet' for eksempel: 'et forord', 'en forside' 'en forstad'

• 'noget kommer før noget andet i tid' for eksempel: 'en fordom', 'en forfader', 'en fortid'

• 'nogen anses som leder for andre' for eksempel. 'en formand', 'en forstander'

• 'nogen eller noget betragtes som rollemodel eller mønster' for eksempel: 'et forbillede', 'en forsanger', 'en forskrift', 'en fortegnelse' 

• 'nogen handler i egen eller andres interesse' for eksempel: 'en forkæmper', 'en formynder', 'nogle forældre', 'en fortaler'

• 'noget regnes for mere værd end noget andet' for eksempel: 'en fordel', 'en forrang', 'et fortrin'

Endvidere regnes der med følgende betydninger af forstavelsen 'for-', hvor 'for' og 'for meget' mødes.

• 'nogen eller noget overdriver noget der mishager, skader, fjerner eller ødelægger noget andet' for eksempel: 'en forbrydelse', 'en forblødning', 'en forhaling', 'en forvridning'

• 'noget (eller nogen) afsluttes, gøres færdig eller fuldendes' for eksempel: 'en forstening', 'en forbening', 'en forkalkning'

• 'noget forstærkes med forstavelsen 'for-' for eksempel: 'en forbliven', 'en forhindring'

Herunder findes også mange ord, både navneord (for eksempel: 'et forbehold' ), udsagnsord (for eksempel: 'at forfordele'), tillægsord (for eksempel: 'forsigtig') og biord (for eksempel: 'forbi') der danner faste udtryk med forstavelsen 'for-'.

Forholdsordsforstavelsen 'FRA-'

Ordet 'fra' fungerer som såvel forholdsord (præposition), biord (adverbium) og bindeord (konjunktion) og indgår i nogle få orddannelser med navneord ('et fravalg') en del orddannelser med udsagnsord ('at fravælge') og udvidede udsagnsled ('at vælge fra') samt tillægsord og biord dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsformer ('fraskilt', 'fraværende'). Ordet 'fra' indgår også i dannelse af andre forholdsord ('fraregnet') og indgår i en mængde faste og løse forbindelser så som 'fra og til', 'fra nu af', 'fra og med' og lignende, ganske ofte med grundbetydningerne at:

Sted og tid (ganske ofte bruger 'fra' sin modsætningstvilling 'til', hvis bevægelsen har et mål ):

• 'nogen eller noget har et eller bevæger sig fra et bestemt udgangspunkt i stedernes rum eller handlingernes tid' for eksempel: 'Tjodtor fra Atlingenæs tog fra hjemmet til Egils gård og fra den sommer bestod der venskab mellem Tjodtor og Egil med de mange får'

• 'nogen eller noget har en bestemt oprindelse, et kendt udgangspunkt eller en giver' for eksempel: 'runerne på Brageulfs bue kom fra Thorgerd, dem kendte hun fra sin Oldemoder Gerda den Gyldengode'

Måde og mængde:

• 'nogen eller noget fjerner sig eller fjernes' for eksempel: 'Brageulfs pil tog fra Nidolf den Usle hans liv, da tog fra røverkulen Brageulf sit bytte og drog hjertensglad fra uslingens hytte'

Men forholdsordsforstavelsen 'fra-' anvendes ikke meget til at danne navneord og de mange udsagnsord man kan danne med forholdsordsforstavelsen 'fra-' lader sig ikke gerne gøre til navneord, for eksempel kan man sagtens 'frasige sig' noget og lige så let 'sige fra' men 'en frasigelselse' bruges almindeligvis ikke på samme måde som med søskende forholdsordet 'til' og 'en tilsigelse', lidt lettere går det i moderne (2000-2020) tid med 'at fravælge', når man foretager 'et fravalg'.

Forholdsordsforstavelsen 'GENNEM-'

Forholdsordet 'gennem' og dets skyggeord 'igennem' har flere betydninger, blandt andre at:

Steder og tider:

• 'nogen eller noget i rum eller tid bevæger sig ind i og ud af noget eventuelt således at det brydes' for eksempel: 'de gik gennem slotshaven' ' 'boresjakket brød gennem klippen'

• 'nogen eller noget eksisterer eller foregår i løbet af et tidsrum' for eksempel: 'digteren færdedes her gennem mange år', 'gennem 14 dages veltilrettelagt krigshåndværk gennembrød og gennembankede vi alle fjendens hjemmebaser' 

Midler og måder:

• 'nogen gør noget grundigt' denne betydning anvendes ofte i sammensætninger med andre ord for eksempel: 'alle fjendens hjemmebaser blev udslettet helt igennem', 'sjakbossen påså gennemboringen i klippen'

• 'noget formidles via noget andet' for eksempel: 'gennem Ugabuggalændernes visdom modnedes danskernes indsigt', 'de blev klogere gennem egne praktiske erfaringer'

I stort set alle disse fire betydninger kan skyggeordet 'igennem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'gennem', men når det kommer til at danne navneord som forstavelse findes der vist ikke i 2000ff ord med 'igennem-', mens 'gennem' ganske gennemgående viser sig ved en gennemgang af danske tekster gennem tiderne.

Man kan så vælge at se det anførte 'gennembrud' som enten sammensat med navneordet 'et brud' eller med navneordsendelsen '-brud':

Forholdsordsforstavelsen 'MED-'

Ordet 'med' fungerer både som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og har som forholdsord en hel del betydninger. Ordet 'med' medvirker til at danne en del navneord ('en medvirkende'), ret mange udsagnsord ('at medvirke') og en hel del udvidede udsagnsled også mange med flere betydninger ('at lege med', 'at regne med') men også andre mere entydige udsagnsled ('at tælle med', 'at synge med', 'at komme med'); dertil også både tillægsord og biord ('medtaget', 'medlidende') dannet af udsagnsordenes korte og lange tillægsmåder eller gennem endelser ('meddelsom') og ('meddelagtigt').

Ordet indgår også i en lang række faste og løse forbindelser både med andre forholdsord og bindeord og med udsagnsord der igen kan danne biordsled, for eksempel: 'hvad med', 'ud med', 'fra og med', 'med hensyn til', 'med henblik på' & 'til og med' hvoraf det sidste eksempel også har flere betydninger.

Forholdsordet 'med' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogle eller noget og noget andet bevæger sig i samme retning' - 'fuglen fløj med opvinden over bæltet'

Tider: 'med' bruges sammen med 'til' og 'fra' om tider:

• 'nogen eller noget beskrives eller eksisterer i tid angivet udfra og inklusiv et forudgående begyndelsestidspunkt gerne en præcis dato' for eksempel: 'fra og med den 6 februar 1976 blev indianerlederen Peltier, kaldet "Vind Jager Solen", holdt ulovligt fanget', 'fra og med nu af vil vi to altid være venner', 'fra og med den 9. april 1940 var Danmark besat af tyske tropper', fra og med femte maj 1945 blev danskerne atter herrer i eget hus'

• 'nogen eller noget beskrives eller eksisterer i tid angivet udfra og inklusiv et senere afslutningstidspunkt gerne en præcis dato' for eksempel: 'til og med den 4. maj 1945 besatte da de tyske tropper Danmark', 'til og med nu af har vi to været venner'

Forhold:

• 'nogen eller noget følges ad' for eksempel: 'kom med mig!', 'forældrene tog i Tivoli med børnene og børnene tog i ZOO med skolen', 'vi gik med de andre ud i haven'

• 'nogen eller noget støtter samme formål som en anden' for eksempel: 'jeg holder med Per, han holder med mig', 'Ugabuggalænderne holdt med gode mennesker overalt', 

• 'nogen retter noget mod noget andet' for eksempel: 'op med humøret, mand!', 'frem med pengene, nu!', 'ned med alle tyranner!', 'ud med sproget, skriver!'

• 'nogen eller noget tilhører, betegner eller beskriver nogen eller noget' for eksempel: 'Ugabuggaland, landet med de lange lykkelige liv', 'jeg er Nuit med de blå øjenlåg', 'her kommer millionæren med den gavmilde pengepung', 'der gik Egil med den høje skaldepande, sagahelten Egil Skallagrimson'

• 'nogen foreslår eller spørger angående noget' for eksempel: 'hvad med kulturen?', 'hvad med en lille gruppemeditation nu?', 'hvad med at prøve en yderligere forfinelse?'

Måder:

• 'nogen forholder sig eller udtrykker sig via tale eller kropssprog' - 'sig det med et smil', 'beatlesfans virrede med hovedet, mens de skreg og slaskede med tungen'

• 'noget angår eller påvirker en situation og eller sindstilstand' 'det med vejrsituationen har gjort mig utilfreds med vejrprofeterne', 'sagen med den blodrøde karfunkel blev opklaret med megen snilde'

Midler:

• 'nogen eller noget anvender eller beskriver et middel' for eksempel: 'han pyntede sit smørrebrød med karse', 'bondekarlen kom ind med firetoget', 'ugabuggalænderne kom med fred lyst med kærlighed på Ungabungasletten', 'sagen med den blodrøde karbunkel blev opklaret med megen snilde'

Mængder og antal:

• 'nogen eller noget måles eller ansættes i værdi' for eksempel: 'aktierne steg med 11%, og efter at arbejderne slap af med de dyre direktører steg produktiviteten med 33%' , 'vinderhesten vandt som vanligt med flere hestehoveder, den fortjente sin biodynamiske hestemad med ekstra kræs i' 'ja den fik til og med det pureste kildevand i drikketruget'

Forholdsordsforstavelsen 'med-' afspejler i vekslende grad disse grundbetydninger og som med så mange andre forholdsordsforstavelser indgår 'med-' gerne i orddannelse med handlings- og ytringsudsagnsord, der gennem tillægsmåder og endelser igen kan blive til navneord.

Dog danner 'med-' også gerne en del nye ord med navneord som det fremgår:

Forholdsordsforstavelsen 'MELLEM-'

Forholdsordet 'mellem' og dets skyggeord 'imellem' har flere betydninger og indgår i dannelse af en del navneord ('en mellemmand') som nogle få udsagnsord 'at mellemlande' samt en del tillægsord ('mellemst' og 'mellemfolkeligv) og mange mådesbiord ('mellemfornøjet'). Ordet indgår også i nogle få faste og løsere forbindelser ('mellem os', 'mellem os sagt') mens skyggeordet 'imellem' optræder i forbindelser som: 'at lægge sig imellem' 'ikke at lægge noget imellem', 'midt imellem', 'ind imellem' og lignende.

Som forholdsord betyder 'mellem' og 'imellem' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig i det rum der skiller mellem to rum eller hele rummet' for eksempel: 'væggen mellem værelserne blev lydisoleret', 'de befandt sig et sted mellem Esbjerg og Fanø'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig i den tid der skiller mellem to tider eller hele tiden' 'der er adgang til haven hver dag mellem klokken 7 og 19', 'han brugte tiden mellem skoleårene til ekstra studier', 'Hun er i sin moderne form blevet dyrket mellem 300-500.000 år her på denne klode'

Forhold:

• 'nogen eller noget befinder sig i gensidig udveksling eller lignende med en eller flere parter' for eksempel: 'mellem Njal og hans sønner herskede der fred', 'det lykkedes ugabuggalænderne at stifte fred mellem de stridende parter', 'samhandlen mellem Kina og Indien voksede'

Mængder og antal:

• 'nogen eller noget befinder sig inden for en given mængde eller et givent antal' for eksempel: 'der kom mellem 150 0g 300 mennesker til Thorgerd og Freigeirs bryllup', 'der opstod en menneskelig mutation mellem de mindre flagermus'

I stort set alle disse fire betydninger kan skyggeordet 'imellem' (der også anvendes som biord (adverbium) ) erstatte 'mellem', men når det kommer til at danne navneord som forstavelse findes der ikke i årene 2000-2020 mange ord med 'imellem-', mens 'mellem-' måske nok ind imellem viser sig mellem danske ord i tekster mellem tiderne.

Forholdsordsforstavelsen 'MOD-'

Forholdsordsforstavelsen 'mod-' og det meget anvendte selvstændige forholdsord 'mod' samt dets skyggeord 'imod' (der også fungerer som biord) har mange grundbetydninger flere heraf med underbetydninger, samtidigt med at ordet danner en del navneord ('en modsætning'), udsagnsord ('at modsætte') udsagnsled ('at sætte mod', 'at modsætte sig') tillægsord ('modsat') og mådesbiord ('modtageligt') og mange stedsbiordsled ('ind mod', 'ud mod', 'over mod').

De mest almindelige grundbetydninger af 'mod' (hvor skyggeordet 'imod' også kan anvendes):

Steder:

• 'nogen eller noget har en bestemt modsat retning i rum' for eksempel: 'fuglen letter op imod vinden og flyver sydpå hen mod slutten på august', 'regnen trommer stærkt ned mod taget', 'laksen svømmer mod strømmen'
• 'nogen eller noget berører eller støtter nogen eller noget enten blidt eller hårdt' for eksempel: 'Newton sad lænet imod træet da et æble faldt hårdt mod hans hoved', 'dine læber mod mine løfter min jubel mod skyen!'

Tider:

• 'nogen eller noget har en bestemt placering lige før i tid' for eksempel: 'fuglen letter op mod vinden og flyver sydpå hen imod slutten på august', 'hen mod jul blev da Vale født af Rani fra Vestersal', 'det led mod enden på den triste tid'

Forhold:

• 'nogen eller noget opfører sig i afvisende overfor nogen eller noget andet, som de ikke kan gå ind for' for eksempel: 'patienten havde meget mod lægen, indtil hun fik en god medicin imod sygdommen', 'almindelig mennesker havde meget mod de første beatlesfans'
• nogen eller noget får hjælp eller beskyttelse i et forhold' for eksempel: 'patienten havde meget imod lægen indtil hun fik en god medicin mod sygdommen'
• 'nogen eller noget befinder sig i et handlende i forhold til noget eller nogen anden' for eksempel: 'jeg forblev tro mod Hende og mod alt hvad Hun gav mig her i livet og siden i døden'

Mængder og arter:

• 'nogen eller noget sammenlignes med nogen eller noget andet i en såkaldt modstilling' for eksempel: 'fremgangen nu er for intet at regne mod fremgangen siden hen', 'målt mod hvad vi havde forestillet os, er dette resultat op mod fire gange bedre'
• 'nogen eller noget udlignes med nogen eller noget andet i en såkaldt modregning' for eksempel: 'jeg arbejdede billigt mod at kunne anskaffe mig teksterne endnu billigere', 'de tilgav drabet på uslingen mod en bod på 30 sølvmønter', 'målt mod hvad vi havde forestillet os, er dette resultat op mod fire gange bedre'

Som forholdsordsforstavelse ses mest den betydning, hvor 'mod-' (og nu ikke skyggeordet 'imod') betyder noget med at stå overfor nogen eller noget ganske ofte navneord dannet på grundlag af såvel handlingsudsagnsord, stilstands- & bevægelsesudsagnsord samt ytrings- og meningsudsagnsord:

Forholdsordsforstavelsen 'OM-'

Dette ord fungerer også som biord (adverbium), hvor det har en hel del betydninger, og som spørgende betingelsesbindeord (interrogativ konditionalkonjunktion) og ordet 'om' indgår også som forholdsord (præposition) i faste og løse udtryk for eksempel 'selv om' og 'hvad om' og indgår i mange orddannelser med såvel navneord ('en omgang') og udsagnsord ('at omsætte') og udvidede udsagnsled ('at lave om', 'at bygge om') som tillægsord og mådesbiord dannet af udsagnsordets lange tillægsmåder ('ombejlet', 'omgængelig', 'omgående'). Også sammen med andre forholdsord danner 'om' nye ord her ofte som efterstavelse for eksempel: ('bagom', 'hen om') men også som forstavelse: ('omkring'); endvidere indgår 'om' i dannelse af flere bindeord ('om end', 'omend', 'omendskønt').

Som forholdsord angiver 'om' blandt andet noget om:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder eller bevæger sig i eller langs en hel eller delvis sluttet kreds' som i ordene 'omkring' og 'rundt om' for eksempel: 'vi går om juletræet', 'vi går rundt om den gamle runddysse', 'der viste sig et spøgelseslys om den gamle runesten', 'en ide om at skabe fred rundt om i verden', 'de står rundt om på pladsen', 
• 'nogen eller noget bevæger sig hen til eller væk fra et punkt' for eksempel: 'vi smutter lige om Tivoli på torsdag', 'kig om til hunden i baghaven', 'henne om hjørnet nede i kælderen'
• 'nogens nærhed indenfor kroppens lukkede kreds' for eksempel 'han blev kold om næsen', 'fryser du ikke om lænden i de bukser', 'han har en lænke med et ur om håndledet', 'håret bølger om hendes ansigt og hun har et smil om munden', 'han fik hverken slips eller reb om halsen', '

Tider:

• 'nogen eller noget handler i en fjern eller snarlig tid' for eksempel 'om 100 år er alting glemt', 'hun kommer om lidt', 'Egil kommer til Island om14 dage, hvis vinden ikke slår om'
• 'noget sker regelmæssigt for nogen på fastsatte tidspunkter' for eksempel: 'mange mennesker sover om natten og arbejder om dagen', 'fuglekoncerten starter tidligt om morgenen'
• 'noget gentages regelmæssigt for nogen indenfor et givet tidsrum' for eksempel: 'han tager ti dybe ind- og udåndinger 10 gange om dagen', 'to gange om året fejrer skandinaverne solhverv', 'vi ses en gang om ugen'

Antal og mængder::

• 'et antal af nogen der gør noget sammen' for eksempel: 'de var fire stenvendere og en strandskade om at løfte den sten', 'de var mere end 30 mand om at indebrænde Njal og Bergthora', 'mange om buddet betyder mangel på arbejde eller arbejde af høj kvalitet'

Mening og måder:

• 'et emne der drøftes med menings- og ytringsudsagn for eksempel: 'du læser en bog om dansk sprog', 'syng en enkel sang om kærlighed', 'en ide om at skabe fred rundt om i verden'

Som forholdsord (præposition) har 'om' altså disse og sådanne anvendelser. Det nye navneord der dannes, når man bruger ordet som forholdsordsforstavelse, eksisterer ofte  også som udsagnsord gerne dannet af bevægelses- og handlingsudsagnsord.

Forholdsordsforstavelsen 'OVER-'

Dette ord 'over' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk fra 'overalt' til 'over det hele'.

Ordet 'over' indgår også i mange orddannelser med navneord ('en overgang') udsagnsord som for eksempel: ('at overgå') udvidede udsagnsled ('at gå over') tillægsord ('overkørt', 'overset')  samt biord for eksempel ('overfor') og ('over for'). Også sammen med andre forholdsord danner 'over' nye ord, her ofte som efterstavelse ('bagover').

Endelig har 'over' en art skyggeord i ordet 'ovre' der både fungerer som forholdsord og som biord og i begge tilfælde betyder at 'nogen eller noget befinder sig på den anden side af noget andet'. Ordet 'ovre' angiver en statisk position i hvile i forhold til 'over' der i den sammenstilling kan ses som en dynamisk position med retning som i læresætningerne: 'de kom sig over sorgen, så nu er det ovre' eller: 'Tor kom ikke over sundet, færgen blev ovre hos Harbard'.

Et andet ord der i betydning rummer en del af 'over' nemlig: biordet 'oven' angiver at 'noget ses oppefra' og ordet indgår gerne faste forbindelser med forholdsordet 'fra' i udtryk som 'fra oven' og ord som 'ovenfra'.

Som forholdsord har 'over' en længere række grundbetydninger der dog alle angiver at 'noget befinder sig på et andet ofte et højere liggende plan end noget andet':

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på højere oppe end noget andet der befinder sig under det' for eksempel: 'faktisk lever bysvalerne hele vinteren i luften højt over Ægypten'
• 'nogen eller noget bevæger sig på tværs af noget andet det befinder sig ovre på den anden side' for eksempel: 'jeg går over åen efter vand, fordi åen er forurenet og isboden ovre på den anden side sælger kildevand'
• 'nogen eller noget bevæger sig igennem eller via noget andet på vej til noget tredje' for eksempel: 'toget kører over Fyn til Jylland og derfra over grænsen til Tyskland'
• 'nogen eller noget dækker for eller gemmer sig under noget eller nogen' for eksempel: 'de lagde skjolde over Balders bålmjød og over verden gik et suk'

Tider:

• 'nogen eller noget udfører en handling eller aktivitet fra begyndelsen til afslutningen i tid' for eksempel: 'Forfatteren arbejdede med sin roman over en periode på mere end 60 år, du læser den ferien over'
• 'nogen eller noget befinder sig på et tidspunkt gerne et klokkeslæt senere end et andet forud angivet tidspunkt eller klokkeslæt' for eksempel: 'Lektor Blomme vil aldrig komme 5 minutter over sin mødetid' 'nu er det over 100 år siden'

Forhold:

• 'nogen eller noget har en højere grad end nogen eller af noget andet angående alt fra antal og anseelse til alder eller højde' for eksempel: 'vi kommer altid over det budgetterede overskud', 'en mag art befinder sig over en cand. mag i det akademiske hierarki', 'han er over 100 år gammel og kun lige over 1½ meter høj', 'Hun elsker os over al forventning'
• 'nogen eller noget behersker nogen eller noget' for eksempel 'du får ikke magt over andre før du har magt over dig selv', '- jeg hersker over dig - sagde englen til profeten'.

Måder:

• 'nogen eller noget bevæges på grund af nogen eller noget' for eksempel: 'han bliver så glad over Hendes kys som en en blomst over solens varme og jordens vand'
• 'nogen tænker, taler,  ytrer sig eller finansieres udfra noget' for eksempel: 'du tænker over al den grammatik, du har lært', 'han causerer over tidens modeluner finansieret over kunstforeningens mødekonto'
• 'nogen eller noget præges af nogen eller noget andet' for eksempel: 'der ligger en særlig charme over det lille fiskerleje, hvis havluft lægger en særlig friskhed over beboerne'

• 'noget indeholder eller viser noget' for eksempel: 'her findes så nogle lidt forskellige lister over de mest anvendte forholdsord', 'ved evalueringen reflekterer vi over læringens udbytte'

Også med denne forholdsordsforstavelse gælder det, at langt de fleste navneord der dannes også har eller direkte blev videredannede af bevægelses-, handlings- og ytringsudsagnsord. 

Forholdsordsforstavelsen 'PÅ-'

Dette ord 'på' fungerer også som biord (adverbium) og indgår som forholdsord (præposition) i en lang række faste og løse udtryk med navneord ('på gensyn', 'på forhånd').

Ordet 'på' indgår også i mange orddannelser med udsagnsord ('at være på', 'at være på den') og 'på' indgår også med en række andre udsagnsord i faste eller halvfaste udsagnsled ('at tænke på', 'at finde på'); ordet 'på' danner også en del tillægsord og biord udfra udsagnsordenes tillægsmåder ('påset', 'påbudt') samt biord og biordsled ('nærpå', 'på nær').

Forholdsordet 'på' har nok den længste liste af varierede betydninger blandt de almene forholdsord, det ord 'på' betyder nemlig blandt andet at:

Steder og ting:

• 'nogen eller noget befinder sig over men i tæt berøring med et underlag' for eksempel: 'indianeren sidder gerne på sit tæppe og ryger på fredspiben', 'manden på gaden vurderer prisen på kaffe i cafeen på torvet'
• 'nogen eller noget befinder sig et bestemt sted eller inden for et afgrænset område' for eksempel: 'han er på vej til sit ophold på kuranstalten der ligger på Samsø'
• 'nogen eller noget retter opmærksomhed mod eller viser interesse for nogen eller noget' for eksempel: 'hun lægger fingeren på læben og smager på kysset, mens hun hører på hans elskovserklæring'
• 'nogen deltager i en almen kendt aktivitet' for eksempel: 'han gik på aftenskole for at blive bedre til at gå på jagt'
• 'noget forekommer via et alment kendt medie' for eksempel: 'du lærer grammatik på Nettet og kan have hele bogen både på din smartphone og på print' - 'hun købte russiske krabber på dåse'

Tider og tidsangivelser:

• 'noget foregår i tid samtidigt med noget andet' for eksempel 'det var på den tid, hvor Harald Hårfager underlagde sig Norge'
• 'noget foregår eller nogen gør noget i tid den nærmere bestemte ugedag' for eksempel: 'vi skal i skoven på søndag og på næste søndag skal vi på stranden'
• 'noget foregår og afvikles i løbet af tid bestemt med en nærmere tidsangivelse' for eksempel: 'du kan læse bogen på en uge', 'man kan gå ud til stranden på under 5 minutter'
• 'nogens alder angives i tid med en nærmere tidsbestemmelse' for eksempel: 'en olding på 111 år'

Måling antal mængder:

• 'nogen eller noget fylder eller rummer helt eller delvis noget der kan måles, optælles eller udregnes' for eksempel: 'en klasse på 15 elever ser på et træ på mindst 23 meter', 'manden på gaden vurderer prisen på kaffe i cafeen på torvet'

Forhold:

• 'noget befinder sig i nær relation til noget andet' for eksempel: 'manden på gaden vurderer prisen på kaffe i cafeen på torvet'
• 'noget eller nogen har noget andet som grundlag for beslutninger eller handlinger' for eksempel: 'han blev ansat på sine fine forskningsresultater' 'som ung overlevede han på sin magre studiestøtte'
• 'noget bevæger en bestemt legemsdel' for eksempel. 'i Boogi Woogi-dansen ryster man på hænderne og på hovedet, vrider på hofterne og trækker på benene'

'Måde:

• 'noget kan kun udføres ved en nærmere bestemt handling' for eksempel: 'kun på denne måde vil du vende dig til at sige det på godt dansk'
• 'nogen gør noget igen og igen' for eksempel 'gang på gang gik han på med krum hals'
• 'nogen befinder sig i en rus' for eksempel: shamanen var på svampe, da han så ind i verdenssjælen' 'ministeren var på kokain og på speed og på nervepiller og på sovepiller, da hun fik sit mistillidsvotum'

Forholdsordsforstavelsen 'på-' udtales i sammensætninger lidt anderledes med en kortere vokal end forholdsordet 'på' og som forstavelse klæber 'på-' sig først og fremmest til handle-, bevægelses og ytringsudsagnsord og medvirker at skabe mere præcise udsagnsord hvoraf en hel del let lader sig videre omdanne til navneord: 

Forholdsordsforstavelsen 'TIL-'

Ordet 'til' optræder både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår både som selvstændigt ord i såvel faste som løse forbindelser ('til og med', 'til da', 'dertil', 'af og til') og i fast forbindelse med forskellige former af navneord ('til fods', 'til vejs', 'til gene', 'til tjeneste').

Også som forstavelse indgår 'til-' i rigtig mange orddannelser af såvel navneord ('et tilsyn'), sammensatte udsagnsord ('at tilse') og udsagnsled ('at se til') som af tillægsord og biord ('tilset') dannet udfra udsagnsordenes tillægsmåder.

I mange tilfælde har forholdsordet 'til' en partner, en art modsætningstvilling, i ordet 'fra' og de to ord bruges ofte sammen, hvis bevægelsen har et mål i enten rum eller tid for eksempel i det faste udtryk 'til og fra'.

Forholdsordet 'til' bruges ganske ofte til at angive forbindelsen mellem grundled (subjekt) og genstandsled (objekt) angående omsagnsled til grundled (subjektsprædikat) og ordet optræder derfor igen ganske ofte i forbindelser med ytrings- og handlingsudsagnsord der skaber både genstandsled og omsagnsled til grundled, såkaldte koblings- eller lighedsudsagnsord der skaber omsagnsled (kopula) så som: 'at være' 'at give', 'at sende', 'at sige' og lignende (se eventuelt mere herom her i Ganske grundig grammatik i Kapitlet om Udsagnsord (verber)).

Som forholdsord (præposition) betyder 'til' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget bevæger sig mod eller befinder sig på et punkt eller en grænse' for eksempel: 'vi tager tilbage til Ugabuggaland', 'fjenden nåede kun lige til grænsen', 'først går du til højre ad Sandvej, så drejer du til venstre af Vandvej og så når du til stranden'

Tider:

• 'nogen eller noget bestemmes i forhold til aktuel eller kommende tid' for eksempel: 'vi ses til sommer, hvis I altså kommer til tiden altså seneste natten til Midsommerblotet'

• 'nogen eller noget bestemmes i forhold til en grænse i tid' altså betydningen 'indtil' for eksempel: 'da fjælede Egil hos sin frænde til foråret kom'

• 'nogen eller noget beskrives i lejlighedsvis genkommende tid' altså betydningen 'af og til' for eksempel: 'han kom til Uglebakken af og til for at tilse byggeriet'

Forhold og hensigt:

• 'nogen eller noget giver eller modtager noget fra en eller anden' for eksempel: 'hankragen giver en god stor redegren til hunkragen, 'Ugabuggalændernes visdom gav anledning til mange fremskridt'

• 'nogen eller noget passer sammen med nogen eller noget andet' for eksempel: 'de passer fint til hinanden de to unge elskende'

• 'noget anvendes med hensigt eller henblik på noget andet' for eksempel:  'læseren bruger grammatikken til at blive endnu bedre til dansk'
• 'nogen eller noget defineres angående en bestemt handling eller hensigt' for eksempel: 'den økse er god til at kløve fjendekranier men bedre til at hugge brænde med, Thorvald'
• 'nogen har en speciel interesse i noget' for eksempel: ''hun er til grammatik, så man keder sig aldrig', 'til drapadigtning står da al hans hu, Helga'
• 'noget eller nogen gennemgår en forandring der medfører et givet resultat' for eksempel: 'han blev til et ordentligt menneske efter at have fået udnævnelsen til renovationsassistent'

Antal, mængder og størrelser:

• 'nogen eller noget afgrænses i antal, grad eller mængde' for eksempel: 'Egil Skallagrimson udslettede fjenden til sidste mand, så fyldte han ølhornet til kanten', 'du Ormstunge er for hidsigt til venskab og for vægelsindet til Helgas faders hu'

• 'nogen eller noget koster eller fylder noget' for eksempel: 'de købte et hus til et par millioner', 'Egil byttede bæverskind til silke og velsmedet dolk til smykke af guld'

• 'noget resulterer i noget andet' for eksempel: 'kuren førte til helbredelse', 'Egils vrede blev til sorg, indtil hans kloge datter forvandlede tungsind til poesi'
• 'noget udvides eller forøges af noget andet enten alment, matematisk eller madmæssigt' for eksempel: 'hvis man lægger 418 til 191 får man 609', 'vikingen spiste spidsteg vildsvin med hampeholdig mjød til', 'spis nu brød til, hr. Kålhøgen!'

Langt de fleste af de navneord der dannes med 'til' har også en form som udsagnsord:

Forholdsordsforstavelsen 'UNDER-'

Ordet 'under' fungerer både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og indgår som forstavelse i mange orddannelser af såvel navneord ('en underbo') og udsagnsord ('at undersøge'), udvidede faste og løse udsagnsled ('at  gå under', 'at stikke under') som af tillægsord ('underlagt', 'underlig', 'underskøn') og biord og biordsled: ('hen under', 'ind under', 'neden under', 'undervejs', 'underhånden') samt størrelser i fast forbindelse med navneord ('under navnet', 'under rosen').

Endvidere eksisterer ordet 'under' som selvstændigt navneord: 'et under', herunder også 'et vidunder' der begge betegner noget mirakuløst.

I nogle betydninger af både forholdsordet 'under' og forholdsordsforstavelsen 'under-' findes der en modsætningstvilling i forholdsordet 'over' og forholdsordsforstavelsen 'over-' for eksempel de modsat betydende altså symmetriske ('en undermand & en overmand', 'en underbo & en overbo', 'et underskud & et overskud', 'noget undertøj & noget overtøj') og de helt eller delvis forskelligt betydende altså asymmetriske ('en undergang & en overgang',  'den undertegnede og den overtegnede', 'en understregning & en overstregning') samt de hvor der ikke eksisterer en tvillingeform altså de  usymmetriske ('noget underholdning', 'et underslæb', 'en undervisning' for eksempel).

Selve forholdsordet 'under' - der udtales med et tryk på og en pause efter 'und' - har en hel del betydninger, hvoraf de fleste klinger videre i brugen af forholdsordsforstavelsen 'under-' - der ikke har tryk og pause i sin udtale. Forholdsordet 'under' betyder blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig på et sted der ligger lavere end noget andet' som i udtrykket 'nede under' for eksempel: 'langt under os her fra ZOO-tårnets top ligger København'

• 'nogen eller noget befinder sig dækket af noget andet' som i udtrykket 'nedenunder' for eksempel: 'dér ligger nu de gamle knokler og kranier under stensætningens pragt' 'under flødeproppen svømmer mælken'

Tider:

• 'mens noget andet sker i en given tid' for eksempel: 'det skete under den tid, hvor svensken stod i landet', 'han kom hjem hen under jul'

Forhold:

• 'nogen eller noget tynges, belastes af nogen eller noget' for eksempel: 'danskerne led meget ondt under besættelsesmagten', 'de sukkede under overmagten'

• 'nogen eller noget betegnes som af lavere rang, kvalitet eller egenskab end en anden eller noget andet' for eksempel: 'Ragnhild stod ikke under Thorleif i byrd og fornemt slægtskab' 'Thorleif havde en snes frie mænd under sig og under dem stærke trælle'

• 'nogen eller noget betegnes som kontrolleret eller påvirket af nogen eller noget' for eksempel: 'Egil lå ikke under for Blodøksekvindens rænker', 'forbryderen var igen under indflydelse af stoffer den dag', 'ham havde politiet længe haft under mistanke'

• 'noget betegnes som en mindre del af noget' som i udtrykket 'det kommer ind under' eller 'det ligger under' for eksempel: 'alle henvendelser fra offentligheden kommer ind under kommunikationsafdelingens arbejdsområde', 'det område er under min overopsigt'

Måde:

• 'noget foregår samtidigt med noget andet' for eksempel: 'englænderne kørte ind i landet under folkemængdens jubel', 'et flertal af danskerne havde kun accepteret besættelsen under stille protest'

Mængder, antal & mål:

• 'nogen eller noget betegnes som mindre i alder, antal, højde, pris eller lignende': 'træet er under 100 år gammelt', 'der kom ikke under en million om måneden ind på den konto', 'træet er over 5 meter men under 10 meter højt', 'hestehandleren solgte ikke den hoppe under en vis pris'

• 'nogen eller noget betegnes som af mindre grad eller omfang end noget andet eller noget ønsket' bruges mest i sammensatte ord for eksempel: 'hvad er værst en underbegavet elitist eller en overbegavet populist?', 'hvad er værst et underbemandet hospitalsvæsen eller et underfinansieret skolevæsen?'

Forholdsordsforstavelsen 'VED-'

Ordet 'ved' fungerer både som biord (adverbium) og forholdsord (præposition) og både som selvstændigt ord og som forstavelse bruges ordet en del i dansk sprog og fungerer i flere navneordsdannelser ofte skabt med udsagnsords lange tillægsmåder ('den vedkommende', 'den vedrørende'), eller med navneordsdannende efterstavelser ('en vedtagelse', 'en vedtægt') derfor findes der også en del udsagnsord dannet med 'ved' ('at vedtage', 'at vedlægge') og heraf endvidere en del tillægsord også dannet af udsagnsord ('vedlagt', 'vedblivende', 'vedvarende', 'vedkommende') 

Ordet indgår også i nogle få faste forbindelser så som 'ved hjælp af', 'hen ved', 'nær ved' og 'tæt ved', ordet bruges også ofte i den faste forbindelse 'ved siden af':

Ordet 'ved' har også en selvstændig betydning som navneord 'noget ved' for det indre materiale i et træ, og som udsagnsord for 'at vide' i datid (præteritum).

Som forstavelse har 'ved-' en gammeltysk halvfætter 'veder-' nok med den præciserende betydning 'at noget befinder sig sammen med noget andet'. Denne forholdsordsforstavelse ses i nogle få orddannelser igen oftest med udsagnsord, der i nogle tilfælde også har en navneform, men også med navneord som med ordet 'et vederlag':

Som forholdsord betyder 'ved' blandt andet at:

Steder:

• 'nogen eller noget befinder sig i nærhed af eller endog direkte på et givet sted' for eksempel: 'da nu Egil var nær ved Asbjørns bo, gik han i land', 'han faldt ved siden af Egil i kampen'

Tider:

• 'nogen eller noget befinder sig i nærhed af en tid eller endog direkte på et givet tidspunkt' for eksempel: 'da Egil var hen ved 85 år havde han stærkt nedsat syn', 'det var ved juletid at Thorfrei kundgjorde sin trolovelse med Thorgerd', 'jeg mødte ved den lejlighed Ugabuggalændernes talsmand, Ugabuggamand'

• 'nogen eller noget fortsætter med noget i tid' for eksempel: 'vi blev ved med at elske hinanden'

Forhold:

• 'nogen betragtes som ansat et sted i eller del af noget' for eksempel: 'han blev ansat ved statsanstalten for statsanstalter', 'jeg læste litteraturvidenskab ved universitet'

• 'nogen eller noget behandles, bearbejdes eller udarbejdes af nogen' for eksempel: 'hestehandleren er altid god ved dyr', 'han ved altid, hvad vi kan gøre ved den slags problemer', 'forord ved Ors. Jakethaj'

Midler:

• 'noget angives som et middel til at opnå noget andet', for eksempel: 'ved at studere grammatik lærte du dig et bedre dansk', 'de læste avisen ved aftenlampens skær', 'han fik fred ved hjælp af buddhistisk meditationsteknik

• 'nogen sværger i forhold til noget højhelligt' for eksempel: 'jeg sværger ved, alt hvad jeg holder helligt!' nu ved vi, ved Brage den Ordkundige, lidt mere om forholdsord'

Måder:

• 'nogen eller noget gør aktivt noget' for eksempel: 'jeg er ved at forklare et forholdsord'

• 'nogen eller noget bestemmes med en vurdering af egenskab' for eksempel: 'der er noget ved digterens ord, der bærer ved til kærlighedens bål', 'det bedste ved Hende er nok netop kærligheden'

• 'noget eller nogen bestemmes som en sindstilstand' for eksempel: 'alle Egils folk var ved godt mod', 'når Egil gik bersærk, var han ikke ved sine fulde fem'

Navneordsdannelse med forholdsord og efterstavelser

Navneordsefterstavelsen til forholdsord '-FALD'

Endelsen -FALD fungerer også som endelse med biord (adverbier) for eksempel 'et indfald' og ordet har også status som selvstændigt navneord 'et fald' udfra bevægelsesudsagnsordet 'at falde'. Når endelsen -FALD bruges med forholdsord som forstavelse bliver det nye navneord intetkøn (neutrum):

Navneordsefterstavelsen til forholdsord '-FÆLDE'

-FÆLDE Endelsen -FÆLDE bruges mere almindeligt med udsagnsord (verber) og deres tillægsformer (participier) og også denne endelse har status som selvstændigt ord og ikke blot som endelse, som med navneordet (substantivet) 'en fælde' og for eksempel det sammensatte navneord (composita) 'en rottefælde' eller 'en luxusfælde'.

Når endelsen -FÆLDE bliver sat efter forholdsord (præpositioner) bliver det nye navneord intetkøn (neutrum):

Navneordsefterstavelsen til forholdsord '-HOLD'

-HOLD danner også nye navneord sammen med tillægsord (adjektiver) og udsagnsords korte og lange tillægsmåder (participier) og fungerer også med biord (adverbier) for eksempel 'et indhold'

Også dette ord har status som selvstændigt navneord 'et hold' og stilstandsudsagnsord 'at holde' 

Når endelsen -HOLD bliver sat efter forholdsord (præpositioner) bliver det nye navneord intetkøn (neutrum):

Navneordsefterstavelsen til forholdsord '-HÆNG'

Efterstavelsen '-HÆNG' kommer nok fra det gamle stærke udsagnsord 'at hænge' der bøjes 'hænger, hang, hængt'. Endelsen bruges ikke ret meget men henviser til noget, der kan beskrives som hængende. Endelse '-HÆNG' danner t-ord (intetkøn) og kan også indgå i sammensatte ord (composita) sammen med for eksempel biord (adverbier) og navneord (substantiver) som i ordet 'et udhængsskab'

Personnavneordsefterstavelsen til forholdsord '-MAND'

Dette ord kan også ses i mange almindelige sammensatte ord (composita) så som 'en ankermand' og ordet bruges også som efterstavelse til navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) Ordet bliver et n-ord (fælleskøn).

Personnavneordsefterstavelsen til forholdsord '-KVINDE'

Dette ord kan også ses i mange almindelige sammensatte ord (composita) så som 'en forkvinde' og ordet bruges også som efterstavelse til navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) Ordet bliver et n-ord (fælleskøn).

Sammen med forholdsord (præpositioner) har efterstavelsen '-kvinde' ikke noget nær den udbredelse i moderne (2000-2020) dansk som sin modpart '-mand' 

Navneordsefterstavelsen til forholdsord '-MÅL'

Ordet 'MÅL' kan diskuteres som endelse, for så vidt at ordet 'mål' har mindst to betydninger som navneord (substantiv), dels som 'point i et spil' dels som 'sprog'. Dog ordet betyder også 'noget opmålt', og bliver som sådan en endelse der indgår forbindelser med forholdsord (præpositioner) og medvirker til at skabe også udsagnsord (verber) og tillægsord (adjektiver). Når '-MÅL' endelsen anvendes bliver det nye navneord i alle tilfælde et t-ord (intetkøn) men som det fremgår kan de yderligere udvikles til også at omfatte n-ord (fælleskøn):

Navneorddannere til forholdsord (substantiverende præpositionalsuffikser) '-mål'
Giver almene navneord egenskab & placering som nyt navneord - spørgsmålet: hvad/hvem?
-MÅL	et overmål, et undermål, en undermåler

Navneordsefterstavelsen til forholdsord '-SLAG'

Denne endelse kommenteres ikke her - men se andetsteds i Ganske grundig grammtik.