Orddannelse: Navneord: FREMMEDORD Rødder & afledning
	MORFOLOGI: SUBSTANTIVER: morfem & derivat
REGLER	NAVNEORD 0	NAVNEORD 1	NAVNEORD 2	NAVNEORD 3	NAVNEORD 4	NAVNEORD 5	NAVNEORD 6
Eksempler på og øvelser med navneord afledt fra fremmedord

Navneorddannelse med fremmedord
(substantiverende nominalsuffikser)

Fremmedord, låneord indgår i alle sprog også i dansk, der over mange århundreder har indoptaget mange ord der enten endeligt opleves som danske ord eller bliver stående i sproget som såkaldte fremmedord.

Fremmedsproglige navneordsefterstavelser

De fremmedordsafledte endelser tilføjes ganske ofte til forskellige bøjningsformer (fleksiver) af primært ord fra latin og græsk. Disse ords oprindelser gennemgås i ordbøger med udførlig etymologi, hvor de kan findes, nedenfor bringes kun et skønsomt udvalg af de endelser som dansk ofte anvender når forskellige typer af låneord - overvejende navneord og udsagnsord - gøres til navneord.

I de fleste tilfælde, hvor fremmede ord bliver  gjort til danske fremmedord, bruges der en bøjningsform af for eksempel et navneord fra latin, der igen i for eksempel ejefald (genetiv) har en given form, der så igen bruges som roden der får tilføjet en af de fremmedsproglige efterstavelser, som indgår i dansk.

Da fremstillingen nedenstående koncentrerer sig om efterstavelsernes funktion, ses der bort fra røddernes former, som altså kan findes i enhver god fremmedordbog med udførlig redegørelse for ordets oprindelse (etymologi), der bringes også kun et skønsomt udvalg af de overordentlig mange fremmedsproglige navneordsefterstavelser:

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ADE'

Denne meget anvendte efterstavelse til fremmedord, der kommer både som efterstavelse til udsagnsord (verber) gjort til navneord (substantiver) på latin og græsk: '-ADE' og anvendes i mindst seks forskellige betydninger de fire første afledt fra latin og latinske sprog:

• Endelsen '-ADE' danner navneord, der betegner den handling der oprindeligt lå i det udsagnsord der gøres til navneord for eksempel udsagnsordet 'at eskapere' (at slippe væk) og navneordet hvor man udfører den (flugt) handling: 'en eskapade'

• Endelsen '-ADE' danner navneord, der betegner noget som opbygget kunstfærdigt, og endelsen anvendes gerne om arkitektur for eksempel 'en facade'

• Endelsen '-ADE' danner navneord, der betegner at en sammensætning består af frugt for eksempel: 'noget marmelade'

• Endelsen '-ADE' danner navneord der betegner givne antal enten samlet eller som led i serier for eksempel 'en dekade' om 'et tiår'.

De to græske afledninger, hvor '-ADE'-efterstavelsen opstår ved afledning, har i nogen grad en søskende i efterstavelsen '-IDE'

• Endelsen 'ADE' danner navneord, der betegner et episk digt, en fortælling både anvendt om klassisk litteratur (for eksempel Illiaden) og om moderne litteratur, der i nogen grad følger formen for den klassiske græske rejseroman, for eksempel: 'en robinsonade' udfra Daniel Defoes bog  "Robinson Crusoe".

• Endelsen 'ADE' danner navneord der betegner mytologiske væsner beskrevet i den klassiske græske litteratur f.eks. en dryade.

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ADE	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ADE	ESKAP+ADE		en eskapade
spændingsfilm fra sidste århundrede viser den ene eskapade efter den anden
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ADE	FAC+ADE		en facade
skorstensfejeren satte en stige op af husets facade
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ADE	LEMON+ADE		en lemonade
man laver lemonade med citronsaft, sukker og vand
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ADE	TRI+ADE		en triade
en helhed der består af tre dele kan kaldes en triade
Suffiks	Radix	suffiks	nominum
-ADE	ILLI+ADE		Illiaden
har du ikke læst den gamle græske helteberetning, vi kalder Illiaden?
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ADE	DRY+ADE		en dryade
- Dryade besyng! - sådan besværges et hvert træs dryade

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-AST'

Denne efterstavelse til fremmedord der kommer fra det græske: '-AST' betegner en person, der gør noget, gerne en der udøver en systematisk indsats, både i konkret form (for eksempel 'en gymnast') og i abstrakt for (for eksempel 'en fantast'). Det nydannede navneord bliver et n-ord (fælleskøn):

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-AST	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-AST	GYMN+AST		en gymnast
gymnasterne stiller nu op på banen til sidste runde
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-AST	FANT+AST		en fantast
man kaldte mig fantast, indtil jeg havde bevist, at en ulv kan tæmmes

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-AT'

Denne efterstavelse til fremmedord, som stammer fra det latinske, hvor den skaber navneord (substantiver) udfra udsagnsord (verber), har mange anvendelser med danske fremmedord og anvendes også indenfor det kemisk-medicinske felt samt til at danne tillægsord (adjektiver).

Som almindelig efterstavelse til fremmedord har '-AT' to hovedfunktioner: den danner navneord, der betegner bestillinger & erhverv (nomen agentis) og den danner navneord, der betegner personer som udfører disse stillinger og erhverv (persona agentis).

De nydannede ord kan blive til både n-ord (fælleskøn) og t-ord (intetkøn), når det betegner bestillinger og erhverv, hvorimod det danner fælleskøn, når det tegner personer, der befinder sig i en position, hvor de udøver en profession:

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ESK'

Denne efterstavelsen til fremmedord '-ESK' og dens variant '-ESKE' bruges ikke ret meget i dansk, men den eksisterer i især franske låneord og anvendes også med tillægsord (adjektiver). Når '-esk'-endelsen anvendes, kan ordet blive både en navneord og et tillægsord, mens '-eske'-endelsen kun danner navneord.

Når denne endelse danner navneord bliver det nydannede ord et n-ord (fælleskøn),

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ESK	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ESK	ARAB+ESK		en arabesk
Edgar Allan Poe kendes for den litterære arabesk
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ESK	HUMOR+ESKE		en humoreske
Rabelais skrev en humoreske så sjov, at folk faktisk døde af grin

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ESE'

Denne endelse '-ESE' og den løst tilknyttede følgesvend '-ET' bruges udfra det græske til at omdanne udsagnsord (verber) til navneord (substantiver). Endelsen bruges også indenfor de medicinske fremmedord.

Når denne endelse danner navneord, så bliver det nydannede ord et n-ord (fælleskøn) af abstrakt navnekarakter; den meget anvendte personendelse '-ET' kan i nogle tilfælde anvendes om en person, der udøver en aktivitet beskrevet med fremmedord der ender på '-ESE' 

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ESE	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ESE	ASK+ESE		askese
mange religioner og gymnosofier anbefaler nogen grad af askese
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ESE	EKSEG+ESE		en eksegese
Ugabuggamands indsigtsfulde eksegese af danskernes hellige skrifter
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ET	ASK+ET		en asket
som tantrisk yogaasket måtte han ikke ejakulere men skulle erigere i årevis
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ET	EKSEG+ET		en ekseget
den tekst vi kalder 'Odins ravnesang' behøver en ekseget, altså en fortolker

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ETTE'

Denne efterstavelsen til fremmedord '-ETTE' tilføjes gerne franske låneord og betegner, når den tilføjes et ord, at det drejer sig om en mindre, en lille udgave af den omtalte genstand. Ordet bruges også som kønsbetegnelse i forbindelse med tillægsord (adjektiver).

Når denne endelse danner navneord bliver det nydannede ord næsten altid et n-ord (fælleskøn) men ikke i tilfældet med 'et piano' og den mindre version 'et pianette':

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ETTE	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ETTE	BAGU+ETTE		en baguette
lad os snuppe en lun hvidløgsbaguette til den champignonsuppe
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ETTE	ETIK+ETTE		en etikette
den gyldige etikette på nettet - den gamle etikette på flasken

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-GEN'

Fremmedordsefterstavelsen '-GEN' bruges først og fremmest til at danne tillægsord (adjektiver) men har også en funktion, hvor den danner navneord, der betegner materialer kendt ved art, beskaffenhed og virkning. Navneordet bliver et T-ord (intetkøn).

Da der findes syv grupper af 'halogener' bruges der en flertalsform for dette ord, mens for eksempel brint (hydrogen) oftest kun set anvendt i ubestemt form eller i den bestemte entalsform: 'hydrogenet'. Generelt ses dog disse ord som navne på det givne materiale.

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-GEN	et halogen, (et) hydrogen, (et) nitrogen, (et) oxygen,

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-GEN	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-GEN	HALO+GEN		et halogen
jeg er ret glad for min nye halogenlampe i forstuen
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-GEN	OXY+GEN		noget oxygen
lægen fik hurtigt patients oxygennivau på plads

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-I'

Denne efterstavelse til fremmedord '-I' med rødder i det græske, latinske, arabiske og tyrkiske hvor endelsen tilføjet forskellige rødder danner nye navneord.

Efterstavelse '-I' bruges også indenfor dannelse af medicinske termer og til at danne tillægsord (adjektiver). 

Da denne endelse bruges på en lang række ord på dansk kan de nydannede ord blive både til n-ord (fælleskøn) og til t-ord (intetkøn):

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-I	et akademi, et demokrati, en liturgi, en melodi, en strategi

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-I	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-I	HARMON+I		en harmoni
de lever i skøn harmoni i Uggabuggaland
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-I	DEMOKRAT+I		et demokrati
de skabte drømmen om demokrati og fik det

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ICE'

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-ICE	noget/en malice, noget/en service

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ICE	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ICE	MAL+ICE		malice
jeg siger fra overfor dumhed uden nogen form for malice
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ICE	SERV+ICE		service
Forfatteren giver den bedste service af alle skribenter

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ICITET'

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-icitet' og dens varianter: '-ositet' samt '-øsitet' danner navneord, der beskriver en egenskab eller en kvalitet. Navneordet bliver en abstrakt mængde i intetkøn eller et n-ord (fælleskøn):

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-ICITET	noget/en elasticitet, noget/en autenticitet, en/noget excentricitet, en/noget plasticitet, noget/en elektricitet
-OSITET	noget/en animositet, noget/en grandiositet, noget/en virtuositet, noget/en viskositet
-ØSITET	noget/en seriøsitet, noget/en nervøsitet

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ICITET	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ICITET	AUTENT+ICITET		autenticitet
Bob Dylan spillede med en autencitet som ingen anden
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ICITET	ELAST+ICITET		elasticitet
med den forøgede elasticitet blev materialet blødere
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ICITET	EXCENTR+ICITET		excentricitet
Salvador Dali kendtes for sin pudsige excentricitet
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ICITET	ELEKTR+ICITET		elektricitet
med tiden fik de installeret elektricitet selv i Sibirien

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-OSITET	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-OSITET	ANIM+OSITET		animositet
danskerne blev mødt med animositet i Uggabuggaland
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-OSITET	VIRTU+OSITET		virtuositet
Dylan arrangerede musikken med stor virtuositet
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ØSITET	NERV+ØSITET		nervøsitet
hun led aldrig af nervøsitet, for hun kunne gerne sine ting
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ØSITET	SERI+ØSITET		seriøsitet
undskyld al denne seriøsitet - nu I helst vil lege

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-IDE'

Denne efterstavelse bruges til at angive afstamningsforhold med, den angiver at noget kommer af noget andet, både når den bogstaveligt henviser til en søn eller en datter, eller når den i overført betydning anvendes om klassisk episk digtning på dette felt anvendes også den meget mere udbredte søskendestavelse: '-ADE'. Ord dannet med endelsen '-IDE' bliver til n-ord (fælleskøn):

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-INE'

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-INE' bruges som kønsangivende navneordsefterstavelse, men har endvidere anvendelser med en lang række låneord overvende hentet fra fransk og andre latinske sprog

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	danner mængdebetegnelser med form som n-ord. Eksempler:
-INE	noget brillantine, noget gelatine, noget margarine, noget vaseline
-INE	en kabine, en kantine, en turbine, en vaccine

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-INE	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-INE	BRILLANT+INE		noget brillantine
rock'n'roll heltene brugte en hed del brillantine i håret
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-INE	MAGAR+INE		noget margarine
Anders And arbejder ind imellem ved margarinefabrikken i Andeby
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-INE	KAB+INE		en kabine
han lejede en fredelig sovekabine og vågnede først, da de kørte ind
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-INE	VACC+INE		en vaccine
endelig fandt de en effektiv vaccine mod den frygtede virussygdom
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-INE	KANT+INE		en kantine
firmaet havde en velforsynet kantine på tagterrassen

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ISK'

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ISME'

Fremmedordsefterstavelsen '-ISME' medvirker til at skabe en hel del forskellige typer navneord (substantiver), herunder har det også en speciel anvendelse indenfor de medicinske termer. I mange af ordets mulige betydninger har det ord, der dannes med efterstavelsen '-isme', en partner i ord hvor '-isme' erstattes af ordet '-ist'.

Hvor ordet der ender på '-isme' i de fleste tilfælde betegner en art system af abstrakt karakter for eksempel en overordnet lære, en holdning, en politisk idé eller en statslig styreform, så betegner de samme ord, hvor '-isme' erstattes med '-ist', en person der bekender sig til en sådan overordnet lære, holdning, politisk idé eller styreform.

Generelt vil netop henvisningen til et overordnet system af en art gøre, at ord med endelsen '-isme' ikke angives med ubestemt kendeord. Dansk kan naturligvis godt frembringe en sætning som: 'lamaisme: en art buddhisme' men allerede med ordet 'art' har sproget angivet, at ord der ender på '-isme' generelt ikke optegnes med kendeord. Ligeledes kan dansk generere en sætning som: 'Henrik Pontoppidan skabte i sine unge år en realisme uden sidestykke i realismen', dog generelt behøver '-isme'-ord ikke kendeord, fordi de bliver en art navn (nominum).

Der findes endvidere betydninger af '-isme' endelsen indenfor mekanik og sprog: for eksempel ordet 'mekanisme' hvor det overordnede system ikke ses som noget abstrakt men som en samling af mekaniske genstande; samt endvidere den betydning af '-isme' der angår specielle fremmedsproglige figurer for eksempel ordet 'anglicisme'.

I denne  forstand gentages flere af de først nævne betydninger af '-isme'-endelsen, for så vidt at at 'anglicisme' både kan betyde noget overordnet og specielt i det engelske sprog, og en positiv holdning til det engelske sprog, samt kan handle om engelsksprogspolitik og ikke mindst om danskeres holdning til importord der går fra at blive opfattet som 'anglicismer' til at blive optaget i det danske sprog.

Nedenstående nogle få eksempler på de mere almindelige anvendelser af den meget anvendte fremmedordsendelse '-isme':

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-ISME	buddhisme, ateisme, optimisme, realisme, royalisme, liberalisme, socialisme, konservatisme, humanisme

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ISME	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ISME	BUDDH+ISME		buddhisme
Buddhismen har ikke en gud men Buddha regnes for buddhist
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISME	ATE+ISME		ateisme
atteismen har ikke en gud og ateisten afviser gudstro
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISME	HUMAN+ISME		humanisme
humanismen blev forfulgt og ringagtet i årene 2000-2020
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISME	KONSERVATV+ISME		konservatisme
omkring år 2015 kom en ny konservatisme - alt-right
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISME	SOCIAL+ISME		socialisme
socialisme under mange former findes stadig i 2020

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-IST'

Fremmedordsefterstavelsen '-IST' medvirker til at skabe en hel del forskellige typer navneord (substantiver), herunder har det også en speciel anvendelse indenfor de medicinske termer. I mange af ordets mulige betydninger har det ord, der dannes med efterstavelsen '-ist', en partner i ord hvor '-ist' kan erstattes af efterstavelsen '-isme'.

Hvor ord der ender på '-isme' i de fleste tilfælde betegner en art system af abstrakt karakter for eksempel en overordnet lære, en holdning, en politisk idé eller en statslig styreform, så betegner de samme ord, hvor '-isme' erstattes med '-ist' en person, der bekender sig til en sådan overordnet lære, holdning, politisk idé eller styreform.

Herunder et mindre udvalg af disse betydninger:

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-IST	en buddhist, en ateist, en optimist, en realist, en royalist, en liberalist, en socialist

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-IST	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-IST	BUDDH+IST		en buddhist
enhver god buddhist kender og lever med de fire noble sandheder
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-IST	ATE+IST		en ateist
nogle ateister har et ophøjet livssyn andre lever en dæmonisk liv
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-IST	HUMAN+IST		en humanist
vi regner Erasmus af Rotterdam for en af de første store humanister
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-IST	SOCIAL+IST		en socialist
nogle regner Lenin for socialist, men selv kaldte han sig kommunist

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ISTIK'

Fremmedordsefterstavelsen '-ISTIK' hænger sammen med endelsen '-IST' og med de endelser der handler om videnskabelige systemer og metoder for eksempel '-LOGI'.

I moderne (2000-2020) tid bruges endelsen mest om forskellige former for sprogstudier men også om fysiske videnskaber.

Herunder et mindre udvalg af disse betydninger, som med de andre endelser angående lærdomssystemer bliver de nydannede navneord (substantiv) et n-ord (fælleskøn) men angives gerne i sin nøgne form:

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-ISTIK	anglistik, nordistik, ballistik, kriminalistik, lingvistik, romanistik, logistik

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-ISTIK	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-ISTIK	NORD+ISTIK		nordistik
faget 'nordistik' kaldes også 'folkemindeforskning' eller 'germanistik'
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISTIK	LINGV+ISTIK		lingvistik
Hjelmslev bidrog til lingvistitisk forskning bl.a. med sin 'glosematik'
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISTIK	BALL+ISTIK		ballistik
de brugte unøjagtige ballistiske beregninger i sagen mod Peltier
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISTIK	KRIMINAL+ISTIK		kriminalistik
faget 'kriminalistik' så jo gerne at kriminaliteten faldt gevaldigt
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ISTIK	LOG+ISTIK		logistik
der skulle velplanlagt logistik til for at få medicinen ud straks

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-IT'

Endelsen '-IT' bruges også til at skabe almene navneord og at angive personbetegnelser på levesteder samt anvendes med tillægsord (adjektiver).

Hvor endelsen '-it' gerne anvendes som personnavn for beboere fra givne steder, anvendes ordet også med henvisning til holdninger som for eksempel i ordene 'en islamit', 'en sodomit' og 'en eremit', samt angiver fysiske, kemiske stoffer (sammen med endelserne '-at' & '-id') og indgår i navne på mineraler så som: 'noget grafit', 'noget ebonit', 'noget kryolit' og lignende.

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-IT	en islamit, en semit, en eremit
-IT	noget grafit, noget kryolit, noget sulfit, noget nitrit

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-IT	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-IT	EREM+IT		en  eremit
der sidder en gammel eremit i det lille hus ude i skoven
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-IT	SEM+IT		en semit
den unge jødinde forskede som semit ved 'semitiske studier'
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-IT	GRAF+IT		noget grafit
de brød grafit i det gamle leje og leverede grafit til hele egnen
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-IT	KRYOL+IT		noget kryolit
med forekomsten af kryolit fik Grønland endnu en indtægstkilde

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-LOGI'

Fremmedordsefterstavelsen '-LOGI' & '-OLOGI' danner navneord der betegner en lære, et system eller en videnskab lidt på samme måde som de ligeledes græsk afledte endelse '-NOMI' & '-SOFI' og endelserne '-ISTIK' og '-IST'.

Endelsen '-LOGI' stammer fra det græske navneord 'logos' der blandt andet betyder 'ord' og det ord eksisterer i mange former, der igen kan indgå forbindelse med mange andre ord, der altså bruges til at betegne forskellige former for visdomssystemer og tænkemåder.

Efterstavelsen '-OLOGI' opstår ganske ofte ved at bogstavet 'o' bruges som bindevokal og bruges til herunder også at betegne dels forskellige former for tænksomhed og videnskabelige forklaringsmodeller og til at betegne samlinger af viden og forskellige former for tænksomhed.

Det nydannede ord bliver et n-ord (fælleskøn) men antager jo ofte en art navneform (nominum) som betegnelse og angives derfor ofte i såkaldt "nøgen form".

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-NOMI'

Fremmedordsefterstavelsen '-NOMI' & '-NOM' kommer fra græsk og rummer i sine originalformer betydninger som 'klogskab' & 'kyndighed' & 'klog' & 'kyndig'

Efterstavelsen '-NOMI' henviser lidt ligesom endelserne '-LOGI' og '-SOFI' til lærdomssystemer, grene af videnskaben, mens efterstavelsen '-NOM' henviser til en person der udøver et lærdomssystem, en gren af videnskaben, der betegnes med efterstavelsen '-NOMI'.

Herudover betegner nogle ord med endelsen '-NOMI' & '-NOM', ligesom med endelserne 'ISME' og '-IST', forskellige politiske skoler, styringsformer eller regelsæt og deres tilhængere.

I begge tilfælde bliver ordet et n-ord (fælleskøn) og dansk bruger helst kun at angive den nøgne form af navneordet (substantivet) nærmest som et navn (nominum), når lærdomssystemet angives

Lærdomssystemer for eksempel:

Politiske ideer & styreformer for eksempel:

Lærdomssystemer:

Politiske systemer & styreformer:

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-SOFI'

Efterstavelse '-SOFI' & '-SOF' kommer fra det græske og rummer oprindeligt betydninger så som 'visdom' og 'vis'

Endelsen '-SOFI' tilføjes da også til ord der bliver til navne på lærdomssystemer, mens endelsen '-SOF' betegner en person, som udøver et visdomssystem, der betegnes med endelsen '-SOFI'.

Når der henvises til lærdomssystemet bliver navneordet (substantivet) nærmest til et navn (nominum), der derfor angives i den nøgne form. Men ord med denne endelse bliver til n-ord (fælleskøn):

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-TET'

Fremmedordsefterstavelsen '-TET' & '-ITET' 

 

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-TET	et fakultet, et societet,
-ITET	en banalitet, en autoritet, en nullitet, et universitet

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-TET	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-TET	FAKUL+TET		et fakultet
hun studerede ved universitetets medicinske fakultet
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-TET	SOCIE+TET		et societet
han blev leder af det største Voodoo societet
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ITET	BANAL+ITET		en banalitet
banalitet blev ganske ofte fremstillet som væsentligt
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ITET	AUTOR+ITET		en autoritet
Hjelmslev blev en førende forskningsautoritet i de år

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-TION'

Fremmedordsefterstavelsen  '-TION' og dens varianter '-ATION', '-ITION', '-SION' & '-SSION' danner alle navneord der betegner enten processer eller tilstande, lidt ligesom med '-ing'-endelsen og dens varianter skelnes der altså mellem den handling udsagnsordet medfører og det produkt handlingen ender i, den ene form bliver en slags navnemåde, en mådebeskrivende abstraheret genstandsenhed, mens den anden form bliver en slags navneform: en formbeskrivende konkretiseret genstandsenhed eller nominal.

I det latin, som denne endelse stammer fra, bruges endelsen til at skabe abstrakte navneord (substantiver) mest udfra udsagnsord (verber) og de forskellige former opstår ofte ved, at der anvendes bindevokaler til forskellige typer latinske udsagnsord og at der med enkelte typer omskrives fra '-tion' til '-sion' & -ssion'.

Stort set alle de ord, der får endelsen '-TION' eller dens slægtninge, kommer fra fremmede sprog og danner som sådan fremmedord på dansk. En del af disse ord bruges dog så meget, at de kun betragtes som fremmedord, når man analyserer deres dannelse; dog den største del af disse ord betragtes både i analysen og i praktisk sprogbrug som fremmedord og både på deres oprindelsessprog og på dansk betegner de altså enten noget abstrakt arbejde (en aktion) eller et produkt af noget arbejde (en station).

Enhver god fremmedordbog med etymologi vil udrede de fremmedsproglige rødder der i disse danske fremmedord bruger en af '-TION'-endelserne:

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Ordet bliver et n-ord (fælleskøn). Eksempler:
-TION	en aktion, en diktion, en nation, en station, en klassifikation, noget motion
-ATION	en dekoration, en applikation, en implikation, en deklaration, en modulation
-ITION	en kondition, en position
-SION	en eksplosion, en implosion, en fusion
-SSION	en aggression, en diskussion, en fission, en mission, en profession, en session

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-TION	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-TION	AK+TION		en aktion
slavelejren blev lukket af en militær aktion
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-TION	STA+TION		en station
stationsforstanderen passede sin station godt
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ATION	APPLIK+ATION		en applikation
ordet applikation kom stærkt igen i 2000-2020
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-SION	FU+SION		en fusion
de dannede en fusion af de to firmaer den dag
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-SSION	FI+SSION		en fission
en fissionsproces med kraftig frigjort energi

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-TOR'

Fremmedordsefterstavelsen '-TOR' med dens mange søskende: '-ATOR', '-ITOR', '-SOR' & '-SSOR' samt den delvist tilhørende stedsangivelse '-TORIUM' minder lidt om de andre personangivende endelser. men kan udover anvendelsen for handlende personer også anvendes om ting, forhold eller principper, der gør og forårsager et eller andet.

Denne endelse '-TOR' og dens søskende med bindevokaler og konsonantforandringer til de forskellige typer handlingsudsagnsord, som endelsen gør til navneord for handlende personer, der udfører den i udsagnsordet anførte betydning, har - ligesom med '-um' endelsen - undergået nogen fordanskning op til moderne (2000ff) tid dog mest rent udtalemæssigt, for så vidt at man i nogen grad hører for eksempel: 'en professor' eller 'en  kompressor' udtalt som 'en professer' og 'en kompresser' - dog kun det sidste anerkendtes i år 2000-2020 som stavet korrekt.

Ordet bliver til en n-ord (fælleskøn):

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-TOR	en doktor, en pastor, en sektor
-ATOR	en diktator, en akkumulator, en registrator, en kondensator
-ITOR	en debitor, en inkvisitor, en kreditor
-SOR	en censor, en divisor, en revisor, en sponsor
-SSOR	en aggressor, en assessor, en kompressor, en professor

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-TOR	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-TOR	DOK+TOR		en doktor
der skulle en doktor som Doktor Hansen til at heale hunden
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-TOR	SEK+TOR		en sektor
netop den økologiske landbrugssektor svulmede i disse år
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ATOR	AKKUMUL+ATOR		en akkumulator
der skal en ny akkumulator til, for at få den gamle bil til at køre igen
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ITOR	KRED+ITOR		en kreditor
til slut havde Anders betalt alle sine kreditorer undtagen onkel Joakim
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-SOR	SPON+SOR		en sponsor
kunstneren fandt en gavmild sponsor til sit store statueprojekt
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-SSOR	PROFE+SSOR		en professor
han blev professor som ung og bestred sit professorat indtil pensionen

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-TORIUM'

Endelsen til fremmedord: '-TORIUM' anvendes til at angive et specialiseret sted, hvor handlingerne i det udsagnsord '-TORIUM' eftersættes udføres: Der lyttes således i 'et auditorium' efter 'audire' der betyder 'at lytte' på latin:

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-TRICE'

Fremmedordsefterstavelsen '-TRICE' og varianterne '-ATRICE' og '-ITRICE' der alle anvendes til at betegne kvinder ofte udøvere af et erhvev - noget i stil med endelsen '-ØSE' - og endelsen '-TRICE' og dens familie modsvares i nogen grad af den mandlige endelser '-TØR' og dens familie.

Generelt betragtes denne endelse i moderne (2000-2020) tid som både gammeldags og diskriminerende, for eksempel kaldes de fleste kvindelige direktører blot 'direktør':

Navneordsdannende efterstavelser til fremmedord (substantiverende nominalsuffikser)
Efterstavelse:	Eksempler:
-TRICE	en direktrice
-ATRICE	en akkompagnatrice, en restauratrice, en taksatrice
-ITRICE	en ekspeditrice, en servitrice

 

Navneorddannere tilknyttet fremmedord
-TRICE	(substantiverende nominalsuffikser)
Suffiks	Radix	Suffiks	nominal
-TRICE	DIREK+TRICE		en direktrice
som direktrice i sit eget firma blev hun kaldt Boss
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ITRICE	EKSPED+ITRICE		en ekspeditrice
hun arbejder som ekspeditrice i en kjolebutik
Suffiks	Radix	suffiks	nominal
-ITRICE	SERV+ITRICE		en servitrice
hun arbejder som servitrice i en restaurant

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-TØR'

Fremmedordsefterstavelsen '-TØR' og dens familie med bindevokaler: '-ATØR', '-ITØR' & '-ISSØR' bruges til at danne navneord som betegner personer, i nogle få tilfælde hentydes der til personer af hankøn hvor personer af hunkøn betegnes med '-TRICE'-endelsen og dens familie. - Se endvidere også under endelsen '-ØR'. 

Generelt anvendes '-TØR'-endelsen og dens varianter dog som almen personbetegnelse, der ofte angiver personens funktion, erhverv, position eller lignende.

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-UM'

Endelsen - UM og dens søskende med bindevokal eller et såkaldt afledningselement 'i': '-IUM' kommer fra det  latinske som en bøjningsendelse og anvendtes førhen meget i det danske sprog i forbindelse med låneord.

Tendensen i moderne tid (efter år 2000) har dog i nogen tid gået mod, at låneord, der traditionelt fik '-um'-endelsen og især '-ium'-endelsen tilføjet, nu ikke længere bruger denne endelse for eksempel 'et gymnasium' der nu sideordnet også kan kaldes 'et gymnasie' med erstatningsendelsen '-ie' eller 'et centrum' der nu sideordnet også kaldes 'et center', mens 'et faktum' i moderne tid ofte ses erstattet med det på engelsk udtalte låneord 'et fact'.

Dog visse ord har så fast en form med endelsen '-um' at de stadig i år 2000-2020 så ud til at beholde denne form for eksempel 'et publikum' og 'et album'.

Endelsen '-IUM' bruges også specielt indenfor to områder: kemien, hvor den skaber navneord for grundstoffer og kemiske forbindelser, og botanikken, hvor den skaber navneord for planter. Også med plantenavnene har dansk med tiden udviklet mere dansklydende former for eksempel blomsterplanten 'en geranium', der sideordnet også kaldes 'en geranie' med erstatningsendelsen '-ie'.

Generelt danner  både '-UM' & 'IUM'-endelserne t-ord (intetkøn), men når ordet får karakter af navn (nominum) går kønsbestemmelsen over til n-ord (fælleskøn) for eksempel 'en geranium' og 'en imperfektum'.

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ÆR'

Endelsen - ÆR kommer fra det franske og anvendes overvejende til at danne tillægsord (adjektiver) med, men den bruges også til nogle navneord. Ordet bliver oftest et n-ord altså: fælleskøn (utrum):

Fremmedordsnavneordsefterstavelsen '-ØR'

Endelsen '-ØR', der stammer fra franske låneord, bruges mest som personefterstavelse, oprindeligt mest for mænd i stil med den lignende endelse '-TØR' og dens familie og da i modsætning til den kvindelige endelse '-TRICE' og dens familie. 

Endelig har ordet tillægsordet (adjektivet) & biordet (adverbiet) 'ør' en selvstændig betydning og endelsen '-ØR' anvendes også i nogle få tilfælde til at skabe tillægsord (for eksempel 'inferiør').

Men '-ØR'-endelsen anvendes også - ligesom med '-TØR'-endelsen og dens varianter - som en almen erhvervsbetegnelse for handlende personer af begge køn (for eksempel: 'en ingeniør'). Det nydannede ord bliver en n-ord (fælleskøn):

Endvidere bruges '-ØR'-endelsen også til at danne almindelige navneord (substantiver) af overvejende franske låneord (for eksempel 'en kulør'). Det nydannede ord kan blive både et n-ord (fælleskøn) og et t-ord (intetkøn)

Medicinske navneordsefterstavelser

Beskrivelser af sygdom sot og lidelser har udviklet sit eget internationale sprog sammensat af ord fra græsk, latin og de moderne hovedsprog.

Understående blot nogle få eksempler på nogle medicinske efterstavelser til fremmedord (ætiologisk diagnostiske suffiks).

Den medicinske navneordsefterstavelse '-ASTENI'

Den medicinske efterstavelse '-ASTENI' bruges til at betegne sygdomme, svækkelser og svaghed, det blev dannet på græsk med forstavelsen 'a-' der udtrykker det modsatte af det ord det binder sig til i dette tilfælde 'kraft', 'styrke'.

Det nydannede ord bliver et n-ord (fælleskøn), men da det nydannede fremmedord ofte bruges som betegnelse, får dette gerne karakter af navn (nominum). Dette gælder for en hel del af de fremmedord der dannes på dansk med de almene fremmedordsendelser. 

De medicinsk-kemiske efterstavelser '-AT', '-ID' & '-IT'

Efterstavelsen '-AT' har flere forskellige anvendelser. Den bruges til at betegne personer og erhverv (for eksempel: 'en advokat' & 'et lektorat'). Denne endelse bruges også til at skabe tillægsord på grundlag af låne- og fremmedord (for eksempel: 'akkurat').

Efterstavelsen '-ID' har sammen med sin variant '-OID' en betydning i stil med '-AGTIG', altså 'i stil med', 'lignende' & 'ligesom' noget andet. Denne endelse bruges altså mest til tillægsord (adjektiver) dannet af låne- og fremmedord (for eksempel: 'europid' i betydningen ligesom en europæer og for eksempel: 'valid' i betydningen med en oprindelig værdi).

Efterstavelsen '-IT' har flere forskellige anvendelser. Den bruges blandt andet til at betegne personers afstamningssteder (for eksempel: 'en christianit'), og den danner også almene navneord af fremmed oprindelse (for eksempel: 'en favorit'). Ligesom med '-AT' bruges denne endelse også til at skabe tillægsord af forskellige låne- og fremmedord (for eksempel: 'ekspedit').

Efterstavelse '-IT' benyttes også til at betegne forskellige typer mineraler.

Efterstavelserne '-AT' & '-ID' &  '-IT' hører endvidere til de kemiske navneordsefterstavelser, der også ofte dukker op i medicinen, og betegner graden af iltning i opløselige salte. '-AT' angiver den højest mulige oxyderingsgrad i kemiske salte, mens '-ID' betegner den lavest mulige oxyderingsgrad, og endelig betegner '-IT' den mellem de to andre grader liggende mellemste opløsningsgrad. - Disse betegnelser bliver i praktisk brug ofte til en art navn (nominum) men bøjes også som t-ord (intetkøn):

Eksempler med '-AT':

Eksempler med '-ID':

Eksempler med '-IT' (kemiske forbindelser):

Eksempler med '-IT' (mineraler):

Den medicinske navneordsefterstavelse '-ESE'

Denne medicinske efterstavelse bruges også som almen fremmedordsefterstavelse til at gøre udsagnsord (verber) til navneord (substantiver). Efterstavelsen har ingen medicinsk betydning som sådan, om end den bruges til at danne mange medicinske termer både af præcis art (for eksempel 'diurese') og af almen art (for eksempel 'askese').

Det nydannede ord bliver et n-ord af navnekarakter:

Den medicinske navneordsefterstavelse '-I'

Denne efterstavelse med rødder i det græske, latinske, arabiske og tyrkiske bruges også indenfor dannelse af almene fremmedord, idet det tilføjes forskellige rødder og danner navneord.

Som medicinsk betegnelse bruges efterstavelsen uden egentlig medicinsk betydning samtidig med at den bruges til at give navn til en række forskellige discipliner indenfor det medicinske område:

De fleste af nydannede ord (når de bruges medicinsk) bliver til n-ord

Den medicinske navneordsefterstavelse '-IATER' & '-IATRI'

Denne efterstavelse '-IATER' med rødder i det græske ord for læge bruges til at betegne personer der udøver en del af medicinen betegnet med endelsen '-IATRI'. Således udøver en børnelæge, 'en pædiater', 'pædiatri', studiet af børnesygdomme og deres behandling. Som med andre fremmedord for lærdomssystemer undlades kendeordet ofte idet betegnelsen antager karakter af navn. 

De fleste af nydannede ord bliver til n-ord (fælleskøn):

Den medicinske navneordsefterstavelse '-ISME'

Denne efterstavelse til medicinske fremmedord: '-ISME' bruges også til en lang række almene fremmedord.

Som medicinsk term beskriver efterstavelsen '-ISME' sygdomme og lidelser, der hænger sammen med det ord '-ISME' lægger sig til, og ordet hænger da i nogle tilfælde sammen med endelsen '-IST' der betegner en person der har den sygdom eller lidelse, der betegnes med efterstavelse '-ISME':

Det nydannede medicinske fremmedord bliver til en n-ord (fælleskøn) men får ofte en funktion som navn (nominum) og angives derfor her i den nøgne form uden kendeord:

Den medicinske navneordsefterstavelse '-IST'

Denne personangivende endelse til fremmedord '-IST' har ligesom som partner '-ISME' en lang række almindelige anvendelser med andre fremmedord og danner som medicinsk term navneord (substantiver) der betegner en syg person som lider med en sydom eller et misbrug.

Som medicinsk term har endelsen '-IST' faktisk ikke den store betydning, og tendensen i moderne (2000-2020) sprog går mod, at for eksempel ordet for en person der misbruger alkohol 'en alkoholist' bliver til det mere mundrette 'en alkoholiker', mens 'en morfinist' bliver 'en narkoman'. 

Dette skyldes nok afsmitning fra de mange andre anvendelser af '-ISME' & '-IST' hvor der ofte ligger bevidste valg bag '-IST'-endelsen, heraf den opfattelse at substansmisbrugere selv har valgt deres lidelse.

Af måske samme grunde bruges '-IST' formen ikke som personbeskrivelse for mennesker der lider af sygdommene 'mongolisme' og 'kretinisme'.

Den medicinske navneordsefterstavelse '-ITIS'

Den medicinske navneordsefterstavelse '-ITIS' bruges til at betegne sygelige, betændte tilstande, efterstavelsen sættes ofte på ord, der angiver, hvor tilstanden forefindes som for eksempel blindtarm (appendic) + betændelse (-itis) giver blindtarmsbetændelse (appendicitis).

Efterstavelsen '-ITIS' har endvidere fundet anvendelse som spøgefuldt lægeefterlignende sygdomsbetegnelse for visse gøremål i overdreven grad, for eksempel 'telefonitis' om en person der taler meget i telefon eller 'computeritis' om en person der arbejder meget med computer.

Det nydannede navneord bliver et n-ord (fælleskøn) der kan antage karakter af navn (nominum).

Den medicinske navneordsefterstavelse '-LEPSI'

Endelsen '-LEPSI' betegner en sygelige tilstand hvori der indgår anfald, mens endelsen '-LEPTIKER' i nogle tilfælde betegner en person der lider af den med '-lepsi' betegnede syge; i begge tilfælde bliver ordet en n-ord (fælleskøn) men da '-LEPSI'-endelsen danner en art navn (nominum) anføres ordet ofte i sin nøgne form uden kendeord.

Den medicinske navneordsefterstavelse '-OM'

Denne medicinske efterstavelse: '-OM' betegner gerne en svulst:

Den medicinske navneordsefterstavelse '-OSE'

Denne medicinske efterstavelse: '-OSE' betegner unormale eller sygelige tilstande, dens slægtninge hedder: '-OSIS' & '-IASIS'.

Udover den medicinske anvendelse bruges '-OSE'-endelsen også til kemisk at betegne sukkerforbindelser altså kulhydrater af forskellig oprindelse.

Den kemiske anvendelse af '-OSE'-endelsen:

Den medicinske navneordsefterstavelse '-ÆMI'

Denne medicinske efterstavelse: '-ÆMI' betegner gerne menneskers blod herunder blodsygdomme:

Fremmedordsefterstavelser tilknyttet tillægsord

Fremmedordstillægsordsefterstavelsen '-ESSE'

Fremmedordsefterstavelsen til tillægsord -ESSE, betyder stort set det samme som '-HED' og '-SKAB' men indgår gerne forbindelse med låneord fra de latinske sprog. Denne endelse bruges også som kønsbetegnelse for kvinder.

Det nydannede navneord bliver et n-ord (fælleskøn)

Navneorddannere til tillægsord (substantiverende adjektivsuffikser)
danner fælleskøn: en
-ESSE	en interesse, en delikatesse, en finesse, en akkuratesse

Fremmedordstillægsordsefterstavelsen '-ETTE'

Fremmedordsefterstavelsen til tillægsord -ETTE bruges som kønsbetegnelse for kvinder og indgår gerne forbindelse med rødder af franske tillægsord. Denne endelse bruges også til at danne nye navneord af andre navneord med. Det nydannede navneord bliver i alle tilfælde til et n-ord (fælleskøn):

Navneorddannere til tillægsord (substantiverende adjektivsuffikser)
danner fælleskøn: en
-ETTE	en brunette, en kokette, en suffragette