Orddannelse: Navneord: skabt med BIORD Rødder & afledning
	MORFOLOGI: SUBSTANTIVER: morfem & derivat
REGLER	NAVNEORD 0	NAVNEORD 1	NAVNEORD 2	NAVNEORD 3	NAVNEORD 4	NAVNEORD 5	NAVNEORD 6
Eksempler på og øvelser med navneord afledt fra biord (adverbier)

Navneordsdannelse med biord
(adverbial substantivering)

Navneordsdannelse med biordsforstavelser

Angående biordene og deres funktion i sætningen henvises her i Ganske grundig grammatik til Kapitlerne om Biord (adverbier) og om Ordstilling (syntaks).

Dansk bruger biordene (adverbierne) til at beskrive udsagnsordenes (verbernes) handlinger og en lang række af de handlingsstærke udsagnsords navneformer lader sig gerne koble sammen med biordsforstavelser for at danne nye navneord.

Blandt de ofte brugte navneformer af handlestærke udsagnsord (aktant verbaler) bringes understående blot nogle få skoleeksempler på, hvordan nogle af de gamle biordspar bruges til at skabe navneord:

Biordsforstavelsen 'AF-'

På dansk forekommer forstavelsen 'af-' i mindst to forskellige former: som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) ofte også i sammensatte verbaler som 'at tørre af', 'at takke af' og lignende hvor 'af' lægger sig til udsagnsordet og fortæller noget om dets handling.

Igen ses det, at handleudsagnsord let knytter også en biordsagtige forstavelse - i dette tilfælde 'af-' - til sig, når de danner navneord.

Biordsforstavelsen 'BORT-'

På dansk bruges det dynamiske, motoriske biord 'bort' og dets statiske partner 'borte' i mange sammensatte udtryk. Dog den dynamiske form 'bort' indgår i langt flere orddannelser end den statiske form 'borte', der til gengæld indgår i mange biordsled; kun i høj stil og lidt kunstlet sprog ser man navneord dannede med 'borte' som førsteled eller forstavelse, for eksempel med en lang tillægsmåde af udsagnsordet 'at være' gjort til et navneord som 'den borteværende'.

Igen ses det tydeligt, at især handleudsagnsord let knytter også en dynamisk biordsagtig forstavelse i dette tilfælde 'bort-' til sig, når de danner navneord.

Biordsforstavelsen 'FOR-'

På dansk forekommer forstavelsen 'for-' i mindst tre forskellige former: som forklarende bindeord (eksplikativ konjunktion), som forholdsord (præposition) og som biord (adverbium) og som biord anvendes 'for-' meget i betydningen 'for meget', 'forkert' eller 'overdrevet' denne betydning af 'for-' kan regnes for en biordsforstavelse som for eksempel i følgende eksempler:

Igen ses det, at den statiske form helst kun knytter sig til udsagnsords lange tillægsmåder set som navnemåder og i den forbindelse igen skaber ord, der kun bruges i høj stil:

Biordsforstavelsen 'FREM-'

På dansk forekommer det dynamiske biord 'frem' og dets statiske partner 'fremme' i mange faste og løse led og danner både udsagnsord (verber), nye biord (adverbier) og nye navneord (substantiver) med den dynamiske form 'frem' som forstavelsen 'frem-'.

Hvor mange af de andre biordsforstavelser helst starter med at knytte sig til udsagnsord og derfra via deres navne- og tillægsmåder til navneord, indgår biordsforstavelsen 'frem-' gerne i orddannelser med navneord som ikke har en tilsvarende udsagnsform for eksempel med ordet 'fremtid'.

Også den statiske form 'fremme' kan i moderne tid (efter 2000) ses som forstavelse i stærkt sammensatte navneord med klang af høj stil som for eksempel: 'en fremmeforanstaltning', men denne form indgår ellers ikke i de mange orddannelser som partneren 'frem' gør.

Biordsforstavelsen 'HEN-'

Det dynamiske biord 'hen' indgår i mange forbindelser med handlingsudsagnsord der via de forskellige navneordsendelser bliver til navneord for handlinger, på samme måde medvirker 'hen' også til dannelse af mange tillægsord.

Den statiske modpart til 'hen' nemlig: 'henne' bruges til gengæld sjældent i orddannelser ud over for eksempel med udsagnsordet 'at være' i det faste udtryk 'at være et antal måneder henne i en graviditet'.

Men det dynamiske biord 'hen' hentyder til at 'nogen eller noget bevæger sig fra et sted eller punkt frem til et andet gerne i en lige vandret bane'. Ordet 'hen' hentyder også til 'nogen eller noget der betragtes som væk eller sat ud af brug'.

Begge disse betydninger kan genfindes når det dynamiske stedsbiord 'hen' optræder som biordsforstavelse:

Biordsforstavelsen 'HJEM-'

Ordet 'hjem' fungerer også som navneord 'et hjem' og indgår derfor let i sammensatte ord (composita) med andre navneord som med ordet 'et hjemland' og kan også gå sammen med tillægsord (adjektiver) og danne ord som for eksempel tillægsordet 'hjemløs' der bliver til navneordet 'en hjemløs'.

Dog bruges begge former af biordet - både den dynamiske 'hjem'-form og den statiske 'hjemme'-form - i mange navneordsdannelser skabt ved at primært handlingsudsagnsords navneform og tillægsformer samt de forskellige navneordsdannende efterstavelser har skabt et 'nominal 1' som biordsforstavelsen gør til et 'nominal 2':

Biordsforstavelsen 'IND-'

Biordsparret det dynamiske 'ind' og det statiske 'inde' bruger som forstavelser hver deres type nominaler, det dynamiske biord ('ind') tager gerne den såkaldt nøgne (radix) navneordsform af udsagnsordet, mens det statiske biord ('inde') tager en af udsagnsordets tillægsmåder (participier) i deres navneform.

Disse gamle oprindelige biord 'ind' og 'inde' har også formerne: 'inden', der som biordsagtig forstavelse betyder 'på den indvendige side' modsat 'uden', samt formen 'inder', der som biordsagtig forstavelse betyder 'på den indvendige side eller den inderste del' modsat 'ydre'.

Som forstavelse bruges 'inden-' mest til tillægsord (for eksempel 'indenbys') og til biord (for eksempel 'indenbords') men kan, når denne type tillægsord eller biord indgår i forbindelse med navneord blive til forstavelser i sådanne, som for eksempel med det sammensatte ord 'en indendørssport'.

Som biordsagtig forstavelse bruges 'inder-' mest til navneord men ses også i et enkelt kendt tilfælde gjort til et tillægsord med tillægsordsendelsen '-lig' i tillægsordet 'inderlig' der nemt bliver til biordet 'inderligt' som i læresætningen 'en inderlig elsker elsker Hende inderligt'.

Biordsforstavelsen 'MIDT-'

Biordet 'midt' betyder 'at nogen eller noget befinder sig ved eller på midten af noget i rum, i tid eller i et forløb'. Da biordet 'midt' jo både indebærer en dynamisk og et statisk betydning, har ordet som forstavelse i stedet en partner i ordet: 'midter-' der betyder 'noget eller nogen der udgør en del af eller befinder sig som en del af noget angivet med forstavelsen 'midt-'.

Biordet 'midt' har form efter navneordet 'en midte' der også har form som tillægsordet 'midterst' der udgør en 3. grad (superlativ) til ordet 'midt', hverken som tillægsord eller som biord giver en anden grad (komparativ) mening, lidt ligesom med ordene 'inderst' & 'yderst', hvor man dog har en art abstrakt 2. grad (komparativ) i ordene 'ydre' og 'indre' ligesom med forstavelsen 'midter-'. Til gengæld har 'ydre', 'yderst' og 'indre', 'inderst' så ingen 1. grad (positiv) men begge har et nærtbeslægtet ord ('ud' & 'ind') hvor 'midter-' & 'midterst' har 'midt':

Biordsforstavelsen 'NED-'

Biordsparret det dynamiske 'ned' og det statiske 'nede', der også oprindeligt blev gradsbøjet: ned - nedre - nederst, har forstavelsesformen 'neden-' og 'neder-'.

Biordsforstavelsen 'neder-' betyder at noget betegnes som 'lavere liggende i forhold til noget andet', nedenfor noget ovenfor, og forstavelsen bruges med både navneord og navne, for eksempel ligger Nederland neden for Danmark.

Biordet 'neden' betyder også som forstavelsen 'neden-' 'fra bunden, fra en lavere position i forhold til noget andet'. Denne forstavelse bruges mest til tillægsord (for eksempel 'nedennævnt') og til biord (for eksempel 'nedenom') men med tillægsordenes lange tillægsform kan 'neden-' også indgå i navneord, så som 'den nedenstående', 'den nedennævnte' og lignende.

Biordsforstavelsen 'OM-'

Ordet 'om' bruges også som spørgebindeord (interrogativ konjunktion) og som forholdsord (præposition). Som biord danner ordet biordsparret med det dynamiske 'om' og det statiske 'omme'.

Det dynamiske biord 'om' betyder at 'noget eller nogen bevæger sig fra en position til en anden indenfor et givent område' og har endvidere betydningen at 'noget vender, skifter, vælter eller gøres forfra'.

Som biordsforstavelse tager 'om-' gerne den såkaldt nøgne (radix) navneordsform af udsagnsordet for eksempel: 'at gå' eller 'at slå' med navneformerne 'en gang' og 'et slag' eller 'at løbe' med navneformen 'et løb' der med biordsforstavelsen 'om-' bliver til -: 'en omgang', 'et omslag' og 'et omløb'.

Det statiske biord indgår formentlig faktisk ikke som forstavelse i dannelsen af navneord, men måske nok som efterstavelse i navne så som Sønder Omme også skrevet Søndre Omme.

Biordsforstavelsen 'OP-'

Biordsparret det dynamiske 'op' og det statiske 'oppe'. 

Det dynamiske biord tager gerne den såkaldt nøgne (radix) navneordsform af udsagnsordet for eksempel 'at gå' med navneformen 'en gang', 'at slå' med navneformen 'et slag' og 'at løbe' med navneformen 'et løb' der med biordsforstavelsen 'om-' bliver til: 'en opgang', 'et opslag' og 'et opløb'

Det statiske biord indgår faktisk ikke som forstavelse i dannelsen af navneord, men måske nok i sammensatte (composita) moderne navneord så som 'en oppetid'

Biordsforstavelsen 'TILBAGE-'

Biordet 'tilbage' indgår i mange orddannelser både som selvstændigt ord i en art sammensatte ord for eksempel 'et tilbageblik' og også som en art forstavelse med navneord dannet af udsagnsord for eksempel 'en tilbagekomst'

Biordsforstavelsen 'UD-'

Biordsparret det dynamiske 'ud' og det statiske 'ude' bruger som forstavelser hver deres type nominaler, det dynamiske biord 'ud' tager gerne den såkaldt nøgne (radix) navneordsform af udsagnsordet, mens det statiske biord 'ude' tager en af udsagnsordets tillægsmåder (participier) i deres navneform. Underformen 'uden' bruges mest til dannelse af biord.

Biordsefterstavelser der danner navneord

Som det fremgår ovenfor bruger dansk biordene (adverbierne) til at beskrive udsagnsordenes (verbernes) handlinger og en lang række af de handlingsstærke udsagnsords navneformer lader sig gerne koble sammen med biordsforstavelser, disse navnemåder virker derfor som en art navneordsdannende efterstavelser til biord.

Blandt de ofte brugte efterstavelsesagtige navneformer af handlestærke udsagnsord (aktant verbaler) bringes understående blot nogle ganske få eksempler:

Biordsefterstavelsen '-BRUD'

Endelsen -BRUD afledt af navnemåden 'et brud' af bevægelsesudsagnsordet 'at bryde'

Biordsefterstavelsen '-FALD'

Endelsen '-fald' afledt af navnemåden 'et fald' af bevægelsesudsagnsordet 'at falde'. Endelsen '-fald' bruges også med forholdsord (præpositioner).

Biordsefterstavelsen '-GANG'

Endelsen '-gang' afledt af navnemåden 'en gang' af bevægelsesudsagnsordet 'at gange - 'at gå''. Endelsen '-gang' bruges også med forholdsord (præpositioner) for eksempel 'en tilgang'.

Biordsefterstavelsen '-HOLD'

Endelsen '-hold' afledt af navnemåden 'et hold' af stilstandsudsagnsordet 'at holde'. Endelsen '-hold' bruges også med forholdsord (præpositioner) for eksempel 'et tilhold'.

Biordsefterstavelsen '-LØB'

Endelsen '-løb' afledt af navnemåden 'et løb' af handlingsudsagnsordet 'at løbe'. Endelsen '-løb' bruges også med forholdsord (præpositioner) for eksempel 'et tilløb'.

Biordsefterstavelsen '-SLAG'

Endelsen '-slag' afledt af navnemåden 'et slag' af handlingsudsagnsordet 'at slå'. Endelsen '-slag' bruges også tilknyttet navneord (substantiver) og forholdsord (præpositioner) ordet bliver  et T-ord (intetkøn):

Biordsefterstavelsen '-SKUD'

Endelsen '-skud' afledt af navnemåden 'et skud' af bevægelsesudsagnsordet 'at skyde'. Endelsen '-skud' bruges også med forholdsord (præpositioner) for eksempel 'et tilskud'.